Li­ge­stil­lings­i­de­a­let er ble­vet til et ide­al om, at al­le for­skel­le mel­lem køn­ne­ne skal ud­vi­skes. Men det gi­ver ik­ke me­ning, når det ga­el­der børn og skils­mis­ser, hvor ide­a­let er ryk­ket ind i loven og ble­vet et vå­ben for fa­ed­re, som vil kon­trol­le­re kvin­der.

Politiken - - DEBAT -

klu­sio­nen, som hun frem­fø­rer i sin ny bog ’Me­di­er­nes møg­ka­el­lin­ger’.

Me­get pas­sen­de har hun til in­ter­viewet iført sig en grøn mi­li­ta­er­skjor­te, ik­ke at hun la­eg­ger me­get be­tyd­ning ind i det, men det pas­ser for­bløf­fen­de godt.

»Vi er i en kønskrig, hvor ma­end i dag kan kon­trol­le­re kvin­der gen­nem bør­ne­ne«, som Sus­an­ne Staun si­ger det.

Hun har, si­den hun be­gynd­te at blan­de sig i de­bat­ten om skils­mis­ser og køn, haft to sa­ger i Pres­se­na­ev­net og er ble­vet meldt så man­ge gan­ge til po­li­ti­et, at hun er holdt op med at ta­el­le.

Udrens­ning af køns­for­skel­le

Når det er kom­met så vidt på skils­mis­se­om­rå­det, skyl­des det iføl­ge Sus­an­ne Staun, at det er gå­et op for ma­en­de­ne, at de ef­ter 1960’er­nes kvin­de­fri­gø­rel­se har mi­stet mag­ten over kvin­der­ne.

Der­for op­stod man­de- og fa­ed­re­ret­tig­heds­be­va­e­gel­ser­ne, og de har sat sig så ef­ter­tryk­ke­ligt på li­ge­stil­lings­de­bat­ten, det er lyk­ke­des at få li­ge­stil­lings­i­de­a­let aen­dret, så det ik­ke la­en­ge­re hand­ler om at fjer­ne bar­ri­e­rer, men om helt at få fjer­net for­skel­len mel­lem køn­ne­ne, me­ner Sus­an­ne Staun.

»Vi har kig­get os blin­de på li­ge­stil­ling og tror, at det be­ty­der, at al­le skal det sam­me. Men når vi har med ma­end og kvin­der at gø­re, er det et pro­blem. Uag­tet at vi al­le er men­ne­sker, er der alt­så for­skel­le, og EU-ret­ten spe­ci­fi­ce­rer, at det, som er li­ge, skal be­hand­les li­ge, og det, som er for­skel­ligt, skal be­hand­les for­skel­ligt. Og der­for er der om­rå­der, hvor det bli­ver ab­surd, hvis man for­sø­ger at be­hand­le ma­end og kvin­der som ens stør­rel­ser. Ek­sem­pel­vis på fa­mi­lie­om­rå­det. Her gi­ver det me­ning, at kvin­der har sa­er­li­ge ret­tig­he­der. For det er ik­ke ma­end, der er gravi­de, fø­der børn og am­mer. Og det er åben­bart nød­ven­digt at si­ge det højt, uag­tet hvor ba­nalt og grund­la­eg­gen­de det er«.

Hvor­dan ha­en­ger det sam­men med skils­mis­se­om­rå­det?

»Vi har haft et skred, hvor man for­sø­ger at til­in­tet­gø­re de bi­o­lo­gi­ske for­skel­le, så køn­ne­ne ’main­strea­mes’, det vil si­ge gø­res ens. Si­den slut­nin­gen af 1960’er­ne, hvor vi har be­va­e­get os mod me­re li­ge­stil­ling, har man­de­be­va­e­gel­ser­ne ik­ke rig­tig kun­ne li­de det. I takt med at kvin­der fyl­der me­re og me­re og kan me­re og me­re, bli­ver et vist seg­ment af ma­end grad­vis me­re des­pe­ra­te. Skils­mis­ser sker na­e­sten al­tid på kvin­dens ini­ti­a­tiv, og ma­en­de­ne kan ik­ke hol­de til det. I 2007 kom­mer så fora­el­dre­ansvars­lo­ven og si­ger, at børn skal ha­ve to fora­el­dre, at den bi­o­lo­gi­ske til­knyt­ning er alt, og at der skal sam­ar­bej­des frem for alt. Og med ét slag gø­res børn til kon­trol­in­stru­men­ter. Jeg kan ik­ke ta­el­le, hvor man­ge sa­ger jeg har sid­det med, hvor ma­end, som har ka­em­pet og har få­et fora­el­dre­myn­dig­he­den og må­ske end­da få­et fra­ta­get samva­er fra mødre­ne, når de ’vin­der’, så al­li­ge­vel ik­ke vil ha­ve bar­net. De vil ba­re vin­de«.

Ser du så­dan­ne sa­ger?

»De er ik­ke sja­eld­ne. Og det un­der­stre­ger for mig, at det ik­ke er et spørgs­mål om, at de på­ga­el­den­de ma­end – sjovt nok de sam­me, som tyr til vold, psy­kisk, fy­sisk el­ler øko­no­misk vold – el­sker de­res børn me­re end no­gen­sin­de før. Og det er vig­tigt at un­der­stre­ge, at det ik­ke er al­le ma­end, men et sa­er­ligt seg­ment, som jeg ik­ke vid­ste ek­si­ste­re­de, før jeg be­va­e­ge­de

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.