VEJ­EN TIL KA­PI­TU­LA­TIO­NEN

Skammens Dag - - Indhold -

Tys­klands ge­sandt, Ce­cil von Rent­he-fink, hav­de fle­re gan­ge 8. april ad­va­ret uden­rigs­mi­ni­ster P. Munch mod en dansk mo­bi­li­se­ring, der ’kun­ne få ka­ta­stro­fa­le kon­se­kven­ser for Dan­mark’.

Da vid­ste Rent­he-fink ik­ke, at Dan­mark skul­le an­gri­bes næ­ste mor­gen. Først præ­cis kl. 23.00 fik Rent­he-fink over­rakt for­seg­le­de or­drer om, hvor­dan han skul­le for­hol­de sig, når Ope­ra­tion We­serü­bung gik i gang kl. 04.15, dansk tid.

Da Dan­mark var 100 mi­nut­ter om at over­gi­ve sig

Det ske­te i over­væ­rel­se af ge­ne­ral Kurt Hi­mer, der var kom­met til Dan­mark et par da­ge før an­gre­bet i ci­vil og som ’Ober­re­gi­er­ungs­rat’, mens ge­ne­rals­u­ni­for­men blev sendt med ku­rer­post.

Ef­ter pla­nen skul­le Rent­he-fink stille et tysk ul­ti­ma­tum til uden­rigs­mi­ni­ster P. Munch kl. 04.20, fem mi­nut­ter ef­ter at an­gre­bet var star­tet. Ge­ne­ral Hi­mer vil­le godt med til uden­rigs­mi­ni­ste­ren, men pla­nen blev op­gi­vet. Det var me­re nyt­tigt at ha­ve mi­li­tærat­ta­che J.P. Pe­ter­sen med, der var tysk­sin­det, dansk­ta­len­de, og hvis mor bo­e­de i Bre­de i Søn­derjyl­land.

Ty­sker­ne hen­vend­te sig ved fi­re­ti­den til uden­rigs­mi­ni­ste­ri­ets di­rek­tør Ot­to Mo­hr og bad om et om­gå­en­de mø­de med uden­rigs­mi­ni­ster Munch klok­ken 4.20. Mo­hr tro­e­de, ty­sker­ne men­te 16.20, men blev re­vet ud af vild­fa­rel­sen, så ty­sker­ne op­søg­te P. Munch på den­nes bopæl i Øster Al­lé kl. 04.20 som in­stru­e­ret fra Ber­lin.

Iføl­ge Rent­he-finks ind­be­ret­ning ’var dan­sker­ne ufor­be­redt på ind­hol­det af hen­ven­del­sen, og man hav­de van­ske­ligt ved at tro, at det vir­ke­lig var rig­tigt, at ty­ske trop­per var i færd med at gø­re land­gang i København og over­skri­de græn­sen’.

TRU­E­DE MED BOM­BAR­DE­MENT Uden­rigs­mi­ni­ster Munch hav­de få­et sin di­rek­tør, Ot­to Mo­hr, til at over­væ­re mø­det. Til det­te sag­de Rent­he-fink, at man ’hav­de sik­re be­vi­ser for, at eng­læn­der­ne vil­le sæt­te sig fast - ik­ke blot i Nor­ge, men og­så i Dan­mark. Tys­kland måt­te sik­re Dan­mark mod det­te’.

P. Munch fik at vi­de, at Dan­mark var un­der an­greb. ’Bom­be­ma­ski­ner vil­le snart væ­re over by­en, fo­re­lø­big med or­dre om ik­ke at bom­bar­de­re. Nu gjaldt det om at und­gå mod­stand, der vil­le få de al­vor­lig­ste føl­ger’, re­fe­re­re­de P. Munch se­ne­re.

P. Munch med­del­te, at han ik­ke ale­ne kun­ne ta­ge stil­ling til de ty­ske krav om be­sæt­tel­se, men måt­te kon­tak­te kong Chr. X. Ty­sker­ne tog tilbage til ge­sandt­ska­bet på Ka­stels­vej, mens re­ge­rin­gens vig­tig­ste med­lem­mer og for­svars­che­fer­ne mød­tes på Ama­li­en­borg. Da var klok­ken om­kring 05.15. P. Munch og Ot­to Mo­hr hav­de hørt ’eks­plo­sio­ner el­ler lig­nen­de’ på vej­en.

