CHRI­STI­AN ERIKSEN: SÅ­DAN BLEV HAN EN TOPSPILLER

Premier League Magasinet - - Inhold - TEKST: MAR­TIN DAVID­SEN

Chri­sti­an Eriksen står som 25-årig for­an sin ni­en­de sa­e­son som se­ni­o­r­spil­ler på top­ni­veau. Han kom­mer til at spil­le en af­gø­ren­de rol­le i Tot­ten­hams jagt på det en­gel­ske mesterskab, men hvor­dan er han nå­et her­til? Hvor­dan er han ble­vet Dan­marks bed­ste fod­bold­spil­ler? Det hand­ler blandt an­det om tra­e­nings­i­ver, klo­ge valg uden for ba­nen og en alt­over­skyg­gen­de pas­sion for spil­let. Frank De Bo­er kan sta­dig hu­ske den dag, han før­ste gang så Chri­sti­an Eriksen på en fod­bold­ba­ne.

Det var på Ajax-ta­len­ter­nes tra­e­nings­an­la­eg De Toe­komst i ud­kan­ten af Am­ster­dam, og Chri­sti­an Eriksen var egent­lig en del af klub­bens U17-hold, da Frank De Bo­er mang­le­de nog­le folk til en tra­e­ning på U19-hol­det. ”Vo­res før­ste mø­de var me­get po­si­tivt,” hu­sker Frank De Bo­er. Den i dag 47-åri­ge hol­la­en­der var som ak­tiv en pro­fil i sto­re klub­ber som Ajax, Bar­ce­lo­na og Ran­gers FC og nå­e­de 112 A-land­skam­pe for Hol­land fra 1990 til 2004. Ef­ter spil­ler­kar­ri­e­rens af­slut­ning blev han i 2007 del af ta­len­ta­ka­de­mi­et i Ajax, og det var her, at han som U19-tra­e­ner op­le­ve­de Chri­sti­an Eriksen før­ste gang i 2009.

”Han var med i en af vo­res tra­e­nin­ger, for­di vi mang­le­de nog­le folk. Han var der­for en del af hol­det og med i en pas­nings­ø­vel­se. Han spil­le­de i mid­ten, og man kun­ne se, at han var godt til­pas med det. Han har en god na­e­se for fod­bold, og han ved al­tid, hvor hans hold­kam­me­ra­ter er på ba­nen i for­hold til mod­stan­der­ne. Det var ty­de­ligt at se den­gang. Vi kun­ne se, at det var en midt­ba­ne­spil­ler, der var god til at ori­en­te­re sig i for­hold til si­ne om­gi­vel­ser,” si­ger Frank De Bo­er til Pre­mi­er Le­ague-ma­ga­si­net.

I Hol­land ope­re­rer man med et ud­tryk, der de­fi­ne­rer fod­bold­spil­le­re med god tek­nik og pas­nings­ev­ner. Za­ch­te vo­e­ten. På en­gelsk kal­der Frank De Bo­er det ’soft fe­et’, alt­så blø­de fød­der.

”Jeg har al­tid sagt, at han har ’blø­de fød­der’. Det er ik­ke hår­de fød­der, men blø­de fød­der, for­di han al­tid hånd­te­rer bol­den med den ret­te fart. Afle­ve­rin­ger­ne er hver­ken for hår­de el­ler for blø­de, og de kom­mer al­tid til det rig­ti­ge ben. Det så jeg al­le­re­de før­ste gang, jeg op­le­ve­de ham. Jeg no­te­re­de mig, at han kom fra Dan­mark, og jeg blev nys­ger­rig om­kring ham. Som man si­ger i Hol­land: Han kan spil­le fod­bold,” forta­el­ler Frank De Bo­er.

Det er om­kring ot­te år si­den, at den den­gang 17-åri­ge Chri­sti­an Eriksen tog si­ne før­ste skridt som fod­bold­spil­ler uden for lan­dets gra­en­ser, og der er sket me­get si­den da. Som 25-årig står han nu for­an sin fem­te sa­e­son i Pre­mi­er Le­ague, hvor han er en pro­fil hos ti­tel­bej­ler­ne Tottenham, som han for et år si­den for­la­en­ge­de sin kon­trakt med, så par­ter­ne har pa­pir på hin­an­den frem til som­me­ren 2020. Sam­ti­dig ka­e­des han sam­men med

end­nu stør­re klub­ber, og på man­ge må­der er Chri­sti­an Eriksen ak­tu­elt på den fo­re­lø­bi­ge top af sin kar­ri­e­re som den mest suc­ces­ful­de dan­ske fod­bold­spil­ler i åre­vis. ”Chri­sti­an er en spil­ler, der ik­ke be­hø­ver så me­get fe­ed­ba­ck fra fans, me­di­er og folk ude­fra. Det kan jeg rig­tig godt li­de. Han be­hø­ver ik­ke an­er­ken­del­se. Han har kun brug for ka­er­lig­hed fra os i klub­ben, og den får han. Han er så spe­ci­el, og vi kal­der ham al­tid ’Go­la­zo’, for­di han er i stand til at sco­re ut­ro­li­ge mål. An­er­ken­del­sen fra os er mas­siv. Det er sandt, at han er så stil­le, så ro­lig. Han er en me­get af­slap­pet per­son, men han el­sker fod­bold,” sag­de Tottenham-ma­na­ger Mauri­cio Po­chet­ti­no i april 2017 iføl­ge The Gu­ar­di­an. Ci­ta­tet be­skri­ver me­get pra­e­cist Chri­sti­an Eriksen som fod­bold­spil­ler og men­ne­ske, men hvor­dan er han nå­et til? Hvor­dan er han ble­vet en af Eu­ro­pas ef­ter­trag­te­de fod­bold­spil­le­re, der af Foot­ball Ob­ser­va­tory blev vur­de­ret til en va­er­di af me­re end 600 mil­li­o­ner kro­ner?

Det­te er hi­sto­ri­en om Chri­sti­an Erik­sens vej til top­pen.

