Fi­nans­lov. Po­li­ti­ke­re ka­em­per mod ’fjendt­li­ge’ me­di­er

Po­li­tisk ak­ti­ve per­so­ner op­le­ver of­te, at sa­er­ligt de­res hold­ning bli­ver ud­sat for kri­tik i me­di­er­ne.

Politiken - - DEBAT - MARK BLACH-ØRSTEN, PRO­FES­SOR I JOUR­NA­LIST, RUC analyse@pol.dk

Re­ge­rin­gens øko­no­mi­ske ud­spil kom i strid mod­vind tid­li­ge­re på må­ne­den, da øko­no­mer via di­ver­se nyheds­me­di­er pro­ble­ma­ti­se­re­de en ra­ek­ke af re­ge­rin­gens be­reg­nin­ger.

Det, som isa­er faldt fle­re med­lem­mer af re­ge­rin­gen for bry­stet, var, at det var to bor­ger­li­ge avi­ser, der stil­le­de kri­ti­ske spørgs­mål til en bor­ger­lig fi­nans­lov.

Stats­mi­ni­ster Lars Løk­ke Ras­mus­sen (V) men­te, at Ber­ling­s­ke med si­ne spørgs­mål hav­de en »ter­mi­no­lo­gi, som hø­rer ma­ois­men til«, og trans­port-, byg­nings­og bo­lig­mi­ni­ster Ole Birk Ole­sen (LA) ha­ev­de­de af sam­me grund, at Jyl­lands-Po­sten har ud­vik­let sig til den kom­mu­ni­sti­ske avis Land og Folk.

DER ER IN­TET nyt i, at po­li­ti­ke­re re­a­ge­rer kri­tisk på, hvad de op­le­ver som ne­ga­tiv me­di­eom­ta­le. In­den for forsk­nin­gen ta­les der om ‘de fjendt­li­ge me­di­ers ef­fekt’. Med be­gre­bet hen­vi­ses til, at vi som men­ne­sker al­le har en ten­dens til at snub­le over – og hu­ske – det, vi er ue­ni­ge i.

For­søg vi­ser, at po­li­tisk ak­ti­ve per­so­ner of­te op­le­ver, at den hold­ning, de selv står for, of­te­re end den mod­sat­te bli­ver ud­sat for kri­tisk be­hand­ling af nyheds­me­di­er­ne. Un­der­sø­gel­ser vi­ser sam­ti­dig, at bå­de po­li­ti­ke­re og bor­ge­re har en ten­dens til at til­skri­ve nyheds­me­di­er­ne en stør­re ind­fly­del­se på bå­de den po­li­ti­ske og of­fent­li­ge dags­or­den, end for­ske­re gør på bag­grund af stu­di­er af net­op me­nings­dan­nel­se og nyheds­me­di­ers rol­le i den­ne.

An­gre­be­ne på Ber­ling­s­ke og Jyl­landsPo­sten af­spej­ler så­le­des en ’gam­mel’ ten­dens, som la­en­ge har va­e­ret kendt i forsk­nin­gen. Omvendt ty­der no­get på, at po­li­ti­ke­re fø­ler, at nyheds­me­di­er­ne med ti­den er ble­vet end­nu me­re fjendt­li­ge. Ba­re se på USA og pra­esi­dent Do­nald Trumps kri­tik af de tra­di­tio­nel­le ame­ri­kan­ske nyheds­me­di­er. En kri­tik, som an­dre po­li­ti­ke­re før ham har yt­ret, men som med Trump har nå­et nye høj­der.

I DAN­MARK har kri­tik­ken slet ik­ke sam­me ni­veau som i USA, men med ja­ev­ne mel­lem­rum ser po­li­ti­ke­re sig al­li­ge­vel me­get su­re på ud­valg­te nyheds­me­di­er. Og­så det­te har trå­de til­ba­ge i hi­sto­ri­en, som for ek­sem­pel Er­hard Jakob­sens ’Ak­ti­ve lyt­te­re og se­e­re’, der hav­de som for­mål at ar­bej­de for al­si­dig­hed og fair­ness i Dan­marks Ra­dio.

Og­så re­ge­rin­gen Fogh Ras­mus­sen, der kom til mag­ten 2001, hav­de nyheds­me­di­er, de brød sig min­dre om. Her blev ud­pe­get en så­kaldt Ber­m­u­da-tre­kant, der be­stod af DR, Po­li­ti­ken og Gyl­den­dal.

Når det sta­dig for­hol­der sig så­dan – og må­ske end­da i sti­gen­de grad – at po­li­ti­ker­ne op­fat­ter nyheds­me­di­er som fjendt­li­ge, kan det skyl­des det for­hold, at bå­de mag­ten og udø­ver­ne af den i dag syn­lig­gø­res på en må­de, som ik­ke er set tid­li­ge­re. Et for­hold, som den en­gel­ske so­cio­log Jo­hn B. Thomp­son har på­pe­get.

For­di der ek­si­ste­rer sta­dig fle­re for­mer for me­di­e­ret kom­mu­ni­ka­tion på sta­dig fle­re plat­for­me, og for­di man­ge me­di­e­or­ga­ni­sa­tio­ner er re­la­tivt uaf­ha­en­gi­ge af stats­mag­ten, er ma­eng­den af in­for­ma­tio­ner, der pro­du­ce­res og trans­mit­te­res, stør­re og der­med min­dre mu­lig at kon­trol­le­re i dag, end den var tid­li­ge­re. Iføl­ge Thomp­son op­le­ver nu­ti­dens magt­ha­ve­re så­le­des et kon­trol­tab, som ik­ke er set tid­li­ge­re. Og må­ske det­te kon­trol­tab net­op kom­mer til ud­tryk i po­li­ti­ker­nes an­greb på nyheds­me­di­er.