I et for­væ­rel­se for­kla­re­de P. Munch si­tu­a­tio­nen for stats­mi­ni­ster Thor­vald Stau­ning, for­svars­mi­ni­ster Als­ing Andersen, ge­ne­ral W.W.

Pri­or (hans ge­ne­ralstabs­chef var end­nu ik­ke stå­et op), ad­miral Hjal­mar Re­ch­nitzer og Ot­to Mo­hr.

Da hav­de ty­sker­ne ven­tet på et svar i en ti­me, så en utå­l­mo­dig Rent­he-fink rin­ge­de til Ama­li­en­borg for at frem­skyn­de sa­gen, men fik at vi­de, at kon­gen end­nu ik­ke var mødt op.

Han kom lidt se­ne­re og luk­ke­de først Stau­ning og se­ne­re Munch ind på sit kon­tor. Om­kring 05.45 blev og­så for­svars­mi­ni­ste­ren, ge­ne­ra­len og ad­mira­len kaldt ind. ’Kon­gen syn­tes dybt gre­bet af si­tu­a­tio­nen’. Kron­prin­sen (den se­ne­re Fre­de­rik IX, red.) var til ste­de, i øv­rigt i den smoking han hav­de bå­ret un­der en fest af­te­nen før. På det tids­punkt hør­tes der skud­sal­ver fra Ama­li­en­borg Slots­plads.

KON­GEN: ’MIN PLADS ER HER’ Chr. X spurg­te, om ’vi kun­ne nå at kæm­pe’, men ge­ne­ral Pri­or for­sik­re­de ham om, at der blev kæm­pet i Søn­derjyl­land. Han re­fe­re­rer der­ef­ter:

’Kon­gen spurg­te, om der udadtil kun­ne si­ges, at vi hav­de gjort mod­stand nok, hvor­til jeg sva­re­de, at det var der ik­ke ef­ter min me­ning. Kon­gen gjor­de da en hånd­be­væ­gel­se mod mig og sag­de, at der dog alt­så var en an­den me­ning (han hav­de li­ge talt med Stau­ning og Munch, red.)’.

Ge­ne­ral Pri­or fo­re­slog, at kon­gen og re­ge­rin­gen skul­le ta­ge til Hø­vel­te Lej­ren i Nordsjælland og fort­sæt­te kam­pen der­fra ’uden hen­syn til re­sul­ta­tet’. Men Chr. X sva­re­de: ’Min plads er her’.

For­svars­mi­ni­ster Als­ing Andersen er­klæ­re­de sig pa­rat til at ta­ge an­sva­ret for en stands­ning af kam­pe­ne, og da Chr. X spurg­te, om be­folk­nin­gen vil­le kun­ne for­stå det­te, blev han for­sik­ret af den al­tid tyskven­li­ge vi­ce­ad­miral Hjal­mar Re­ch­nitzer, at ’det vil­le al­le kun­ne ind­se’.

Så be­slut­te­de kon­gen at føl­ge sin re­ge­rings råd og ka­pi­tu­le­re. Da var klok­ken 06.00. Der var gå­et 100 mi­nut­ter, si­den det ty­ske ul­ti­ma­tum var ble­vet over­rakt.

KON­GEN TAK­KE­DE DE SÅR­E­DE I mel­lem­ti­den blev der kæm­pet på slots­plad­sen, og Chr. X gik per­son­ligt ned i Ko­lon­na­den for at tak­ke to sår­e­de gar­di­ster for, at de hav­de gjort de­res pligt. Det er ble­vet be­skre­vet, at han græd, men den på­stand af­vi­ses af nog­le af de po­li­ti­be­tjen­te, der hav­de søgt ly i Ko­lon­na­den.

Kon­gen bad der­ef­ter om at få kam­pe­ne indstil­let, hvis ty­sker­ne vil­le love ik­ke at be­sæt­te Ama­li­en­borg. Ge­ne­ral Pri­or kun­ne ’ik­ke for­må sig selv der­til’, så det blev kon­gens ad­ju­dant, der måt­te op­sø­ge le­de­ren af for­sva­ret, kap­ta­jn P. Hen­nings­en, for at få den­ne til at sø­ge vå­ben­hvi­le.

