MED POLITIPISTOLER MOD MA­SKIN­GE­VÆ­RER

Skammens Dag - - Indhold -

Kø­ben­havns Po­li­ti tro­e­de, at en sol­dat var gå­et amok el­ler at kom­mu­ni­ster­ne var i gang med et statskup

Kø­ben­havns po­li­ti fik den før­ste alarm klok­ken ca. 04.50. En op­skræmt bor­ger rin­ge­de til sta­tion 4 på Ama­ger og for­tal­te, at han bo­e­de i Told­bod­ga­de og hør­te sky­de­ri i om­rå­det ved Ka­stel­let.

Vagt­ha­ven­de sva­re­de, at det kend­te man in­gen­ting til, og i øv­rigt bur­de man­den rin­ge til Sta­tion 3 i Store Kon­gens­ga­de.

’Bag­ef­ter tal­te man om, hvor mærk­vær­di­ge men­ne­sker kan væ­re. I ste­det for at pas­se sin nat­te­søvn lig­ger nu så­dan en og bil­der sig ind, at han hø­rer skyd­ning og gør os an­dre ulej­lig­hed med så­dan no­get plad­der, der til­med slet ik­ke ved­rø­rer 4. kreds’, skrev po­li­ti­be­tjent 559, Ro­bert Stourup, i en be­ret­ning i 1941.

Men det var al­vor, og po­li­ti­et blev den mor­gen ud­sat for si­tu­a­tio­ner, det hver­ken hav­de træ­ning el­ler ud­rust­ning til. En læ­der­vest og en po­li­ti­pi­stol med ot­te skud er in­gen match for trop­per med ma­skin­ge­væ­rer.

SENDT HJEM EF­TER MOR­GEN­MAD De før­ste po­li­ti­be­tjen­te, der mød­te ty­sker­ne, var po­li­ti­be­tjen­te­ne 1286 Thom­sen og Ro­bert Hansen, som lidt i fem om mor­ge­nen var på vej mod Lan­ge­li­nie i de­res pa­trul­je­vogn.

De så nog­le ’mistæn­ke­li­ge per­so­ner’ ved vi­a­duk­ten, der fø­rer ud til sel­ve mo­len og sat­te far­ten op.

’I sam­me øje­blik, vi var nå­et frem til vi­a­duk­ten, sprang plud­se­lig 10-15 mand i uni­form frem for­an og bag­ved vog­nen, og idet de løf­te­de de­res ge­væ­rer og sig­te­de på os, blev der kom­man­de­ret ’holdt’. Straks tro­e­de vi, at det var sol­da­ter fra den dan­ske hær, men da vi fik set nær­me­re på uni­for­mer­ne, kun­ne vi se, at det var det ik­ke, og vi kon­sta­te­re­de der­ef­ter, at det var sol­da­ter fra den ty­ske vær­ne­magt’, skrev Ro­bert Hansen i 1941.

De to be­tjen­te nå­e­de ik­ke at slå alarm over ra­dio­en og blev til­ba­ge­holdt og ført om bord på dam­pe­ren Han­sestadt Dan­zig, som hav­de ført 800 ty­ske sol­da­ter til København.

De fik lov til at gå re­la­tivt frit om­kring, og klok­ken 07.30 fik de ser­ve­ret frokost, ’Fi­re stk. smør­re­brød, to spejlæg og kaf­fe’, rap­por­te­re­de Ro­bert Hansen.

GE­NE­RA­LENS CHAUF­FØR BE­SKUDT Den før­ste an­mel­del­se ind­gik til Sta­tion 3 i Store Kon­gens­ga­de lidt over klok­ken 05.00. Den kom ge­ne­ral W.W. Pri­o­rs chauf­før med.

Han hav­de væ­ret på vej mod ge­ne­ra­lens bo­lig på Ka­stel­let i van­vit­tig fart, da han blev stand­s­et på Es­pla­na­den af mænd i uni­form. På ge­brok­kent dansk blev han bedt om at ven­de om, men næ­sten sam­ti­dig blev der åb­net ild mod vog­nen fra et bu­skads.

