PRE­MI­ER LE­AGUE-KLUB­BER­NE DER FOR­SVANDT

– men der er sta­dig me­get langt op til Pre­mi­er Le­ague igen

Premier League - - Inhold - TEKST: THO­MAS PYNDT

De slog At­léti­co Madrid ud af Eu­ro­pa og spil­le­de li­ge op med Bay­ern Mün­chen. De hav­de in­ter­na­tio­na­le stjer­ner som Youri Djor­ka­eff, Jay Jay Oko­cha og Fer­nan­do Hi­er­ro på hol­det sam­men med dan­ske­re som Per Frand­sen og Stig Tøf­ting, men da først Bolt­on faldt, faldt de hårdt, og først nu har klub­ben for al­vor få­et bremset ned­t­u­ren. Pre­mi­er Le­ague-ma­ga­si­net tog på be­søg i den gam­le dan­sker­klub for at for­nem­me stem­nin­gen i den tred­je­bed­ste ra­ek­ke, gen­se det flot­te sta­dion og få et par hi­sto­ri­er om klubleg­en­den Nat Loft­hou­se.

Det er sta­dig for tid­ligt på ef­ter­mid­da­gen til, at pend­ler­ne fra Bolt­on, Man­che­ster og Liverpool kom­mer hjem til bo­li­ger­ne her i for­sta­den, og det er og­så sta­dig for tid­ligt til, at United-fans ta­ger de­res rø­de trø­jer på og stil­ler sig klar på per­ron­en for at ta­ge to­get ind til Eu­ro­pa Cup-kam­pen på Old Traf­ford. Så Horwich Parkway-sta­tio­nen ot­te ki­lo­me­ter fra Bolt­ons cen­trum lig­ger me­get stil­le hen, men hel­dig­vis er der hel­ler ik­ke no­gen grund til at skul­le spør­ge om vej til sta­dion, for det er me­get nemt at se, som det lig­ger der til høj­re lidt op­pe ad bak­ken.

I gam­le da­ge var det den gam­le Bolt­on-virk­som­hed Re­e­bok, der stod at la­e­se med sto­re bog­sta­ver på den svung­ne are­na, men Re­e­bok er ble­vet op­købt af Adi­das og la­ver ik­ke la­en­ge­re sport­støj, så si­den 2014 har der i ste­det stå­et Ma­cron som det nye sponsor­navn på det snart 20 år gam­le sta­dion. Det blev byg­get til Pre­mi­er Le­ague, og i 12 sa­e­so­ner blev der og­så spil­let fod­bold i den bed­ste ra­ek­ke her­u­de i by­en med 140.000 ind­byg­ge­re knap 20 ki­lo­me­ter nord­vest for Man­che­ster.

Her var sto­re stjer­ner som Jay Jay Oko­cha, Youri Djor­ka­eff, Ivan Cam­po, Fer­nan­do Hi­er­ro og Ni­co­las Anelka, og her var og­så en lang ra­ek­ke dan­ske­re som Per Frand­sen, Mi­cha­el Jo­han­sen, Bo Han­sen, Claus Jen­sen, Hen­rik ”Tøm­rer” Pedersen og Stig Tøf­ting, men i 2012 gik det galt. Bolt­on ryk­ke­de ud, øko­no­mi­en om­kring klub­ben kol­lap­se­de, og i dag la­eg­ger det im­po­ne­ren­de sta­dion gra­esta­ep­pe til Le­ague One-fod­bold.

Helt stil­le er der nu ik­ke op­pe ved sta­dion på så­dan en tors­dag ef­ter­mid­dag. For en ae­l­dre her­re med Bolt­on-slips og -ka­sket kom­mer gå­en­de med en grup­pe på seks del­ta­ge­re af sta­dion-tou­ren, og han har selv­føl­ge­lig en anek­do­te at forta­el­le ved sta­tu­en af den ab­so­lut stør­ste Bolt­on-spil­ler gen­nem ti­der­ne, an­gri­be­ren Nat Loft­hou­se der al­drig spil­le­de for an­dre klub­ber og der­for score­de 255 mål i 452 kam­pe for Bolt­on Wan­de­rers fra 1946 til 1960, og des­u­den og­så blev no­te­ret for 30 mål i 33 land­skam­pe.

