KØBENHAVN HAV­DE IN­TET AT SKY­DE MED

Skammens Dag - - Indhold -

Vi­ce­ad­miral Re­ch­nitzer sto­le­de fuldt og fast på si­ne ty­ske kol­le­ger

Da be­sæt­nin­gen på is­bry­de­ren Is­b­jør­nen af­møn­stre­de 8. april om ef­ter­mid­da­gen, var København re­elt for­svars­løs. Den sid­ste ka­non, der kun­ne ha­ve be­skyt­tet ind­sej­lin­gen til hav­nen, var pla­ce­ret om bord på Is­b­jør­nen. Af­møn­strin­gen ske­te, selv om Dan­mark si­den 4. april hav­de få­et un­der­ret­nin­ger om, at et tysk an­greb var mu­ligt.

Che­fen for Søværnskom­man­do­en, vi­ce­ad­miral Hjal­mar Re­ch­nitzer, in­drøm­me­de ef­ter kri­gen, at Is­b­jør­nens ka­non kun­ne ha­ve stand­s­et det ty­ske fragtskib Han­sestadt Dan­zig, der brag­te en be­sæt­tel­ses­styr­ke

på kun 800 mand til København for at be­sæt­te ho­ved­sta­den og ge­ne­ral­kom­man­do­en i Ka­stel­let.

SKRIVEBORDSADMIRALEN En af kri­gens mest dri­sti­ge ope­ra­tio­ner lyk­ke­des, for­di Hjal­mar Re­ch­nitzer i bed­ste fald var en naiv mand. Kraf­ti­ge­re ud­tryk kan an­ven­des, og det er de og­så ble­vet. Hi­sto­ri­ke­ren Vil­helm la Cour be­teg­ne­de Re­ch­nitzer som en ‘inak­tiv umu­li­us og kon­to­rad­miral’.

‘Ad­mira­lens vi­se’ gør grin med skrivebordsadmiralen, hvis om­kvæd er: ‘Stå al­drig til søs, lad de an­dre stå, så en­der du med kors og bånd og stjer­ner på’. Den er ble­vet mønt­et på Re­ch­nitzer, da han i 1924 – trods flå­dens øn­ske – var ble­vet ud­nævnt til kon­tre­ad­miral, skrev hans chef, vi­ce­ad­miral Hen­ri Ko­now:

‘De­res ud­næv­nel­se er en hån mod ma­ri­nen og et mis­brug af ad­miralstit­len, da De al­drig har ført et skib og er ble­vet kom­man­dør uden om for­frem­mel­ses­rå­det.’

Men Re­ch­nitzer hav­de so­ci­al­de­mo­kra­ter­nes til­lid. Og for­svars­mi­ni­ster Als­ing Andersen spurg­te sin ad­miral, om luft­hav­ne­ne i Aal­borg hav­de be­tyd­ning. Det sva­re­de Re­ch­nitzer nej til, men det var han uden for­ud­sæt­nin­ger for at vur­de­re.

OVER­GAV SIG UDEN ET SKUD Mens hæ­ren gik i for­hø­jet be­red­skab, fo­re­tog Re­ch­nitzer sig in­tet. Ef­ter kri­gen und­skyld­te han sig med, at be­gre­bet ’for­hø­jet be­red­skab’ jo ik­ke an­vend­tes i flå­den. Selv den for­sig­ti­ge for­svars­mi­ni­ster, Als­ing Andersen (S) blev for­ar­get:

’Det var ik­ke et øje­blik fal­det mig ind, at Søværnskom­man­do­en ik­ke hav­de fo­re­ta­get en for­hø­jel­se af be­red­ska­bet sam­ti­dig med hæ­ren’, og ’jeg mis­bil­li­ge­de over for vi­ce­ad­mira­len, dels at der ik­ke var gi­vet or­dre om for­hø­jet be­red­skab, og dels at vi­ce­ad­mira­len ik­ke ha­ve talt med mig om spørgs­må­let.’ Der­for løs­ne­de den dan­ske flå­de ik­ke et ene­ste skud. Hel­ler ik­ke fra sø­for­tet Mid­del­grun­den, den­gang Eu­ro­pas stør­ste, kun­sti­ge ø, som ud­sty­ret med kraf­ti­ge ka­no­ner skul­le for­sva­re ind­sej­lin­gen til København.

