Ka­pi­tel 2: Lut­her for­ka­ste­de fri­hed, lig­hed og fol­ke­sty­re

Re­for­ma­to­ren opild­ne­de til mas­sa­krer på re­bel­ske bøn­der, der ka­em­pe­de for tå­le­li­ge­re le­ve­vil­kår, og kra­e­ve­de streng ly­dig­hed, skri­ver Jens-An­dré P. Her­be­ner i sit an­det ind­la­eg i se­ri­en om Lut­hers mør­ke si­der.

Politiken - - DEBAT - JENS-AN­DRÉ P. HER­BE­NER, RELIGIONSHISTORIKER OG FOR­FAT­TER pe­ter.wi­vel@pol.dk

En po­pu­la­er lut­he­ransk myte i dag er, at Lut­hers ge­ne­ra­l­op­gør med den ka­tol­ske pa­vekir­ke og hans po­stu­lat om, at al­le krist­ne men­ne­sker er frie og li­ge i for­hold til Gud, har lagt et af de af­gø­ren­de kim til mo­der­ne fol­ke­sty­re, lig­hed og fri­hed.

Fak­tum er imid­ler­tid, at Lut­her – må­lt med nu­ti­di­ge alen – var glø­de­n­de an­ti­de­mo­krat. I cen­trum af hans sam­funds­op­fat­tel­se stod hver­ken lig­hed, fri­hed el­ler fol­ke­sty­re, men streng ly­dig­hed over for de verds­li­ge myn­dig­he­der.

Iføl­ge Lut­her er de verds­li­ge myn­dig­he­der Guds sted­fortra­e­de­re i sam­fun­det til at be­skyt­te de sva­ge og be­ka­em­pe de on­de med sva­er­det. Den ene­ste le­gi­ti­me hold­ning over for dis­se Guds re­pra­e­sen­tan­ter er ly­dig­hed, for uly­dig­hed mod dem er det sam­me som uly­dig­hed mod Gud selv, men­te Lut­her.

Det er imid­ler­tid ik­ke kun myn­dig­he­der­ne, der skal vi­ses ly­dig­hed. Den skal gen­nem­sy­re he­le sam­fun­det. Børn skal ad­ly­de de­res fora­el­dre. Tje­ne­stepi­ger og kar­le skal ad­ly­de de­res her­rer og fru­er. Hu­stru­er skal ad­ly­de de­res ma­end. Børn skal ad­ly­de de­res la­e­re­re. Og al­le skal ad­ly­de fyrster­ne, som Lut­her kal­der »Guds tug­te­me­stre og bød­ler«.

Iføl­ge Lut­her er kra­vet om ly­dig­hed mod ens fo­re­sat­te al­le­re­de indstif­tet i Mo­se­loven: »AEr din far og din mor« – og uly­dig­hed er ef­ter re­for­ma­to­rens op­fat­tel­se så­gar »en stør­re synd end mord«.

Skul­le man va­e­re un­der­lagt gru­som­me magt­ha­ve­re, må man fin­de sig i det: »At øv­rig­he­den er ond og uret­fa­er­dig, und­skyl­der hver­ken sam­men­sva­er­gel­se el­ler op­rør (…). I skal ik­ke blot un­der­ord­ne jer de go­de her­rer, men og­så de on­de«. Man skal en­dog ad­ly­de, om man så får et helt liv i li­del­se og un­der­tryk­kel­se – og så over­la­de straf­fen til Gud.

Føl­ge­lig an­så Lut­her op­rør for Dja­ev­lens va­erk. Som han skrev un­der det sto­re bon­de­op­rør i 1525, kun­ne der »ik­ke va­e­re no­get me­re gif­tigt, ska­de­ligt og dja­e­velsk til end en op­rø­rer«, og der­for skul­le op­rø­rer­ne slås ned som »ga­le hunde«.