TA­LENT, LYST OG VILJE

Det er vel­kendt, at Chri­sti­an Eriksen har va­e­ret be­ri­get med et stort fod­bold­ta­lent si­den si­ne helt un­ge år. Han be­gynd­te at spil­le i klub i to-års-al­de­ren i Mid­del­fart, og hans fora­el­dre Tho­mas og Dort­he Eriksen har of­te fortalt, at de­res søn al­tid har haft vist flair for at spil­le fod­bold. De har og­så frem­ha­e­vet hans sto­re lyst til at spil­le, og når Chri­sti­an Eriksen selv forta­el­ler om de man­ge ti­mer med tra­e­ning hjem­me i ha­ven, hvor far Tho­mas øve­de søn­nen i at spar­ke med begge ben, er det ik­ke med min­der om en ube­ha­ge­lig tid. Som barn øn­ske­de han selv at bli­ve bed­re, og selv­om Eriksen har fortalt om dis­kus­sio­ner og råb mel­lem ham selv og fa­de­ren, har han al­drig re­fe­re­ret til barn­dom­men som en dår­lig tid. Den tid­li­ge­re land­stra­e­ner Mor­ten Olsen har fle­re gan­ge talt om mang­len på ga­de-og-vej­spil­le­re i dansk fod­bold; spil­le­re der ik­ke kun spil­ler fod­bold i klub, men til­la­e­rer sig fa­er­dig­he­der i fri­ti­den ved at spil­le på lo­ka­l­om­rå­dets pla­e­ner og as­falt. Så­dan en spil­ler er Eriksen.

”Hvis ik­ke han var til tra­e­ning, så spil­le­de vi hjem­me i ha­ven, og el­lers løb de 10-12 dren­ge ne­de på bold­ba­ner­ne ved sta­dion og spil­le­de,” har Erik­sens far Tho­mas fortalt i bo­gen ’Chri­sti­an Eriksen – Dan­marks stjer­ne.”

Den i dag 52-åri­ge fod­bold­tra­e­ner Ton­ny Her­man­sen har kendt Chri­sti­an Eriksen i åre­vis. Gen­nem 23 år var han an­sat i DBU Fyn som ta­lent- og uni­ons­tra­e­ner, og han har der­for haft Chri­sti­an Eriksen un­der si­ne vin­ger i de un­ge år. Men hans kend­skab til den dan­ske Tottenham-spil­ler går langt til­ba­ge.

”Han er sam­me år­gang som min egen søn, og da de var 10 år gam­le, spil­le­de de mod hin­an­den. Min søn spil­le­de i Tarup, og de spil­le­de mod hold som OB, San­de­rum, Na­es­by og Mid­del­fart. Jeg så ham i ak­tion den­gang, og vi mød­tes man­ge gan­ge, men jeg kan hu­ske, at vi var på cam­ping sam­me sted, da han var 9-10 år gam­mel. Bør­ne­ne rend­te og spil­le­de fod­bold, og der var en strand­t­ur­ne­ring, hvor de spil­le­de kam­pe mod hin­an­den. Al­le­re­de der kun­ne man se det der let­te løb, han har. Det har han al­tid haft,” si­ger Ton­ny Her­man­sen.

Da han som ta­lent­tra­e­ner i DBU Fyn (den­gang FBU) i 2005 vil­le la­ve en fod­bold­film med tek­ni­kø­vel­ser, skul­le han bru­ge nog­le la­e­re­vil­li­ge fyn­s­ke fod­bold­ta­len­ter. Chri­sti­an Eriksen var op­lagt at ta­ge med.

”Jeg valg­te seks spil­le­re ud, som skul­le la­ve fil­men henover to da­ge, hvor vi op­tog fra 9.00 til 19.00. Det kør­te snor­li­ge, og vi la­ve­de 143 øvel­ser. Bå­de han selv og fa­mi­li­en er to­talt af­ba­lan­ce­ret. Så­dan er det og­så i dag, når man mø­der dem, men al­le­re­de den­gang kun­ne man se hans gla­e­de ved at spil­le fod­bold og hans indstil­ling til tin­ge­ne. Han var yd­myg, selv­om han og­så den­gang godt selv kun­ne se, at han var bed­re end de an­dre. Han var al­drig et stort ego, men han var en dreng, der hvi­le­de i sig selv. Det er og­så det bil­le­de, jeg har af ham i dag,” si­ger Ton­ny Her­man­sen, der i dag er ta­lent­chef i OB, men i pe­ri­o­den 2007-2013 var til­knyt­tet FC Midtjyl­lands ta­len­ta­ka­de­mi, der ger­ne vil­le ha­ve til­knyt­tet Chri­sti­an Eriksen i de un­ge år. Eriksen end­te dog med at bli­ve i OB. ”Det var godt for OB, for der var in­gen tvivl om, at man me­get tid­ligt kun­ne se, at Chri­sti­an var unik. Han blev tid­ligt ud­ta­get til lands­hol­det i en år­gang over ham. Han kun­ne no­get, som de an­dre ik­ke kun­ne. Al­le­re­de som helt ung kun­ne man se den let­hed, han hav­de ved tin­ge­ne, og det er det sam­me, man kan se i Tottenham. Let­he­den, over­blik­ket, yd­myg­he­den. Det er egent­lig aty­pisk, at en spil­ler på det ni­veau har den yd­my­ge til­gang til tin­ge­ne. Må­ske er det det, der har gjort, at han har kun­ne over­le­ve i det­te hår­de og pro­fes­sio­nel­le mil­jø. Han hvi­ler i sig selv, og jeg tror, at det stam­mer fra hans op­va­ekst. Der er ik­ke no­get, der kom­mer af sig selv, for man skal ar­bej­de hårdt for tin­ge­ne. Det har han gjort,” si­ger Ton­ny Her­man­sen.

I lø­bet af Chri­sti­an Erik­sens tid som Ob-spil­ler vok­se­de han til at bli­ve en stor pro­fil i de dan­ske ung­doms­ra­ek­ker. Det hu­sker Ni­co­lai Boi­le­sen, der er fra sam­me år­gang som Chri­sti­an Eriksen og har spil­let med ham på for­skel­li­ge dan­ske lands­hold og i Ajax.

”Jeg mød­te Eriksen før­ste gang i en U15kamp, hvor han spil­le­de på den of­fen­si­ve midt­ba­ne for OB, mens jeg spil­le­de på den de­fen­si­ve midt­ba­ne for Brønd­by. Vi mød­te hin­an­den et par gan­ge, og der var in­gen tvivl om, at han al­le­re­de den­gang var et stort ta­lent,” si­ger Ni­co­lai Boi­le­sen.

Han min­des Erik­sens hø­je sta­tus i ung­domsår­e­ne i Dan­mark.

