Hun hol­der al­drig op med at fa­sci­ne­re

Politiken - - NAVNE - SI­MON LUND

I DAG. Det var ik­ke den rø­de pla­kat med de hvi­de ord ’Ke­ep Calm and Car­ry On’, der ind­gød den bri­ti­ske be­folk­ning stoisk ro un­der An­den Ver­denskrig, når ty­sker­nes blitz­bom­bar­de­men­ter ram­te. Den pla­kat blev først op­da­get og ud­bredt ef­ter 2000. Nej, den­gang i 1940'er­ne var det en pi­ge­stem­me i ra­dio­en, der dul­me­de fol­kets ner­ver.

Pe­tu­la Clark var 9 år, da en pro­du­cer fra BBC hør­te hen­de be­ro­li­ge folk i en te­a­ter­sal med sin sang, mens bom­ber­ne faldt uden­for. BBC in­vi­te­re­de hen­de til at gen­ta­ge det i ra­dio­en, og i lø­bet af kri­gen op­t­rå­d­te Pe­tu­la Clark i me­re end 500 ud­sen­del­ser og blev en ma­skot for sol­da­ter ved fron­ten.

Ef­ter kri­gen gik Clark fra ra­dio til film og tv, men hav­de sva­ert ved at ryste sit bar­ne­stjer­nei­ma­ge af sig i 1950’er­ne. Og­så som mu­si­ker; hen­des før­ste sto­re hit hjem­me i Eng­land blev ’Sail­or’ i 1961. På det tids­punkt var Pe­tu­la Clark flyt­tet til Frank­rig, hvor­fra hun blev en stor stjer­ne i he­le Eu­ro­pa med ty­ske, ita­li­en­ske og fran­ske ver­sio­ner af san­ge som ’Ya Ya Twist’ og ’Cha­ri­ot’. Hun ind­spil­le­de ad­skil­li­ge Ser­ge Gains­bourg-san­ge og tur­ne­re­de med Jaques Brel. PE­TU­LA CLARKS før­ste ka­em­pe­hit blev den te­a­tral­ske ’Ro­meo’, der i lø­bet af 1961 solgt i over en mil­li­o­ner ek­sem­pla­rer ver­den over. Men det var først i 1964, at hun og­så ind­t­og de ame­ri­kan­ske ra­dio­sta­tio­ner med det, der si­den er ble­vet hen­des sig­na­tur­sang, ’Down­town’.

Med den funk­len­de let­te ka­er­lig­hed­ser­kla­e­ring til New York, som duk­ke­de op i sangskri­ve­ren To­ny Hat­chs ho­ved, da han stod og så neonskil­te­nes vir­var på Ti­mes Squa­re, blev Pe­tu­la Clark den før­ste bri­ti­ske kvin­de, der røg helt til tops på den ame­ri­kan­ske hit­lis­te.

’Down­town’ blev start­skud­det på en stri­be ame­ri­kan­ske hits de føl­gen­de år, så­som ’I Know A Pla­ce’ og ’My Love’, mens hun sta­dig var en eu­ro­pa­ei­sk po­p­stjer­ne og i 1967 fik et end­nu et pa­n­eu­ro­pa­ei­sk hit med den ro­man­ti­ske val­sen­de ’This Is My Song’.

Den var skre­vet af Char­lie Chaplin til

hans film ’A Co­un­tess From Hong Kong’.

DA MODKULTURENS ROCK blev ung­dom­mens fortruk­ne ly­domslag i slut­nin­gen af 1960’er­ne, tab­te Clarks po­pkar­ri­e­re høj­de på hit­lis­ter­ne, og hun gik til­ba­ge til film og spil­le­de blandt an­det over for Pe­ter O’Too­le i ’Good­bye, Mr. Chips’.

Men et til­fa­el­digt mø­de på Qu­e­en Eliza­beth Ho­tel i Mon­tréal med Jo­hn Len­non og Yoko Ono før­te til, at Pe­tu­la Clark fak­tisk og­så blev en stem­me i den nye ung­dom­skul­tur. Hun syn­ger med i ko­ret på ’Gi­ve Pea­ce A Chan­ce’.

I de se­ne­re år­ti­er har Pe­tu­la Clarks kar­ri­e­re mest be­stå­et af tur­ne­re med de stør­ste hits, op­tra­e­den som Ma­ria von Trapp i en Lon­don-op­sa­et­ning af ’The So­und of Mu­sic’ i 1981, en lang ra­ek­ke pri­ser samt et over­ra­sken­de hit i 1988 med et dan­ce­re­mix af ’Down­town’.

