DE KÆM­PE­DE FRA BAR MARK

Skammens Dag - - Indhold -

Af frygt for at pro­vo­ke­re Tys­kland hav­de re­ge­rin­gen be­slut­tet, at der ik­ke måt­te etab­le­res kamp­vogns­spær­rin­ger el­ler for­svars­stil­lin­ger i Søn­derjyl­land. Der­i­mod er det en myte, at de dan­ske sol­da­ter hav­de få­et for­bud mod at gra­ve sig ned, hvis ty­sker­ne kom. Det fik de ba­re ik­ke tid til. De måt­te for­sva­re sig bar mark, uden dæk­ning og kun med nog­le im­pro­vi­se­re­de vejspær­rin­ger be­stå­en­de af væl­te­de bi­ler el­ler land­brugs­vog­ne til at for­sin­ke fjen­den. Og in­gen af de­lin­ger­ne hav­de et luft­for­svar.

Så­dan blev Søn­derjyl­land ero­bret af en over­le­gen fjen­de

Det var en uli­ge kamp. Ty­sker­ne hav­de en langt bed­re be­væb­ning, bed­re ud­dan­nel­se, var tal­mæs­sigt over­leg­ne, og så hav­de de luft­støt­te. Over for ca. 16.000 ty­ske trop­per stod 1600 dan­ske, hvoraf kun 650 hav­de af­slut­tet re­k­rutud­dan­nel­sen. Hær, fly­ve­vå­ben og ma­ri­ne var 9. april me­re op­ta­get af re­k­rutud­dan­nel­ser end af krigs­be­red­skab. Al­li­ge­vel vi­ser sam­ti­di­ge be­ret­nin­ger, at de dan­ske sol­da­ter gik i kamp med ro og over­be­vis­ning og med en enorm po­r­tion gal­gen­hu­mor. Da de blev ta­get til fan­ge, be­hand­le­de ty­sker­ne dem med respekt, men de måt­te for­ar­get se, at det ty­ske min­dre­tal kun vil­le gi­ve ci­ga­ret­ter til ty­ske sol­da­ter.

Den ty­ske in­va­sion be­gynd­te med et tredob­belt snig­mord. Grænsegendarmerne J. P. Birk, A. A. Hansen og A. S. Al­bert­sen var i gang med en vag­t­af­løs­ning ved den vig­ti­ge jer­n­ba­ne­vi­a­dukt i Pad­borg, da tre ty­ske­re i ci­vil nær­me­de sig. Da grænsegendarmerne spurg­te, hvad de fo­re­tog sig, sva­re­de de, at de skul­le til ba­ne­går­den. Der­ef­ter trak de pi­sto­ler­ne og skød de tre over­gen­dar­mer ned på klos hold. Det var med­lem­mer af kom­man­do­en­he­den, Bran­den­bur­ger-kor­p­set, der hav­de over­skre­det græn­sen før mid­nat. De skul­le sik­re vi­a­duk­ten mod spræng­ning, men det var der over­ho­ve­det in­gen dan­ske pla­ner om.

Ty­sker­ne gik over lan­de­græn­sen syv ste­der den mor­gen. Fra Sæd skul­le 11. mo­to­ri­se­re­de skyt­te­bri­ga­de nå frem til Aal­borg langs ho­ved­vej 11, der lø­ber langs Ve­st­ky­sten. Fra Kruså skul­le 170. di­vi­sion føl­ge ho­ved­vej 10, der for­bin­der de østjy­ske køb­stæ­der, nå sam­me mål. Fra de mel­lem­lig­gen­de græn­se­over­gan­ge skul­le de­le af 170. di­vi­sion nå det vig­ti­ge vej­kryds ved Bre­de­vad.

KAM­PE­NE VED VE­ST­KY­STEN Gar­ni­so­nen i Tøn­der fik det før­ste var­sel, da en græn­se­gen­darm kl. 04.10 med­del­te, at der stod nog­le ty­ske sol­da­ter og rok­ke­de med græn­se­bom­men ved Sæd. En kor­poral­se­lev med en mo­tor­cy­kel var sta­tio­ne­ret ved græn­se­over­gan­gen, og han drø­ne­de til ka­ser­nen, da de før­ste ty­ske pan­ser­vog­ne blev syn­li­ge. Han fik besked om at kø­re tilbage, mens oberst Paul­sen fik alar­me­ret gar­ni­so­nen, der mest be­stod af ele­ver.