Den cho­ke­re­de chauf­før løb de ca. 300 me­ter ned til Sta­tion 3 i Store Kon­gens­ga­de. Han kom ind ’med al­le tegn på den stør­ste skræk ma­let i an­sig­tet og med blo­det fly­den­de fra et sår på den ene kind. Han for­kla­re­de stam­men­de til de til­ste­de­væ­ren­de kol­le­ger, mens han ivrigt fæg­te­de med bå­de ar­me og ben, at han for få mi­nut­ter si­den … plud­se­lig var ble­vet kraf­tigt be­skudt fra Sme­de­li­ni­en (vol­de­ne ved Ka­stel­let, red.) og Ka­stelspor­ten, af hvem vid­ste han ik­ke, men vog­nen var i hvert fald gennemhullet’, skrev po­li­ti­be­tjent T. Hansen i en be­ret­ning.

TY­SKER­NE RÅB­TE ’HANDS UP’ Vagt­ha­ven­de tro­e­de ik­ke en klap på, at der var ty­ske sol­da­ter i lan­det, men send­te al­li­ge­vel en pa­trul­je. Den før­ste be­stod af po­li­ti­be­tjen­te­ne 381 Hansen og 1112 Ras­mus­sen.

Da de kom ud til Grøn­nin­gen, blev de mødt med skud­sal­ver. De tro­e­de, at en dansk sol­dat var gå­et amok og gik i dæk­ning bag træ­er for at be­sva­re il­den, der blev kraf­ti­ge­re og kraf­ti­ge­re. De hav­de ik­ke en pa­tron tilbage, da der kom for­stærk­ning fra sta­tion 3.

En halv snes be­tjen­te for­søg­te en om­gå­en­de be­væ­gel­se for at ind­kred­se den ’sky­de­ga­le sol­dat’, og da de så, at vej­en til Lan­ge­li­nie var spær­ret af sol­da­ter i grøn­ne uni­for­mer, sag­de over­be­tjent Toft: ’Det er sik­kert gar­den, der er ble­vet sendt her­ned’.

Men det var ty­ske trop­per, og da 50 ty­ske­re storme­de frem mod be­tjen­te­ne, der kun stod med pi­sto­ler­ne i hån­den, over­gav de sig, da be­fa­lings­man­den råb­te: ’Hands up’.

De dan­ske be­tjen­te stir­re­de ind i lø­bet af et ma­skin­ge­vær, som ty­sker­ne hav­de stil­let op, mens de blev af­væb­ne­de.

Op­rin­de­lig tro­e­de de, at den dan­ske liv­gar­de var på øvel­se, men chok­ket gik op for dem, da be­tjen­te­ne så en tysk ma­skin­ge­vær­stil­ling ved Ka­stelspor­ten.

PLUD­SE­LIG GLIM­TE­DE HA­GE­KOR­SET En an­den po­li­ti­pa­trul­je løb ind i stærk ild for en­den af Store Kon­gens­ga­de. De søg­te om­gå­en­de dæk­ning, og Ro­bert Hansen skrev i 1941: ’Tu­sind tan­ker gik gen­nem ens hjer­ne. Er det Ka­stel­lets mand­skab, der gør myt­te­ri? Er det et af vo­re eg­ne yder­lig­gå­en­de par­ti­er, der for­sø­ger et kup? Hvad skul­le man tro? At no­get al­vor­ligt var på fær­de, var vi dog ik­ke et øje­blik i tvivl om. Her gjaldt det om at kom­me i dæk­ning, så­fremt man i før­ste om­gang vil­le slip­pe fra det med li­vet i be­hold’. En til­ste­de­væ­ren­de over­be­tjent be­fa­le­de ’fremrykning i sam­let flok’,

men det mod­sat­te de yn­gre po­li­ti­be­tjen­te sig, for­di de ik­ke hav­de glemt de­res sol­da­ter­lær­dom. Der­for ryk­ke­de de frem i spredt or­den med pi­stol i hånd.

Kort før Ka­stel­let blev po­li­ti­fol­ke­ne mødt af en pa­trul­je. De tro­e­de og­så, at det var gar­den, men så plud­se­lig ha­ge­kor­set på en hjelm glim­te i mor­gen­so­len. Den ty­ske trop af­væb­ne­de hur­tigt de cho­ke­re­de be­tjen­te.

OP­FØR­TE SIG SOM VIL­DE DYR Ty­sker­ne fik ef­ter­hån­den sam­let me­ni­ge sol­da­ter og po­li­ti­folk i Ka­stel­lets gym­na­stiksal, hvor­fra de hur­tigt fik lov til at be­væ­ge sig rundt i for­går­den. Ef­ter­hån­den som ci­vi­le kom med va­rer, blev de og­så holdt tilbage og sendt til ’gym­na­stik’.