Han var en brølsta­erk forward, og han var man­den, der med to mål sik­re­de Bolt­on klub­bens se­ne­ste tro­fae med FA Cup-sej­ren over Man­che­ster United i 1958.

”Og hvis I kig­ger ned på bun­den af sta­tu­en, så står der nog­le ord,” si­ger den ae­l­dre her­re og pe­ger ned på tek­sten, der ly­der ”I've got the ball now. It's a bit worn, but I've got it.”

”Det sag­de han jo ef­ter FA Cup-fi­na­le­sej­ren over Man­che­ster United i 1958, hvor han score­de begge mål i 2-0 sej­ren, men det var fak­tisk og­så de sid­ste ord, han sag­de på sit døds­le­je. Så han hav­de sin sto­re tri­umf i tan­ker­ne til det sid­ste. Og jeg si­ger det ger­ne igen: Slut­re­sul­ta­tet var Bolt­on Wan­de­rers Two, Man United Nill,” si­ger tour­gu­i­den med en fin blan­ding af bå­de pa­tos og un­der­fun­dig­hed, som hø­rer sig til, når man skal forta­el­le, hvor­dan en kluble­gen­de sag­de farvel til li­vet i 2011 i en al­der af 85 og med tan­ker­ne ret­tet mod den kamp­bold fra Wem­bley, der nok var lidt slidt, men som nu var hans.

Så selv om der ik­ke la­en­ge­re er Pre­mi­er Le­ague-fod­bold på pro­gram­met, er der sta­dig sto­re fø­lel­ser og mas­ser af hi­sto­rie at fin­de her­u­de i Bolt­on-for­sta­den ved det sto­re shop­ping-cen­ter. In­de i klub-shop­pen le­ver for­ti­den og­så, for her kan man kø­be mas­ser af so­u­ve­nirs med Nat Loft­hou­se samt sig­ne­re­de bil­le­der af den gam­le top­sco­rer Jo­hn Mc­gin­lay fra den før­ste op­ryk­ning i mid­ten af halv­fem­ser­ne og den fin­ske må­l­mand

Jus­si Jää­skeläi­nen, hvis søn Will nu står på mål for re­ser­vern. Her er en sig­ne­ret Ivan Cam­po-trøje til 175 pund og en sig­ne­ret Per Frand­sen-vim­pel til 25, og så er der og­så et in­dram­met bil­le­de af Sam Allardyce med signatur og ”Best Wis­hes” til 100 pund.

Han var man­den, der for al­vor løf­te­de Bolt­on op i Pre­mi­er Le­ague, og han ha­en­ger ik­ke kun på va­eg­gen. Han to­ner og­så frem på tv-ska­er­me­ne rundt om­kring i shop­pen med be­ma­er­k­nin­ger om den ak­tu­el­le si­tu­a­tion i Crystal Palace, for ”Big Sam” blev på top­pen, mens Bolt­on faldt.

Sta­dion ser nu rig­tig fint ud, selv om man har le­vet nog­le år uden tv-ind­ta­eg­ter­ne fra den bed­ste ra­ek­ke, og selv om øko­no­mi­en er så dår­lig, at man ik­ke har måt­tet kø­be spil­le­re i me­re end et år. Far­ver­ne er fri­ske, og her er pa­ent og ryd­de­ligt, hvil­ket klub­bens pro­mo­tion ma­na­ger An­drew De­an med ret­te og­så er stolt af. Han åb­ner end­da en dør ind til sta­dion for at vi­se et af de ny­e­ste pro­jek­ter, en mur af graf­fi­ti med bil­le­der af nog­le af de stør­ste stjer­ner fra det go­de liv i Pre­mi­er Le­ague, in­klu­siv dan­ske Per Frand­sen og til­ha­en­ger­san­gen om ”One F in Frand­sen,” der kan for­stås li­ge ud ad lan­de­vej­en, men me­re med un­der­to­nen om One Ef­fin' Frand­sen. For den dan­ske midt­ba­ne­mand var Ef­fin' (fuck­ing) sta­erk, og mod­stan­der­ne kun­ne ba­re kom­me an.

”Det var lidt sjovt, da Per skul­le prø­ve at for­kla­re sin dat­ter hvad det be­tød, sidst de var her­ov­re,” forta­el­ler An­drew De­an med et grin.

