REPOR­TA­GE: MAN­CHE­STER UNITED EF­TER ALEX FERGUSON

Premier League - - Inhold - TEKST: THO­MAS PYNDT

I man­ge år hed Old Traf­fords ma­eg­ti­ge langsi­de ba­re North Stand, men lør­dag den 5. novem­ber 2011 før kam­pen mod Sun­der­land ske­te der no­get. For den dag sad de 26.000 til­sku­e­re i fi­re eta­ger li­ge plud­se­lig på Sir Alex Ferguson Stand, hvil­ket Man­che­ster Uni­teds ma­na­ger nu ik­ke hav­de få­et no­get at vi­de om. Han vid­ste godt, at hans 25 års ju­bila­e­um skul­le fejres, selv om den pra­e­ci­se års­dag først var om søn­da­gen, så spil­ler­ne dan­ne­de en ae­re­sport for ma­na­ge­ren på vej ud på hjem­me­ba­nen, og så var det, at han så aen­drin­ger­ne på den sto­re langsi­de.

For op­pe på ta­get stod tri­bu­nens nye navn Sir Alex Ferguson Stand, og det rør­te selv­føl­ge­lig ma­na­ge­ren:

”Det var en over­ra­skel­se, det for­ven­te­de jeg ik­ke. Jeg føl­te mig me­get bea­e­ret, da jeg så mit navn på tri­bu­nen. Jeg må tak­ke klub­ben for den ae­re, men min as­si­stent for­tal­te mig ik­ke no­get om det, så han er fy­ret,” sag­de United-ma­na­ge­ren ef­ter kam­pen, som hjem­me­hol­det selv­føl­ge­lig vandt 1-0.

Året ef­ter blev der rejst en sta­tue af ma­na­ge­ren for­an langsi­den, og når man sid­der in­de på Old Traf­ford og kig­ger over på den sto­re tri­bu­ne får man og­så at vi­de, hvor­for han fik så me­get ha­e­der. For der, hvor der før i ti­den stod ”The­a­ter of Dreams,” som en an­den United-le­gen­de Sir Bob­by Char­lt­on en­gang kald­te hjem­me­ba­nen med bli­ven­de ef­fekt, ha­en­ger der nu en ra­ek­ke ban­ne­re på ad­skil­lel­sen mel­lem øver­ste og ne­der­ste da­ek.

”The Im­pos­sib­le Dream – Sir Alex 26 years – Ma­de Pos­sib­le” står der, mens or­de­ne er in­dram­met af sil­hu­et­ter af hen­holds­vis 19 tro­fa­e­er på den ene si­de og 19 på den an­den. Skot­ten kom fra Aber­de­en til Man­che­ster med den kla­re am­bi­tion om at slå Liverpool af pin­den – el­ler ”kno­ck them off their fuck­ing perch,” som han på så be­røm­me­lig vis ud­tryk­te det – og det må si­ges at va­e­re lyk­ke­des, for Ferguson-ban­ner­ne med al­le tro­fa­e­er­ne fyl­der sim­pelt hen fra må­l­felt til må­l­felt for at få plads til blandt an­det de 13 mester­ska­ber, de fem FA Cup-po­ka­ler og selv­føl­ge­lig de to Cham­pions Le­ague-tit­ler.

Det er et bå­de im­po­ne­ren­de og sym­me­trisk syn fra pres­se­plad­ser­ne, men det er og­så hi­sto­risk, for si­den Sir Alex sag­de stop med mester­ska­bet i 2013 i en al­der af 71 år, har det va­e­ret me­get småt med tro­fa­e­hø­sten i Man­che­ster United. Det er blot ble­vet til en FA Cup og en Liga Cup i de hjem­li­ge tur­ne­rin­ger, mens det kun en gang er lyk­ke­des at slut­te i top fi­re med en plads i Cham­pions Le­ague til føl­ge, og det var selv­føl­ge­lig langt fra me­nin­gen, da Sir Alex sag­de farvel til Old Traf­ford med en 2-1 sejr over Swansea.