Ka­ser­nen var hur­tigt på be­ne­ne. Da ty­sker­ne nå­e­de frem til ho­ve­d­ind­gan­gen, var de dan­ske sol­da­ter på vej ud af bag­dø­ren. De kør­te mod nord og tog stil­ling ved Abild lidt nord for Tøn­der, hvor de

hur­tigt blev an­gre­bet af ty­ske pan­ser­vog­ne. Dan­sker­ne hav­de kun nå­et at op­stil­le en en­kelt 20 mm ma­skinka­non, men det lyk­ke­des dem at stand­se to pan­ser­vog­ne, in­den de i fa­re for at bli­ve om­rin­get måt­te træk­ke sig læn­ge­re mod nord.

I Søl­sted blev der ind­ret­tet en ny for­svars­stil­ling, og den blev holdt i en hel ti­me mod det 11. mo­to­ri­se­re­de re­gi­ment fra Tys­kland, som skul­le nå Aal­borg in­den af­ten. Dan­sker­ne fik be­ska­di­get de to før­ste pan­ser­vog­ne, hvor­ef­ter ty­sker­ne for­søg­te at om­gå de­res stil­ling. To gan­ge blev ty­sker­ne tvun­get tilbage un­der hef­tig ild. Si­tu­a­tio­nen var låst fast, men så fik ty­sker­ne luft­støt­te.

Den ty­ske of­fi­cer, haup­t­mann Brug­ger skrev i sin be­ret­ning: ’Vi

vil­le om­gå stil­lin­gen. Men så hør­tes plud­se­lig en su­sen i luf­ten. Bog­sta­ve­lig talt ud af sky­en an­greb to af vo­re fly den fjendt­li­ge stil­ling. Da vi nu ryk­ke­de frem, faldt in­gen skud me­re. Vi nå­e­de den fjendt­li­ge stil­ling, men vi fandt ik­ke an­det end tom­me pa­tron­hyl­stre. Mod­stan­de­ren hav­de truk­ket sig tilbage’.

Gar­ni­so­nen var da på vej mod Bre­de­bro, hvor den op­ret­te­de en ny for­svars­stil­ling. Men her kom der besked om, at Dan­mark hav­de over­gi­vet sig, så sol­da­ter­ne måt­te slu­kø­ret ta­ge tilbage til ka­ser­nen.

KAM­PE­NE VED ØST­KY­STEN Den før­ste, der stir­re­de ind i et tysk ge­vær­løb var græn­se­be­tjen­ten A. Ap­pel, der sad i det lil­le told­hus ved Kruså. På godt ’syn­nejysk’ skrev han se­ne­re, at han hav­de kig­get ind i et ’bøs­se­løb’ og for­tal­te, at han var ble­vet dybt for­ar­get over den ty­ske op­før­sel. ’I skal ik­ke kom­me sni­gen­de her som rå­ben­de og skri­gen­de in­di­a­ne­re, der over­fal­der et ny­byg­ger­hjem’. Da den be­sked­ne græn­sepost var ind­ta­get, op­send­te den an­svar­li­ge ty­ske ser­gent lys­sig­na­ler og fik hejst ha­ge­kors­fla­get. Det blev dog pil­let ned se­ne­re den dag på for­lan­gen­de af en græn­se­gen­darm.

Fra Kruså fort­sat­te ty­sker­ne til dels mod nord mod Aa­ben­raa og til dels mod øst mod Kværs. Ved Lundt­of­teb­jerg og Kværs blev de mødt af dan­ske de­lin­ger fra Sø­gård­lej­ren.