Un­der for­hand­lin­ger­ne hav­de ty­ske bom­be­fly kred­set over København, men ge­ne­ral Kurt Hi­mer hav­de un­der en ra­dio­for­bin­del­se fra en in­te­r­i­mi­stisk ra­dio­sta­tion på Ka­stel­let få­et gi­vet sta­ben i Ham­burg or­dre om ik­ke at bom­be, men om at smi­de det pin­li­ge ’Oprop’ ud over København.

Det var un­der­skre­vet af ge­ne­ral Leo­nard Kaupi­sch, men han så det først ef­ter be­sæt­tel­sen og blev ra­sen­de. Tek­sten var for­fat­tet af Adolf Hit­ler selv og skre­vet på dansk/norsk/ tysk. ’Den ty­ske hær blev va­næ­ret’, sag­de prøj­se­ren von Kaupi­sch i et in­ter­view ef­ter kri­gen med Politikens Hen­rik V. Ring­s­ted.

Se­ne­re på da­gen var ge­ne­ral Kurt Hi­mer i au­di­ens hos kon­gen. Han hav­de del­ta­get i plan­læg­nin­gen af he­le an­gre­bet mod Dan­mark og per­son­ligt over­vå­get be­sæt­tel­sen af København. Han depo­ne­re­de et re­fe­rat af sam­ta­len, som se­ne­re er ble­vet of­fent­lig­gjort af den ame­ri­kan­ske jour­na­list og hi­sto­ri­ker, Wil­li­am L. Shi­rer.

’I HAR GJORT DET UT­RO­LI­GE’ ’Den 70-åri­ge kon­ge vir­ke­de sjæle­ligt ry­stet, om end hans yd­re

frem­træ­den vir­ke­de per­fekt, og han be­va­re­de en ab­so­lut vær­dig­hed un­der au­di­en­sen. Han skæl­ve­de over he­le krop­pen. Han er­klæ­re­de, at han og hans re­ge­ring vil­le gø­re alt, hvad der var mu­ligt for at be­va­re ro og or­den i lan­det og und­gå frik­tion mel­lem de ty­ske trop­per og be­folk­nin­gen. Han øn­ske­de at spa­re sit land for yder­li­ge­re ulyk­ke og sorg’, re­fe­re­re­de Kurt Hi­mer.

Chr. X spurg­te der­ef­ter, om han måt­te be­va­re sin livvagt, og det men­te ge­ne­ra­len, at rigskans­ler Adolf Hit­ler nok vil­le gå med til. Og så slut­te­de kon­gen sam­ta­len med den­ne ud­ta­lel­se: ’Ge­ne­ral, må jeg som gam­mel sol­dat si­ge Dem no­get? Som sol­dat til sol­dat? I

ty­ske­re har igen gjort det ut­ro­li­ge! Man må in­drøm­me, at det er sto­rar­tet ar­bej­de!’.

Se­ne­re på da­gen blev po­li­ti­ke­re fra Ven­stre og kon­ser­va­ti­ve op­ta­get i re­ge­rin­gen, og klok­ken 20.00 kun­ne stats­mi­ni­ster Thor­vald Stau­ning ori­en­te­re Fol­ke­tin­gets og Landstin­gets med­lem­mer om den fors­mæ­de­li­ge ka­pi­tu­la­tion.

Den ty­ske ge­ne­ral Kurt Hi­mer sam­men med ge­sandt (am­bas­sa­dør nu om da­ge) Ce­cil von Rent­he-fink 9. april om mor­ge­nen. FO­TO: Na­tio­nal­mu­se­et

Det­te ly­se­grøn­ne ‘Oprop’ blev ka­stet ud over Dan­mark og Nor­ge. Ge­ne­ral Leo­nard Kaupi­sch lag­de navn til Adolf Hit­lers egen­hæn­di­ge skri­ve­ri­er, men syn­tes, at han og vær­ne­mag­ten var ble­vet gjort til grin. POL­FO­TO

Ek­stra Bla­det ud­kom den gang som ef­ter­mid­dags­a­vis og nå­e­de at få de of­fi­ci­el­le prok­la­ma­tio­ner med i sam­me dags ud­ga­ve. Og med­del­el­sen om mørklæg­nin­gen.

Klok­ken 20 måt­te stats­mi­ni­ster Thor­vald Stau­ning i Fæl­les­sa­len på Chri­sti­ans­borg un­der­ret­te med­lem­mer af Fol­ke­tin­get og Landstin­get om da­gens be­gi­ven­he­der. FO­TO: Na­tio­nal­mu­se­et

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.