”Det er det ret­te tids­punkt. Det var vig­tigt for mig at ef­ter­la­de en or­ga­ni­sa­tion i så sta­erk form som over­ho­ve­det mu­ligt, og det me­ner jeg, at jeg har gjort. Kva­li­te­ten af den­ne mester­trup og den al­der­s­ma­es­si­ge ba­lan­ce teg­ner godt for fort­sat suc­ces på hø­je­ste ni­veau, mens struk­tu­ren i ung­doms­ar­bej­det sik­rer, at den lang­sig­te­de frem­tid for klub­ben og­så teg­ner lys. Vo­res tra­e­nings­fa­ci­li­te­ter er nog­le af de bed­ste i he­le ver­den, og vo­res hjem Old Traf­ford bli­ver med ret­te reg­net som en af de før­en­de are­na­er i ver­den,” lød det på tryk fra Sir Alex, da af­slut­nin­gen blev meldt ud, mens han var no­get me­re løs­re­ven på gra­es­set ef­ter sej­ren over Swansea, hvor han tak­ke­de alt og al­le og sag­de held og lyk­ke til bå­de Paul Scho­les og Dar­ren Flet­cher, før han ret­te­de blik­ket mod trup­pen.

”Og så er der spil­ler­ne... Jeg vil øn­ske spil­ler­ne al suc­ces frem­over. I ved, hvor go­de I er. I ved, hvil­ken trøje i ba­e­rer. I ved, hvad den be­ty­der for al­le, der er her i dag. Svigt det al­drig. For­vent­nin­gen vil al­tid va­e­re der,” sag­de ma­na­ge­ren, hvis af­lø­ser al­le­re­de var ble­vet ud­na­evnt da­gen ef­ter den of­fi­ci­el­le be­sked om leg­en­dens af­sked. Så spe­ku­la­tio­ner­ne om Re­al Madrids José Mourinho, Dort­munds Jür­gen Klopp og Ma­la­gas Ma­nu­el Pel­le­gri­ni va­re­de ik­ke en­gang et døgn, så var Ever­tons David Moy­es på plads, og han fik selv­føl­ge­lig og­så in­di­rek­te en hil­sen i Fer­gu­sons af­skedsta­le på Old Traf­ford.

”Jeg vil ger­ne min­de jer om, at da vi hav­de det sva­ert her stod klub­ben bag mig, min stab stod bag mig, spil­ler­ne stod bag mig. Je­res job nu er at stå bag vo­res nye ma­na­ger. Det er vig­tigt,” sag­de Sir Alex, mens til­ha­en­ger­ne for­søg­te sig med en ”Moy­es-y, Moy­es-y.”

VI HAR TALT MED PE­TER SCHMEICHEL

Men det blev al­drig godt, hver­ken med san­gen el­ler med af­lø­se­ren, der skul­le løf­te den tun­ge arv.

KLUBKULTUREN DER FOR­SVANDT

Den skot­ske Moy­es med de fi­ne re­sul­ta­ter men og­så nul tit­ler i Everton fik el­lers op­bak­ning fra star­ten, og selv om det kneb med transfers, over­tog han alt­så et hold, der hav­de vun­det det mest sik­re mesterskab i Ferguson-ti­den med 11 po­int me­re end Man­che­ster City, og som hav­de bå­de ru­ti­ne (Ne­manja Vi­dic, Pa­tri­ce Evra, Mi­cha­el Car­ri­ck, Way­ne Roo­ney og Ro­bin Van Per­sie) og ta­lent (David De Gea, frem­ti­dens cen­ter­for­svar i Phil Jo­nes og Chris Smal­ling, en en­gelsk midt­ba­ne­mo­tor i Tom Cle­ver­ley og det bel­gi­ske kant­fa­eno­men Ad­nan Ja­nuzaj). Men det gik slet ik­ke.

