Mod­va­egt til dra­ma­et

Politiken - - NAVNE OG SERVICE - TORBEN BENNER

I MOR­GEN. Selv om han ik­ke er kendt af man­ge, er han et af de men­ne­sker, der de se­ne­ste år­ti­er har haft størst ind­fly­del­se på kul­tu­ren i Dan­mark. Som ad­mi­ni­stra­tor og em­beds­mand. Først som afdelingschef i Kul­tur­mi­ni­ste­ri­et, si­den som di­rek­tør for Kunst­sty­rel­sen og se­ne­re om­rå­de­di­rek­tør i Kul­tursty­rel­sen.

Poul Ba­che har med sin ro og tå­l­mo­dig­hed ta­get sig af og va­e­ret en slags mod­va­egt til tem­pe­ra­men­ter­ne i kul­tur­li­vet. For som han selv for­kla­re­de Po­li­ti­ken i 2005, så »skor­ter det ik­ke på dra­ma­tik«, når man be­ska­ef­ti­ger sig med kul­tur­po­li­tik og kul­tur­folk.

»Der­for er det og­så nød­ven­digt, at der er no­gen, der kan be­va­re ro­en og prø­ve at få da­em­pet dra­ma­tik­ken, så den ik­ke bli­ver stør­re end højst nød­ven­digt«, fort­sat­te han.

DEN­GANG VAR HAN li­ge ble­vet sat i spid­sen for den kri­se­ram­te H.C. Andersen 2005 Fon­den, der var an­svar­lig for fejrin­gen af 200-året for den be­røm­te dan­ske dig­ter.

Fon­den hav­de al­le­re­de dun­dren­de un­der­skud, og be­sty­rel­sen var rø­get i tot­ter­ne på hin­an­den, ik­ke mindst på grund af et pin­ligt dyrt ar­ran­ge­ment i Par­ken med blandt an­dre Ti­na Tur­ner. Der var brug for Poul Ba­ches diplo­ma­ti og ev­ne til at ska­be ro og gå ef­ter løs­nin­ger.

Det lyk­ke­des no­gen­lun­de, selv om H.C. Andersen-året al­drig blev den sto­re suc­ces.

To år tid­li­ge­re, i 2003, var Poul Ba­che ble­vet di­rek­tør for Kunst­sty­rel­sen ef­ter at ha­ve va­e­ret afdelingschef i Kul­tur­mi­ni­ste­ri­et si­den 1993. Der­med var han øver­ste ad­mi­ni­stra­ti­ve chef for bå­de Sta­tens Kunst­fond og Sta­tens Kun­st­råd, der ud­del­te støt­te­kro­ner til te­a­ter, film, lit­te­ra­tur, bil­led­kunst, mu­sik og in­ter­na­tio­nal kul­tur­ud­veks­ling.

POUL BA­CHE, der er cand. phil. i sam­funds­fag, er ble­vet kaldt tal­mand, pro­blem­knu­ser og kul­tu­rens emi­nen­ce. Men han er og­så en ad­mi­ni­stra­tor, der har øje for alt det, der ik­ke umid­del­bart kan må­les og ve­jes. Han er en glim­ren­de sangskri­ver, og til­ba­ge i 1980’er­ne var han an­svar­lig for de år­li­ge revy­er i Un­der­vis­nings­mi­ni­ste­ri­et – bå­de som for­fat­ter og in­struk­tør.

Da Kunst­sty­rel­sen i 2012 blev slå­et sam­men med Kul­tu­rarvs­sty­rel­sen og Sty­rel­sen for Bi­bli­o­tek og Me­di­er til sam­let Kul­tursty­rel­se, fort­sat­te Poul Ba­che som om­rå­de­di­rek­tør frem til sin pen­sio­ne­ring i 2015.

Nu ny­der han li­vet med sin ko­ne, den tid­li­ge­re man­ge­åri­ge di­rek­tør for Kv­in­fo, Elisa­beth Møl­ler Jen­sen, sin hund, si­ne børn og bør­ne­børn.