”Vi blev begge ryk­ket op som ju­ni­o­r­spil­le­re et år tid­li­ge­re, så vi spil­le­de med År­gang 1990 og 1991. Vi spil­le­de alt­så mod folk, der var op mod to år ae­l­dre end os, men det var sta­dig Eriksen, der var på bra­et­tet som den spil­ler, man skul­le hol­de mest øje med, når man mød­te OB. I al den tid, jeg har kendt ham, har han va­e­ret den bed­ste i år­gan­gen, og nok og­så de to år­gan­ge, der var ae­l­dre,” si­ger Ni­co­lai Boi­le­sen.

”Hans ni­veau tak­tisk, tek­nisk og spar­ke­ma­es­sigt med begge ben hav­de han al­le­re­de den­gang. Han var en kli­nisk af­slut­ter og score­de rig­tig man­ge mål i ung­domsår­e­ne og på ung­lands­hol­de­ne. Hans ta­lent var uomt­vi­ste­ligt, og det var helt på sin plads, at han blev købt af Ajax, da han var 16 år,” til­fø­jer han.

KLO­GE VALG

I lø­bet af de se­ne­re år har man­ge dan­ske fod­bold­ta­len­ter ta­get uden­lands i jag­ten på en stor kar­ri­e­re, og det er of­te ble­vet ledsa­get af en vis hy­pe om­kring spil­le­ren. Folk som Ni­ck­las Bendt­ner i Arsenal, Vik­tor Fi­s­cher i Ajax og Pi­er­re Emi­le Højb­jerg i Bay­ern Mün­chen er ble-

vet frem­ha­e­vet som sto­re ta­len­ter med en lys frem­tid for­an sig, men in­gen af dem har end­nu for­må­et at få et stort gen­nem­brud med kon­ti­nu­er­lig fast spil­le­tid i en af Eu­ro­pas stør­ste liga­er.

Igen­nem fi­re sa­e­so­ner i tra­ek har Chri­sti­an Eriksen hvert år spil­let me­re end 40 kam­pe for en klub fra en af Eu­ro­pas fem stør­ste liga­er. Det kan in­gen an­dre dan­ske spil­le­re pra­le af i det­te år­ti. Ta­lent­ful­de og dyg­ti­ge spil­le­re har der el­lers va­e­ret nok af, men in­gen har som Chri­sti­an Eriksen und­gå­et pe­ri­o­der på ba­enk el­ler tri­bu­ne som føl­ge af ska­der, dår­li­ge klubvalg el­ler mang­len­de ev­ner. Gen­nem he­le sin kar­ri­e­re har han for­må­et at ta­ge et skridt fremad og hånd­te­ret ud­for­drin­ger, hvad en­ten det har hand­let om en ny klub, en ny ma­na­ger el­ler nye krav.

En va­e­sent­lig år­sag til Chri­sti­an Erik­sens suc­ces er de klo­ge klubvalg. Tid­ligt i hans liv flok­ke­des al­ver­den sto­re klub­ber om­kring ham, da han i 2008 skif­te­de til Ajax. Chelsea, Bar­ce­lo­na og AC Milan var var­me bej­le­re, men det end­te alt­så med Ajax. Det valg blev truf­fet med et øn­ske om at fin­de en klub, hvor vej­en til fast første­holds­fod­bold ik­ke vil­le va­e­re lang. Og­så i Tottenham har han fun­det en klub, hvor der er sta­bi­li­tet, og hvor han har en vig­tig rol­le. Han er slå­et til, men det er ik­ke til­fa­el­digt, si­ger Ton­ny Her­man­sen, der me­ner, at Chri­sti­an Erik­sens yd­my­ge og til­ba­ge­hol­den­de va­e­sen har hjul­pet ham.

”Der var en hold­le­der i Mid­del­fart, der hed Flem­m­ing ’Hyg­ge’ Jen­sen, som desva­er­re er død nu. For man­ge år si­den sag­de han til mig, at Chri­sti­an vil­le kom­me til ud­lan­det. Da var Eriksen ik­ke ret gam­mel, men Flem­m­ing fik ret. Det har lig­get i kor­te­ne he­le ti­den, men man kun­ne godt va­e­re nervøs for, om han kun­ne kla­re det, når han er så til­ba­ge­hol­den­de. De ta­ler po­si­tivt om ham i Tottenham, hvor de sa­et­ter højt pris på, at han er som han er og hvi­ler i sig selv. Det er nok det, der har gjort, at han er ble­vet ac­cep­te­ret – og­så på grund af hans sto­re ta­lent,” si­ger Her­man­sen, der har no­te­ret sig, at Eriksen i sel­skab med si­ne rådgivere har ta­get nog­le for­nuf­ti­ge be­slut­nin­ger i kar­ri­e­ren.

”De har ta­get nog­le sinds­sygt go­de valg. Ajax er kendt for at gi­ve un­ge men­ne­sker chan­cen, og Chri­sti­an har va­e­ret dyg­tig til at ta­ge den. Han har og­så haft nog­le ned­t­u­re, men de har ik­ke va­e­ret så vold­som­me, for han har haft nog­le folk, der kun­ne støt­te op om ham. De har va­e­ret dyg­ti­ge til at tra­ef­fe de rig­ti­ge valg med bå­de Ajax og Tottenham.”

”Der var nok man­ge, der var skep­ti­ske, da Chri­sti­an tog fra Ajax til en­gelsk top­fod­bold. ’Kun­ne han nu kla­re det, når han er som han er? Hav­de han nok fy­sik til det?’ Men han har vist, at hans ev­ner med bol­den, hans spil­for­stå­el­se og hur­tig­hed med bol­den har gjort, at han kun­ne fal­de ind og ud­nyt­te si­ne spids­kom­pe­ten­cer og per­son­lig­hed. Det har va­e­ret godt rå­d­giv­nings­ar­bej­de, for det er lyk­ke­des,” si­ger den nu­va­e­ren­de ta­lent­chef i OB.

Da Ni­co­lai Boi­le­sen selv kom til Ajax i be­gyn­del­sen af 2010, blev han ind­lo­ge­ret hos sam­me va­ert­s­fa­mi­lie, hvor Chri­sti­an Eriksen bo­e­de. Her blev Boi­le­sen mødt af en 18-årig lands­mand, der al­le­re­de var godt in­te­gre­ret ef­ter et år i Hol­land.