United røg hur­tigt bag­ud, og Moy­es hav­de sva­ert ved at vaen­ne sig til rol­len som ma­na­ger i en stor­klub, hvil­ket blev al­ler­ty­de­ligst, da han i marts 2014 før en hjem­me­kamp mod ae­r­ke­ri­va­len fra Liverpool no­te­re­de, at ga­ester­ne vel ret be­set var favoritter på Old Traf­ford – den klub som Sir Alex hav­de ”kno­ck­ed off their fuck­ing perch!” Den ud­ta­lel­se blev ta­get me­get il­de op, mens United i øvrigt og­så tab­te kam­pen med 0-3, og en må­ned se­ne­re var Moy­es for­tid i Man­che­ster United, selv om han blev an­sat på en fem-årig kon­trakt.

Der­ef­ter fulg­te et par sva­e­re sa­e­so­ner un­der Lou­is van Gaal, mens det nu er José Mourinho, der er chef på Old Traf­ford, uden at mester­ska­bet kom ta­et­te­re på af den grund i po­rtu­gi­se­rens før­ste sa­e­son. Men hvor­for har det va­e­ret så sva­ert at ef­ter­føl­ge Sir Alex Ferguson, når nu Man­che­ster United sta­dig er en af ver­dens ri­ge­ste klub­ber med et af de hø­je­ste løn­bud­get­ter?

”I star­ten var Ferguson jo un­der et ka­em­pe­pres, og nog­le af til­ha­en­ger­ne vil­le af med ham, men selv om han ik­ke vandt no­gen tro­fa­e­er i de før­ste sa­e­so­ner, be­gynd­te han med det sam­me at sa­et­te klub­ben i sy­stem,” si­ger Man­che­ster Uni­teds gam­le må­l­mand Pe­ter Schmeichel, der selv spil­le­de un­der Ferguson i ot­te sa­e­so­ner fra 1991 og vandt fem en­gel­ske mester­ska­ber, tre po­kal­tit­ler og selv­føl­ge­lig Cham­pions Le­ague-fi­na­len mod Bay­ern Mün­chen i 1999.

”Han sat­te ud­dan­nel­sen i sy­stem, he­le aka­de­mi­et. Han ren­se­de ud i spil­ler­ty­per­ne. Han fik sat he­le scou­ting-de­len i sy­stem. Han fik de rig­ti­ge scouts, der kig­ge­de ef­ter de rig­ti­ge ting, så re­k­rut­te­rin­gen var god. Han fik det he­le på plads, og den slags ta­ger tid.”

”Og da det så var i or­den, sag­de han al­drig: ”Det var det, nu kø­rer vi ba­re.” Han blev ved med at va­e­re over folk. Han blev ved med at sør­ge for, at han hav­de de bed­ste scouts, der fandt de bed­ste spil­le­re, sam­ti­dig med at han qua sin

per­son­lig­hed sør­ge­de for, at tin­ge­ne var, som han vil­le ha­ve, at de skul­le va­e­re.”

”De sid­ste 10 år de­le­ge­re­de han godt nok me­re og me­re ud, men al­le vid­ste, hvad der blev kra­e­vet, og hvis det ik­ke blev le­ve­ret, så blev der rav i den. Han var der i knap 27 år, og klub­ben hav­de en fuld­sta­en­dig pra­e­cis kurs: ”Vi kø­rer den her vej,” og det var der in­gen tvivl om.”

”Når man fjer­ner en mand, der har va­e­ret så do­mi­ne­ren­de, så vil den nye, der kom­mer ind, al­tid va­e­re an­der­le­des, og det var David Moy­es. Hvis han hav­de få­et tid, tror jeg, at han kun­ne ha­ve gjort det me­get me­get bed­re end det, han nå­e­de, men der var nog­le ting. Han vil­le for ek­sem­pel selv tra­e­ne hol­det, men det har man ik­ke tid til som ma­na­ger i Man­che­ster United, og man har slet ik­ke tid til at sid­de på Sky Sports. Hvis man har tid til det, er der en mas­se an­dre ting, der mang­ler.”