AB­SO­LUT VERDENSKLASSE I BOLT­ON

Han har va­e­ret i Bolt­on si­den 1993, og som en del af klub­bens sja­el har han selv­føl­ge­lig og­så be­va­ret et na­ert for­hold til nog­le af de dan­ske­re, der var for­bi, specielt Per Frand­sen og Stig Tøf­ting, som han sta­dig ta­ler med tit.

”Vi er jo en klub fra en min­dre by, en klub fra provin­sen, og man skal ik­ke me­re end 20-30 ki­lo­me­ter va­ek for at fin­de de to Man­che­ster-klub­ber og de to Liverpool-klub­ber, så kon­kur­ren­cen er hård. Vi byg­ge­de så det her sta­dion i ste­det for Burn­den Park, og det er et Pre­mi­er Le­ague-sta­dion, men det har og­så brug for Pre­mi­er Le­ague-ind­ta­eg­ter for at bli­ve pas­set.”

”No­get af det, jeg og mit hold ar­bej­der mest med, er vo­res sport­slot­te­ri. Det er det stør­ste sport­slot­te­ri i Eng­land, og i Stor­bri­tan­ni­en er det kun Cel­tic, der har en stør­re om­sa­et­ning. Hvis man be­ta­ler et pund om ugen, har man en chan­ce for at vin­de 500 pund hver af­ten, og hvis man be­ta­ler to pund, er man med i lod­tra­ek­nin­gen om 2000 pund en gang om ugen. Det gi­ver os 1,1 mil­li­o­ner pund [knap 10 mil­li­o­ner kro­ner] om året, og de pen­ge bru­ger vi så til pro­jek­ter i klub­ben.”

”Vi brug­te for ek­sem­pel tre mil­li­o­ner pund til at va­e­re med til at byg­ge det fan­ta­sti­ske tra­e­nings­an­la­eg vi fik, mens Sam var ma­na­ger, og i dag går det me­get til de ting, som ik­ke har hø­je­ste pri­o­ri­tet for klub­ben, men som hja­el­per den og til­ha­en­ger­ne.”

”Klub­bens øko­no­mi hand­ler me­get om spil­le­re, og så sør­ger vi for, at der er råd til at in­stal­le­re et nyt bil­let­sy­stem. Vi ma­ler gul­vet, så da­mer­ne ik­ke får ce­ment­s­tøv på buk­ser­ne, vi har la­vet mu­ren med bil­le­der­ne af Per og de an­dre, vi har sat håndtør­re­re op på toilet­ter­ne, så der ik­ke lig­ger pa­pir­hånd­kla­e­der over alt, og vi har købt nog­le regnslag til vo­res til­sku­e­re i kø­re­stol, for man­ge af dem vil helst sid­de ude i det fri og se kam­pen, og så har vi sør­get for, at de og­så kan gø­re det i regn­vejr, hvis de vil.”

”Så vo­res lot­te­ri hja­el­per med at hol­de sta­dion, og vi ma­ler igen her til som­mer. Vi kan ik­ke la­de det her fan­ta­sti­ske sted syg­ne hen. Til sep­tem­ber har vi va­e­ret her i 20 år, og det lig­ner sta­dig et fan­ta­stisk sta­dion, for­di vi gør no­get ved det og bli­ver ved at for­bed­re det så me­get, som vi kan,” forta­el­ler An­drew De­an, ef­ter vi er truk­ket in­den­for på kon­to­ret, hvor der ha­en­ger mas­ser af bil­le­der fra stor­heds­ti­den i Pre­mi­er Le­ague og i Eu­ro­pa Cup­pen.

”Det har va­e­ret en fan­ta­stisk rej­se. Jeg kom til klub­ben, da vi hav­de hjem­me­ba­ne på Burn­den Park, og vi var li­ge ryk­ket op i den na­est­bed­ste ra­ek­ke med Bru­ce Rioch som ma­na­ger og Co­lin Todd som as­si­stent. Der be­gynd­te rej­sen, der tog os ind i Pre­mi­er Le­ague, med køb af spil­le­re som Mixu Paa­telai­nen, Mi­cha­el Jo­han­sen, Per Frand­sen og Fa­bi­an De Frei­tas. Påvirk­nin­gen fra de uden­land­ske spil­le­re gjor­de, at vi kun­ne ryk­ke op i Pre­mi­er Le­ague.”