Ved Lundt­of­teb­jerg var det ser­gent Svend Aa­ge Bundgaard med en de­ling på Nim­bus mo­tor­cyk­ler, der tog imod ty­sker­ne. De 16 mand fik en me­get lang dag, der først slut­te­de, da de ef­ter fle­re kam­pe var nå­et til Vej­le og fik at vi­de, at Dan­mark hav­de over­gi­vet sig. ’Så

sag­de jeg til fol­ke­ne, at nu skal vi ha­ve en kop kaf­fe. Vi hav­de hver­ken få­et vå­dt el­ler tørt i fem ti­mer’, skrev Svend Aa­ge Bundgaard se­ne­re.

Da ty­sker­ne kom, blev de­res pan­ser­vog­ne ta­get un­der be­skyd­ning. Den før­ste blev bragt til stands­ning, den an­den skudt i brand og tre mo­tor­cyk­ler blev øde­lag­te. Da dan­sker­ne var ved at bli­ve om­rin­ge­de, flyg­te­de de nord­på, hvor kol­le­ger hav­de ind­ret­tet en stil­ling ved Bjergskov. Un­der­vejs måt­te de fle­re gan­ge sø­ge fly­ver­skjul på grund af be­skyd­ning fra ty­ske fly.

’Det er sgut­te det re­ne pap, de kø­rer med’, sag­de me­nig 10 Da­lum, da ty­ske kamp­vog­ne fort­sat­te ube­rørt af be­skyd­nin­gen.

Det gik ved Lundt­of­teb­jerg som an­dre ste­der. Dan­sker­nes flan­kesik­ring var for dår­lig, så de blev om­rin­get og måt­te over­gi­ve sig. En dansk sol­dat blev dræbt, men ser­gent Bundgaard fik fri­gjort sin styr­ke og op­ret­te­de en stil­ling syd for Aa­ben­raa.

Ved Kværs mød­te en de­ling ty­ske pan­ser­vog­ne. Me­nig A. Ol­sen har gi­vet den­ne be­ret­ning:

Lidt før klok­ken seks træng­te en fjendt­lig mo­to­ri­se­ret ko­lon­ne frem ad vej­en fra Kruså. De­lin­gen åb­ne­de straks il­den mod de for­re­ste pan­ser­vog­ne. Der var nu et kort op­hold i kam­pen kun af­brudt af en­kel­te ge­vær­skud. Un­der an­gre­bet pas­se­re­de et strejf­skud se­kond2 løjt­nan­tens bryst dog uden at såre ham; det­te op­da­ge­de han se­ne­re der­ved, at en af hans uni­form­sk­nap­per var ble­vet skudt i styk­ker.

Det lyk­ke­des hur­tigt fjen­den at gå frem, og da han var kom­met i ryg­gen på de­lin­gens re­kyl­ge­værg­rup­pe måt­te den­ne over­gi­ve sig. Umid­del­bart her­ef­ter faldt grup­pens re­kyl­ge­vær­skyt­te me­nig Nr. 584, Jør­gen­sen. Un­der den fort­sat­te be­skyd­ning spræng­tes en gra­nat fra det ty­ske pan­ser­vogns­skyts i umid­del­bar nær­hed af se­kond­løjt­nan­ten, hvor­ved den­ne sår­es i høj­re ben af en ca. 1 cm lang gra­nats­pl­int, der se­ne­re blev fjer­net ved en ope­ra­tion, ud­ført af Stats­ho­spi­ta­lets læ­ger

Straks kun­ne se­kond­løjt­nan­ten ik­ke rø­re sig, da han for­søg­te at krav­le no­get tilbage, men til sidst lyk­ke­des det for ham sam­men

med ka­non­be­tje­nings­mand­ska­bet - da fjen­den træng­te stærkt på - at slip­pe om bag ved en gård’.

Ved Bjergskov for­søg­te en dansk de­ling at stop­pe den ty­ske fremrykning ved at op­sæt­te vejspær­ring, for­sva­ret af to 20 mm ka­no­ner i sko­ven. Ty­sker­ne skub­be­de vejspær­rin­gen til si­de og åb­ne­de ild. Den for­re­ste ka­non be­sva­re­de il­den ind­til en kamp­vogn kør­te over den. Da skytten søg­te til­flugt i sko­ven blev han dræbt af et tysk fly, der be­skød vej­en. Den an­den ka­non fik funk­tions­fejl, og da ty­sker­ne om­rin­ge­de sko­ven, gav dan­sker­ne op. Ty­sker­ne var ra­sen­de over mod­stan­den.