”Så han blev usik­ker, og de sid­ste par må­ne­der han var i job­bet, lig­ne­de han jo en, der ik­ke spi­ste, og det var klub­ben ik­ke vant til,” si­ger Pe­ter Schmeichel, der he­le ti­den har fulgt sin gam­le klub ta­et og og­så ar­bej­der for den som en glo­bal am­bas­sa­dør, så han ken­der den bå­de før og nu.

”Lagt oven i det – og det er nok en ting, der er ble­vet un­der­vur­de­ret – så var det ik­ke kun Ferguson, der stop­pe­de. Den ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør David Gill gjor­de det og­så, og han var vig­tig. Det var ham, der de­a­le­de med agen­ter­ne, det var ham, der køb­te og solg­te spil­le­re og for­hand­le­de de­res kon­trak­ter, og det sty­re­de han med hård hånd.”

”Så klub­ben var som en bus, hvor chauf­før­en er be­svi­met. Den vid­ste ik­ke, hvor den skul­le hen. Og selv om jeg er fuld­sta­en­dig mod­stan­der af, at man af­ske­di­ge­de David Moy­es – det er slet ik­ke den klub, jeg vil ha­ve, at vi skal va­e­re – så var det det ene­ste rig­ti­ge at gø­re. Man var sim­pelt hen nødt til at gø­re no­get, der ryste­de po­sen. Men så traf man ba­re en rig­tig dum be­slut­ning med den na­e­ste ma­na­ger,” si­ger Pe­ter Schmeichel om Lou­is van Gaal, der godt nok skaf­fe­de en fjer­de­plads og ad­gang til Cham­pions Le­ague i sin før­ste sa­e­son og vandt FA Cup­pen i den an­den, men spil­let var de­fen­sivt og uop­find­somt, mens klub­ben og­så blev ramt i sit fun­da­ment.

”Jeg kend­te jo Van Gaal, og jeg vid­ste ba­re, at han ik­ke pas­se­de til Man­che­ster United. I hans ver­den er han stør­re end alt an­det, men så­dan er Man­che­ster United ik­ke. Ferguson så al­drig no­gen sin­de sig selv som va­e­ren­de stør­re end klub­ben. Al­drig.”

”Van Gaal vil­le for ek­sem­pel ik­ke ha­ve, at der var no­gen i kan­ti­nen, når første­hol­det var der, men så­dan fun­ge­rer Man­che­ster United ik­ke. I United er spil­ler­ne, i det øje­blik de tra­e­der ind på tra­e­nings­an­la­eg­get, ik­ke hø­je­re ran­ge­ret end Cath, der pas­ser te­le­fo­ner­ne. Det er en en­hed, det er klub­ben, det er sja­e­len, det er tra­di­tio­ner­ne, det er hi­sto­ri­en, og alt det glem­te man, for der var ik­ke no­gen til at dri­ve det.”

”Ferguson var jo frem­ra­gen­de til det. Han sad og spi­ste frokost med dem, der pas­se­de ba­ner­ne, snak­ke­de med al­le, pjat­te­de med al­le. Kend­te de­res fa­mi­li­er, spurg­te ind til dem. Han sør­ge­de for, at klub­ben var en en­hed, men alt det for­svandt un­der Van Gaal.”

”Så man hav­de to sa­e­so­ner med Van Gaal, og det vil si­ge, at man end­te med at ha­ve tre år med en mas­se usta­bi­li­tet og mang­len­de le­der­skab. Så da Mourinho over­tog, hav­de klub­ben ik­ke den sja­el, som klub­ben skal ha­ve, den at­mos­fa­e­re i det dag­li­ge, som skal va­e­re der, når det er Man­che­ster United. Og det har Mourinho for­stå­et.”