”Vi var nog­le un­ge dren­ge på 17 år, der bo­e­de i ud­lan­det va­ek fra alt det kend­te. Det gav en tryg­hed, at vi hav­de hin­an­den. Han hav­de va­e­ret der et år me­re end mig, så han vid­ste nog­le fle­re ting. Det kun­ne va­e­re om bus­ser­nes af­gang­sti­der el­ler spro­get, for han var na­e­sten fly­den­de i hol­land­sk, da jeg kom, mens jeg var i gang med at la­e­re det. Hvis jeg hav­de spørgs­mål, kun­ne han hja­el­pe mig og forta­el­le om det. Det kun­ne va­e­re små ting som at hand­le ind, hvad der var nem­mest, hvor­dan man køb­te en bus­bil­let, for­di det ik­ke fo­re­gik som i Dan­mark. Det var små­ting, men det er sto­re ting, når man er 17 år og kom­mer til ud­lan­det før­ste gang,” forta­el­ler Boi­le­sen.

TRAENINGSNARKOMAN

Chri­sti­an Erik­sens ev­ne til at slå til i sto­re klub­ber som Ajax og Tottenham skyl­des ik­ke kun ta­lent, god rå­d­giv­ning og en ev­ne til at in­te­gre­re sig i nye om­gi­vel­ser. Det skyl­des i hø­je­re grad hans pro­fes­sio­nel­le indstil­ling til li­vet som fod­bold­spil­ler og den sto­re tra­e­nings­i­ver, som han al­tid har be­sid­det. I fod­bold­kred­se er han be­rømt og be­ryg­tet for sin selv­tra­e­ning.

”Jeg måt­te sla­e­be ham ind fra tra­e­nings­ba­nen hver dag og si­ge: ’Nu er det nok, Chri­sti­an. Det er ved at bli­ve mørkt. Gå hjem til fru­en’,” har den for­hen­va­e­ren­de Tottenham-ma­na­ger Tim Sherwood en­gang fortalt.

Den slags anek­do­ter går igen, når man ta­ler med folk, der ken­der Chri­sti­an Eriksen.

”Hvis du ser ham på tra­e­nings­ba­nen gå for­bi en bold uden at rø­re den, får du pen­ge af mig. Det tror jeg ik­ke, at han kan,” si­ger den tid­li­ge­re as­si­stent­tra­e­ner på det dan­ske lands­hold, Pe­ter Bon­de, til Pre­mi­er Le­ague-ma­ga­si­net.

Da Eriksen var med det dan­ske lands­hold til VM i Syd­afri­ka måt­te land­stra­e­ner­tea­met forta­el­le den den­gang 18-åri­ge kna­egt, at det ko­ste­de 500 kro­ner i bø­de, hvis han blev for la­en­ge på tra­e­nings­ba­nen og selv­tra­e­ne­de.

”Han har al­tid el­sket at tra­e­ne. Han har al­tid va­e­ret en af dem, der har stå­et og spar­ket fris­park el­ler jong­le­ret før el­ler ef­ter tra­e­ning. Han

el­sker ba­re at spil­le med den bold. I star­ten ta­enk­te man, om han egent­lig var klar over, hvad han var midt i, men han er ba­re en god dreng, som godt kan li­de at spil­le bold,” si­ger Pe­ter Bon­de, der ar­bej­de­de med Chri­sti­an Eriksen fra fyn­bo­ens lands­holds­de­but i be­gyn­del­sen af 2010 til Bon­des af­sked med DBU i slut­nin­gen af 2015.

Pe­ter Bon­de ser ik­ke den sto­re for­skel på Chri­sti­an Eriksen an­no 2010 og 2017, og han frem­ha­e­ver Erik­sens pro­fes­sio­nel­le til­gang til spor­ten, hvor han ik­ke la­ver man­ge fejl­trin.

”Der er selv­føl­ge­lig no­gen, der sav­ner, at han vi­ser sin ba­re røv, drik­ker sig fuld el­ler kø­rer for sta­er­kt el­ler gør no­get an­det. Men jeg tror, at han dy­best set ba­re kan li­de at spil­le fod­bold. Den fa­sci­na­tion af bol­den, spil­let og le­gen med kug­len, fyl­der me­get hos ham,” si­ger Pe­ter Bon­de, der og­så har bidt ma­er­ke i Erik­sens vel­tra­e­ne­de fy­sik.

”Sam­ti­dig er han rent fy­si­o­lo­gisk ud­sty­ret med en god krop. Folk tror sta­dig, at han er lil­le, men hvis man ser et bil­le­de af ham fra hans lands­holds­de­but og sam­men­lig­ner med i dag, så er det en dreng og en mand. Han er ble­vet fy­sisk stør­re, og han er godt skå­ret. Han er slup­pet for ska­der. Den bed­ste må­de at slip­pe for ska­der er at la­de va­e­re med at bli­ve ska­det. Når man først be­gyn­der at bli­ve ska­det, vil der kom­me føl­ge­ska­der, og man kom­mer ud af ryt­men. Han spil­ler ba­re he­le ti­den og tra­e­ner hver dag. Der er no­gen spil­le­re, der fra na­tu­rens si­de er så hel­digt ud­sty­ret. Det er en me­get fin kom­bi­na­tion af at fy­sisk godt skå­ret og va­e­re god til at spil­le fod­bold,” me­ner den tid­li­ge­re Dbu-tra­e­ner.

Det var sa­er­ligt i Ajax, at Chri­sti­an Erik­sens selv­tra­e­ning tog fart, for det er en klub, der pri­o­ri­te­rer den slags. Den tid­li­ge­re ver­dens­stjer­ne Den­nis Berg­kamp er selv op­fla­sket i klub­ben, og han har i bo­gen ’Stil­l­ness and spe­ed’ sat ord på sin tra­e­nings­fi­lo­so­fi, der blev ud­vik­let i Ajax og for­fi­net i Arsenal.

”Der er nog­le spil­le­re, der så snart de hø­rer fløjten i slut­nin­gen af tra­e­nin­gen… Bum. De gik in­den­for, kla­ed­te om og gik di­rek­te ud i bi­len og va­ek. Men de rig­ti­ge lief­heb­bers (folk med ka­er­lig­hed til spil­let, red.) blev på ba­nen og traenede. I Arsenal var det al­tid de sam­me ot­te el­ler ni spil­le­re, der blev ude ef­ter tra­e­ning ,” si­ger Berg­kamp i bo­gen.