I dag bor Pe­tu­la Clark i Schweiz og ud­gav så sent som i 2013 al­bum­met ’Lost In You’. Her ly­ser stem­men sta­er­kt op på en sang som ’Cut Co­py Me’, der ly­der som et styk­ke mo­der­ne pop. Pe­tu­la Clark og hen­des forta­el­ling sy­nes al­drig at hol­de op med at at stemp­le ind i ti­den og fa­sci­ne­re.

Ar­ki­tekt Mo­gens Bo­ert­mann, Char­lot­ten­lund, er død. Han blev 99 år.

Mo­gens Bo­ert­mann var in­ge­ni­ør­søn fra Kø­ben­havn. Han blev stu­dent i 1937 og ud­dan­net fra Kun­sta­ka­de­mi­et i 1944. Ef­ter­føl­gen­de var han an­sat på Egns­plan­kon­to­ret for Stor­kø­ben­havn-Fin­ger­pla­nen. Han skul­le i de føl­gen­de år­ti­er kom­me til at pra­e­ge dansk ar­ki­tek­tur i bå­de ho­ved­sta­den og ude i lan­det.

Fra 1948 til 1953 hav­de Mo­gens Bo­ert­mann egen teg­ne­stue, før han blev an­sat i Vil­helm Lauritzens teg­ne­stue. Fra 1959 og frem til sin pen­sio­ne­ring i 1986 var Mo­gens Bo­ert­mann me­de­jer af virk­som­he­den.

I 1959 ud­skrev Dan­marks Ra­dio en ar­ki­tekt­kon­kur­ren­ce om et nyt tv-byg­ge­ri i Gyn­ge­mo­sen i Gladsaxe. Bå­de Vil­helm Lauritzen og Mo­gens Bo­ert­mann ind­send­te for­slag til kon­kur­ren­cen, men det var Bo­ert­manns idé, der vandt, og det blev si­den­hen til op­fø­rel­sen af TV-by­en.

I for­bin­del­se med Mo­gens Bo­ert­manns 90-års fød­sels­dag hed det her i avi­sen, at pro­jek­tet var »pra­e­get af en ny hu­ma­nis­me og so­ci­alt en­ga­ge­ment med fo­kus på ef­fek­ti­ve pro­duk­tions­gan­ge og op­ti­ma­le ar­bejds­be­tin­gel­ser«. Se­ne­re kom Mo­gens Bo­ert­mann og­så til at teg­ne fle­re af de re­gio­na­le ra­dio­hu­se i Dan­mark – i Røn­ne, Oden­se, Vej­le og Aal­borg.

Tid­ligt i kar­ri­e­ren ud­ar­bej­de­de han og­så by­plan­for­slag i Vest­grøn­land, li­ge­som han i be­gyn­del­sen af 50’er­ne teg­ne­de Virum Apo­tek sam­men med ar­ki­tek­ten Erik Chri­sti­an Sø­ren­sen.

Mo­gens Bo­ert­mann stod til­li­ge for pro­jek­te­rin­gen af eks­pe­di­tions­byg­nin­ger og han­ga­ran­la­eg i Kø­ben­havns Luft­havn, li­ge­som han var en­ga­ge­ret i ar­bej­der på Ke­flavik-luft­hav­nen i Island og ATP-hu­set i Hil­le­rød.

Mo­gens Bo­ert­mann be­stred til­lids­hverv i Aka­de­misk Ar­ki­tekt­for­e­ning, og 1975-1995 hav­de han sa­e­de i Det Sa­er­li­ge Kir­ke­syn for Kø­ben­havns Dom­kir­ke.

Fra 1987 og i de føl­gen­de seks år sad han i Aka­de­mi­rå­dets Jury, der bl.a. er sta­tens rå­d­gi­ver i kunstspørgs­mål. Des­u­den har han va­e­ret valgt til fag­li­ge or­ga­ner og vir­ket som la­e­rer og som cen­sor på Kun­sta­ka­de­miets Ar­ki­tekt­sko­le.

Mo­gens Bo­ert­mann var til­delt Ny Carls­berg­fon­dets Sto­re Rej­se­le­gat, Alu­mi­ni­um­pri­sen og Eck­ers­berg Me­dail­len.

Pe­tu­la Clark var 9 år, da en pro­du­cer fra BBC hør­te hen­de be­ro­li­ge folk i en te­a­ter­sal

STJER­NE. Pe­tu­la Clark op­t­rå­d­te i 2013 i New York i The Songwri­ters Hall of Fa­me. Fo­to: Char­les Sy­kes/AP

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.