”Han har va­e­ret dyg­tig til at fo­ku­se­re på de ting, men sam­ti­dig har han så og­så over­ta­get en trup, der ik­ke er skarp nok, og man kan alt­så ik­ke kø­be 20 spil­le­re på en gang. Det er al­drig lyk­ke­des for no­gen, og det ved han og­så godt.”

”Der­for var det fint, det man la­ve­de i som­mer med at hen­te fi­re nye spil­le­re, og det bli­ver sik­kert det sam­me an­tal nu, må­ske fem. Ret man­ge fle­re kan man ik­ke ta­ge ind ad gan­gen, så man må va­el­ge si­ne tids­punk­ter i så­dan en pro­ces.”

”Så der er frem­skridt, helt sik­kert. Der har godt nok va­e­ret pe­ri­o­der, hvor vi spil­le­de for man­ge kam­pe uaf­gjort, som vi skul­le ha­ve vun­det, men det fin­der han ud af. At i United går man al­tid ef­ter mål num­mer to og tre. Og må­let om Cham­pions Le­ague blev op­fyldt.”

”Så der er in­gen pa­nik, men det er en stor ma­sto­dont, der skal flyt­tes til­ba­ge i det rig­ti­ge hak, og det kra­e­ver man­ge men­ne­sker at skub­be den der­over, og det kra­e­ver en le­der, der kan forta­el­le, hvor­når der skal skub­bes. For den kom desva­er­re langt ud af kurs, men jeg er ik­ke et øje­blik i tvivl om, at Mourinho nok skal få den på plads igen.”

”Jeg var fak­tisk glad for, at det ik­ke var Gri­ez­mann el­ler Mora­ta, der blev som­me­rens før­ste ind­køb, men Vi­ctor Lin­delöf, for jeg el­sker he­le tan­ken om, at Mourinho har det sam­me syn på tin­ge­ne, som jeg har. For det al­ler­vig­tig­ste er at få for­sva­ret på plads, at fin­de det cen­tra­le mak­ker­par.”

”Hvis man kig­ger hi­sto­risk på United un­der Ferguson, så har der al­tid va­e­ret de mak­ker­par. Der var Bru­ce-pal­li­ster, der var Pal­li­ster-jo­hn-

”LI­GE NU HAR VI BRUG FOR BED­RE SPIL­LE­RE, SPECIELT PÅ KANTERNE, OG VI SKAL NOK OG­SÅ FÅ DE SPIL­LE­RE, VI HAR BRUG FOR. VO­RES STØR­STE PRO­BLEM ER VEJRET. FOLK VIL HELLERE SPIL­LE I SO­LEN”

sen, der var Jo­hn­sen-berg, der var Vi­dic-fer­di­nand, og så har der ik­ke va­e­ret no­gen si­den. Al den suc­ces, som Man­che­ster United har haft si­den star­ten af halv­fem­ser­ne, har va­e­ret byg­get på et so­lidt fun­da­ment med en må­l­mand, to cen­ter­for­sva­rer og to midt­ba­ne­spil­le­re. Det er så­dan, det skal va­e­re, og det er man ved at ha­ve på plads nu,” si­ger Pe­ter Schmeichel til Pre­mi­er Le­ague-ma­ga­si­net.

HÅR­DE­RE KAMP I TOP­PEN

Så den gam­le må­l­mand har mas­ser af op­ti­mis­me for sin gam­le klub frem­over, og så­dan var stem­nin­gen fak­tisk og­så, da Pre­mi­er Le­agu­e­ma­ga­si­net lag­de vej­en for­bi Old Traf­ford i april til Eu­ro­pa Le­ague-kvart­fi­na­le­kam­pen mod An­der­le­cht.