Det er let at fo­re­stil­le sig Chri­sti­an Eriksen stå på en tra­e­nings­ba­ne i Am­ster­dam og øve pas­nin­ger, spark og tek­nik for sig selv. Evigt på jagt ef­ter per­fek­tion. Eriksen har selv frem­ha­e­vet Den­nis Berg­kamp som en nøg­le­fi­gur i sin ud­vik­ling.

”Jeg hav­de me­get at gø­re med Berg­kamp. Jeg star­te­de på U17-hol­det i Ajax, hvor han var as­si- stent­tra­e­ner, og jeg la­er­te me­get fra ham. En el­ler to gan­ge om ugen hav­de vi in­di­vi­du­el­le en-og-en-ses­sio­ner med Berg­kamp og Wim Jonk. Hvad de to kun­ne ud­ret­te sam­men, var ret im­po­ne­ren­de. Da jeg kom op på første­hol­det og Frank de Bo­er blev ch­eftra­e­ner, blev Berg­kamp og­så en del af hol­det, og det var fan­ta­stisk at ar­bej­de med ham igen. Man skul­le ba­re se på Berg­kamp. Når man ser ham til tra­e­ning, hav­de han ev­ner, som en mand ik­ke bur­de ha­ve til­la­del­se til at be­sid­de,” har Chri­sti­an Eriksen fortalt til den en­gel­ske avis The Mir­ror.

Da Frank de Bo­er i Ajax blev fast tra­e­ner for Chri­sti­an Eriksen på først U19-hol­det og si­den første­hol­det, be­ma­er­ke­de han og­så, at dan­ske­ren gik me­get op i at for­bed­re sig.

”I min ge­ne­ra­tion hav­de vi og­så nog­le fan­ta­sti­ske spil­le­re, men man spør­ger al­tid, hvor­for no­gen af dem ik­ke fik suc­ces som se­ni­o­r­spil­le­re. Det er ik­ke al­le, der er vil­li­ge til at of­re sig for det i for­hold til at gø­re det rig­ti­ge og spi­se det rig­ti­ge til mor­gen­mad for at nå langt. Man skal al­tid for­sø­ge at for­bed­re sig selv, hvis man vil ud­vik­le sig. Chri­sti­an har al­tid for­søgt at for­bed­re sig,” si­ger Frank de Bo­er, der hu­sker Erik­sens ae­r­ger­rig­hed på tra­e­nings­ba­ner­ne i Am­ster­dam.

”Det hand­ler ik­ke kun om at ha­ve kva­li­te­ter med fød­der­ne. Man skal og­så ha­ve det i ho­ve­d­et – ik­ke i for­hold til ho­ved­stød, men i for­hold til det men­tale. Man skal vi­de, hvad der skal til for at va­e­re pro­fes­sio­nel fod­bold­spil­ler og gø­re det ret­te uden for fod­bold­ba­nen for at un­der­støt­te ens fod­bold­kar­ri­e­re. Det har han gjort. Han har al­tid va­e­ret me­get ae­r­ger­rig i for-

hold til at tra­e­ne ek­stra ef­ter tra­e­ning. Han har al­tid for­søgt at for­bed­re sig, og det har al­drig va­e­ret nød­ven­digt at gi­ve ham or­dre i for­hold til at tra­e­ne,” si­ger Frank de Bo­er, der i lig­hed med Pe­ter Bon­de pe­ger på Erik­sens ev­ne til at hol­de fo­kus på fod­bold­spil­let.

”Han var al­le­re­de me­get di­sci­pli­ne­ret den­gang. Det er må­ske det vig­tig­ste, når man er en ung fyr. Der er man­ge fa­rer som ung spil­ler, for man får me­get op­ma­er­k­som­hed, men han har al­tid va­e­ret fo­ku­se­ret på at ud­vik­le sig som spil­ler. Hans vig­tig­ste kva­li­tet, som fik mig til at ta­en­ke, at han vil­le bli­ve en stor spil­ler, var hans ar­bej­de på ba­nen. Han løb nog­le gan­ge 14 ki­lo­me­ter i lø­bet af en kamp. Det kan jeg og­så selv gø­re – må­ske ik­ke så me­get me­re – men for­skel­len er i tem­po­et. Det gør han på højt ni­veau. Han lø­ber må­ske 17 ki­lo­me­ter i ti­men i gen­nem­snit, og det gør en for­skel. Hvis man skal føl­ge ef­ter en spil­ler som Chri­sti­an Eriksen, vil man va­e­re tra­et ef­ter en kamp. Han er al­tid i løb, og det fo­re­går ik­ke i jog­ge­tem­po, men i høj fart. Der­for er han sva­er at da­ek­ke op. Han er me­get ta­lent­fuld,” si­ger Frank de Bo­er, mens Ni­co­lai Boi­le­sen hu­sker, hvor­dan he­le Erik­sens liv kred­se­de om fod­bol­den, da de spil­le­de sam­men i Ajax.

”Der er man­ge, der tror, at vi fod­bold­spil­le­re ik­ke la­ver no­get, og at vi ba­re hol­der fri ef­ter halvan­den ti­me på tra­e­nings­ba­nen. Hvis man vir­ke­lig vil til tops, skal man gø­re som Chri­sti­an. Han har va­e­ret pro­fes­sio­nel 24 ti­mer i døg­net. I Ajax be­søg­te han et sted i Hol­land, hvor han of­te var ef­ter tra­e­nin­gen i klub­ben og fik no­get be­hand­ling og ek­stra tra­e­ning. Han har ben som jeg-ved-ik­ke-hvad, for han har ka­em­pe lår og ka­em­pe la­eg­ge. Det har hand­let om co­re sta­bi­li­ty (ana­to­misk tra­e­ning, red.), styr­ke, ba­lan­ce, ko­or­di­na­tion og at spar­ke med begge ben. Det har han ar­bej­det me­get med uden for ba­nen. Det er ik­ke no­get, der er kom­met af sig selv,” si­ger Ni­co­lai Boi­le­sen.

”GØR SOM VAN DER VAART”

Kig­ger man på Chri­sti­an Erik­sens sta­ti­stik for ti­den i Ajax, kan man få hånd­gri­be­li­ge be­vi­ser for hans for­bed­ring i klub­ben. For hver sa­e­son i Ajax blev han in­vol­ve­ret i fle­re og fle­re mål og as­sits.