”Vi holdt så kun en sa­e­son og ryk­ke­de ned igen, men vi nå­e­de Liga Cup-fi­na­len mod Liverpool, som vi tab­te, og vi be­gynd­te at byg­ge det her sta­dion. Så vandt vi play­off-fi­na­len mod Re­a­ding og ryk­ke­de op igen. Der er så man­ge min­der.”

”Vi flyt­te­de ind på Re­e­bok Sta­di­um, vi kom i Eu­ro­pa Cup­pen for før­ste gang og spil­le­de 2-2 mod Bay­ern Mün­chen på Al­li­anz Are­na og slog At­le­ti­co Madrid ud over to kam­pe. Vi spil­le­de mod Spor­ting i Lis­sa­bon. Al­le rej­ser­ne rundt i Eu­ro­pa. Og vi nå­e­de Liga Cup-fi­na­len igen mod Mid­dles­brough.”

”AL­LE TA­ENK­TE BA­RE ”DJOR­KA­EFF – HVAD LA­VER HAN HER?” An­drew De­an

”Sam Allardyce kom til på det helt rig­ti­ge tids­punkt (han var ma­na­ger i Bolt­on fra ok­to­ber 1999 til april 2007). Han flyt­te­de jo til Bolt­on, da han var 15 år, han spil­le­de selv en sa­e­son for klub­ben, og han blev gift med en pi­ge fra by­en, så han kend­te klub­ben, og han sam­le­de al­le til en en­hed.”

”Sam hav­de en stra­te­gi, og han var så­dan en for­ny­er, for ek­sem­pel hvad an­går sport­svi­den­skab. Der var vi de bed­ste i lan­det på det tids­punkt, for han var ef­ter en­hver lil­le de­tal­je, der kun­ne gi­ve det ek­stra.”

”Han var og­så den før­ste til at kø­be lidt ae­l­dre spil­le­re ude i Eu­ro­pa som Youri Djor­ka­eff. En ver­dens­klas­se­spil­ler fra In­ter, der plud­se­lig kom til Bolt­on og aen­dre­de vo­res ska­eb­ne. Al­le ta­enk­te ba­re ”Djor­ka­eff – hvad la­ver han her?” Ja­ck­ie el­ske­de Djor­ka­eff. Han kom al­tid ind for at si­ge hej til hen­de. Han var ren klas­se,” si­ger An­drew De­an med en be­ma­er­k­ning til den mi­dal­dren­de da­me, der kom­mer for­bi med en kop te, mens hun nik­ker og smi­ler.

”Vi fik spil­le­re af ab­so­lut verdensklasse her­til. Jay Jay Oko­cha var fa­eno­me­nal, Fer­nan­do Hi­er­ro fra Re­al Madrid. Det løf­te­de os, og med Sams fo­kus på de­talj­en, med hans mand­skabs­be­hand­ling og med sam­men­hol­det i klub­ben blev der skabt et hold, der kun­ne slå Man­che­ster United, Arsenal, Liverpool og Chelsea.”

”Han har al­tid tro­et på, at hans vej er den rig­ti­ge vej, og hvem kan ar­gu­men­te­re mod det, når man ser på re­sul­ta­ter­ne?” si­ger An­drew De­an om den tid­li­ge­re Bolt­on-ma­na­ger, der før­te klub­ben mod nye høj­der i Pre­mi­er Le­ague med tre sa­e­so­ner i tra­ek i top ot­te.

Før 2006/07-sa­e­so­nen sat­te Allardyce trans­fer­re­kord med kø­bet af Ni­co­las Anelka for ot­te mil­li­o­ner pund, og da Bolt­on luk­ke­de 2006 med at be­sej­re Port­s­mouth hjem­me med 3-2 røg hol­det op på tred­je­plad­sen. Man­che­ster United og Chelsea var stuk­ket af i top­pen, men Bolt­on lå nu over Liverpool og Arsenal, og Allardyce hav­de sto­re am­bi­tio­ner. Nu var det nu.