ET SID­STE in­ter­es­sant aspekt ved po­li­ti­ker­nes an­greb på Ber­ling­s­ke og Jyl­landsPo­sten er, at an­gre­be­ne på en el­ler an­den må­de gi­ver ud­tryk for, at de to avi­ser ’for­rå­der’ de­res bor­ger­li­ge ud­gangs­punkt ved at stil­le kri­ti­ske spørgs­mål til en bor­ger­lig re­ge­ring.

Me­di­e­forsk­nin­gen vil frem­ha­e­ve, at vi i gam­le da­ge – fra ca. 1890 til 1920’er­ne – op­le­ve­de par­ti­pres­sens gyld­ne tid. Den­gang var me­di­er og par­ti­er en del af sam­me po­li­ti­ske or­ga­ni­sa­tion og for­mål, men si­den har nyheds­me­di­er­ne i Dan­mark ud­vik­let sig til al­le at til­stra­e­be sam­me for­mål i de­res jour­na­li­stik – til­stra­ebt ob­jek­ti­vi­tet – på trods af for­skel­li­ge po­li­ti­ske ud­gangs­punk­ter.

Selv om forsk­nin­gen vil­le pe­ge på, at nyheds­me­di­er­ne så­le­des er ble­vet selv­sta­en­dig­gjort fra de po­li­ti­ske par­ti­er, og of­te og­så vil kun­ne bak­ke den­ne på­stand op med ana­ly­ser af nyheds­me­di­er­nes da­ek­ning, vi­ser un­der­sø­gel­se og­så, at pu­bli­kum sta­dig for­hol­der sig de til dan­ske avi­ser ef­ter en for­holds­vis klar høj­re/ven­stre-ska­la.

Un­der­sø­gel­sen ’Dan­sker­nes brug af nyheds­me­di­er 2017’ vi­ser så­le­des, at la­e­se­re, der po­li­tisk pla­ce­rer sig selv til ven­stre for mid­ten, ty­pisk la­e­ser nyhe­der hos en­ten In­for­ma­tion el­ler Po­li­ti­ken. La­e­se­re, der pla­ce­rer sig selv til høj­re for mid­ten, la­e­ser Ber­ling­s­ke, Jyl­lands-Po­sten el­ler Bør­sen.

Trods det­te fo­kus på nyheds­me­di­er­nes po­li­ti­ske pla­ce­ring vi­ser en ind­holds­a­na­ly­se af 9 dan­ske avi­sers da­ek­ning af Fi­nans­lo­ven i hen­holds­vis 1999 og 2014, der blev la­vet som en del af ana­ly­sen ’Jour­na­li­sti­ske kva­li­te­ter’ for Kul­tursty­rel­sen, at kva­li­te­ten i nyheds­me­di­er­nes da­ek­ning af fi­nans­lo­ven er ste­get fra 1999 til 2014. Med det­te skal for­stås, at fi­nans­lo­ven da­ek­kes med fle­re kil­der, fle­re vink­ler og me­re kri­tisk jour­na­li­stik i 2014 end i 1999.

Det la­der til, at nyheds­me­di­er­nes kri­ti­ske da­ek­ning af fi­nans­lo­ven er fort­sat her i 2017. liv før dø­den. Når der er me­re ef­ter dø­den end død, er der og­så me­re i li­vet end ar­bej­de, kar­ri­e­re og prak­ti­ske gø­re­mål.

På kir­ke­går­den i Kis­serup, hvor jeg er pra­est, har vi plan­tet gra­ve og be­de til med spi­se­li­ge kryd­derur­ter. Der er ci­tron­ti­mi­an, ore­ga­no, løv­stil­ke, ros­ma­rin, sal­vie, myn­te og man­ge an­dre kryd­de­ri­er.

Me­nin­gen er, at folk, der ga­e­ster kir­ke­går­den, skal se, at der er me­re end død på kir­ke­går­den. Der er liv.

De kan pluk­ke kryd­derur­ter­ne på gra­ve­ne og gå hjem og til­be­re­de go­de må­l­ti­der og un­der må­l­ti­det la­de sig strej­fe af en tan­ke om, at der er me­re liv i de­res dø­de, end de kan fo­re­stil­le sig.

Og må­ske af den grund skul­le jeg drop­pe tan­ken om at la­de min aske fly­ve rundt i Tai­ge­tos­b­jer­ge­ne.

Fol­kekir­ken bru­ger over 600 mil­li­o­ner om året på kir­ke­gårds­drif­ten, og der har­ce­le­res over, at der bru­ges så man­ge pen­ge på de dø­de.

Men kir­ke­går­de­ne er til de le­ven­de. Det hand­ler slet ik­ke om mig ef­ter min død. Men om mi­ne ka­e­re.

Det hja­el­per dem sik­kert i en tid, hvor alt er ka­os ef­ter døds­fal­det, at fin­de or­den på en smuk, duf­ten­de kir­ke­gård. Det gi­ver en anel­se af trøst at ple­je en grav, nus­se om plan­ter og en grav­sten og med ja­ev­ne mel­lem­rum mø­de op på gra­ven og bli­ve min­det om den, man har mi­stet.

Men og­så om sin egen fo­re­stå­en­de død.

MOD­VIND. Bå­de po­li­ti­ke­re og bor­ge­re har en ten­dens til at til­skri­ve nyheds­me­di­er­ne en stør­re ind­fly­del­se på bå­de den po­li­ti­ske og of­fent­li­ge dags­or­den, end for­ske­re kan un­der­byg­ge gen­nem stu­di­er, skri­ver Mark Blach-Ørsten. Ar­kiv­fo­to: Phi­lip Da­va­li

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.