Det ske­te blandt an­det un­der pres fra Frank de Bo­er, der men­te, at Eriksen skul­le va­e­re me­re må­l­far­lig og egoi­stisk.

”Min bror var på sam­me må­de. Han var an­gri­ber, men al­li­ge­vel ik­ke helt. Han var li­ge så glad for at la­ve en as­sist, og han var li­ge så lyk­ke­lig, når en hold­kam­me­rat score­de. En rig­tig an­gri­ber er me­re ae­r­ger­rig ef­ter at sco­re mål. Chri­sti­an har det på sam­me må­de, for han er li­ge så glad for en as­sist som for et mål,” forta­el­ler Frank de Bo­er, der en dag trak Chri­sti­an Eriksen til si­de på tra­e­nings­an­la­eg­get i Am­ster­dam.

”Jeg gav ham et ek­sem­pel fra den­gang da Pe­ter Crouch og Ra­fa­el van der Vaart spil­le­de sam­men i Tottenham. Når der kom en lang bold frem til Crouch, var Van der Vaart al­tid i na­er­he­den af ham. Ra­fa­el van der Vaart la­ve­de så man­ge mål, for­di Pe­ter Crouch modt­og bol­den, kon­trol­le­re­de den og af­le­ve­re­de til Van der Vaart, som score­de. Jeg sag­de til Chri­sti­an, at han ik­ke skul­le af­ven­te spil­let ef­ter en god af­le­ve­ring, men al­le­re­de va­e­re på vej mod mål. Det gør han me­get bed­re nu, og han er og­så far­lig på fris­park, men det så jeg og­så al­le­re­de fra Ajax,” si­ger Frank de Bo­er om en tid, hvor Ra­fa­el van der Vaart kun­ne va­e­re et for­bil­le­de for fod­bold­spil­le­re.

De Bo­er op­for­dre­de Chri­sti­an Eriksen til at for­bed­re sig på fle­re punk­ter.

”Da han som ung spil­ler på 17 år hav­de få­et de­but på første­hol­det, be­gynd­te han at spil­le fast på første­hol­det. Jeg sag­de til ham, at han nu skul­le be­gyn­de at le­ve­re as­sists og va­e­re med til at be­stem­me kam­pens ryt­me, for han

"DER ER MAN­GE, DER TROR, AT VI FOD­BOLD­SPIL­LE­RE IK­KE LA­VER NO­GET, OG AT VI BA­RE HOL­DER FRI EF­TER HALVAN­DEN TI­ME PÅ TRA­E­NINGS­BA­NEN. HVIS MAN VIR­KE­LIG VIL TIL TOPS, SKAL MAN GØ­RE SOM CHRI­STI­AN." NI­CO­LAI BOI­LE­SEN

var en vig­tig spil­ler, der tog go­de be­slut­nin­ger med bol­den.”

”Da han be­gynd­te at gø­re det, sag­de jeg til ham, at han skul­le ta­ge det na­e­ste skridt og ud­vik­le sig yder­li­ge­re. Han skul­le bli­ve bed­re de­fen­sivt og pla­ce­re sig bed­re. I star­ten tab­te han ni ud af ti du­el­ler, når han var en-mod-en med en mod­stan­der. Det skul­le han for­bed­re, og det gjor­de han. I mi­ne øj­ne kan han sta­dig gø­re det bed­re, men han kom­mer al­drig til at vin­de ti ud af ti fy­si­ske du­el­ler, for så­dan en spil­ler er han ik­ke.”

”Da han var be­gyndt at la­ve op mod 20 as­sists om året, sag­de jeg til ham, at han skul­le sco­re fle­re mål. Han er en ty­pe, der skal sco­re ot­te-ti mål på en sa­e­son. Han hav­de al­tid haft kva­li­te­ter­ne, men han skul­le va­e­re me­re ae­r­ger­rig og stra­eb­s­om ef­ter at sco­re mål. Jeg har al­tid sagt, at han skul­le va­e­re me­re li­der­lig ef­ter at sco­re mål. Når der er et ind­la­eg, skal man som of­fen­siv midt­ba­ne­spil­ler va­e­re i fel­tet, når der kom­mer et ind­la­eg. Chri­sti­an kun­ne godt stå og ny­de, at en af hold­kam­me­ra­ter­ne hav­de la­vet et godt ind­la­eg. Man skal ha­ve hel­det, men man skal og­så op­sø­ge hel­det, og Chri­sti­an har al­tid haft kva­li­te­ten i si­ne fød­der til at sco­re mål – sa­er­ligt for­di han spar­ker me­get godt med begge fød­der. Han for­bed­re­de sig al­le­re­de me­get i mi­ne sid­ste to år med ham i Ajax, og i Tottenham gør han det og­så godt nu,” si­ger Frank de Bo­er.

PÅ TOP­PEN I TOTTENHAM

Da Chri­sti­an Eriksen kom til Tottenham i au­gust 2013, var det en klub på slin­gre­kurs. André Vil­la-boas var ma­na­ger, men un­der­vejs i Erik­sens før­ste sa­e­son, blev po­rtu­gi­se­ren fy­ret og er­stat­tet med Tim Sherwood. Han blev imid­ler­tid fy­ret i maj 2014 og er­stat­tet med ar­gen­ti­ne­ren Mauri­cio Po­chet­ti­no.

Man har før set dan­ske spil­le­re ry­ge ud i kul­den i en klub, der har tre ma­na­gers på un­der et år, men så­dan er det ik­ke gå­et for Eriksen.

I Po­chet­ti­no har Chri­sti­an Eriksen fun­det et per­fekt match som ma­na­ger. Ar­gen­ti­ne­rens men­ta­li­tet og ar­bejds­me­to­der pas­ser som fod i ho­se til dan­ske­rens vil­lig­hed til at for­bed­re sig. Po­chet­ti­no øn­sker un­ge og la­e­re­vil­li­ge spil­le­re, der kan ud­vik­le sig, og han vil og­så ger­ne la­e­re gam­le hunde nye tri­cks. Den tid­li­ge­re span­ske lands­holds­spil­ler Jo­an Cap­de­vil­la var 34 år, da han fik Po­chet­ti­no som tra­e­ner i Es­pa­ny­ol i 2012, og han har net­op frem­ha­e­vet ar­gen­ti­ne­rens ev­ne til at la­e­re si­ne spil­le­re nye sider af spil­let.