Helt slup­pet kul­tu­ren har Poul Ba­che dog ik­ke. Han er for­mand for den fore­ning, der står bag Ver­dens­lit­te­ra­tur på Møn, og han sid­der i be­sty­rel­sen for kunst­mu­se­et Brandts i Oden­se og for H.C. Andersen Fon­den.

An­na Ma­rie Fi­sker

An­na Ma­rie Fi­sker er op­rin­de­ligt ud­dan­net fra Ar­ki­tekt­sko­len i Aar­hus og De­signsko­len i Kol­ding. Hen­des forsk­nings­om­rå­de lig­ger i spa­en­dings­fel­tet mel­lem ga­stro­no­mi­ens, lit­te­ra­tu­rens og ar­ki­tek­tu­rens ae­ste­tik. Hun har bl.a. va­e­ret pro­jekt­le­der på Fi­skens Hus og Culi­nary In­sti­tu­te of Den­mark, ku­ra­tor ved en ra­ek­ke ud­stil­lin­ger på de In­ter­na­tio­na­le Bien­na­ler i Ve­ne­dig og er i dag le­der af Cen­ter for Food Sci­en­ce, De­sign & Ex­pe­ri­en­ce ved Aal­borg Uni­ver­si­tet. Tid­li­ge­re i år blev hun ud­pe­get til tov­hol­der på AEl­dre­mi­ni­ste­ri­ets pro­jekt ’Bord Da­ek Dig’, hvor hun skal le­de en grup­pe mad­for­ske­re, der har til op­ga­ve at få hjem­me­bo­en­de ae­l­dre til at spi­se bed­re ved at høj­ne ae­ste­tik­ken og kva­li­te­ten af de må­l­ti­der, der bli­ver bragt ud med hjem­meplej­en.

Da An­na Ma­rie Fi­sker var 16 år, stak hun af hjem­me­fra og end­te i Ve­ne­dig, hvor hun kom til at tje­ne som ung pi­ge i hu­set hos en ae­l­dre ba­ro­nes­se. Det blev be­gyn­del­sen på en stormen­de fo­rel­skel­se i ita­li­ensk – og i sa­er­de­les­hed ve­ne­ti­ansk – livs­stil og ae­ste­tik, der 45 år se­ne­re end­nu ik­ke er bla­est over. Et di­gert va­erk om Ve­ne­digs ar­ki­tek­tur, kul­tur og ga­stro­no­mi er li­ge nu på trap­per­ne.

Gen­nem sin kar­ri­e­re har An­na Ma­rie Fi­sker va­e­ret na­est­for­mand i Dan­ske Ar­ki­tek­ters Lands­for­bund, pra­esi­dent for den nor­di­ske sek­tion af det In­ter­na­tio­na­le Ar­ki­tekt­for­bund, na­est­for­mand i Det Øko­lo­gi­ske Råd, med­lem af be­sty­rel­sen for Kø­ben­havns Mad­hus og med­lem af In­nova­tions­rå­det fra 2010-2015.

Ei­ni Ca­ri­na Grøn­vold er født i Tel Aviv og vok­set op i Dan­mark.

Hun be­gynd­te al­le­re­de som te­e­na­ger at ud­for­ske seksu­a­li­tet på egen hånd. Hun føl­te sig frem­med­gjort fra sit køn, ind­til hun op­da­ge­de pro­sex-fe­mi­nis­men. Som de­bat­tør har fød­sel­a­ren skre­vet og ud­talt sig om fe­mi­nis­me, seksu­a­li­tet og fri­gø­rel­se si­den 2007.

Som ak­ti­vist har hun va­e­ret med til at ar­ran­ge­re fle­re de­mon­stra­tio­ner mod stig­ma­ti­se­ring af lu­de­ren og for se­x­ar­bej­de­res ret­tig­he­der. I 2009 var hun medstif­ter af pro­sex-fe­mi­nis­me i Dan­mark. Hun ar­ran­ge­re­de Dan­marks før­ste Slutwalk i 2011.

