FJEN­DEN KOM FRA LUF­TEN

Skammens Dag - - Indhold -

Rigskans­ler Adolf Hit­lers faldskærm­strop­per skul­le væ­re det hem­me­li­ge og over­ra­sken­de vå­ben i den kom­men­de krig på Vest­fron­ten, men kat­ten blev slup­pet af sæk­ken, da Tys­kland an­greb Dan­mark 9. april.

Den mi­li­tæ­re le­del­se lag­de så stor vægt på at sik­re Lind­holm og Rør­dal luft­hav­ne ved Aal­borg samt Mas­ne­dø­for­tet, som lå ved Stor­strøms­bro­en og Mas­ne­dø­bro­en, at faldskærm­strop­per­ne blev sat ind.

Hit­ler rø­be­de si­ne hem­me­li­ge faldskærm­strop­per for at

sik­re Stor­strøms­bro­en og luft­hav­ne­ne i Aal­borg

Mas­ne­dø blev ud­sat for ver­dens­hi­sto­ri­ens før­ste an­greb med faldskærm­strop­per. Ty­sker­ne tro­e­de, at for­tet var kampklar og be­man­det, så 108 mand fra 4. kom­pag­ni af faldskærm­strop­per­ne blev smidt ud fra ni JU52­fly for at ned­kæm­pe al mod­stand. Den var be­ske­den. Vit­tig­he­den i Vor­ding­borg gik på, at for­tet kun var be­vog­tet af ’hvi­de ita­li­e­ne­re’.

Fly­e­ne star­te­de klok­ken 04.30 fra Ue­ter­sen luft­havn nor­døst for Ham­burg, og en ti­me se­ne­re da­le­de faldskær­me­ne mod Mas­ne­dø. De­res or­dre var at ’ta­ge bro­en, der for­bin­der Sjæl­land med Fal­ster, in­takt og hol­de den, ind­til in­fan­te­ri­et (fra Ged­ser, red.) an­kom­mer’.

MED HÆN­DER­NE I VEJ­RET Haup­t­mann Wal­ter Ge­ri­cke var chef for trop­per­ne på Mas­ne­dø. I sin or­dri­ge rap­port skrev han: ’Plud­se­lig så vi den store bro, der for­bin­der Fal­ster med Sjæl­land. En enorm kon­struk­tion, som vi var over i lø­bet af in­gen tid. Fly­et fort­sat­te med at dale, og vi så land igen, øen Mas­ne­dø. Vi kun­ne og­så se vej­en så­vel som jer­n­ba­ne­linj­en, som kryd­ser øen, og kort ef­ter så vi en fa­briks­skor­sten. En­de­lig fik vi sig­na­let: ’Spring’. Wal­ter Ge­ri­cke for­tæl­ler dra­ma­tisk, hvor­dan han med sin kik­kert op­ret­te­de kom­man­do­sta­tion på jer­n­ba­ne­dæm­nin­gen, hvor­fra der var ud­sigt over Mas­ne­dø­for­tets fi­re ka­nontår­ne. Med de før­ste trop­per kom et ma­skin­ge­vær, som blev sat op nær jer­n­ba­ne­dæm­nin­gen.

’Fle­re mænd sprang ud fra Ju52’er­ne og lan­de­de kun 100 me­ter fra for­tet, som de an­greb med de­res pi­sto­ler og hånd­gra­na­ter uden at ven­te på at pak­ke de vå­ben ud, der da­le­de ned i con­tai­ne­re. Vagt­poster­ne var to­talt over­ra­ske­de og yde­de in­gen mod­stand. Re­sten af mand­ska­bet sov og blev om­gå­en­de over­man­det. De dan­ske ma­ri­ne­re kom ud med de­res hæn­der i vej­ret og med rysten­de ben, over­ra­skel­se og frygt præ­ge­de de­res an­sig­ter. In­den de hav­de for­stå­et, hvad der var sket, ve­je­de ha­ge­kors­fla­get over det dan­ske fort’, skrev Wal­ter Ge­ri­cke.

TRE UBE­VÆB­NE­DE DAN­SKE­RE Han var langt fra sand­he­den. For­tets ka­no­ner var de­mon­te­re­de, og det soven­de mand­skab be­stod af for­val­ter Hen­ry Sch­midt samt to ar­bejds­sol­da­ter, Adolf Ker­nwe­in og Olaf Jen­sen. De var ube­væb­ne­de. Der fand­tes godt nok et gam­melt Re­m­ing­ton-ge­vær på for­tet, men der var in­gen am­mu­ni­tion, og det kun­ne næp­pe sky­de. Den spar­som­me be­man­ding var år­sa­gen til vit­tig­he­den om ’de hvi­de ita­li­e­ne­re’. Det var for­val­ter Sch­midts høns.

Bort­set fra pra­le­ri­et var ak­tio­nen vel­lyk­ket. Gar­ni­so­nen i Vor­ding­borg var godt nok i ’for­hø­jet be­red­skab’, men hav­de ik­ke tænkt på at po­ste­re styr­ker ved de to vig­ti­ge bro­er.

Det ty­ske in­fan­te­ri nå­e­de frem til Stor­strøms­bro­en om­kring kl. 05.50 og kryd­se­de den uden at mø­de mod­stand. De hav­de be­slag­lagt bå­de cyk­ler og bi­ler i Ged­ser for at nå hur­tigt frem. Da gar­ni­so­nen i Vor­ding­borg blev alar­me­ret, var ty­sker­ne nord for by­en. Og in­den det kom til kamp, hav­de gar­ni­so­nen få­et besked om at indstil­le mod­stan­den.