”Vi skul­le spil­le mod Liverpool nytårs­dag, og da­gen ef­ter åb­ne­de trans­fer­vin­du­et. Sam vil­le ha­ve fi­re-fem sto­re ind­køb i lø­bet af ja­nu­ar, så be­sty­rel­sen måt­te ta­ge en be­slut­ning. Skul­le de sat­se alt el­ler hol­de fast på det, vi hav­de, for vi hav­de jo alt. Spil­ler­ne fløj hjem fra kam­pe i Lon­don med pri­vat­fly. Og selv om man brug­te man­ge pen­ge, var der jo in­gen ga­ran­ti­er. Så man holdt på det, man hav­de, og Liverpool vandt i øvrigt 3-0 på An­fi­eld,” hu­sker An­drew De­an.

Fi­re må­ne­der se­ne­re sag­de Sam Allardyce farvel til Bolt­on med klub­ben på en fem­te­plads, hvil­ket hav­de va­e­ret den hidtil bed­ste slut­pla­ce­ring i Pre­mi­er Le­ague, men af­lø­se­ren Sam­my Lee skaf­fe­de kun et po­int i de sid­ste to kam­pe, og så blev Bolt­on num­mer syv, mens Allardyce si­den har snak­ket om det vin­due, hvor han ik­ke fik den støt­te, der var brug for.

”Da Sam for­lod klub­ben be­gynd­te det at... Gary Meg­son holdt os op­pe, men vi mi­ste­de vo­res for­del. Det var en trist dag, da Sam for­lod klub­ben. Han var en fan­ta­stisk ma­na­ger, og han ta­ler sta­dig pa­ent om Bolt­on. I in­ter­views snak­ker han sta­dig om Djor­ka­eff, Oko­cha, Cam­po, og det han byg­ge­de i Bolt­on,” si­ger An­drew De­an.

TIL­HA­EN­GER­NE HOL­DER VED TRODS NEDTUR

Men det var ik­ke et gra­tis byg­ge­ri. Selv om sta­dion var nyt og flot, var der kun plads til 28.500, så der var egent­lig ik­ke øko­no­mi til de sto­re in­ve­ste­rin­ger i spil­le­re, men hel­digt for Bolt­on var klub­ben ejet af den lo­ka­le rig­mand Ed­die Davies, der da­ek­ke­de un­der­skud­det år ef­ter år – ind­til han ik­ke gjor­de det me­re i star­ten af 2016. På det tids­punkt hav­de Bolt­on op­ar­bej­det en astro­no­misk ga­eld til klu­be­je­ren på 185 mil­li­o­ner pund (1,6 mil­li­ar­der kro­ner), og selv om det al­drig var me­nin­gen, at den skul­le ind­fris, hvil­ket den hel­ler ik­ke er ble­vet, så for­tal­te det hi­sto­ri­en om en fod­bold­for­ret­ning, der ik­ke hang sam­men, hver­ken i Pre­mi­er Le­ague, hvor man la­ve­de un­der­skud på et par hund­re­de mil­li­o­ner kro­ner om året, og

slet ik­ke i The Cham­pions­hip, hvor un­der­skud­det i den før­ste sa­e­son var på 450 mil­li­o­ner kro­ner.

”Når man ryk­ker ud af Pre­mi­er Le­ague, er det me­get sva­ert, og hvis ik­ke kon­trak­ter­ne er de­sig­net til det, er spil­ler­ne sta­dig på Pre­mi­er Le­ague-løn­nin­ger. Så man har to mu­lig­he­der: En­ten sat­ser man på at ryk­ke til­ba­ge med det sam­me, el­ler og­så la­der man tin­ge­ne ud­vik­le sig og ser, hvad der sker.”

”Vi ryk­ke­de ned på det yder­ste man­dat som num­mer 18, og vi hav­de et godt hold, så le­del­sen be­slut­te­de sig for at gø­re alt, hvad de kun­ne for at ryk­ke hur­tigt op igen. Men vi mis­se­de play­off-kam­pe­ne på må­l­for­skel, og det var et vir­ke­lig hårdt slag for os. Vi kla­re­de den ik­ke, og der­fra har det va­e­ret en kamp med fle­re for­skel­li­ge ma­na­ge­re.”

