Hver dag sit dilemma

At re­di­ge­re en avis er en ka­e­de af valg og fra­valg. Om de er de rig­ti­ge, kan na­e­sten al­tid dis­ku­te­res.

Politiken - - DEBAT - LAESERNES REDAKTØR BJARNE SCHILLING bjarne.schilling@pol.dk

Gift dig, du vil for­try­de det; gift dig ik­ke, du vil og­så for­try­de det; gift dig el­ler gift dig ik­ke, du vil for­try­de beg­ge de­le.

Sø­ren Ki­er­ke­gaard

Er der ik­ke det ene, så er der det an­det, som ka­el­lin­gen sag­de, da hun fik na­e­se­blod.

Gam­melt ord­s­prog

DA­GENS CITATER, det før­ste una­eg­te­lig no­get me­re ånd­fuldt end det sid­ste, skal slå to­nen an for en klumme, hvor em­net vil va­e­re de man­ge til­fa­el­de, hvor re­dak­tio­nen er nødt til at fo­re­ta­ge et valg, og hvor man med let­hed vil kun­ne ar­gu­men­te­re for, at den valg­te for­kert.

Vi ta­ler om de man­ge til­fa­el­de, hvor man med sik­ker­hed – i hvert fald i de lidt me­re prin­ci­pi­el­le sa­ger – vil kun­ne op­le­ve hef­tig de­bat på de so­ci­a­le me­di­er, hvor re­dak­tio­nens in­tel­li­gens og/el­ler moral­ske ha­bi­tus be­tviv­les. Jeg har desva­er­re hver­ken tid el­ler kra­ef­ter til at føl­ge kri­tik­ken af Po­li­ti­ken på al­le de man­ge for­skel­li­ge plat­for­me, men må ja­evn­lig un­dre mig over, at man ik­ke kla­ger di­rek­te til mig el­ler til che­fre­dak­tio­nen.

Man er selv­føl­ge­lig me­re end vel­kom­men til at kri­ti­se­re avi­sen søn­der og sam­men, men skal vi ret­te fejl, kan vi dog få det kla­ret me­get hur­ti­ge­re, hvis man hen­ven­der sig di­rek­te.

Bag­ef­ter kan man så si­ge sin me­ning om avi­sen overalt, hvor man har lyst.

Men til sa­gen: Jeg vil na­ev­ne et ek­sem­pel fra den for­løb­ne uge på en sag, hvor re­dak­tio­nen har be­fun­det sig i et dilemma.

VO­RES SUNDHEDSREDAKTØR har i den se­ne­ste tid konsu­me­ret be­trag­te­li­ge ma­eng­der kål og an­dre grove grønt­sa­ger og har i den for­bin­del­se pe­get på, at et sta­bilt blod­suk­ker er me­get vig­tigt. Su­ser det op og ned, er det be­stemt ik­ke af det go­de, har ho­ved­bud­ska­bet lydt i ar­tik­ler­ne, som er in­spi­re­ret af far­ma­ceut og ph.d. Anet­te Sams bog ’Sand­he­den om suk­ker’.

I tirs­dags an­kom der så et de­bat­ind­la­eg fra en an­den ph.d., le­den­de over­la­e­ge Kas­per Aa­boe. Hans ho­ved­bud­skab var, at blod­suk­ke­ret hos nor­ma­le men­ne­sker ik­ke kan bli­ve for højt el­ler for lavt.

Iføl­ge ham er det en mis­for­stå­el­se, at blod­suk­ker­ni­veau­et sti­ger i takt med den ma­eng­de suk­ker, man spi­ser, og der­for er det og­så en mis­for­stå­el­se, at børn skul­le kun­ne bli­ve hy­perak­ti­ve af at spi­se suk­ker.

»Blod­suk­ke­ret skal gå op og ned. Så­dan er den men­ne­ske­li­ge fy­si­o­lo­gi. Når man spi­ser, sti­ger blod­suk­ke­ret, og når man ik­ke spi­ser me­re, ja, så fal­der det igen. Men at blod­suk­ke­ret skul­le sti­ge ukon­trol­la­belt er en myte«, skrev han og kon­klu­de­re­de:

»Po­li­ti­ken har ik­ke stil­let de kri­ti­ske spørgs­mål til bo­gen og dens for­fat­ter, som I bur­de«.

Når de­ba­tre­dak­tio­nen mod­ta­ger et ind­la­eg, der går i ret­te med avi­sens jour­na­li­stik, får jeg al­tid en ko­pi, og det sam­me gør selv­føl­ge­lig de jour­na­li­ster, fo­to­gra­fer, teg­ne­re el­ler an­dre, der har va­e­ret in­vol­ve­ret.

Ko­pi­en til mig skal sik­re, at vi får ret­tet fejl og mis­for­stå­el­ser – og­så selv om de­bat­ind­la­eg­get skul­le bli­ve af­vist.

Sund­heds­re­dak­tø­ren an­be­fa­le­de de­ba­tre­dak­tio­nen at brin­ge ind­la­eg­get, men de­ba­tre­dak­tio­nen men­te, at det var for tek­nisk og kom­pli­ce­ret, og jeg skul­le ta­ge stil­ling til, om der var ta­le om de­ci­de­re­de fejl i de op­rin­de­li­ge ar­tik­ler, som bur­de ret­tes. Det er ik­ke nemt at af­gø­re.

Selv ken­der jeg kun til kål og sø­de sa­ger på bru­ger­ni­veau og sy­nes godt om beg­ge de­le, men jeg kan ik­ke af­gø­re, om den ene el­ler den an­den for­sker har ret. Og så la­en­ge, jeg ik­ke kan det, kan jeg ik­ke brin­ge en ret­tel­se i Fejl og Fakta. Men jeg kan hel­dig­vis ta­ge sa­gen op i den­ne klumme.

Laesernes Redaktør kan ik­ke for­lan­ge, at vi brin­ger et be­stemt de­bat­ind­la­eg, for det er ik­ke mig, der re­di­ge­rer avi­sen, men brin­ger vi ik­ke Kas­per Aa­bo­es ind­la­eg, kan vi med ret­te kri­ti­se­res for det. Brin­ger vi ind­la­eg­get, kan vi omvendt kri­ti­se­res for at for­vir­re la­e­ser­ne med op­lys­nin­ger, der går stik imod, hvad de har kun­net la­e­se for få da­ge si­den, og hvad for­fat­te­ren til den na­evn­te bog fast­hol­der er fakta.

Brin­ger Laesernes Redaktør en ret­tel­se i Fejl og Fakta, kan jeg kri­ti­se­res for det.

Gør jeg det ik­ke, kan jeg kri­ti­se­res for det.

Jeg kan ik­ke for­lan­ge, at re­dak­tio­nen bru­ger et de­bat­ind­la­eg som af­sa­et for nye og ud­dy­ben­de ar­tik­ler om vig­ti­ge em­ner – for ek­sem­pel blod­suk­kers re­le­vans for vo­res sund­hed – men jeg kan op­for­dre til, at den gør det.

Hvil­ket her­med er gjort.

Jeg kan ik­ke af­gø­re, om den ene el­ler den an­den for­sker har ret

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.