Kon­kret opild­ne­de Lut­her til mas­sa­krer på de re­bel­ske bøn­der, der ka­em­pe­de for tå­le­li­ge­re le­ve­vil­kår: »Stød, hug, dra­eb nu, hvem der kan! Dør du der­ved, er det til lyk­ke for dig! En sa­li­ge­re død kan du al­drig få, for du dør i ly­dig­hed mod Guds ord og be­fa­ling«. Des­u­den for­sik­re­de ord­bød­len om, at mor­der­ne af de op­rør­ske bøn­der kun­ne bli­ve mar­ty­rer og gø­re sig fortjent til Pa­ra­dis. Det var i li­ge så ek­la­ta­nt mod­strid med Lut­hers egen nøg­lela­e­re om ret­fa­er­dig­gø­rel­se ved tro, som det er på linje med mi­li­tan­te ima­mers løf­ter om Pa­ra­dis til mus­lim­ske kri­ge­re i dag.

SE­NE­RE PÅTOG Lut­her sig det ful­de an­svar for de gru­som­me nedslagt­nin­ger, der om­fat­te­de op til 100.000 bøn­der: »Jeg, Mar­tin Lut­her, dra­eb­te al­le bøn­der­ne un­der op­rø­ret, for jeg be­or­dre­de, at de skul­le slås ihjel; alt de­res blod er på min skul­der. Men jeg hen­vi­ser til vo­res Her­re Gud, der hav­de be­fa­let mig at si­ge det«.

Hi­sto­risk var det nu langt­fra Lut­her ale­ne, der hav­de an­sva­ret. Men fak­tum er, at han bå­de op­for­dre­de til og støt­te­de mas­se­mor­de­ne. Bon­de­op­rø­ret be­styr­ke­de Lut­her i hans dy­be mi­stro til fol­ket og fol­ke­sty­re – en uret­fa­er­dig tyran var klart at fo­re­tra­ek­ke:

»Det er bed­re, at tyran­ner­ne hund­re­de gan­ge hand­ler uret­fa­er­digt imod dem [fol­ke­ma­eng­den], end at de én gang hand­ler uret­fa­er­digt mod tyran­ner­ne (…). En af­sin­dig pø­bel er en håb­løs og for­ban­det ting. In­gen kan sty­re den så godt som tyran­ner­ne; de er klod­sen, der er bun­det om hal­sen på hund­en. Hvis de var til at sty­re på en bed­re må­de, vil­le Gud og­så ha­ve ind­ret­tet en an­den ord­ning for dem end sva­erd og tyran­ner«.

De un­der­tryk­te bøn­der hav­de gjort sig skyl­di­ge i en fa­tal mis­for­stå­el­se af re­for­ma­to­ren. De tro­e­de, at han vil­le brin­ge me­re fri­hed og lig­hed til dem. Det vil­le han ik­ke. Den fri­hed og lig­hed, han slog til lyd for, var ude­luk­ken­de på et in­dre, sja­e­le­ligt plan i for­hold til Gud. Ude i sam­fun­det, hvor folk le­ver og ar­bej­der, skul­le de der­i­mod ud­vi­se en ek­strem grad af ly­dig­hed mod fyrster­ne som Guds re­pra­e­sen­tan­ter i ver­den, sam­ti­dig med at de selv­løst skul­le tje­ne an­dre men­ne­sker. Vil­le bøn­der­ne aen­dre de­res mi­se­rab­le vil­kår, skul­le de iføl­ge Lut­her ha­ve nø­je­des med for­hand­lin­ger og Fa­der­vor.

LUT­HERS ’KRIST­NE’ fri­hed og lig­hed in­de­bar hel­ler ik­ke en li­ge­stil­ling af ma­end og kvin­der. Iføl­ge re­for­ma­to­ren var kvin­dens plads i hjem­met, hvor hun i tråd med Bi­be­len skul­le ad­ly­de sin mand, og­så seksu­elt. Skul­le hun na­eg­te det, an­be­fa­ler Lut­her dis­se skrap­pe sank­tio­ner: »Det er egent­lig mod ae­g­te­ska­bet, og ae­g­te­ska­bet bli­ver øde­lagt. Der­for må den verds­li­ge øv­rig­hed tvin­ge ko­nen el­ler hen­ret­te hen­de«.

Des­u­den er det kvin­dens be­stem­mel­se at fø­de børn – og ger­ne man­ge, men­te Lut­her. Om hun så skul­le bli­ve ned­brudt og dø af det, var det o.k.: »Skul­le de bli­ve tra­et­te og til sidst dø af at fø­de børn, ska­der det ik­ke. Lad dem blot dø af at fø­de børn. Det er der­for, de er her«.