Da fragt­dam­pe­ren Han­sestadt Dan­zig sej­le­de for­bi, nø­je­des be­sæt­nin­gen med at be­ly­se den med pro­jek­tø­rer. In­gen var i stand til at fin­de ud af, hvor­dan man kun­ne af­fy­re et var­sels­skud.

Hjal­mar Re­ch­nitzer hav­de an­sva­ret for en re­el af­rust­ning af København, mens hæ­ren og re­ge­rin­gen drøf­te­de, hvil­ke for­holds­reg­ler man kun­ne ta­ge over for den ty­ske trus­sel.

Mid­del­grun­den hav­de kun en nødtørf­tig be­sæt­ning, for­di for­tet 9. april om mor­ge­nen skul­le mod­ta­ge 450 re­k­rut­ter. Re­ch­nitzer gjor­de in­gen­ting for at sam­men­kal­de en be­sæt­ning, der kun­ne be­tje­ne de svæ­re ka­no­ner.

Da Han­sestadt Dan­zig sej­le­de tæt for­bi, for­søg­te en søløjt­nant

for­gæ­ves at få en pa­tron ind i lø­bet på en ka­non. Det var nær­mest stop­pet til af fedt.

12 MAND I EN RO­BÅD Ved Hol­men, li­ge over for Lan­ge­li­nie, hvor ty­sker­ne lag­de til, lå ar­til­le­riski­bet Ni­els Ju­el med si­ne 15 cm ka­no­ner pe­gen­de ud over hav­ne­lø­bet. Men Ni­els Ju­el blev kun brugt som sko­leskib. Der var in­gen ud­dan­net be­sæt­ning om bord, en ny kap­ta­jn hav­de over­ta­get le­del­sen 8. april om ef­ter­mid­da­gen.

Da ty­sker­ne un­der le­del­se af ma­jor Paul Gle­in hav­de lagt til ved Lan­ge­li­nie, send­te han 12 (tolv) sol­da­ter be­væb­net med hånd­vå­ben over hav­ne­lø­bet i en ro­båd.

Den trus­sel var for stærk for be­sæt­nin­gen på Ni­els Ju­el. De fik den tvivls­om­me ære at væ­re nog­le af de før­ste dan­ske, der over­gav sig den dag. Og så på et krigs­skib, der var opkaldt ef­ter en af Dan­marks stør­ste søhel­te.

Ef­ter kri­gen blev der na­tur­lig­vis ret­tet kri­tik mod Hjal­mar Re­ch­nitzer, som fik lov til at ta­ge sin af­sked, men han slap for at kom­me for en krigs­ret. Det vil væ­re for­kert at be­teg­ne halv­jø­den Re­ch­nitzer for en be­un­drer af rigskans­ler Adolf Hit­ler, men han næ­re­de en næ­se­grus be­un­dring for og til­tro til sin ’go­de ven’, sto­rad­miral Erich Ra­e­der.

Det er hi­sto­ri­ens iro­ni, at det net­op var Erich Ra­e­der, der først af al­le fo­re­lag­de Hit­ler pla­ner om et an­greb mod Dan­mark og Nor­ge

for at sik­re den ty­ske flå­de støt­te­punk­ter. Det kun­ne den nai­ve Hjal­mar Re­ch­nitzer slet ik­ke fo­re­stil­le sig.

VEN MED STORADMIRALEN Hans dag­bø­ger er ble­vet gjort til­gæn­ge­li­ge i 2003. I april 1939 var Re­ch­nitzer i Ber­lin for at ly­køn­ske Adolf Hit­ler med den­nes 50års fød­sels­dag. Han mød­tes med bå­de Hit­ler og Ra­e­der og skrev be­ta­get om det i sin dagbog.

I sep­tem­ber sam­me år fik han Stor­kor­set af Den Ty­ske Or­dens Fortjenst­me­dal­je. Re­ch­nitzer skrev stolt, at den or­den hav­de kun den tid­li­ge­re na­zi­sti­ske uden­rigs­mi­ni­ster, Kon­stan­tin von Neu­rath, og den da­væ­ren­de na­zi­sti­ske uden­rigs­mi­ni­ster, Joachim von Ri­b­ben­trop, få­et.

