»Bra­end bare Kl­ints ori­gi­nal­teg­nin­ger«

Skan­da­len om af­bra­en­ding af ori­gi­nal­teg­nin­ger til Grundtvigskir­ken er prin­ci­pi­el.

Politiken - - DEBAT - SIGNATUR JES STEIN PE­DER­SEN jes.stein.pe­der­sen@pol.dk

Iar­ki­ver­ne un­der Bri­tish Li­brary har jeg en­gang få­et lov at kig­ge na­er­me­re på nog­le af ver­dens ae­ld­ste skrif­ter. Nog­le af dem skre­vet på pa­pir for na­e­sten tu­sind år si­den. I år­hund­re­de ef­ter år­hund­re­de hav­de de mod­stået ti­dens tand, for­di no­gen hav­de pas­set på dem. Men og­så for­di pa­pir er hold­bart. Selv når bi­bli­o­te­ker over­svøm­mes helt af vand, kan gen­nem­blød­te bø­ger og ar­ki­va­li­er red­des ved hja­elp af fryse­tør­ring.

Men én ting kan pa­pir ik­ke kla­re, og det er, som ved et­hvert barn ved, ild. Et far­velagt hånd­skrift skabt af en munk i et klo­ster i 11–1200-tal­let kan ly­se så frisk, som var det ble­vet til i går, hvis det er ble­vet op­be­va­ret sik­kert, men ild kan det ik­ke mod­stå. Det ved man alt om i Kø­ben­havns Kom­mu­ne, hvor il­den bra­en­der lystigt i dis­se år.

Man di­gi­ta­li­se­rer nem­lig, for det spa­rer plads! Selv fol­ke­bi­bli­o­te­ker­ne har som be­kendt mi­stet til­tro­en til pa­pi­ret og har, si­den de på­be­gynd­te de­res må­l­ret­te­de kas­sa­tio­ner, bra­endt enor­me ma­eng­der. Fra 2012 til 2016 er me­re end halv­treds tu­sind tit­ler for­s­vun­det fra fol­ke­bi­bli­o­te­ker­ne på na­tio­nalt plan. Fle­re og fle­re tit­ler fin­des i gan­ske få ek­sem­pla­rer. I 2016 fin­des ca. 61 pro­cent af tit­ler­ne kun i ti el­ler fa­er­re ek­sem­pla­rer i he­le lan­det.

NÅR JEG FARER i bla­ek­hu­set, for nu at bru­ge et ud­tryk, som hø­rer den for­ma­ste­li­ge pa­pir­bår­ne for­tid til, er det på grund af sid­ste uges nyhed om, at Kø­ben­havns Kom­mu­ne uden vi­de­re har bra­endt P.V. Jen­sen Kl­ints hånd­teg­nin­ger af Grundtvigskir­ken, Dan­marks mest fan­ta­sti­ske byg­nings­va­erk.

In­gen ta­enk­te på, at ori­gi­nal­teg­nin­ger­ne af ge­ni­stre­gen på top­pen af Bis­peb­jerg Bak­ke, som blev skabt af tre ge­ne­ra­tio­ner af fa­mi­li­en Kl­int, må­ske kun­ne ta­en­kes at va­e­re kul­tu­rarv, og ha­ve an­den va­er­di end den rent for­mel­le.

Ved sam­me lej­lig­hed er teg­nin­ger til Bak­ke­hu­se­ne, Dan­marks før­ste ra­ek­ke­hu­se og Bel­la­højhu­se­ne, Dan­marks før­ste højhu­se, rø­get i for­bra­en­din­gen. I de sid­ste fi­re år har kom­mu­nen skan­net og de­stru­e­ret de gam­le fy­si­ske ar­ki­tekt­teg­nin­ger fra om­rå­der­ne Husum, Brøns­høj, Dam­hus­sø­en, Van­lø­se, Ut­ter­s­lev, Em­d­rup og de­le af Nør­re­bro og Øster­bro.