Det sto­re sta­dion i Man­che­ster har al­tid va­e­ret be­rømt for si­ne eu­ro­pa­ei­ske af­te­ner un­der først Sir Matt Bus­by, der vandt Eu­ro­pa Cup­pen for mester­hold i 1968, og si­den un­der Sir Alex Ferguson, men ef­ter han stop­pe­de i klub­ben, har man kun to gan­ge va­e­ret i Cham­pions Le­ague. Før­ste gang blev det til en kvart­fi­na­le un­der den upo­pu­la­e­re David Moy­es, mens Lou­is van Gaals Man­che­ster United røg ud af en grup­pe med Wol­fsburg, PSV Eind­ho­ven og CSKA Moskva, hvor­ef­ter ae­r­ke­ri­va­len fra Liverpool send­te United ud af 1/8-fi­na­len i Eu­ro­pa Le­ague, ef­ter hol­det først hav­de be­sej­ret FC Midtjyl­land.

Men nu var det alt­så en kvart­fi­na­le, og selv om det var i Eu­ro­pa Le­ague, var det blot den an­den si­den Cham­pions Le­ague-fi­na­len på Wem­bley mod Bar­ce­lo­na i 2011, så det var og­så no­get va­erd.

”Det skal jo helst va­e­re Cham­pions Le­ague. Jeg sad og så Bar­ce­lo­na og Ju­ven­tus på fjern­sy­net i går, og det er det, vi skal ha­ve her. Men Eu­ro­pa Le­ague er selv­føl­ge­lig en vej ind, og vi er det sid­ste bri­ti­ske hold, der er til­ba­ge i Eu­ro­pa,” sag­de 55-åri­ge Ste­ve på vej ned ad Sir Matt Bus­by Way, mens 34-åri­ge Da­ve hav­de den sam­me hold­ning til den al­ter­na­ti­ve eu­ro­pa­ei­ske fod­bold på Old Traf­ford.

”Det har va­e­ret fi­re lan­ge år, men vi har sta­dig en stor plads i fod­bol­den, og vi har man­ge dyg­ti­ge spil­le­re her, så hvis det he­le kan fal­de i hak, kan jeg godt se os vin­de mester­ska­bet igen na­e­ste år. Mourinho er i hvert fald am­bi­tiøs, og han ser Eu­ro­pa Le­ague som en vej ind i Cham­pions Le­ague, og hvem ved så, hvad der sker na­e­ste år. Vi har haft nog­le go­de eu­ro­pa­ei­ske af­te­ner her med Bar­ce­lo­na, Re­al Madrid og Milan, så det vil­le va­e­re rart at kom­me til­ba­ge på det ni­veau igen,” sag­de Da­ve, der har fulgt Man­che­ster United stort set si­den, han blev født, da hans bedste­fora­el­dre ar­bej­de­de som stewards på Old Traf­ford.

Så han har va­e­ret med un­der he­le pe­ri­o­den med Ferguson og hav­de egent­lig og­så reg­net med, at klub­ben vil­le fort­sa­et­te i sam­me spor ef­ter den skot­ske suc­ces­ma­na­ger.

”Tan­ken var jo nok, at han hav­de skabt så

god en in­fra­struk­tur i klub­ben, at United vil­le kun­ne fort­sa­et­te, men på den an­den si­de er jeg ik­ke over­ra­sket over, at det er gå­et, som det er gå­et. Der er så man­ge pen­ge i fod­bol­den nu, at top­hol­de­ne lig­ger på det sam­me ni­veau, og bå­de City og Chelsea har få­et de­res egen in­fra­struk­tur op, så de vil va­e­re sta­er­ke la­en­ge. Det er ik­ke som i gam­le da­ge, hvor klub­ber­ne kom til og for­svandt fra top­pen. I dag ka­em­per de sam­me klub­ber om de sam­me dyg­ti­ge spil­le­re, og det gi­ver en god ba­lan­ce i ligaen,” men­te Da­ve, mens 70-åri­ge Ste­ven, der stod for­an The Mu­nich Tun­nel un­der den la­ve langsi­de, og­så hav­de blik for den ska­er­pe­de kon­kur­ren­ce i top­pen af Pre­mi­er Le­ague.