”Men vi er ik­ke de ene­ste, der er ble­vet ramt på den må­de, og er endt med at ryk­ke ned i Le­ague One. Sh­ef­fi­eld United har va­e­ret ne­de i seks sa­e­so­ner, Le­eds, Wol­ver­hamp­ton, Wi­gan, Southampton. Der er man­ge klub­ber, der har haft det sva­ert, men man må ba­re ka­em­pe vi­de­re,” si­ger Bolt­ons pro­mo­tion ma­na­ger om en tid, hvor klub­bens man­ge­åri­ge for­mand Phil Gart­si­de blev al­vor­ligt syg af kra­eft og dø­de, og hvor klu­be­jer Ed­die Davies si­den trak sin man­ge­åri­ge støt­te.

Det var hår­de tider, og det end­te alt­så med en sid­ste­plads i The Cham­pions­hip i 2016 og nedryk­ning til Le­ague One, den tred­je­bed­ste ra­ek­ke hvor Bolt­on ik­ke hav­de va­e­ret si­den 92/93-sa­e­so­nen, men hvor man nu har få­et en ny ejer i spil­lera­gen­ten Ken An­der­son, der i star­ten ar­bej­de­de sam­men med den tid­li­ge­re Bolt­on-an­gri­ber De­an Holdsworth.

”Nu har vi bremset ned­t­u­ren, tror jeg. Vi ryk­ke­de ned, vi har haft et par dår­li­ge sa­e­so­ner, og det har va­e­ret hårdt for vo­res til­ha­en­ge­re, for for­ret­nin­gen, men man må ud og ar­bej­de hårdt for det, in­te­gre­re sig med til­ha­en­ger­ne, kom­mu­ni­ke­re med dem, og hvis de ved, at man ar­bej­der hårdt og gør det or­dent­ligt, så vil de og­så støt­te dig. For der er in­gen fod­bold

”NÅR MAN AR­BEJ­DER HER, ER SELV DE HÅR­DE TIDER GO­DE, FOR DER ER SÅ ME­GET AT LA­VE, OG DER ER AL­TID EN FOR­VENT­NING OM, AT TIN­GE­NE KAN VEN­DE. OG FOD­BOLD ER FOD­BOLD, DET ER DET I HVERT FALD FOR MIG.” An­drew De­an

uden fans. Man har brug for si­ne til­ha­en­ge­re, og hvis al­le ar­bej­der mod de sam­me mål, så kom­mer suc­ce­sen og­så.”

”Og til­ha­en­ger­ne står bag hol­det. Bil­let­ten ko­ste­de godt nok kun fem pund, men der kom sta­dig 23.000 mod Che­ster­fi­eld for ny­lig, og da vi spil­le­de lo­ka­l­op­gør mod Bury en tirs­dag af­ten, kom der over 18.000. Vi har solgt det sam­me an­tal sa­e­son­bil­let­ter, som vi hav­de sid­ste sa­e­son i Cham­pions­hip, om­kring 10.500, så de de­ser­te­re­de os ik­ke i lø­bet af som­me­ren. Det er loy­a­le til­ha­en­ge­re, og de støt­ter hol­det gen­nem tykt og tyndt.”

”Hol­det har og­så gjort det godt i den­ne sa­e­son. Der er et godt kam­me­rat­skab, og vi har en rig­tig dyg­tig ma­na­ger i Phil Par­kin­son. Phil er og­så her­fra, han spil­le­de godt nok al­drig for Bolt­on, men han er født i Chor­ley, der er den na­e­ste by på tog­linj­en, og han be­gynd­te sin kar­ri­e­re i Bury, mens han har va­e­ret ma­na­ger i en ra­ek­ke klub­ber. Han har le­ve­ret et frem­ra­gen­de styk­ke ar­bej­de, og vi lig­ger til at ryk­ke di­rek­te op. Og vi har vir­ke­lig brug for at kom­me til­ba­ge til The Cham­pions­hip,” si­ger An­drew De­an, der ik­ke på no­get tids­punkt har mi­stet mo­det, selv om ned­t­u­ren har va­e­ret hård.

”Når man ar­bej­der her, er selv de hår­de tider go­de, for der er så me­get at la­ve, og der er al­tid en for­vent­ning om, at tin­ge­ne kan ven­de. Og fod­bold er fod­bold, det er det i hvert fald for mig. Le­ague One er an­der­le­des end Pre­mi­er Le­ague, men det er me­re ne­de på jor­den. Vi har haft en god sa­e­son, og det har va­e­ret godt at kom­me ud på nog­le an­dre sta­dions og hol­de begge ben på jor­den.”

