Ta­em eli­ten, cen­trum-ven­stre

Hvis cen­trum-ven­stre igen vil be­gej­stre, må de gen­op­ta­ge de­res gam­le vi­sion om at tøj­le eli­ten og gi­ve bor­ger­ne stør­re ind­fly­del­se. Vi har to kon­kre­te for­slag til, hvor­dan det kan ske.

Politiken - - DEBAT - CHRISTOPH HOUMAN ELLERSGAARD, ANTON GRAU LAR­SEN OG AN­DREAS MØL­LER MULVAD, ELI­TE- OG DEMOKRATIFORSKERE VED CO­PEN­HA­GEN BU­SI­NESS SCHOOL

Cen­trum-ven­stre mang­ler akut svar på, hvor­dan man øger bor­ger­nes de­mo­kra­ti­ske ind­fly­del­se på sam­fun­det. Der­for er det tan­ke­va­ek­ken­de, at Chri­sti­an Jen­sen som che­fre­dak­tør for Hørups gam­le avis ik­ke gør det op­lag­te: bla­e­ser til for­ny­et kamp for de­mo­kra­ti­ske re­for­mer.

I sit es­say 10.9. om cen­trum-ven­stres idékri­se un­der­stre­ger Chri­sti­an Jen­sen ufri­vil­ligt pro­ble­mets om­fang. Es­sen­sen af Jen­sens fi­re­punkts-pro­gram er (lidt ka­ri­ke­ret): Vi skal tur­de drøm­me; vi skal tro på EU; det er synd for de fat­tig­ste; og så et el­ler an­det med, at vi skal va­e­re klar, når 3D-prin­ter­ne kom­mer.

Det nøg­le­ord, der der­i­mod er fra­va­e­ren­de, er et, som bå­de Po­li­ti­kens medstif­ter Vig­go Hørup og So­ci­al­de­mo­kra­tiets ide­o­lo­gi­ske ind­pi­sker i mel­lem­krig­sti­den, Hartvig Fri­sch, uden tø­ven vil­le ha­ve sat øverst på dags­or­de­nen: den evi­ge kamp for de­mo­kra­ti­et. Alt­så et sam­fund, hvor al­le bor­ge­re i fa­el­les­skab – sna­re­re end de få og ma­eg­ti­ge – sa­et­ter ret­nin­gen for den po­li­ti­ske og øko­no­mi­ske ud­vik­ling. Et sam­fund med en ta­em­met eli­te, som dan­ser ef­ter bor­ger­nes pi­be sna­re­re end omvendt.

BÅ­DE SO­CI­AL­DE­MO­KRA­TI­ET og Ra­di­ka­le Ven­stre op­stod ud af en fol­ke­lig be­va­e­gel­se, der hav­de som ho­ved­målsa­et­ning at ska­be et de­mo­kra­tisk Dan­mark og gø­re op med re­ster­ne af ene­va­el­dens po­li­ti­ske ufri­hed, så­dan som de frem­stod i pro­viso­ri­e­ti­den un­der Estrups god­se­jer­ven­li­ge em­beds­mands­dik­ta­tur.

Det er va­erd at min­de om nu til dags, hvor de to par­ti­er i år­ti­er har va­e­ret magt­par­ti­er, der i pe­ri­o­der har stå­et for det sy­stem­be­va­ren­de sna­re­re end det vi­sio­na­e­re.

For bå­de So­ci­al­de­mo­kra­ti­et og Ra­di­ka­le Ven­stre var må­let via de­mo­kra­ti­ske in­sti­tu­tio­ner at ta­em­me en ar­ro­gant mag­te­li­te, der re­ge­re­de uden hen­syn til den bre­de­re be­folk­ning. Kam­pen for so­ci­al ret­fa­er­dig­hed – vi­sio­nen om et sam­fund uden fat­tig­dom og dy­be klas­se­skel – var så ta­et for­bun­det med pro­jek­tet om de­mo­kra­ti­se­ring, at man slet ik­ke kun­ne fo­re­stil­le sig det ene uden det an­det.

Beg­ge par­ti­er kom, så og be­gej­stre­de – for­di det par­la­men­ta­ri­ske pro­jekt hav­de op­bak­ning i sta­er­ke de­mo­kra­ti­ske be­va­e­gel­ser i be­folk­nin­gen, ik­ke mindst hos ar­bej­derog an­dels­be­va­e­gel­sen. Med den par­la­men­ta­ri­ske suc­ces kom cen­trumven­stre ta­et­te­re på mag­ten. Og det gav po­te. Mar­kan­te le­ve­vil­kårs­for­bed­rin­ger for al­min­de­li­ge men­ne­sker fulg­te.

