God ud­sigt ...

Politiken - - KULTUR - Bir­git­te.kja­er@pol.dk tor­ben.ben­ner@pol.dk an­ne.bech@pol.dk

Hvor­dan de­fi­ne­rer I over­ho­ve­det ud­sigt og god ud­sigt?

»Vi har de­fi­ne­ret ud­sigt helt kon­tant som det, man ser af det ud­ven­di­ge, når man kig­ger ud«, si­ger Pil Brix Purup.

»Men vi har og­så sat va­er­di­er på. De skal al­tid vur­de­res i sam­ar­bej­de med be­bo­er­ne, men ud fra blandt an­det nor­ske stu­di­er ved vi, at folk øn­sker him­mel, tra­e­er og grønt, og det gi­ver vi i ca­sen her maks. point. Kig til na­bo­er de­ler til gen­ga­eld van­de­ne. Nog­le op­le­ver det trygt at kun­ne se an­dre, og an­dre fo­re­tra­ek­ker frit kig, så na­bo­er i sig­te er sat til mid­delka­rak­ter, mens ve­je og par­ke­rings­plad­ser er op­gjort til den la­ve­ste va­er­di«.

Ud­sig­ten er må­lt fra et punkt in­de i rum­met ud fra en vur­de­ring af, at dags­lys og ud­sigt pra­e­ger et rum, og­så selv om man ik­ke står med na­e­sen op ad ru­den.

Øn­sket om at va­e­re pri­vat har for­sker­ne og­så sat tal på: Har man frit kig til him­mel el­ler tra­e­er, har man mak­si­mal pri­vat­hed, kig til na­bo­er el­ler par­ke­rings­om­rå­der gi­ver mini­mums­va­er­di­er. Ulem­pen ved driv­hu­s­ef­fekt på grund af so­lens ind­strå­ling får og­så tal på, og når al­le in­di­ka­to­rer er plot­tet ind på gra­fer og di­a­gram­mer, kan byg­her­ren di­rek­te ve­je et flot kig op imod ener­gibe­spa­rel­ser.

Og da gra­fer­ne i forsk­nings­pro­jek­tet vi­ser, at der ty­pisk vil va­e­re me­get små ek­stra­om­kost­nin­ger ved me­get me­re ud­sigt, er det for­sker­nes håb, at en kva­li­tet, der ik­ke el­lers har vun­det i et kon­tant kro­ner og øre-reg­ne­styk­ke, plud­se­lig vil bli­ve me­re end en over­vej­el­se va­erd.

Ener­gi­ven­ligt ud­syn

Vi kø­rer nog­le ki­lo­me­ter ve­st­på til Toves­høj ved Gel­lerup og fin­der den lej­lig­hed, for­sker­ne har brugt som re­fe­ren­ce­ram­me for de­res pro­jekt. Pil Brix Purup har ik­ke selv va­e­ret in­de i den, forta­el­ler hun, og da vi ban­ker på, er be­bo­e­ren ik­ke hjem­me, men det er hel­ler ik­ke ham, men lej­lig­he­dens teg­nin­ger, da­ta og mål, som for­sker­ne har brugt som af­sa­et. De har bare valgt den kon­kre­te blok, vi står ved, for­di den er »en ak­tu­el ca­se«: Her skal al­li­ge­vel renove­res i for­bin­del­se med hel­heds­pla­nen for om­rå­det.

»Det kan op­le­ves som et ind­greb, når man renove­rer. Vi spør­ger, om det ik­ke kan gø­res på en må­de, som sam­ti­dig gør en bo­lig el­ler en ar­bejds­plads me­re at­trak­tiv. Det er da tan­ke­va­ek­ken­de, at den her stu­es ud­syn kan øges med na­e­sten 50 pro­cent ved en ener­gi­renove­ring, sam­ti­dig med at man spa­rer om­kring 75 pro­cent ener­gi. Og om­vendt: Man ri­si­ke­rer at gå ef­ter en ener­gibe­spa­rel­se på 2 pro­cent uden at vi­de, at det hal­ve­rer ud­sig­ten«, si­ger hun og pe­ger op ad mu­ren.