Den plan­ma­es­si­ge og ånd­lø­se de­struk­tion har for­stå­e­ligt nok få­et ar­ki­tek­ter og kul­tur­hi­sto­ri­ke­re m.fl. til at rå­be stop, og hel­dig­vis så højt, at tek­nik-og mil­jø­borg­me­ster i Kø­ben­havns Kom­mu­ne Mor­ten Ka­bell (EL) nu har stop­pet den fremadskri­den­de ka­ta­stro­fe. »Vi er hel­dig­vis ik­ke nå­et ind til by­ker­nen, men uan­set hvad: Det er for­kert. Det er kul­tu­rarv«, ud­ta­ler Ka­bell.

MAN SPØR­GER SIG SELV, om Ka­bells kom­mu­na­le py­ro­ma­ner hav­de fort­sat de­res af­bra­en­din­ger, når de var nå­et til Re­gen­sen, Run­detårn og re­sten af in­dre by?

Det er helt ufor­stå­e­ligt, at Kø­ben­havns kom­mu­ne ik­ke på for­hånd fik en fast pro­ce­du­re på plads med re­le­van­te fag­folk fra f.eks. Stads­ar­ki­vet, så man hav­de kun­net ud­va­el­ge og sik­re de teg­nin­ger og sags­ak­ter, som ind­ly­sen­de har el­ler kan kan ha­ve be­tyd­ning for ef­ter­ti­den. Det har man na­tur­lig­vis gjort i Aar­hus.

»Stads­ar­ki­vet er kom­met med en ud­ta­lel­se om, at teg­nin­ger kan bort­skaf­fes ef­ter endt skan­ning (...) der­for har vi lagt os op ad de­res vur­de­ring«, er det ene­ste, man har kun­net få ud af den så­kald­te en­heds­chef for byg­ge­sags­do­ku­men­ta­tion i kom­mu­nen.

Må­ske Stads­ar­ki­vet er den stør­ste skurk i den­ne sag? Pro­ble­met med di­gi­ta­li­se­ring og ef­ter­føl­gen­de bort­skaf­fel­se er, og det er det prin­ci­pi­el­le i for­hold til pa­pir ver­sus di­gi­ta­li­se­ring, at it-sy­ste­mer ik­ke hol­der sa­er­lig la­en­ge. Fil­for­ma­ter bli­ver af­løst, de­tal­jer for­svin­der ved kon­ver­te­rin­ger til nye for­ma­ter, sel­ve de pro­gram­mer, der skal bru­ges, bli­ver aen­dret. Og der­til kom­mer så alt det, der har at gø­re med de san­se­li­ge kva­li­te­ter.

Fo­toko­pi­er og skan­nin­ger af ori­gi­nal­ma­te­ri­a­ler har slet ik­ke den sam­me magi

NÅR ET MA­TE­RI­A­LE kun be­står di­gi­talt, har man løf­tet det ind i det uhånd­gri­be­li­ge og im­ma­te­ri­el­les en­di­men­sio­nel­le sfa­e­re. Den helt kon­kre­te sto­fli­ge for­nem­mel­se, man op­le­ver ved ori­gi­nal­ma­te­ri­a­ler, har sin egen va­er­di og be­tyd­ning. Den gi­ver os no­get ek­stra, den for­bin­der os i tid med dem, der skab­te dem, vi fø­ler os i di­rek­te for­bin­del­se med dem.

Fo­toko­pi­er og skan­nin­ger af ori­gi­nal­ma­te­ri­a­ler har slet ik­ke den sam­me magi, for ef­ter­ti­den bli­ver en skan­net teg­ning til ’flad’ in­for­ma­tion i ste­det for ’bred’ og ’dyb’.

Jeg har på Det Kon­ge­li­ge Bi­bli­o­tek set og for­sig­tigt rørt ved Jør­gen Brøn­lunds lil­le sor­te dag­bog fra Dan­mark-Eks­pe­di­tio­nen, hvori rum­mes hans af­skeds­brev fra 1908. Det er skre­vet med rysten­de, for­fros­ne ha­en­der, in­den han dø­de på Grøn­land. Der er ty­de­li­ge fin­ger­af­tryk, det er lidt nus­set, det er kort sagt le­ven­de den dag i dag. Pa­pir er godt. Vi er nødt til at pas­se på vo­res vig­tig­ste pa­pi­rer.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.