Seksu­a­li­tet og køn har og­så va­e­ret en va­e­sent­lig del af Ei­ni Ca­ri­na Grøn­volds vir­ke som ma­nuskript­for­fat­ter. Hun har skre­vet fle­re prisvin­den­de kort­film, der ud­for­sker køn­si­den­ti­tet.

Hun blev ud­dan­net fra film­sko­len Su­per16 i 2014. Rid­der­kor­set af Dan­ne­brog­or­de­nen er til­delt Ar­ti­stic Di­rector for Sout­h­bank Cen­tre Ju­de Kel­ly , Lon­don, for­mand for Ang­lo-Da­nish So­cie­ty Chri­sti­an D.L. Wil­li­ams, Lon­don, for­mand for Den Dan­ske

Has­se Hil­strøm er op­rin­de­ligt ud­dan­net som bi­bli­o­te­kar fra Dan­marks Bi­bli­o­teks­sko­le, men hans frem­tid tog en uven­tet ven­ding, da han i 1981 blev an­sat på Po­li­ti­ken som re­dak­tions­ar­ki­var. Avi­sen hav­de som den før­ste i Dan­mark etab­le­ret et di­gi­talt ar­kiv, og med ud­gangs­punkt i det­te etab­le­re­des i de føl­gen­de år Po­li­ti­kens In­for­ma­tions­virk­som­hed – Po­l­in­fo – der med Has­se Hil­strøm i en dri­ven­de rol­le som re­dak­tions­se­kre­ta­er ud­vik­le­des til en blom­stren­de for­ret­ning. Som pio­ner­virk­som­hed var Po­l­in­fo en sand­kas­se for af­prøv­ning af nye tan­ker og ide­er in­den for di­gi­tal pu­bli­ce­ring og nyheds­ag­gre­ge­ring, og da in­ter­net­tet fik sit gen­nem­brud i slut­nin­gen af 1990’er­ne, var Has­se Hil­strøm en af de jour­na­li­sti­ske driv­kra­ef­ter bag etab­le­rin­gen af Po­li­ti­kens til­ste­de­va­e­rel­se på net­tet.

I 2002 slog Po­li­ti­ken og Ber­ling­s­ke de­res me­di­ear­kiv- og over­våg­nings­ak­ti­vi­te­ter sam­men i et fa­el­les sel­skab, In­fo­me­dia. I det­te re­gi var Has­se Hil­strøm chef for den af­de­ling, som op­byg­ge­de Dan­marks før­ste sy­stem til au­to­ma­tisk ka­te­go­ri­se­ring af di­gi­talt me­di­e­ind­hold. Hil­strøm var fra 2008 ho­ved­re­dak­tør af Po­li­ti­kens år­bog ’Hvem Hvad Hvor’, som han var med til at le­ve­tids­for­la­en­ge i fem år, før Goog­le og Wikipe­dia en­de­ligt tog li­vet af den og gjor­de den 80. ud­ga­ve til den sid­ste i 2013. Ef­ter luk­nin­gen af ’Hvem Hvad Hvor’ vend­te Has­se Hil­strøm til­ba­ge til In­fo­me­dia som re­dak­tio­nel me­d­ar­bej­der. Blandt hans in­ter­es­ser er spor­vog­ne og jer­n­ba­ner.

Lis­sy Bo­e­sen har fort­sat gang i sit de­sign­vir­ke, og i øje­blik­ket ud­stil­ler hun sneg­leskul­p­tu­rer på Al­ga­de i Vor­ding­borg.

Hun er dog ik­ke mindst kendt for si­ne ‘blø­de’, be­sja­e­le­de og rum­ska­ben­de sid­de­mo­du­ler – ude­møb­ler, der kan sa­et­tes sam­men i man­ge for­mer – og be­ton­kat­te til byrum.