»Selv­føl­ge­lig skal vi spa­re ener­gi, men vi skul­le jo og­så ger­ne skaf­fe livskva­li­tet. Med en må­le­in­di­ka­tor bli­ver det syn­ligt, hvor lidt en at­trak­tiv ud­sigt fak­tisk ko­ster«.

Pil Brix Purup og Sti­na Rask Jen­sen har ik­ke selv va­e­ret ude at in­ter­viewe be­bo­e­re. Det vil­le va­e­re op­lagt med en kva­li­ta­tiv un­der­sø­gel­se af, hvad be­bo­e­re de­fi­ne­rer som god ud­sigt, og hvor højt el­ler lavt de pri­o­ri­te­rer ud­kig og ind­kig, og det er på vej, si­ger Pil Brix Purup. Hun er vej­le­der for en grup­pe uni­ver­si­tets­stu­de­ren­de, der bru­ger den nye in­di­ka­tor i et pro­jekt om bru­ger­til­freds­hed. Selv har Pil Brix Purup og Sti­na Rask Jen­sen måt­tet hol­de sig til det, der kan må­les:

»Det har va­e­ret vig­tigt i før­ste om­gang at vi­se, at man kan sa­et­te må­l­ba­re in­di­ka­to­rer op for no­get, vi ik­ke før har må­lt på, men som fak­tisk ska­ber bå­de livskva­li­tet og byg­nin­ger, der sti­ger i va­er­di«, si­ger hun.

»Når vi kan må­le, kan vi de­sig­ne nye byg­nin­ger ef­ter det, og ved renove­rin­ger kan man ska­be for­bed­rin­ger, der ik­ke el­lers vil­le lig­ge i kor­te­ne«.

Hav­kig og lys­re­flek­ser

Fra Gel­lerup kø­rer vi til­ba­ge mod Aar­hus Havn og går ind i Navi­tas-byg­nin­gen, hvor Aar­hus Uni­ver­si­tet, som med­fi­nan­si­e­rer forsk­nings­pro­jek­tet, har en af­de­ling. Al­le­re­de ved ind­gan­gen tra­ek­kes vi na­er­mest op ad trap­per­ne og ud mod pa­nora­mar­u­der­ne, der la­der en sja­el­dent skarp novem­ber­sol bli­stre ind over stu­de­ren­de og an­sat­te. Jo me­re vi na­er­mer os, jo me­re bla­en­des vi af dan­sen­de sol­re­flek­ser fra hav­ne­bas­si­net. Spring­van­det in­de på Aar­hus’ nye hav­ne­plads spej­ler sig i bas­si­ner­ne ved Dokk1, og i det fjer­ne knej­ser hø­je kra­ner som var­tegn i Aar­hus’ sky­li­ne.

Vi går op på de øver­ste eta­ger i gi­gant­byg­ge­ri­et. Her har Pil Brix Purups medstu­de­ren­de truk­ket nit­ten med di­rek­te kig til en an­den af den stjer­ne­for­me­de byg­nings fa­ca­der i en spids vin­kel li­ge uden for vin­du­er­ne. På den an­den si­de af gan­gen er der til gen­ga­eld Aar­hus Bugt og solskin mindst 180 gra­der rundt.

»Det er vildt, ik­ke?«, spør­ger for­ske­ren, som bli­ver stå­en­de lidt og kig­ger ud.

»Ty­pisk har ar­ki­tek­ter, in­ge­ni­ø­rer, rå­d­gi­ve­re og byg­her­rer reg­net på, hvor hur­tigt og hvor me­get der kan spa­res på at iso­le­re og fø­re et byg­ge­ri op til mo­der­ne ener­gi­stan­dar­der. Nu kom­mer vi med et bud på en må­l­bar in­di­ka­tor, så vi kan få tal på ud­sig­ten og­så. Der er en ten­dens til, at hen­syn til ener­gi do­mi­ne­rer, når man skal byg­ge og renove­re fa­ca­der. Men nog­le af dem, der skal over­be­vi­ses, for­står bed­re de blø­de va­er­di­er, hvis de kan af­la­e­se di­rek­te på et tal, hvad de får ind af ud­sigt«.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.