”Når man er i Pre­mi­er Le­ague, er man lidt in­de i en bob­le. Det er ik­ke rart at ryk­ke ned, men når man ser alt det ar­bej­de, der bli­ver la­vet i Port Va­le, i Bury, i Scunt­hor­pe – hvor­dan de men­ne­sker og­så stra­e­ber ef­ter suc­ces og at hol­de ho­ve­d­et oven van­de – så for­står man, hvor vig­tig fod­bol­den er for sam­fun­det ge­ne­relt og for de­res til­ha­en­ge­re. Må­ske kom­mer der kun 4-5-6000 til­sku­e­re, men det er de­res by, det er de­res klub.”

”Jeg har va­e­ret til de fle­ste af ude­kam­pe­ne i den­ne sa­e­son, og de til­ha­en­ge­re, man mø­der, er li­ge så pas­sio­ne­re­de, om de er i Pre­mi­er Le­ague el­ler ej. Vi er hel­di­ge, for vi har va­e­ret der, vi har va­e­ret i Eu­ro­pa og ja, det er det, man stra­e­ber ef­ter. Jeg vil­le el­ske at kom­me til­ba­ge til Pre­mi­er Le­ague.”

”Hvis man kig­ger på Bolt­ons hi­sto­rie, så er vi en klub, der ka­em­per, og vi er klar til at ar­bej­de hårdt for at kom­me derop igen. Før­ste skridt er at ven­de til­ba­ge til The Cham­pions­hip, kon­so­li­de­re os der og så be­gyn­de at ar­bej­de på at ryk­ke til­ba­ge i Pre­mi­er Le­ague.”

”Men det bli­ver sva­ert, det er der in­gen tvivl om, for der er to ni­veau­er i den na­est­bed­ste ra­ek­ke nu. Der er de hold, der ryk­ker ned fra Pre­mi­er Le­ague med enor­me faldska­erms­ud­be­ta­lin­ger (Aston Vil­la fik sid­ste år 41

mil­li­o­ner pund som nedryk­ker). Vi skal kon­kur­re­re mod dem uden de sam­me pen­ge, så vi skal gø­re det med fod­bol­den. Vi skal byg­ge et hold, der kan vin­de fod­bold­kam­pe, og som har det sam­me kam­me­rat­skab, som vi og­så hav­de, da dan­sker­ne var her,” si­ger An­drew De­an og pe­ger på, at Burnley fak­tisk har gjort det uden hja­elp fra en rig ejer.

Sam­ti­dig har Bolt­on og­så et par vig­ti­ge brik­ker på plads al­le­re­de. Der er sta­dion, der er tra­e­nings­an­la­eg­get, og der er et aka­de­mi, der op­byg­ger ta­len­ter som for ek­sem­pel Rob Houl­ding, der blev solgt til Arsenal, og Josh Vela som spil­ler fast på Bolt­ons midt­ba­ne. Så selv om der er langt op li­ge nu, tror han på det.

”Ja, det gør jeg, for hvis du hav­de sagt til mig, den­gang jeg be­gynd­te i Bolt­on Wan­de­rers på Burn­den Park, at vi vil­le kom­me til at spil­le li­ge op med Bay­ern Mün­chen på Al­li­anz, så vil­le jeg ha­ve sagt, at gri­se vil­le få vin­ger, før det ske­te. Så alt er mu­ligt. Jeg har set Bolt­on Wan­de­rers si­den 1961, så jeg har set det he­le,” si­ger den 64-åri­ge An­drew De­an, der alt­så gik glip af den be­røm­te po­kal­fi­na­le i 1958 mel­lem Bolt­on og Man­che­ster United, som Nat Loft­hou­se af­gjor­de.

”Det gjor­de jeg, ja, men jeg kan sag­tens hu­ske den dag, for min far tog til kam­pen, og jeg kan sta­dig se ham spad­se­re ned af vej­en til Lo­sto­ck Sta­tion, hvor han tog to­get di­rek­te til Wem­bley og end­da spi­ste på to­get. Jeg var seks år gam­mel den­gang, og vi bo­e­de på en gård, så min bedste­far kun­ne ik­ke ta­ge med, for der var ar­bej­de, der skul­le pas­ses.”