KAM­PE­NE VED BRE­DE­VAD Ty­sker­ne og fol­ke­ne fra Sø­gård­lej­ren nå­e­de næ­sten sam­ti­dig frem til vej­kryd­set ved Bre­de­vad, hvor der kun var ble­vet op­stil­let en pri­mi­tiv vejspær­ring ved hjælp af ma­te­ri­a­ler fra en tøm­mer­hand­ler. En de­ling var un­der le­del­se af ser­gent J. V. Løv­gre­en, der i et brev til fa­mi­li­en skrev:

’Jeg nå­e­de li­ge at få min ka­non (20 mm) i stil­ling i en vej­grøft og det til­hø­ren­de tre­fod­s­ge­vær i en ha­ve, da en tysk pan­ser­vognsko­lon­ne duk­ke­de op. Den gjor­de holdt, da de så os, og så be­gynd­te de at vif­te med nog­le hvi­de flag. Vo­res kap­ta­jn vif­te­de igen, men me­re blev det ik­ke til. Vo­res kap­ta­jn gav så or­dre til, at hvis pan­ser­vog­ne­ne kør­te frem, skul­le jeg først sky­de et var­sels­skud ved si­den af, og hvis de så ik­ke stop­pe­de, skul­le jeg sky­de på dem. Et øje­blik ef­ter be­gynd­te de at kø­re frem. Jeg lod den før­ste kom­me ind på 400 me­ter, og så fik den ’et skud for boven’. Men den stand­se­de ik­ke, og så fik den to fuld­træf­fe­re. Den end­te på tværs af vej­en og var fær­dig. Men så hav­de de ase­ner op­da­get, hvor min tre­fod lå og i lø­bet af et øje­blik hav­de to af de­res ma­skin­ge­væ­rer øde­lagt tre­fo­den, dræbt skytten (kug­le i ho­ve­d­et, død på ste­det) g gi­vet hjæl­pe­ren et skud i bry­stet og ma­ven (død to ti­mer se­ne­re), så nu var det slut med støt­te der­fra. Den pan­ser­vogn, der var gå­et på tværs var imens ble­vet slæbt væk, og så kom der tre til li­ge ef­ter hin­an­den’.

Da dan­sker­ne var i fa­re for at bli­ve om­rin­get, trak de sig tilbage, men måt­te ef­ter­la­de ser­gent Løv­gre­en, der var ble­vet sår­et.

’Og nu lig­ger man alt­så her på Tøn­der sy­ge­hus og bli­ver for­kælet’, slut­te­de han bre­vet til fa­mi­li­en.

Et af de mest kend­te billeder fra kam­pe­ne i Søn­derjyl­land. Tre sol­da­ter ven­ter bag de­res Nim­bus på de frem­ryk­ken­de ty­ske­re li­ge syd for Aa­ben­raa. FO­TO: Na­tio­nal­mu­se­et.

De dan­ske trop­per var he­le mor­ge­nen om­rin­get af nys­ger­ri­ge dan­ske­re, der ik­ke for­stod si­tu­a­tio­nens al­vor. FO­TO: Hi­sto­risk Ar­kiv for Ha­der­s­lev Kom­mu­ne.

’Det er sgut­te pap’, sag­de en dansk sol­dat ef­ter at ha­ve be­skudt en tysk kamp­vogn. Her er en af dem un­der in­dryk­ning i Aa­ben­raa.

Un­der he­le frem­ryk­nin­gen fryg­te­de ty­sker­ne luf­tan­greb, men der var hver­ken en­gel­ske el­ler dan­ske fly i luf­ten. FO­TO: AP

Her blev der kæm­pet ved græn­sen fra kl. 04.20 i syd til kl. 08.00 i Ha­der­s­lev i nord. GRA­FIK: Mik­kel Lund.

Ef­ter kam­pe­ne kun­ne ty­sker­ne i fred og ro mar­che­re ind i Dan­mark. Ud over of­fi­ce­rer­nes he­ste hav­de de over 9000 he­ste med. Da hav­de Dan­mark over­gi­vet sig.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.