De kend­te be­ton­k­la­tre­dyr, som pry­der man­ge le­ge­plad­ser rundt i ver­den. De er og­så in­stal­le­ret på Rigs­ho­spi­ta­lets bør­ne­af­de­ling, og dron­ning Mar­gret­he har er­hver­vet en stor, rød be­ton­grav­hund til si­ne bør­ne­børn på Grå­sten Slot.

Of­te kan dy­re­ne ve­je op mod et halvt ton. Lis­sy Bo­e­sen stu­de­re­de i 1960'er­ne hos ma­le­ren Ri­chard Mor­ten­sen i Pa­ris og kom se­ne­re ind på Kun­sta­ka­de­miets Ar­ki­tekt­sko­le i Kø­ben­havn på pro­fes­sor Jo­han Ot­to von Spreck­el­sens af­de­ling, hvor­fra hun tog af­gang i 1978.

Han er en ad­mi­ni­stra­tor, der har øje for alt det, der ik­ke umid­del­bart kan må­les og ve­jes

Klub i Lon­don Ni­els La­de­fo­ged, Suf­folk, ceo for The Møl­ler Cen­tre Gil­li­an Sec­rett, Lon­don og ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør for Skan­di­na­viska Enskil­da Bank, Lon­don Ro­ger Gif­ford, Lon­don.

Hen­rik Hal­berg har isa­er sat si­ne af­tryk på to om­rå­der: op­ret­tel­se af sam­funds­fag i gym­na­si­et og Fre­de­riks­berg Stu­den­ter­kur­sus, hvor han var rek­tor og for­mand for kur­sus­rek­to­rer­ne fra 1982 til 2004.

Hen­rik Hal­berg er stu­dent fra Me­tro­po­li­tansko­len, og han var ved at af­slut­te sit hi­sto­ri­estu­di­um, da han fik mu­lig­hed for at va­e­re med til at op­ret­te stu­di­et sam­funds­fags i Kø­ben­havn; han blev i 1971 et af fa­gets før­ste ho­ved­fags­kan­di­da­ter. Al­le­re­de i sin stu­di­e­tid tog han fat på at op­ret­te sam­funds­fag i gym­na­si­et, og han var fa­gets kon­su­lent i Un­der­vis­nings­mi­ni­ste­ri­et og for­mand for op­ga­ve­kom­mis­sio­nen al­le­re­de fra 1973. Han har va­e­ret cen­sor i fa­get ved al­le lan­dets uni­ver­si­te­ter, og i 1982 blev han rek­tor på Sta­tens Kur­sus til Stu­den­terek­sa­men, det se­ne­re Fre­de­riks­berg Stu­den­ter­kur­sus, ef­ter at han bl.a. hav­de vir­ket ved Øre­gaard Gym­na­si­um, Gen­tof­te Stats­kur­sus og Rung­sted Stats­sko­le.

Som for­mand for Stu­den­ter­kur­sus­rek­to­rer­ne lyk­ke­des det ham at ud­vik­le den­ne ud­dan­nel­se, så der fort­sat var mu­lig­hed for dem, der af den ene el­ler an­den grund skif­te­de spor i de­res vok­sen­liv, og nu kun­ne man på kun to år kva­li­fi­ce­re sig til fort­sat­te stu­di­er el­ler dyg­tig­gø­re sig på de hø­je­ste ni­veau­er i gym­na­siets fa­gra­ek­ke som en­kelt­fag.

For­le­den ud­kom bo­gen om stu­den­ter­kur­ser­nes 150-åri­ge hi­sto­rie ’Fa­el­les om for­skel­lig­hed’, ud­ar­bej­det af cand.mag. Li­ne Kja­er Jør­gen­sen – og med Hen­rik Hal­berg som kon­su­lent.

REDNINGSMAND. Midt i det tur­bu­len­te H.C.Andersen-år i 2005 trå­d­te Poul Ba­che til som chef for fon­den, der bar for­fat­te­rens navn. Ar­kiv­fo­to: Ja­cob Ehr­ba­hn

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.