Tu­sin­der af bram­ga­es på vin­te­r­op­hold ha­er­ger mar­ker­ne langs Va­de­ha­vet

Bram­ga­es­se­ne har fun­det ud af, at der er ’fast­food’ på land­ma­en­de­nes mar­ker. De er vok­set eks­plo­sivt i an­tal i de se­ne­re år. Ni lan­de er gå­et sam­men om en for­valt­nings­plan, men der er in­gen nem­me løs­nin­ger på pro­ble­met.

Politiken - - TEMA - EL­LEN Ø. ANDERSEN el­len.andersen@pol.dk

På den mud­re­de gra­es­mark i Bal­lum Marsk står bram­ga­es i hund­red­vis skul­der ved skul­der – så ta­et, at man knap nok kan se gra­es­set un­der dem. Fle­re kom­mer til og slår sig ned. På na­bo­mar­ker­ne, som ef­ter et me­get vå­dt ef­ter­år er li­ge så grøn­ne, er der in­gen fug­le.

Plud­se­lig let­ter he­le flok­ken af skra­ep­pen­de fug­le.

»Det er da et flot syn«, si­ger Tor­ben Han­sen.

Han be­skri­ver sig selv som land­mand og na­tu­rel­sker, og han var fa­sci­ne­ret af bram­ga­es­se­ne, da flok­ke­ne be­gynd­te at duk­ke op i 1990’er­ne.

»Og så er det ble­vet så­dan no­get bøvl. Det er vendt til be­kym­ring, ae­r­g­rel­se og øko­no­misk tab«, suk­ker han.

De køn­ne små ga­es med den mar­kan­te sor­te og ly­se­grå fjer­dragt er nem­lig vok­set eks­plo­sivt i an­tal. Fra om­kring en halv mil­li­on fug­le for 10 år si­den til om­kring 1,3 mil­li­o­ner i dag for den be­stand, der pas­se­rer Dan­mark.

For hvert år kom­mer der fle­re fug­le om ef­ter­å­ret langs den jy­ske ve­st­kyst og på Sydsja­el­land og Lol­land-Fal­ster og an­dre ste­der i lan­det. Ef­ter­hån­den bli­ver de og­så det me­ste af vin­te­r­en, og ho­ved­par­ten fly­ver ik­ke va­ek før midt i maj. For­di bram­ga­es­se­ne klum­per sig sam­men på en­kelt­mar­ker, som de kan ryd­de på to-tre ti­mer, for­di der er så man­ge af dem, og for­di de bi­der gra­es og korn så langt ned, at det ik­ke kan spi­re igen, er bram­ga­es­se­ne ble­vet et pro­blem i man­ge lan­de.

Ska­der­ne er størst i for­å­ret, når bram­ga­es­se­ne ka­ster sig over vin­t­er­h­ve­den, som blev så­et i ef­ter­å­ret.

»Men nu be­gyn­der de og­så at gå på for­år­s­af­grø­de­r­ne. De spi­ser kor­net, og vi kan ef­ter­hån­den ik­ke nå at så nyt. Det kun­ne vi før, men nu bli­ver de helt til midt i maj«, si­ger Tor­ben Han­sen.

Det kan og­så gå hårdt ud over gra­es­set i for­å­ret. En bram­gås ae­der 400-500 gram gra­es om da­gen.

»Det før­ste høsla­et er 50 pro­cent af va­er­di­en af en mark. Det får vi ik­ke, for­di ga­es­se­ne har rap­pet gra­es­set af«.

Fred­ning blev en stor suc­ces

Gå­se­in­va­sio­nen er et øko­no­misk pro­blem for de land­ma­end, den går hår­dest ud over.

Og så er Dan­mark end­da det land langs Va­de­ha­vet, hvor gå­se­pla­gen er mindst, si­ger går­de­jer Kri­sten From­se­jer.

Han re­pra­e­sen­te­rer land­ma­en­de­ne i om­rå­det i blandt an­det det rå­d­gi­ven­de ud­valg for Va­de­ha­vet. Og han har gjort op­ma­er­k­som på gå­se­pro­ble­met i de se­ne­ste 10-15 år.

»Hol­land og Nie­der­sa­ch­sen i Tys­kland er over­svøm­met af bram­ga­es. Egent­lig er den en suc­ces­hi­sto­rie. Da ar­ten blev fre­det, var den ne­de på en be­stand på 40.000. Men man skul­le ha­ve sat ind med jagt på den for la­en­ge si­den. Det er tå­be­ligt, at EU har en fred­nings­li­ste, som ik­ke op­da­te­res. Så­dan en li­ste skal va­e­re dy­na­misk for at va­e­re tro­va­er­dig«, si­ger Kri­sten From­se­jer.