”Jeg ar­bej­der på aspek­ter, som jeg al­drig har ar­bej­det på før. Med Po­chet­ti­no la­e­rer jeg nye ting hver dag – på det­te punkt i min kar­ri­e­re tro­e­de jeg ik­ke, at det var mu­ligt,” har han en­gang ud­talt.

Selv har Po­chet­ti­no sat ord på sin tra­e­ner fi­lo­so­fi i et in­ter­view med Four­fourtwo i som­me­ren 2014:

”First og frem­mest må man respek­te­re men­ne­sket, der­ef­ter spil­le­ren. Et godt for­hold kom­mer na­tur­ligt, hvis de ved, hvor­dan vi op­fø­rer os, hvad vi kan li­de og hvor­dan vi ar­bej­der. Om­kla­ed­nings­rum­met hand­ler om fø­lel­ser. Det er det, jeg øn­sker at trans­mit­te­re. Jeg me­ner, at fø­lel­ser er fun­da­men­tale i li­vet. Og fod­bold er en del af li­vet. Så hvis man ik­ke for­mår at hånd­te­re og for­mid­le, hvad du øn­sker med pas­sion, er det me­get sva­ert at over­be­vi­se folk om­kring dig. Men det er ik­ke no­get, man kan kø­be i su­per­mar­ke­det. Man må vi­de, hvor­dan han le­ver, hvad han ta­en­ker, hans mo­ti­va­tion. Det er fun­da­men­talt at ken­de en spil­lers hi­sto­rie, for det be­ty­der, at man ken­der og for­står en spil­ler fuldt ud. Uden psy­ko­lo­gi har man ik­ke en chan­ce,” sag­de han til Four­fourtwo i 2014.

Den fi­lo­so­fi pas­ser godt til Chri­sti­an Eriksen, der pri­o­ri­te­rer tryg­hed og ro i sin kar­ri­e­re. Han har og­så selv har frem­ha­e­vet Po­chet­ti­nos mand­skabs­be­hand­ling. Da Tottenham i de­cem­ber 2016 højst us­a­ed­van­ligt hav­de 10 da­ges kamp­pau­se, gav ar­gen­ti­ne­ren spil­ler­trup­pen nog­le da­ges fri, så Eriksen holdt jul med fa­mi­li­en for før­ste gang i tre år.

”Han er en god fyr. Hvis man har no­get at si­ge, kan man gå til ham. Selv­føl­ge­lig vil han si­ge det, hvis der er no­get galt, men man har lyst til at spil­le for ma­na­ge­ren, ik­ke kun for sig selv og hol­det. Man har lyst til at va­e­re med på hans hold,” sag­de Eriksen til The Daily Te­le­graph i de­cem­ber 2016; den sam­me må­ned hvor Po­chet­ti­no over­for go­al.com sat­te ord på hans egen og Erik­sens øn­ske om at for­bed­re dan­ske­rens spil.

”Han er en top­s­spil­ler. Det er sandt, at han er ung og kan for­bed­re sig, men jeg me­ner, at han er en me­get dyg­tig spil­ler. Do­mi­ne­rer han kam­pe­ne nok? Det er en ud­for­dring for ham. Må­ske er vi nødt til at gå la­en­ge­re og for­sø­ge at vur­de­re hans per­son­lig­hed, ka­rak­ter, hans po­si­tion på ba­nen, hans kva­li­tet. I mi­ne øj­ne er han en spil­ler, som har go­de mu­lig­he­der fra nu og i frem­ti­den. Han er en spil­ler, der kom­mer til at for­bed­re sig me­get,” sag­de Po­chet­ti­no ved den lej­lig­hed.

Frank de Bo­er me­ner, at Erik­sens ev­ne til at be­gå sig i Pre­mi­er Le­ague og Tottenham hand­ler om dan­ske­rens fod­bold­hjer­ne.

”Han er de­di­ke­ret til spil­let. Han ved, hvad han skal gø­re, og han er me­get hur­tig i tan­ke og hand­ling. Han er en hur­tig ta­en­ker, og der­for kan spil­le­re som ham selv og An­dres Inies­ta be­gå sig på hø­je­ste ni­veau. De ta­en­ker hur­ti­ge­re end den gen­nem­snit­li­ge spil­le­re,” si­ger Frank de Bo­er, der ik­ke ser man­ge svag­he­der hos Chri­sti­an Eriksen.

”Han er en ret kom­plet spil­ler, og der­for kan det va­e­re sva­ert at sam­men­lig­ne ham med no­gen an­dre. Han min­der mig om Luka Mod­ric – bort­set fra at Mod­ric ik­ke sco­rer så man­ge mål me­re. Mod­ric er ble­vet de­fen­sivt sta­er­ke­re, mens Chri­sti­an er me­get me­re of­fen­siv og har en fri rol­le hos Tottenham. Jeg ser og­så no­get Inies­ta i ham, men Inies­ta er må­ske lidt bed­re tak­tisk – men han sco­rer hel­ler ik­ke så man­ge mål som Chri­sti­an. Eriksen sco­rer som re­gel 8-10 mål i en sa­e­son og la­ver man­ge as­sists. Det er ik­ke man­ge spil­le­re, der har den kva­li­tet. Nor­malt har den slags spil­le­re hel­ler ik­ke sam­me ar­bejds­moral, men det kan Chri­sti­an og­så. Han er me­get di­sci­pli­ne­ret,” si­ger Frank de Bo­er med hen­vis­ning til Mod­ric og Inies­ta, der de se­ne­ste fi­re sa­e­so­ner har sco­ret sam­men­lagt ni liga­mål i La Liga mod Erik­sens 31 i Pre­mi­er Le­ague.

EN STIL­LE MAGIKER

Som na­evnt har Chri­sti­an Eriksen na­e­sten al­tid va­e­ret i stand til at la­eg­ge et ni­veau til sit spil el­ler for­bed­ret sig på om­rå­der, hvor han har følt, at han kun­ne ryk­ke sig. Se­ne­st er han be­gyndt at ta­ge me­re an­svar på de hold, han er

en del af. I en al­der af 25 år har han prø­vet at baere an­fø­rer­bin­det i bå­de Tottenham og på lands­hol­det, men al­li­ge­vel frem­står han ik­ke som en ar­ke­ty­pisk le­der­ty­pe. Man ser ham ik­ke di­ri­ge­re el­ler ge­sti­ku­le­re vold­somt i lø­bet af en fod­bold, og i an­dre sam­men­ha­en­ge sky­der han hel­ler ik­ke bry­stet frem.