Po­li­ti­be­tjent 1112 Ras­mus­sen skrev se­ne­re: ’ Un­der op­hol­det i gym­na­stik­hu­set over­væ­re­de jeg nog­le sce­ner, der i høj grad måt­te skæm­me dan­sker­ne i ty­sker­nes øj­ne. For det før­ste ka­ste­de de (dan­sker­ne, red.) sig over en ba­ger­dreng, der kom med en kas­se­cy­kel med brød og plyn­dre­de den i lø­bet af få mi­nut­ter, idet de op­før­te sig som en flok vil­de dyr, og se­ne­re bet­le­de de på den mest skam­lø­se må­de ci­ga­ret­ter af de ty­ske sol­da­ter, som til­sy­ne­la­den­de ger­ne vil­le over­la­de de stak­kels dan­ske­re en smu­le af de­res overflod’.

Da po­li­ti­be­tjen­te­ne blev løsladt ved 10.30-ti­den blev 1112 Ras­mus­sen igen cho­ke­ret: ’Det hal­ve København hav­de gi­vet mø­de på Es­pla­na­den for at ’se giraf­fer­ne’. Man skul­le tro, at der var no­get om, hvad de ty­ske sol­da­ter sag­de, når de på­stod, at vi hav­de an­mo­det dem om at kom­me’.

KAP­TA­J­NEN OG HANS KÆ­RE VEN An­det­steds er der og­så be­ret­tet om, hvor­dan po­li­ti­et fle­re gan­ge måt­te for­hin­dre sam­men­stim­len af folk, der ’skul­le se giraf­fer­ne’, men og­så po­li­ti­kom­mis­sær R.TH. Ce­der­strand mis­for­stod i no­gen grad si­tu­a­tio­nen.

Han fik besked om, at der var op­løb ved en tysk vogn i Nør­re­bro­ga­de og tog der­ud med en stør­re ud­ryk­ning. En tysk løjt­nant for­tal­te

ham, at hans kap­ta­jn var in­de i en bog­han­del for at kø­be et by­kort, for­di de ik­ke kun­ne fin­de vej.

’Da jeg til­bød kap­ta­j­nen at væ­re hans vej­vi­ser til hans be­stem­mel­ses­sted, blev han me­get glad’.

Kap­ta­j­nen vil­le ger­ne ha­ve et Ge­org Jen­sen-ci­ga­re­te­tui i sølv, men de var for dy­re, og ef­ter fle­re be­søg i bu­tik­ker i Øster­ga­de fo­re­slog den dan­ske po­li­ti­kom­mis­sær, at de be­søg­te ’Kæ­re Ven’ i Bred­ga­de. Her fandt de et ci­ga­re­te­tui, og den fo­re­tag­som­me dan­sker fik slå­et 25 kro­ner af pri­sen.

Po­li­ti­kom­mis­sær R.TH. Ce­der­strand slut­te­de sin rap­port: ’Jeg har sjæl­dent mødt et så elsk­vær­digt og tak­nem­me­ligt men­ne­ske som den­ne kap­ta­jn, og han be­tro­e­de mig, at han vil­le tæn­ke på mig, hver gang han tog ci­ga­re­te­tu­i­et frem’.

Det var 9. april klok­ken lidt over 11.00. Fem ti­mer ef­ter at København hav­de over­gi­vet sig.

Chauf­før­en på ge­ne­ral­løjt­nant W. W. Pri­o­rs bil hav­de god grund at bli­ve for­skræk­ket. Fron­tr­u­den blev gennemhullet af ty­ske kug­ler. FO­TO: Na­tio­nal­mu­se­et.

Ef­ter sky­de­ri­et var ge­ne­ral Pri­o­rs tje­ne­ste­vogn det helt store til­løbs­styk­ke, ind­til den blev fjer­net. FO­TO: Na­tio­nal­mu­se­et

Så­dan var de dan­ske po­li­ti­be­tjen­tes mun­de­ring i 1940. Hvis de skul­le i kamp, kun­ne de ta­ge en læ­der­vest på, men den stop­pe­de in­gen kug­ler. De hav­de pi­sto­ler med ot­te el­ler ni skud. FO­TO: Na­tio­nal­mu­se­et

Kø­ben­havn­ske po­li­ti­be­tjen­te blev bragt til Ka­stel­let ef­ter­hån­den, som de blev fan­get. I gym­na­stiksa­len op­le­ve­de de, hvor­dan dan­ske­re tig­ge­de ci­ga­ret­ter af ty­ske sol­da­ter. POL­FO­TO

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.