Han hen­ty­der til, at bram­gå­sen er fre­det ef­ter EU’s fug­le­be­skyt­tel­ses­di­rek­tiv. EU-Kom­mis­sio­nen har til­ken­de­gi­vet, at den ik­ke har ta­enkt sig at aen­dre på det i de kom­men­de år, men må­ske vil ar­bej­de for en me­re flek­si­bel re­gu­le­ring af fug­len end i dag.

For trods fred­nin­gen bli­ver der skudt bram­ga­es i Dan­mark. Man kan få til­la­del­se fra Na­tursty­rel­sen til at re­gu­le­re dem som ska­de­vol­den­de vildt, og der gi­ves hvert år fle­re hund­red til­la­del­ser.

Man kan og­så for­sø­ge at skra­em­me fug­le­ne. Na­tursty­rel­sen har på sin hjem­mesi­de en li­ste over skra­em­me­mid­ler, fra ’ter­r­or­øj­ne’ til ga­ska­no­ner. Tor­ben Han­sen har prø­vet fle­re og blandt an­det in­ve­ste­ret 25.000 kro­ner i et fug­les­kra­em­sel, som bå­de kan ef­ter­lig­ne bram­ga­es­se­nes ad­var­selskald og ud­sen­de sk­ud­ly­de. Men ga­es­se­ne vaen­ner sig lyn­hur­tigt til det.

»De er na­e­sten umu­li­ge at hol­de va­ek. Vi har prø­vet at ja­ge en hund igen­nem en mark med bram­ga­es. Det skil­te flok­ken som en snep­lov, men de fle­ste blev sid­den­de«, for­kla­rer han, mens vi er på vej ad en me­get mud­ret vej hen til en an­den stor flok bram­ga­es.

At ja­ge bram­ga­es­se­ne va­ek lø­ser hel­ler ik­ke rig­tigt pro­ble­met. Det flyt­ter det ba­re et an­det sted hen.

»Det er sva­ert at se en løs­ning«, kon­sta­te­rer Tor­ben Han­sen.

Men det er det, man for­sø­ger på i et sam­ar­bej­de un­der den in­ter­na­tio­na­le af­ta­le om tra­ek­ken­de vand­fug­le, Aewa un­der FN’s Mil­jøpro­gram. Her ar­bej­der Dan­mark sam­men med ni an­dre lan­de: Rusland, hvor det me­ste af be­stan­den yng­ler, Fin­land, Est­land, Li­tau­en, Sve­ri­ge, Nor­ge, Tys­kland, Hol­land og Bel­gi­en om at ud­ar­bej­de en fa­el­les så­kaldt adap­tiv for­valt­nings­plan for fug­len. Adap­tiv be­ty­der, at pla­nen skal til­pas­ses lø­ben­de, hvis an­tal­let af ga­es sti­ger el­ler fal­der. Pla­nen skal va­e­re klar i lø­bet af 2018.

Fra dansk si­de del­ta­ger pro­fes­sor Jes­per Mad­sen, le­der af Cen­ter for Adap­tiv For­valt­ning ved Aar­hus Uni­ver­si­tet. Han for­kla­rer, at der er en del ue­nig­hed mel­lem lan­de­ne om, hvor­dan bram­ga­es­se­ne skal hånd­te­res.

»Al­le lan­de har pro­ble­mer med ska­der på af­grø­der. Nog­le lan­de har yder­li­ge­re det pro­blem, at bram­gå­sen er be­gyndt at yng­le der og spre­der sig me­get vold­somt. Det er isa­er et stort pro­blem i Hol­land«, si­ger Jes­per Mad­sen.

Men lan­de­nes til­gang er me­get for­skel­lig. Mens Dan­mark og Hol­land er ret rund­hån­de­de med til­la­del­ser til re­gu­le­ring af ga­es­se­ne, har Tys­kland og Fin­land en langt me­re re­strik­tiv tolk­ning af fug­le­be­skyt­tel­ses­di­rek­ti­vet. Ar­bejds­grup­pen bag for­valt­nings­pla­nen har der­for bedt EUKom­mis­sio­nen om at kom­me med en klar ud­la­eg­ning.

»Per­spek­ti­vet er, at hvis vi ik­ke gør no­get nu, har vi så dob­belt så man­ge bram­ga­es om 10-15 år«, si­ger Jes­per Mad­sen.

Bram­ga­es­se­ne er ik­ke ale­ne et pro­blem for land­ma­en­de­ne. I Kø­ben­havns Luft­havn er der en sti­gen­de ri­si­ko for kol­li­sio­ner mel­lem fug­le og fly på grund af et stort bram­gå­se­tra­ek til og fra Syds­ve­ri­ge. Un­der tra­ek­ket fly­ver ga­es­se­ne dag og nat i al slags vejr.