Sam­let set re­pra­e­sen­te­rer Lut­hers sam­funds­op­fat­tel­se på grund­la­eg­gen­de må­der Religionshistoriker, cand.mag., mag.art. Jens-An­dré P. Her­be­ner (f. 1970) har stuk­ket ho­ve­d­et i de hi­sto­ri­ske kil­der.

I 8 ind­la­eg i Po­li­ti­ken ka­ster han lys over mør­ke og of­te fortra­eng­te si­der af Mar­tin Lut­her og re­for­ma­tio­nens kon­se­kven­ser. Det­te er det an­det ind­la­eg i se­ri­en.

Jens-An­dré P. Her­be­ner er ak­tu­el med bo­gen ' Lut­her – an­ti­de­mo­krat og stat­si­dol' (U Press, 2017). La­es me­re på lut­her-2017. dk. an­ti­te­sen til mo­der­ne ve­st­li­ge de­mo­kra­ti­er. Sa­kra­li­se­rin­gen af magt­ha­ver­ne som Guds sted­fortra­e­de­re, krav om na­e­sten ube­tin­get ly­dig­hed mod dem og en da­e­mo­ni­se­ring af fol­ke­sty­re som anar­ki­stisk pø­belva­el­de ud­gør nog­le af nøg­le­punk­ter­ne. En sta­er­ke­re ret­fa­er­dig­gø­rel­se af og me­re ef­fek­tiv op­skrift på et au­to­ri­ta­ert sam­fund skal man le­de la­en­ge ef­ter.

Des­u­den er Lut­hers af­vis­ning af de op­rør­ske bøn­ders krav om vis­se bor­ger­ret­tig­he­der i sam­fun­det et af de bed­ste be­vi­ser på, at han in­gen in­ten­tio­ner hav­de i den ret­ning. Gan­ske vist er magt­ha­ver­ne iføl­ge Lut­her for­plig­tet til at gø­re det bed­ste for un­der­såt­ter­ne, men det er der som be­kendt utal­li­ge ek­semp­ler på, at de ik­ke le­ver op til. Tva­er­ti­mod.

Selv den mest in­fa­me un­der­tryk­kel­se kan ik­ke ret­fa­er­dig­gø­re ak­tiv uly­dig­hed, end­si­ge op­rør, for den ’krist­ne’ fri­hed og lig­hed an­går ude­luk­ken­de sja­e­len og dens tro, ik­ke le­ge­met og sam­fun­det. En­hver form for gen­ga­el­del­se, straf og op­rør i for­hold til magt­ha­ver­ne skal over­la­des til Gud. Lut­hers mål har med an­dre ord in­tet at gø­re med en po­li­tisk-so­ci­al re­vo­lu­tion, så­dan som vi ken­der det fra ny­e­re tid.

Fak­tisk er Lut­her en bror i ån­den med de is­la­mi­ske fun­da­men­ta­li­ster

FOR LUT­HER er det ide­el­le sam­funds­sty­re et teo­kra­ti: Gud sty­rer sam­fun­det oven­fra ved hja­elp af en verds­lig øv­rig­hed med en fyr­ste i top­pen. Den lut­he­ran­ske stat byg­ger der­med på et re­li­gi­øst grund­lag.

Mo­der­ne ve­st­li­ge de­mo­kra­ti­er byg­ger der­i­mod på et fol­ke­ligt og se­ku­la­ert grund­lag: Sam­fun­det sty­res ne­de­fra af fol­ket, i prak­sis af en fol­ke­valgt for­sam­ling, og uden gu­der. For­skel­len til Lut­hers sam­fund­si­de­al er fun­da­men­tal.

Fak­tisk er Lut­her i langt hø­je­re grad en bror i ån­den med de is­la­mi­ske fun­da­men­ta­li­ster, der i dag vil re­for­me­re re­li­gion og sam­fund i tråd med Kor­a­nen, end med mo­der­ne fol­ke­sty­re og fri­heds­ret­tig­he­der.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.