”Jeg er egent­lig ik­ke over­ra­sket over, at det har va­e­ret så sva­ert. Der er jo kamp om det i top­pen, og vi har dyg­ti­ge kon­kur­ren­ter i Man­che­ster City og Chelsea, der har eje­re med rig­tig man­ge pen­ge, mens vi skal tje­ne pen­ge­ne, før vi bru­ger dem.”

”Jeg er glad for, at vi ik­ke er af­ha­en­gi­ge af ejer­ne på den må­de, så vi må ha­ve sto­re sponso­rer, der be­ta­ler man­ge pen­ge, og det har vi og­så, for­di vi er en at­trak­tiv klub. Begge par­ter tje­ner på det, og så­dan er fod­bol­den i dag. For at tje­ne pen­ge i fod­bol­den i dag skal man kun­ne fyl­de sta­dion og ha­ve sto­re sponso­rer, og det har vi her. Det er jeg stolt over,” sag­de Ste­ven, der har fulgt Man­che­ster United i så man­ge år, at han godt kan hu­ske ”Bus­by Ba­bes.”

”Li­ge nu har vi brug for bed­re spil­le­re, specielt på kanterne, og vi skal nok og­så få de spil­le­re, vi har brug for. Vo­res stør­ste pro­blem er vejret. Folk vil hellere spil­le i so­len, og det kan man ik­ke si­ge no­get til. Men stem­nin­gen er her, og det sam­me er pen­ge­ne, hvis spil­ler­ne vil ha­ve dem. Mourinho skal nok få styr på det, men må­ske kra­e­ver det en sa­e­son me­re,” sag­de Ste­ven og var godt til­freds med den tred­je ma­na­ger si­den Sir Alex.

Det sam­me var den 55-åri­ge Ste­ve, der har haft sa­e­son­kort til Old Traf­ford si­den mid­ten af fir­ser­ne.

”David Moy­es hav­de en sva­er tid, men David Gill stop­pe­de og­så sam­ti­dig med Ferguson, og det be­tød me­get, hvad an­går køb af spil­le­re. Jeg tro­e­de, at van Gaal vil­le va­e­re bed­re, end han var, men fod­bol­den var ut­ro­ligt ke­de­lig. Det hand­le­de kun om at ha­ve bol­den, ik­ke om at an­gri­be, og med så­dan en tak­tik vil­le han al­drig bli­ve po­pu­la­er på Old Traf­ford.”

”Nu er Mourinho vo­res ma­na­ger, og selv om han ik­ke har gjort alt rig­tigt, så flyt­ter vi os den rig­ti­ge vej. Og så­dan var det jo og­så med Ferguson. Der var og­så me­get, der ik­ke fun­ge­re­de i star­ten, og den­gang men­te jeg fak­tisk, at klub- ben skul­le skil­le sig af med ham. Men han blev og fik vendt sku­den, men det kom ik­ke uden vi­de­re. Det ta­ger tid.”

”Mourinho har nog­le rig­tig spa­en­den­de spil­le­re som Ras­h­ford og Pog­ba, og det skal bli­ve spa­en­den­de at se, hvor­dan han vil få det bed­ste ud af dem. Men der er og­så hård kon­kur­ren­ce i top­pen. Der er fle­re rig­tig go­de hold. Al­le klub­ber bru­ger rig­tig man­ge pen­ge, og tv-af­ta­ler­ne gør, at om­sa­et­nin­gen i top­klub­ber­ne bli­ver me­re ens­ar­tet, mens United tid­li­ge­re var den ri­ge­ste klub. Nu har al­le man­ge pen­ge, og Man­che­ster City, Chelsea og Arsenal vil nok og­så sat­se na­e­ste år. Og Liverpool kla­rer sig jo desva­er­re og­så godt,” lød det fra United-til­ha­en­ge­ren før kam­pen mod An­der­le­cht.