Ved over­ræk­kel­sen i det ty­ske ge­sandt­skab holdt ge­sand­ten Ce­cil von Rent­he-fink en smuk ta­le un­der froko­sten. Og Re­ch­nitzer fik over­rakt et ly­kønsk­ning­s­te­le­gram fra sto­rad­miral Erich Ra­e­der, som be­væ­ge­de ham. Det dansk-ty­ske flå­de­ven­skab var ty­de­ligt kom­met til ud­tryk.

I april 1940 var si­tu­a­tio­nen den, at Adolf Hit­ler hav­de gen­nem­ført Østrigs ’Ans­chluss’ med vå­ben­magt, han hav­de besat Me­mel uden var­sel, få­et foræ­ret Su­de­ter­lan­det ved kon­fe­ren­cen i Mün­chen, men om­gå­en­de besat re­sten af Tjek­ki­et, og en­de­lig hav­de ty­ske trop­per uvars­let an­gre­bet Po­len og an­ret­tet mas­sa­krer på ci­vil­be­folk­nin­gen.

Alt sam­men kends­ger­nin­ger, som Hjal­mar Re­ch­nitzer fortræng­te på grund af sit ’ven­skab med sto­rad­miral Ra­e­der’. Da han ef­ter kri­gen skul­le for­sva­re si­ne hand­lin­ger, skrev han snørk­let, men helt even­tyr­ligt:

’For Søvær­net blev der ik­ke gi­vet or­dre til yder­li­ge­re at skær­pe den al­le­re­de be­stå­en­de sik­ring­s­tje­ne­ste el­ler gi­vet or­dre til æn­drin­ger i nor­mal tje­ne­s­te­gang, da man – som al­le­re­de nævnt – ik­ke an­så si­tu­a­tio­nen som væ­ren­de akut for Dan­marks ved­kom­men­de og mindst af alt fo­re­stil­le­de sig en ak­tion ført ind un­der fuld ud­nyt­tel­se af de gæl­den­de dan­ske neut­ra­li­tets­be­stem­mel­ser og lan­dets fuldt ud kor­rek­te neut­ra­le hold­ning på en i krigs­hi­sto­ri­en ene­stå­en­de og sni­gen­de må­de, så me­get me­re som de dan­ske neut­ra­li­tets­be­stem­mel­ser og dis­se prak­ti­se­ring i den for­løb­ne tid ik­ke – så vidt Søværnskom­man­do­en be­kendt – hav­de gi­vet an­led­ning til blot rin­ge­ste kri­tik fra de krigs­før­en­des si­de.’

Is­bry­de­ren Is­b­jør­nen kun­ne ha­ve stand­s­et den ty­ske dam­per Han­sestadt Dan­zig, men be­sæt­nin­gen var af­møn­stret 8. april. POL­FO­TO

Fæst­nin­gen, der ik­ke skød. Mid­del­grun­den var Eu­ro­pas stør­ste kun­sti­ge ø, men da de ty­ske ski­be sej­le­de for­bi, for­søg­te man kun at gø­re en ka­non klar, og det mis­lyk­ke­des. Ef­ter kri­gen strit­te­de for­kla­rin­ger­ne på fi­a­sko­en i al­le ret­nin­ger. FO­TO: Na­tio­nal­mus

Ar­til­le­riski­bet Ni­els Ju­el over­gav sig til en ro­båd. Be­sæt­nin­gen hav­de ik­ke lært at be­tje­ne de store 15 cm ka­no­ner. FO­TO: Hol­ger Dam­gaard/pol­fo­to

Vi­ce­ad­miral Hjal­mar Re­ch­nitzer gav un­der he­le for­lø­bet op til be­sæt­tel­sen dår­li­ge råd til po­li­ti­ker­ne. Han var so­ci­al­de­mo­kra­ter­nes kon­to­rad­miral og hav­de al­drig selv ført et skib. ‘Stå al­drig til søs …’ POL­FO­TO

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.