EU vil be­ka­em­pe ’skat­te­vam­py­rer’

På bag­grund af Pa­ra­di­se Pa­pers brug­te EUpo­li­ti­ke­re to ti­mer på at over­gå hin­an­den i for­ar­gel­se over de af­slø­re­de skat­te­fin­ter. Re­sul­ta­ter bli­ver det sva­e­re­re at nå.

Politiken - - VOORZIJDE PAGINA - NILAS HEINSKOU, EU-KORRESPONDENT, STRAS­BOURG nilas@pol.dk an­ders.jerichow@pol.dk

So­ci­a­li­ster og ka­pi­ta­li­ster, EU-skep­ti­ke­re og ju­bel­fø­de­ra­li­ster, øst- og ve­st­eu­ro­pa­e­e­re fandt hin­an­den tirs­dag for­mid­dag i EU-Par­la­men­tet i Stras­bourg.

I to ti­mer sam­le­des de nor­malt så kon­flikt­pa­ra­te fol­ke­valg­te i for­ar­gel­se over de skat­te­fin­ter, som Po­li­ti­ken med me­di­er ver­den over har af­da­ek­ket på bag­grund af mil­li­o­ner af la­ek­ke­de do­ku­men­ter.

EU-Kom­mis­sio­nen og Rå­det var kaldt til Stras­bourg for at dis­ku­te­re af­slø­rin­ger­ne i de så­kald­te Pa­ra­di­se Pa­pers sam­men med par­la­men­tet. EU’s fi­nanskom­mis­sa­er Pi­er­re Moscovi­ci lag­de hårdt fra land.

»Jeg er cho­ke­ret, men jeg er nok ik­ke over­ra­sket. I et godt styk­ke tid har vi vidst, at mul­ti­na­tio­na­le sel­ska­ber, ri­ge skat­tey­de­re og ban­ker har ar­bej­det som hånd i hand­ske for at skju­le ind­ta­eg­ter for of­fent­lig­he­den. Der er in­gen gra­en­ser for de­res fan­ta­si, når det ga­el­der at und­gå at be­ta­le skat«, sag­de den fran­ske kom­mis­sa­er og til­fø­je­de om be­ka­em­pel­sen af skat­tespe­ku­lan­ter­ne:

»Gen­nem­sig­tig­hed er vo­res bedste vå­ben. Det skal hja­el­pe os til at stop­pe kul­tu­ren med hem­me­lig­heds­kra­em­me­ri og de­res fø­lel­se af straf­fri­hed. De er en slags vam­py­rer. De la­der ik­ke til at fryg­te no­get – må­ske und­ta­gen lys. Så det er op til os at ska­be det lys«.

EU-Kom­mis­sio­nens op­skrift på at ge­ne­re­re lys kan de­les op i tre ini­ti­a­ti­ver. For det før­ste en sort li­ste over skat­te­lylan­de, som ik­ke vil sam­ar­bej­de om skat­te­reg­ler og de­le in­for­ma­tio­ner. De lan­de, som hav­ner på EU’s sor­te li­ste, skal ud over den of­fent­li­ge ud­stil­ling mø­des med øko­no­mi­ske re­pres­sa­li­er, me­ner kom­mis­sio­nen, som vil ha­ve li­sten klar til de­cem­ber.

Des­u­den vil EU-Kom­mis­sio­nen stram­me reg­ler­ne for de mel­lem­ma­end, som hja­el­per fir­ma­er­ne med at ud­ta­en­ke skat­te­fin­ter­ne, og for det tred­je skal mul­ti­na­tio­na­le virk­som­he­der­ne tvin­ges til åben­hed om de­res ind­ta­eg­ter land for land.

At døm­me fra tirs­da­gens de­bat bli­ver der fuld op­bak­ning til ini­ti­a­ti­ver­ne fra med­lem­mer­ne af Eu­ro­pa-Par­la­men­tet. Un­der de­bat­ten bad knap 60 af par­la­men­tets 750 med­lem­mer om or­det. Al­le bød ind med va­ri­a­tio­ner af for­døm­mel­se.

»Vo­res øko­no­mi er ramt af kra­eft­syg­dom­men skat­te­und­dra­gel­se og -und­gå­el­se. Bor­ge­re op­le­ver of­fent­li­ge nedska­e­rin­ger, mens mul­ti­na­tio­na­le sel­ska­ber su­ger mil­li­ar­der ud af øko­no­mi­en og na­eg­ter at be­ta­le skat«, lød det fra Gi­an­ni Pit­tel­la, le­de­ren af den so­ci­al­de­mo­kra­ti­ske grup­pe i par­la­men­tet.

