Ma­end kan no­get kvin­der ik­ke kan. De kan or­ga­ni­se­re sig. Kvin­der bli­ver uven­ner he­le ti­den

Politiken - - DEBAT -

Iføl­ge mi­ni­ste­ri­et er det 7.000 sa­ger år­ligt.

Er det ik­ke en an­er­ken­del­se af kvin­der­nes pro­ble­mer?

»Po­li­ti­ker­ne ta­ler na­e­sten ik­ke om vold, men om kon­flikt. Det er no­get an­det. I det, der kal­des ’høj­kon­flikt­grup­pen’ er vold, in­cest el­ler mis­brug det gen­nem­gå­en­de pro­blem. Jeg har hørt bør­ne- og so­ci­al­mi­ni­ster Mai Merca­do ta­ge or­det vold i sin mund én gang. For det op­fat­tes som se­xi­stisk at ta­le om de ting – det in­di­ke­rer køns­for­skel­le, vi ik­ke vil ha­ve, men vold er et køn­net pro­blem. Nu ved vi ik­ke, hvad der kom­mer af aen­drin­ger, men det er sta­dig kun struk­tu­ren, de ser på. Det cen­tra­le tan­ke­gods i fora­el­dre­ansvars­lo­ven, der be­to­ner det bi­o­lo­gi­ske fora­el­dre­skab, og som er for­ank­ret i for­so­ning­s­tan­ken om, at man skal se fremad, og som de­fi­ne­rer bar­nets tarv som ad­gang til to fora­el­dre, det kom­mer der ik­ke til at ske aen­drin­ger ved. Men det er der, pro­ble­mer­ne op­står, for det kan ik­ke nyt­te, at man sid­der med en vol­de­lig mand, og de så i Stats­for­valt­nin­gen si­ger, at man skal se fremad og sam­ar­bej­de, og ugen ef­ter smadrer han sin dat­ter«.

Sus­an­ne Staun er spa­endt på, hvor­dan hen­des bog vil bli­ve mod­ta­get – selv ope­re­rer hun med to mu­lig­he­der: En­ten at den bli­ver ud­skam­met, el­ler at den bli­ver helt ig­no­re­ret.

»Jeg er ble­vet for gam­mel til at tro, at bø­ger kan aen­dre no­get som helst. Men det her var no­get, jeg føl­te mig for­plig­tet til at skri­ve, for­di det er en helt nød­ven­dig op­da­te­ring af vir­ke­lig­he­den. Den skal ba­re lig­ge der«.

»Hvad folk bru­ger det el­ler ik­ke bru­ger det til, kan jeg ik­ke be­stem­me. Jeg har le­ve­ret det, jeg hav­de«. kir­sten.nils­son@pol.dk

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.