Da Tottenham-spil­ler­ne holdt ju­le­fest i 2016, blev Erik­sens stil­le va­e­sen og­så ud­stil­let. Hvor hold­kam­me­ra­ter­ne var kla­edt ud som Ali G, Turt­les, Ghost­busters, Cap­tain Ame­ri­ca og Bat­man-skur­ken Ba­ne, var Chri­sti­an Eriksen ’for­kla­edt’ som Har­ry Pot­ter. En stil­le og nør­det magiker, der ik­ke umid­del­bart fal­der i øj­ne­ne.

Ni­co­lai Boi­le­sen er dog ik­ke be­kym­ret på Erik­sens mang­len­de ma­cho-gén.

”Han er ik­ke ty­pen, der rå­ber hø­jest på en fod­bold­ba­ne og skri­ger til folk, at de skal kom­me i gang. Han vi­ser det me­re med støv­ler­ne, hvor han til­by­der sig, lø­ber igen, sco­rer mål og as­si­ste­rer. Det er hans må­de at gø­re det på. Han bli­ver al­drig den ty­pe, der rå­ber og skri­ger. Han har al­tid vist det med støv­ler­ne,” si­ger Boi­le­sen, mens Frank de Bo­er ik­ke ser pro­ble­mer i Erik­sens stil­le fa­con.

”Han si­ger no­get, når han fø­ler, at det er nød­ven­digt. Det lig­ger i hans na­tur, men han pas­se­de godt ind i grup­pen i Ajax. Al­le kun­ne li­de ham, og han var og­så ta­et på Siem de Jong, der var en an­den vig­tig spil­ler. Al­le i Ajax var vil­de med Chri­sti­an, for han er en flink fyr. I om­kla­ed­nings­rum­met var han ik­ke så stil­le, for han kun­ne og­så godt la­ve jo­kes,” si­ger Frank de Bo­er, der har sam­men­lig­net dan­ske­ren med Erik­sens eget for­bil­le­de An­drés Inies­ta.

La­e­ser man bo­gen ’The Ar­tist’ om An­drés Inies­ta kan man godt se lig­he­den i et ci­tat fra Eric Abi­dal.

”An­drés si­ger al­drig no­get på ba­nen. Han spil­ler ba­re fod­bold. Hans tek­nik ta­ler for sig selv. Han be­kla­ger sig al­drig, selv­om han har me­re grund til det end al­le an­dre. Jo me­re de spar­ker ham og prø­ver at hid­se ham op, de­sto bed­re. For ham og for hans hold,” si­ger Abi­dal i bo­gen om Inies­ta – en an­den stil­le magiker.

Selv har Chri­sti­an Eriksen fle­re gan­ge slå­et fast, at han ik­ke la­der sig på­vir­ke af snak­ken om, at han går i et med ta­pe­tet el­ler mang­ler tem­pe­ra­ment for at be­gå sig på øver­ste ni­veau.

”Det hør­te jeg me­get i star­ten, men det er trods alt gå­et me­get godt med at va­e­re ’for flink’. Jeg tror ik­ke, jeg er for flink. Man bli­ver nem­me­re set, hvis man rå­ber hø­jest, men de valg­te hel­dig­vis den, der kun­ne spil­le bedst fod­bold. Det var så det, der faldt ud til min for­del,” sag­de han til Eu­ro­man i ef­ter­å­ret 2016, hvor fyn­bo­en var på for­si­den af livs­stils­ma­ga­si­net.

NA­E­STE SKRIDT

Og det er gå­et godt. I en al­der af 25 år har han al­le­re­de spil­let me­re 400 kam­pe på se­ni­o­r­ni­veau, og som­me­ren 2017 har va­e­ret fuld af spe­ku­la­tio­ner om et mu­ligt skif­te til FC Bar­ce­lo­na. År for år har han spil­le­ma­es­sigt ta­get et nyt skridt i sin kar­ri­e­re, så hvad er er na­e­ste step for Chri­sti­an Eriksen nu, hvor han er ble­vet en pro­fil i Pre­mi­er Le­ague? Frank de Bo­er tror, at det for Eriksen hand­ler om at for­bed­re sit spil yder­li­ge­re i hø­je­re grad end en trans­fer.

”Den dag man hol­der op med at prø­ve at for­bed­re sig, op­le­ver man det før­ste til­ba­ge­skridt. Han vil al­tid for­sø­ge at for­bed­re sig på den ene el­ler an­den må­de, og jeg tror, at han sta­dig vil ud­vik­le sig. Han kan sta­dig bli­ve en le­der på et hold, for når man er 25-26 år, er man ik­ke la­en­ge­re ude­luk­ken­de be­kym­ret over si­ne eg­ne pra­e­sta­tio­ner. Man ta­en­ker og­så på si­ne hold­kam­me­ra­ter og hja­el­pe de un­ge spil­le­re med at ud­vik­le sig. Det kan va­e­re det na­e­ste skridt for Chri­sti­an,” si­ger Frank de Bo­er, mens Ni­co­lai Boi­le­sen bin­der en sløj­fe på hi­sto­ri­en om Chri­sti­an Eriksen.

Selv­om Eriksen vil for­sø­ge at fort­sa­et­te sin kurs mod stjer­ner­ne, vil hans blø­de fød­der fort­sat va­e­re i kon­takt med den fyn­s­ke muld.

”Chri­sti­an er Chri­sti­an, og han vil al­tid va­e­re Chri­sti­an fra Mid­del­fart med be­ne­ne so­lidt plan­tet på jor­den. Han ta­ger tin­ge­ne stil­le og ro­ligt, men han har selv­føl­ge­lig en drøm og nog­le am­bi­tio­ner. Jeg tror, at det er der­for, han er så god. Han kø­rer på non stop og bli­ver bed­re hvert år,” si­ger Boi­le­sen om dansk fod­bolds mest suc­ces­ful­de mand.

38

CHRI­STI­AN ERIKSEN I AK­TION FOR TOTTENHAM.

Chri­sti­an Eriksen er i kik­ker­ten hos fle­re af ver­dens stør­ste klub­ber.

Chri­sti­an Eriksen spil­le­de tid­ligt eu­ro­pa­ei­ske kam­pe med Ajax.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.