Fle­re med­lem­mer suk­ke­de over, at de igen-igen stod og dis­ku­te­re­de skat­te­und­gå­el­se og und­dra­gel­se. Pa­ra­di­se Pa­pers kom­mer kun kort tid ef­ter af­slø­rin­ger­ne fra an­dre la­ek, som og­så har af­da­ek­ket sin­dri­ge skat­te­fin­ter: LuxLe­aks, Foot­ball Le­aks og Pa­na­ma Pa­pers.

Man­ge af de mul­ti­na­tio­na­le sel­ska­bers skat­te­ma­nøv­rer i det ny­e­ste la­ek la­der til at hol­de sig in­den for EU-lan­de­nes for­skel­li­ge lov­giv­nin­ger, be­ma­er­ke­de fle­re af med­lem­mer­ne.

»De fle­ste af af­slø­rin­ger­ne la­der til at va­e­re lov­li­ge, om end de er ude af trit med ån­den i love­ne. Kan det pas­se, at det er lov­ligt for Ap­ple at slip­pe for skat i EU, når man om­sa­et­ter for over 120 mil­li­ar­der dol­lars? Og sa­er­ligt, når mel­lem­sto­re eu­ro­pa­ei­sk sel­ska­ber skal be­ta­le 20-30 pro­cent i sel­skabs­skat hvert år. Hvis det er lov­ligt, så skal love­ne la­ves om«, sag­de Da­ri­usz Ro­sa­ti fra den stør­ste grup­pe i par­la­men­tet, det bor­ge­li­ge EPP.

Spørgs­må­let er så, hvor­dan tred­je del af EU-ma­ski­ne­ri­et, med­lem­slan­de­nes re­ge­rin­ger, har ta­enkt sig at spil­le med.

Skat­te­ly i EU

Ekso­ti­ske skat­te­ly som Cay­man Islands og Ba­ha­mas fyl­der me­get i de­bat­ten, men i re­a­li­te­ten svøm­mer de stør­ste skat­te­ål i eu­ro­pa­ei­sk far­vand. Ek­sem­pel­vis er skat­te­lylan­de­ne in­ter­nt i EU – sa­er­ligt Ir­land, Hol­land og Luxem­bourg – år­ligt skyld i 4 af Dan­marks 5 tab­te mil­li­ar­der kro­ner på grund af mul­ti­na­tio­na­le sel­ska­bers brug af skat­te­ly.

På den bag­grund ret­ter man­ge af par­la­ments­med­lem­mer­ne skyt­set mod statsog re­ge­rings­che­fer­ne i EU.

»Vi fin­der ik­ke dis­se men­ne­sker på stran­de­ne på Ber­m­u­da, men ret­te­re i eu­ro­pa­ei­ske ho­ved­sta­e­der, for ek­sem­pel i Bruxel­les«, sag­de Zdzislaw Kras­no­debs­ki fra den EU-skep­ti­ske ECR-grup­pe om de ’skyl­di­ge’.

Det var blot en af fle­re slet skjul­te hen­vis­nin­ger til EU-Kom­mis­sio­nens for­mand Je­an-Clau­de Jun­ck­er, der var pre­mi­er­mi­ni­ster i Luxem­bourg fra 1995 til 2013 og der­med me­dansvar­lig for det skat­te­sy­stem, som kom­mis­sio­nen nu kri­ti­se­rer.

I de­bat­ten i Stras­bourg var den esti­ske vi­ce­mi­ni­ster for eu­ro­pa­ei­ske an­lig­gen­der, Mat­ti Maa­si­kas, mødt op som som re­pra­e­sen­tant for Rå­det, hvor Est­land har det ro­te­ren­de for­mand­skab.

Hans af­da­em­pe­de ord­valg gav et godt bil­le­de af, hvor­dan Rå­det skal rum­me re­ge­rin­ger med vidt for­skel­li­ge in­ter­es­ser i skat­tespørgs­må­let. Man­ge lan­de ny­der godt af sta­tus quo og blo­ke­rer for nye til­tag på skat­te­o­m­rå­det, hvor be­slut­nin­ger skal tra­ef­fes ved enstem­mig­hed. Den kon­tekst skal med i de­bat­ten, me­ner den esti­ske mi­ni­ster, som blev kri­ti­se­ret for at ud­ta­le sig for diplo­ma­tisk om­kring med­lem­slan­de­nes rol­le.