Men spørgs­må­let er, om man i dag er kom­met for ta­et på. Er cen­trum-ven­stre i sit for­svar for de frem­skridt, man har op­nå­et, gå­et i sym­bio­se med den gam­le mag­te­li­te af er­hvervs­le­de­re, adels­folk og em­beds­ma­end? Og er det den­ne sym­bio­se, som for­hin­drer dem i at for­mu­le­re nye, po­si­ti­ve pro­jek­ter for, hvor­dan sam­fun­det kan de­mo­kra­ti­se­res yder­li­ge­re?

Spørgs­må­let er, om ik­ke So­ci­al­de­mo­kra­tiets og Ra­di­ka­le Ven­stres le­de­re er ble­vet ku­sto­der for en møla­edt ver­sion af de tid­li­ge­re de­mo­kra­ti­ske in­drøm­mel­ser, den øv­ri­ge eli­te har gi­vet?

Beg­ge par­ti­er er rø­get i en blind­g­y­de, for­di de har tabt for­bin­del­sen til en vig­tig del af de­res egen hi­sto­rie som an­ti-eli­ta­e­re par­ti­er. Hvis de for al­vor øn­sker at slip­pe ud af rol­len, skal de fin­de til­ba­ge til rød­der­ne og sa­et­te yder­li­ge­re de­mo­kra­ti­se­ring på dags­or­de­nen.

Ja, fak­tisk er det de­res for­ban­de­de pligt Hvil­ke nye ide­er skal tra­ek­ke

Dan­mark og Eu­ro­pa i en me­re pro­g­res­siv ret­ning? Og hvor­dan kom­mer cen­trumven­stre i of­fen­si­ven med dags­or­de­ner, der be­gej­strer? Det sa­et­ter Po­li­ti­ken fo­kus på i den­ne tid. Kom med dit bud og send det til os. La­es me­re her

pol.dk/hvor­hen at gø­re det i en tid, hvor folks af­magt – ik­ke mindst over for en ukon­trol­le­ret glo­bal øko­no­misk eli­te – slår over i po­li­tisk af­magt, hvor sta­dig fle­re va­el­ger at ven­de de­mo­kra­ti­et ryg­gen og kal­de på ’sta­er­ke ma­end’.

SPØRGS­MÅ­LET BLI­VER så selv­føl­ge­lig: Hvor­dan kan man i 2017 i prak­sis ud­vi­de de­mo­kra­ti­et i Dan­mark?

Vi kom­mer ger­ne med kon­kre­te bud, så vo­res op­sang ik­ke bli­ver en gra­tis om­gang. I vo­res nye bog,’Ta­em Eli­ten’, frem­la­eg­ger vi to for­slag. For­slag, der kun­ne gen­nem­fø­res tem­me­lig hur­tigt, hvis der var po­li­tisk vil­je til det.

Beg­ge for­slag byg­ger på det bor­ger­li­ge om­bud, det vil si­ge de­mo­kra­ti­ske plig­ter og po­ster for­delt ved lod­tra­ek­ning. Ek­si­ste­ren­de de­mo­kra­ti­ske or­ga­ni­sa­tio­ner – sa­er­lig de po­li­ti­ske par­ti­er – er nem­lig ik­ke la­en­ge­re go­de fora for al­min­de­li­ge bor­ge­re, men er ind­ret­tet til kar­ri­e­re­min­de­de par­ti­sol­da­ter. Der er brug for en hur­tig og di­rek­te ad­gang til po­li­tisk del­ta­gel­se og ind­fly­del­se. Det gi­ver lod­tra­ek­nin­gen mu­lig­hed for.

Det før­ste for­slag er at ge­nind­fø­re et par­la­men­ta­risk an­det­kam­mer i form af et Bor­ger­ting med 300 til­fa­el­digt ud­truk­ne dan­ske­re. Ide­en vil­le nok ved før­ste øje­kast cho­ke­re sa­lig Hørup, der jo i kam­pen for par­la­men­ta­ris­me som be­kendt in­si­ste­re­de på prin­cip­pet, om ’in­gen over og in­gen ved si­den af Fol­ke­tin­get’. Men som det po­li­ti­ske sy­stem har ud­vik­let sig de se­ne­ste år­ti­er, er der ik­ke me­get ’folk’ til­ba­ge i Fol­ke­tin­get – og her tror vi, Hørup vil­le va­e­re enig.