Og mens duf­ten af bur­ge­re bred­te sig, ly­den af po­li­ti­he­ste­nes klapren­de hove blan­de­de sig med san­gen fra de bel­gi­ske til­ha­en­ge­re, og T-shir­t­sa­el­ger­ne blandt an­det pra­e­sen­te­re­de en ud­ga­ve med et bil­le­de af Jo­se Mourinho un­der over­skrif­ten ”United's Spe­ci­al One,” gik vi al­le 75.000 til kamp på Old Traf­ford og fik et hi­sto­risk op­gør, der ik­ke gik så nemt, som de fle­ste ude for­an hav­de for­ven­tet.

I ste­det blev bå­de Zla­tan Ibra­him­ovic og Marcos Ro­jo al­vor­ligt kna­eska­det, før kam­pen måt­te i for­la­en­get spil­le­tid ef­ter en gen­ta­gel­se af de 1-1 fra Bruxel­les. Men så slog Marcus Ras­h­ford til med en ge­ni­al dri­bling i fel­tet, United gik vi­de­re og slog se­ne­re dan­sker­klub­ben Cel­ta Vi­go i se­mi­fi­na­len, før end­nu en dan­sker­klub blev sa­en­ket i fi­na­len i Sto­ck­holm ef­ter et gan­ske de­fen­sivt tak­tisk mester­va­erk af José Mourinho.

Tid­li­ge­re har po­rtu­gi­se­ren for­holdt sig ret bla­sert til Cham­pions Le­ague-tri­um­fer­ne med Por­to i 2004 og In­ter i 2010, må­ske for­di han var på vej vi­de­re, men den­ne gang var Mourinho me­get til­freds. Han kys­se­de tro­fa­e­et, han dan­se­de rundt med si­ne spil­le­re, og da der skul­le ta­ges bil­le­de, fik han dem til at hol­de tre fin­gre i vejret som tegn på det an­tal tit­ler, Man­che­ster United hav­de vun­det i den før­ste sa­e­son un­der ham.

Det var godt nok med den sa­e­sonåb­nen­de Com­mu­ni­ty Shields og med Liga Cup­pen til al­ler­sidst over Southampton, men 2-0 sej­ren over Ajax gav Man­che­ster United ad­gang til na­e­ste sa­e­sons Cham­pions Le­ague trods den be­sked­ne sjet­te­plads i Pre­mi­er Le­ague, og det var vig­tigt. Så selv om de tre tit­ler kun ta­el­ler de før­ste par me­ter af Fer­gu­sons tro­fa­e­høst på ban­ner­ne på den tri­bu­ne, der er opkaldt ef­ter den tid­li­ge­re ma­na­ger selv, så var det en god start for José Mourinho, det tred­je og hidtil bed­ste bud på en mand, der skal for­sø­ge at løf­te den tun­ge arv ef­ter Sir Alex.

30

Pe­ter Schmeichel vandt mas­ser af tit­ler med Alex Fer­gu­sons Man­che­ster United. Her mod­ta­ger de to be­vi­set på den per­son­li­ge ha­e­der ef­ter mester­ska­bet i 1996, for Ferguson blev Årets Ma­na­ger, mens den dan­ske ke­e­per blev Årets Spil­ler i Pre­mi­er Le­ague, i øvrigt som den hidtil ene­ste må­l­mand. Fo­to: Da­ve Ken­dall/ritzau Fo­to

Jo­se Mourinho var sja­el­dent glad for sej­ren i Eu­ro­pa Le­ague-fi­na­len over Ajax, for den gav United ad­gang til Cham­pions Le­ague trods en små­skuf­fen­de sjet­te­plads i Pre­mi­er Le­ague. Og det var kun en af tre tit­ler i po­rtu­gi­se­rens før­ste sa­e­son, som han her min­der spil­ler­ne om før ju­bel­dan­sen med det eu­ro­pa­ei­ske tro­fae i Sto­ck­holm. Fo­to: Mar­tin Mei­s­sner/ritzau Fo­to

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.