»Jeg ved godt, at folk ik­ke gi­der at hø­re om, hvor hårdt ens ar­bej­de er. Der­for vil jeg ik­ke op­rem­se al­le de be­gra­ens­nin­ger, som Rå­det er stil­let over for, når vi ar­bej­der med skat­tespørgs­mål. Men det er alt­så for­kla­rin­gen på mit diplo­ma­ti­ske sprog. Man op­når kun re­sul­ta­ter i EU med diplo­ma­ti«, sag­de Mat­ti Maa­si­kas, som der­med og­så fik for­kla­ret, hvor­for den ud­bred­te for­døm­mel­se ik­ke så let la­der sig om­sa­et­te til re­sul­ta­ter.

So­ci­al­de­mo­kra­ter­nes grup­pe­for­mand i EU-par­la­men­tet Jep­pe Ko­fod vur­de­re­de ef­ter de­bat­ten, at for­ar­gel­sen fra man­ge af par­la­ments­med­lem­mer­ne kom på en no­get bil­lig bag­grund:

»I de­bat­ten var vi vid­ner til en mas­se hyk­le­ri. Der sid­der po­li­ti­ke­re og er­kla­e­rer sig for­fa­er­de­de over af­slø­rin­ger­ne, men fle­re af dis­se po­li­ti­ke­re har re­ge­rin­ger, som sid­der i Rå­det og ud­van­der lov­giv­ning, som kun­ne sa­et­te en stop­per for det her«, si­ger han. shi­amus­lim­ske sam­fund vil no­get for­skel­ligt. For ek­sem­pel vil Ha­ri­ri helst blan­de sig uden om kri­gen i Sy­ri­en – mens Hiz­bol­lah med iransk fi­nan­si­e­ring har sendt tu­sin­der af le­je­sol­da­ter ind i Sy­ri­en til støt­te for Bas­har al-As­sads dik­ta­tur.

Før 2005 be­sat­te As­sads mi­li­ta­er i man­ge år de­le af Li­ba­non. Si­den 2012 har Hiz­bol­lah om­vendt be­sat va­e­sent­li­ge de­le af det sy­risk-li­ba­ne­si­ske gra­en­seland – på beg­ge sider af gra­en­sen.

Fra sit eget hjem i Sau­di-Ara­bi­en ha­ev­de­de Ha­ri­ri på tv, at han var tru­et på li­vet i sit an­det hjem i Li­ba­non. Men han har ik­ke haft myn­dig­hed til at hol­de si­ne ri­va­ler i Hiz­bol­lah i skak el­ler blot få si­ne eg­ne ef­ter­ret­nings­folk til at tjek­ke Hiz­bol­la­hs sik­ker­hed­s­tje­ne­ster.

Ha­ri­ri sat­te in­di­rek­te som be­tin­gel­se for sin til­ba­ge­ven­den, at Hiz­bol­lah skal blan­de sig uden om an­dre lan­des kon­flik­ter. Han na­evn­te Ye­men og Ba­hrain, hvor Hiz­bol­lah an­kla­ges for at stå i ledt­og med hout­hi-be­va­e­gel­sen og lo­ka­le op­rø­re­re. Han na­evn­te ik­ke Sy­ri­en, men det ved al­le li­ba­ne­se­re, at han og­så tal­te om.

Ha­ri­ri ad­va­rer og­så si­ne li­ba­ne­si­ske lands­ma­end om, at de kan bli­ve ramt af sank­tio­ner fra Sau­di-Ara­bi­en og an­dre kon­ge­døm­mer ved Den Per­si­ske Golf, hvis Hiz­bol­lah ik­ke da­em­per sig. Hiz­bol­lah ad­va­rer mod­sat om, at be­va­e­gel­sen ik­ke fin­der sig i no­get, og kal­der Ha­ri­ri en sau­disk la­kaj. Han ser Hiz­bol­lah som spy­d­spids for Iran.

Spørgs­må­let er, blev han pres­set af Sau­di-Ara­bi­en til at si­ge op? Vil han ha­ve fri­hed til at gen­op­ta­ge li­vet og stil­lin­gen som re­ge­rings­chef i Li­ba­non? Tja. In­gen kan fø­re po­li­tik fra Sau­di-Ara­bi­en uden at ha­ve kon­ge­fa­mi­li­en bag sig. Og in­gen kan tje­ne som le­der af en sam­lings­re­ge­ring i Li­ba­non uden Hiz­bol­la­hs ac­cept. At bry­de med det­te vil­kår er far­ligt. At le­ve med det­te di­lem­ma er et li­ba­ne­sisk vil­kår.

SKAT­TE­LY. Eu­ro­pa-Par­la­men­tet kri­ti­se­rer fle­re med­lem­slan­de for ik­ke at gø­re nok for at be­ka­em­pe skat­te­ly i EU. Fo­to: Je­an Fran­cois Ba­di­as/AP

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.