For­sker­ne ved ik­ke pra­e­cist, hvor­for an­tal­let af bram­ga­es er vok­set så vold­somt i de se­ne­re år. Men land­brugs­om­rå­der­ne er ble­vet me­re at­trak­ti­ve for dem, for­di der er ble­vet me­get me­re mad i form af vin­ter­af­grø­der.

»Og i Hol­land vok­ser gra­es­set he­le året: Man kan slå hø fem gan­ge om året mod to gan­ge før i ti­den. Det er et tegn på, at der er mas­ser af mad til ga­es­se­ne på de me­get gø­d­ske­de are­a­ler. Det har fjer­net en fla­ske­hals, der har va­e­ret for be­stan­de­ne før i ti­den, hvor de hav­de sva­ert ved at kla­re sig gen­nem vin­te­r­en«, si­ger Jes­per Mad­sen.

Den hår­de be­last­ning af gra­es­be­voks­nin­gen i for­å­ret er det stør­ste pro­blem i in­ter­na­tio­nalt per­spek­tiv. Det går ik­ke ale­ne ud over hø­et, men be­ty­der og­så, at man ik­ke kan sen­de dyr på gra­es.

Me­re jagt er en tvivl­s­om løs­ning

Jes­per Mad­sen tviv­ler på, at en re­gu­la­er jagt­tid på bram­ga­es vil lø­se pro­ble­met. Re­gu­le­rin­gen i Dan­mark na­er­mer sig ef­ter­hån­den en jagt­tid, me­ner han.

Men gå­se­for­sker­ne har be­reg­net, at hvis be­stan­den af bram­ga­es skal sta­bi­li­se­res, skal der sky­des om­kring 200.000 me­re om året.

»Det skal selv­føl­ge­lig for­de­les på en ra­ek­ke lan­de, men der er helt sik­kert lan­de, som ik­ke vil va­e­re med. Til sam­men­lig­ning sky­der dan­ske ja­e­ge­re i dag om­kring 80.000 ga­es om året. Så der skal nok og­så va­e­re an­dre vir­ke­mid­ler i pla­nen«.

Det kun­ne va­e­re at ud­pe­ge nog­le om­rå­der, hvor bram­ga­es­se­ne godt må va­e­re. Er­stat­ning til de be­rør­te land­ma­end er en an­den mu­lig­hed, men i Dan­mark har myn­dig­he­der­ne hidtil va­e­ret me­get tø­ven­de med er­stat­ning for vildtska­der.

Na­est­for­man­den i Dansk Or­ni­to­lo­gisk Fore­ning (DOF), Marco Brod­de, som selv bor ved Va­de­ha­vet, og som føl­ger ar­bej­det med en for­valt­nings­plan, tror ik­ke, at en plan vil kun­ne lø­se al­le pro­ble­mer­ne.

»Selv om der blev fa­er­re bram­ga­es, vil­le de land­ma­end, der bor på ga­es­se­nes pri­ma­e­re tra­e­k­ru­ter, sta­dig op­le­ve, at de lan­der i tu­sind­vis på de­res jord. Vi får ik­ke ga­es til at hol­de op med at gå på for­år­s­af­grø­der. De har fun­det ud af, at det er fast­food. Vi kom­mer til at le­ve med de ga­es«, si­ger Marco Brod­de.

DOF er kri­tisk over for den rund­hån­de­de ud­de­ling af til­la­del­ser til re­gu­le­ring af bram­ga­es, for­di det kan gå ud over an­dre fre­de­de ar­ter, som bli­ver for­styr­ret.

Vi har prø­vet at ja­ge en hund igen­nem en mark med bram­ga­es. Det skil­te flok­ken som en snep­lov, men de fle­ste blev sid­den­de Tor­ben Han­sen, land­mand

Fore­nin­gen me­ner, at en del af løs­nin­gen ved Va­de­ha­vet kun­ne va­e­re at ud­la­eg­ge nog­le for­holds­vis sto­re om­rå­der, hvor ga­es­se­ne godt må va­e­re, even­tu­elt med er­stat­ning til ejer­ne, og så ak­tivt skra­em­me ga­es­se­ne der­hen.

I mar­sken me­ner Kri­sten From­se­jer, at land­ma­en­de­ne skal ha­ve er­stat­ning.

»Det kan ik­ke va­e­re rig­tigt, at den en­kel­te land­mand skal ba­e­re de om­kost­nin­ger. Hvis sam­fun­det vil ha­ve de gå­se­be­stan­de, må man be­ta­le for det«, si­ger han.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.