”Vi bo­e­de et godt styk­ke ude på lan­det, og hver lør­dag kom der en brød­bil for­bi. Så gik vi ud på vej­en til brød­man­den, der åb­ne­de bag­klap­pen og så kun­ne man ba­re duf­te brø­d­et. Men den lør­dag køb­te min mor og­så en rund ka­ge med blå og hvid gla­sur, der skrev ”Bolt­on for the Cup.” Den køb­te hun, så den var klar til, når min far kom hjem, for min mor var sik­ker på, at Bolt­on vil­le vin­de den po­kal­fi­na­le. Og­så selv om det var mod Man­che­ster United,” si­ger An­drew De­an, der i man­ge år ar­bej­de­de sam­men med Nat Loft­hou­se i Bolt­on-ad­mi­ni­stra­tio­nen.

”Ja, jeg kend­te ham rig­tig godt. Jeg var med til at ar­ran­ge­re hans be­gra­vel­se, og jeg be­søg­te ham og­så me­get til sidst, da han ik­ke hav­de det så godt. Nat var en fan­ta­stisk gent­le­man, men da vi vandt den FA Cup, var der in­gen i lan­det, der øn­ske­de, at vi skul­le vin­de den. Ka­ta­stro­fen i Mün­chen var sket få må­ne­der tid­li­ge­re, så al­le holdt med Man­che­ster United.”

”Men Bolt­on var en rig­tig godt hold den­gang, og vi la­ve­de et me­get pro­fes­sio­nelt styk­ke ar­bej­de. Nat brug­te jo skul­de­ren til at flyt­te Uni­teds Har­ry Gregg ved det før­ste mål, og han sag­de al­tid ”jeg er glad for, at vi vandt 2-0,” så det mål ik­ke blev det af­gø­ren­de.”

”Men vi vandt den kamp mod al­le od­ds, og nu ka­em­per vi igen. Og vi skal nok kla­re den,” si­ger Bolt­ons pro­mo­tion ma­na­ger An­drew De­an fra klub­kon­to­rer­ne ved det sto­re sta­dion, der sta­dig står flot og ven­ter på et gen­syn med Pre­mi­er Le­ague.

Og Bolt­on kla­re­de den. Kort ef­ter Pre­mi­er Le­ague-ma­ga­si­nets be­søg på Ma­cron Sta­di­um ryk­ke­de klub­ben di­rek­te op i The Cham­pions­hip, men det har nu ik­ke va­e­ret en som­mer i den stil­fa­er­di­ge op­byg­nings tegn. For Ken An­der­son og De­an Holdsworth har dis­ku­te­ret vi­de­re om først­na­evn­tes køb af sidst­na­evn­tes eje­ran­del med det re­sul­tat, at de spil­le­re, der hav­de for­ladt Bolt­on, ik­ke fik den op­ryk­nings­bonus, de hav­de ret til, med det sam­me. Og så ven­ter man og­så fort­sat på at få op­ha­e­vet trans­fer-em­b­ar­go­en.

Sam Allardyce vi­ser Re­e­bok Sta­di­um frem for re­kor­dind­køb­te Ni­co­las Anelka i som­me­ren 2006, da Bolt­on var blandt de ot­te bed­ste hold i Eng­land. Men klub­ben brug­te og­så fle­re pen­ge, end den tjen­te, så da eje­ren Ed­die Davies luk­ke­de ga­el­den ved 1,6 mil­li­ar­der kro­ner gik det helt galt. Men ned­t­u­ren var dog be­gyndt nog­le år for­in­den. Fo­to: Da­ve Thomp­son/ritzau Fo­to

Per Frand­sen blev en stor pro­fil i Bolt­on, som han spil­le­de for i 265 kam­pe gen­nem syv sa­e­so­ner, så han er en af de uden­land­ske stjer­ner, der nu har få­et sit bil­le­de ma­let på en va­eg un­der til­sku­er­plad­ser­ne. Fo­to: Claus Bonnerup/ritzau Fo­to

Pro­mo­tion Ma­na­ger An­drew De­an på sin hjem­me­ba­ne. Han har ar­bej­det for Bolt­on i 24 år og snak­ker ger­ne bå­de la­en­ge og ro­sen­de om al­le de dan­ske spil­le­re, han har kendt i klub­ben.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.