Må­let med Bor­ger­tin­get er at gi­ve lov­giv­nings­pro­ces­sen en vi­ta­mi­nind­sprøjt­ning, der vil få par­ti­er­ne til at ta­ge bor­ger­nes per­spek­ti­ver me­re al­vor­ligt. Bor­ger­ne skal brin­ges i en po­si­tion, hvor de kan hol­de eli­ten i ører­ne, når de ple­jer eg­ne Christoph Ellersgaard (f. 1981) og Anton Grau Lar­sen (f. 1983) er beg­ge ph.d. i so­cio­lo­gi og ad­junk­ter ved De­part­ment of Bu­si­ness & Po­li­ti­cs, CBS. Sam­men for­sker de i eli­ter og magt og har blandt an­det ud­gi­vet ’Mag­te­li­ten: Hvor­dan 423 dan­ske­re sty­rer lan­det’ (2015) og ’Mag­tens At­las’ (2016).

An­dreas Møl­ler Mulvad (f. 1983) er ph.d. i statskund­skab og er li­ge­le­des ad­junkt ved De­part­ment of Bu­si­ness & Po­li­ti­cs, Co­pen­ha­gen Bu­si­ness School. Han for­sker i for­hol­det mel­lem de­mo­kra­ti, ci­vil­sam­fund og ka­pi­ta­lis­me i hi­sto­risk per­spek­tiv.

I fa­el­les­skab ud­gi­ver de tre i ok­to­ber 2017 bo­gen ’Ta­em Eli­ten – fra mag­te­li­te til bor­ger­de­mo­kra­ti’ (In­for­ma­tions For­lag). sa­erin­ter­es­ser el­ler ik­ke er i stand til at for­val­te kom­pe­tent. Ta­enk: sal­get af ’Dong Ener­gy’ el­ler skan­da­len i Skat, og man har en idé om, hvor et Bor­ger­ting vil­le ha­ve va­e­ret gavn­ligt.

Hvis et lov­for­slag ef­ter grun­dig dis­kus­sion ik­ke kan fin­de op­bak­ning blandt et forum af til­fa­el­digt ud­valg­te dan­ske­re, har det in­gen gang på jor­den og må for­ka­stes.

Bor­ger­tin­get er et brud med par­ti­top­pe­nes mo­nopol på den po­li­ti­ske magt, men det er ik­ke et mas­se­de­mo­kra­ti, hvor folk stem­mer ef­ter ma­ve­for­nem­mel­ser. Bor­ger­tin­get er ba­se­ret på sam­ta­le og di­a­log mel­lem bor­ger­ne i tin­get og de rå­d­gi­ve­re, de hen­ter ind. En sam­ta­le, der ik­ke er pla­get af de sa­erin­ter­es­ser, mag­te­li­ten er spun­det ind i.

VO­RES AN­DET for­slag går på en lov om sam­funds­re­pra­e­sen­tan­ter ved si­den af me­d­ar­bej­der­re­pra­e­sen­tan­ter i al­le stør­re dan­ske virk­som­he­der. Sam­funds­re­pra­e­sen­tan­ter­ne skal ud­pe­ges af al­min­de­li­ge bor­ge­re. På den må­de flyt­tes de­mo­kra­ti­et og fa­el­les­ska­bets in­ter­es­ser ind i den pri­va­te sek­tor.

De va­er­di­er, der ska­bes i den pri­va­te sek­tor, ska­bes al­tid i et na­ert sam­spil med og af­ha­en­gig­heds­for­hold til re­sten af sam­fun­det. Der­for må sam­fun­det og­så ha­ve en klar stem­me i be­sty­rel­ser­ne, hvor det me­ste af va­er­di­ska­bel­sen i dag fo­re­går, uden at det de­mo­kra­ti­ske fa­el­les­skab er in­vol­ve­ret.

Det for­slag bur­de va­e­re kra­es for et par­ti som So­ci­al­de­mo­kra­ti­et, hvis hi­sto­ri­ske ud­gangs­punkt net­op var at byg­ge det so­ci­a­le de­mo­kra­ti – bor­ger­nes fa­el­les sty­ring af sam­fun­dets øko­no­mi­ske liv – med det po­li­ti­ske de­mo­kra­ti som fun­da­ment.

Der er ik­ke her plads til at ud­fol­de de­tal­jer­ne i de to for­slag, men vi­sio­nen er klar. Eli­ten skal ta­em­mes, og de­mo­kra­ti­et skal blom­stre. Cen­trum-ven­stre skal hu­ske, at dets mis­sion ik­ke er at va­e­re an­svar­li­ge for­val­te­re af for­ti­dens sej­re i mag­tens ma­skin­rum, men at ar­bej­de for et le­ven­de og sta­er­kt de­mo­kra­ti. Det gør vi ik­ke med hen­sig­ter el­ler ju­ste­rin­ger, men ved at gi­ve bor­ger­ne tøj­ler­ne.

Vi kom­mer ger­ne med kon­kre­te bud, så vo­res op­sang ik­ke bli­ver en gra­tis om­gang

Teg­ning: Phi­lip Ytour­nel

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.