AAL­BORGS LUFT­HAV­NE UBE­SKYT­TE­DE Be­sæt­tel­sen af de to Aal­borg luft­hav­ne (Lind­holm og Rør­dal) for­løb li­ge så ud­ra­ma­tisk, for de hav­de in­gen mi­li­tær be­skyt­tel­se. Over­ho­ve­det. For­svars­mi­ni­ster Als­ing Andersen, S, hav­de godt nok spurgt, om luft­hav­ne­ne hav­de en stra­te­gisk be­tyd­ning. Men Als­ing hav­de ik­ke spurgt Hæ­rens Fly­ve­trop­per, som luft­våb­net hed den­gang, men che­fen for Søvær­nets Ope­ra­ti­ve Kom­man­do, vi­ce­ad­miral Hjal­mar Re­ch­nitzer. Han var den for­ker­te at spør­ge.

I bed­ste fald var han ham­ren­de naiv, og han tro­e­de blindt på rigskans­ler Adolf Hit­ler og sto­rad­miral Erich Ra­e­ders ’ven­skab med Dan­mark’. Det var især de to, der hav­de be­slut­tet an­gre­bet. Så

Re­ch­nitzer sag­de selv­føl­ge­lig, at Aal­borg var uden be­tyd­ning.

Det var og­så 4. kom­pag­ni af faldskærm­strop­per­ne, der an­greb i Aal­borg. 38 mand blev smidt ud med faldskærm, og knap hav­de de sik­ret luft­hav­ne­ne, før en flå­de på 53 trans­port­fly lan­de­de med 159. in­fan­te­ri­re­gi­ment. De be­sat­te om­gå­en­de Lim­fjord­s­bro­en.

RAN­KE OG SMI­LEN­DE FLY­VE­RE De lo­ka­le avi­ser var be­gej­stre­de over alt det nye. Aal­borg Stift­s­ti­den­de skrev en be­ta­get repor­ta­ge med over­skrif­ten: ’Da fly­ver­ne kom til Aal­borg’, og læ­ser­ne fik at vi­de, at kap­ta­jn Sef­fers sag­de, at ’vi kom­mer som go­de ven­ner’.

I repor­ta­gen kun­ne man læ­se føl­gen­de: ’Da vi hav­de le­gi­ti­me­ret os, var han sær­de­les elsk­vær­dig og præ­sen­te­re­de si­ne fly­ve­kam­me­ra­ter. På fo­re­spørgsel om vi måt­te fo­to­gra­fe­re, sva­re­de han: ’Med glæ­de’.

Og jour­na­li­sten no­te­re­de, at de ’hø­je, ran­ke fly­ve­re smi­le­de’.

De hav­de vel ik­ke grund til an­det ef­ter den hidtil nem­me­ste ak­tion un­der 2. ver­denskrig.

I mod­sæt­ning til hvad den dan­ske for­svars­mi­ni­sters ’rå­d­gi­ver’ tro­e­de, så var Aal­borg en af ho­ved­grun­de­ne til, at Dan­mark over­ho­ve­det blev besat.

Al­le­re­de 9. april gik fle­re hund­re­de ty­ske fly fra Aal­borg med for­stærk­nin­ger til kam­pe­ne i Nor­ge. Ver­dens hidtil stør­ste luft­bro blev op­ret­tet mel­lem Aal­borg og Nor­ge.

Ind­til an­gre­be­ne mod Mas­ne­dø og Aal­borg var faldskærm­strop­per­ne en dybt be­va­ret hem­me­lig­hed. Her er de un­der en øvel­se i 1941. FO­TO: AP

De al­li­e­re­de fik vig­ti­ge op­lys­nin­ger om faldskærm­strop­per­ne ef­ter an­gre­bet i Dan­mark. Der­for kun­ne de bri­ti­ske myn­dig­he­der op­sæt­te dis­se pla­ka­ter rundt om i Eng­land, så ci­vi­le kun­ne hol­de øje med, om ty­ske trop­per var lan­det med faldskærm. FO­TO: AP

Ty­ske sol­da­ter i ka­nontår­ne­ne på Mas­ne­dø. Men selv om der er ka­non­rør, så var ka­no­ner­ne ik­ke ope­ra­tions­du­e­li­ge. Og for­tet blev kun be­vog­tet af for­val­te­rens ’hvi­de ita­li­e­ne­re’, som holdt til i høn­se­hu­set. FO­TO: Na­tio­nal­mu­se­et

Ty­sker­ne blev i Aal­borg mod­ta­get med stor nys­ger­rig­hed. Her er det ty­ske sol­da­ter, der er på march ved Lind­holm. FO­TO: Na­tio­nal­mu­se­et

Aal­borg Luft­havn ef­ter ero­brin­gen. Den blev ud­gangs­punkt for ver­dens hidtil stør­ste luft­bro, for de ty­ske fly for­sy­ne­de trop­per­ne i Nor­ge fra luf­ten. FO­TO: AP

Lim­fjord­s­bro­en blev af­spær­ret af ty­sker­ne tid­ligt om mor­ge­nen, hvad der sam­le­de stort op­løb. FO­TO: Na­tio­nal­mu­se­et

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.