DE SKRÅ­LE­DE OG HEI­LE­DE

Skammens Dag - - Indhold -

Det ty­ske min­dre­tal i Søn­derjyl­land modt­og vær­ne­mag­ten med ha­ge­kors­flag, cho­ko­la­de, blom­ster og ci­ga­ret­ter

Klok­ken var ik­ke ret me­get over fi­re om mor­ge­nen, da dø­ren plud­se­lig blev re­vet op til told­sta­tio­nen ved græn­se­over­gan­gen i Kruså. Told­be­tjent P. Ap­pel hav­de hørt støj og sagt til en kol­le­ga: ’Så for sa­tan, nu har vi ty­sker­ne’. Så kig­ge­de han li­ge ind i et ge­vær­løb, som han på godt søn­derjysk be­skrev som et ’bøs­se­løb’.

Dan­sker­ne var ube­væb­ne­de og over­gav sig, men hav­de mundtø­jet i or­den. Ap­pel be­brej­de­de højlydt en tysk of­fi­cer, at de ’var kom­met

som en flok sni­gen­de in­di­a­ne­re, der rå­ben­de og skri­gen­de over­fal­der et ny­byg­ger­hjem’.

Kort ef­ter rul­le­de de ty­ske ko­lon­ner nord­på. Al­le­re­de ved Tøn­der-søn­der­borg-kor­s­vej­en få hund­re­de me­ter nord for græn­sen stod de før­ste med­lem­mer af det na­zi-in­fi­ce­re­de ty­ske min­dre­tal i Søn­derjyl­land og hei­le­de.

ET VÆM­ME­LIGT SYN Den ty­ske hær hav­de sør­get for at få en del dansk­sin­de­de syds­lesvi­ge­re in­d­rul­le­ret i felt­to­get mod nord. En af dem var den 28-åri­ge Ni­co­lai Bü­chert fra Jarup­lund.

’Ved kor­s­vej­en hav­de 20-30 hjem­me­ty­ske nord­s­lesvi­ge­re ta­get op­stil­ling. De skrå­le­de og hei­le­de. Det var et væm­me­ligt syn. Der var en­dog ty­ske sol­da­ter, som fandt det væm­me­ligt’, skrev han.

En an­den dansk-sin­det syds­lesvi­ger, den 20-åri­ge Karl Bu­dach, Jarup­lund, til­hør­te de styr­ker, der via græn­sen ved Sæd kør­te nord­på.

’Det mest ube­ha­ge­li­ge for mig var be­folk­nin­gens re­ak­tion. Holdt vi et øje­blik i en by, blev vi hyl­det med cho­ko­la­de og ci­ga­ret­ter. Nog­le ti­l­i­len­de hjem­me­ty­ske­re i uni­form til­bød end­da hjælp. De blev om­gå­en­de sendt hjem.’

I Hop­trup mel­lem Aa­ben­raa og Ha­der­s­lev blev hjem­me­ty­sker­nes op­før­sel og­så for me­get for en dansk syds­lesvi­ger.

Fra last­bi­len råb­te han ra­sen­de: ’Tag ha­ge­kors­fla­get væk! Her vil vi se Dan­ne­brog! Hils sog­ne­præ­sten’. Det var mo­digt at rå­be så­dan i tysk uni­form.

Sol­da­ten me­nes at væ­re den da­væ­ren­de ge­ne­ral­se­kre­tær for det dan­ske min­dre­tal, Fre­de­rik Pe­ter­sen, 39 år og født i Bro­a­ger, som ik­ke kom hjem fra Rusland.

DANSK BE­TJENT BAN­KET I Tøn­der by gik det end­nu vær­re for sig. Der be­sat­te ty­sker­ne tid­ligt om mor­ge­nen rets­byg­nin­gen med den til­hø­ren­de po­li­ti­sta­tion. Her blev po­li­ti­be­tjent A.G. Ge­hrt an­holdt, men da han sag­de, at han var ale­ne på vagt, råb­te en hjem­me­ty­sker, land­mand Pe­ter Jes­sen: ’Er lügt, da sind me­hre­re’ – han ly­ver, der er fle­re.

En tysk feldwe­bel tru­e­de po­li­ti­be­tjent Ge­hrt med at sky­de ham i smad­der, hvis han ik­ke sag­de sand­he­den, men han var ale­ne. Der­ef­ter blev Ge­hrt med hæn­der­ne i vej­ret ført til tor­vet.

Han be­skri­ver selv sce­nen: ’I feldwe­b­lens på­syn blev jeg der­ef­ter over­fal­det af en hob af de ci­vi­le, og navn­lig ba­ger Pe­ter­sens søn, Pe­ter, der bor hjem­me, greb fat i min uni­form og rev den ene skul­der­strop af, sam­ti­dig med at han slog med et par slag for bry­stet og ud­tal­te: ’Din skurk, nu har du pla­get os læn­ge nok, nu kan du kom­me nord­på’. Han slap mig så, men op­for­dre­de feldwe­b­len til at sky­de mig, da jeg ik­ke var bed­re værd. Da feldwe­b­len imid­ler­tid ik­ke re­a­ge­re­de over for hans op­for­dring, for­søg­te han at fra­ta­ge ham ge­væ­ret for der­ef­ter selv at sky­de mig, som han ud­tal­te, men feldwe­b­len holdt fast på sit ge­vær uden at sva­re. For­in­den Pe­ter Pe­ter­sen der­ef­ter slap mig, spar­ke­de han mig på ven­stre lår.’

‘Der­ef­ter blev jeg an­gre­bet bag­fra af par­ke­rings­man­den Bro­der Pe­ter­sen, der greb mig i ar­me­ne og råb­te: ’Ned med svi­net’. Han slæb­te mig nog­le skridt bag­læns og for­søg­te at væl­te mig om­kuld, hvil­ket dog ik­ke lyk­ke­des for ham. Jeg rev mig der­ef­ter løs fra ham og be­brej­de­de ham hans op­træ­den. Der­ef­ter trå­d­te sned­ker­s­vend Jo­han­nes Schæ­fer, Car­stens­ga­de, til og spyt­te­de mig i an­sig­tet og for­søg­te at gi­ve mig en lus­sing, sam­ti­dig med at han ud­tal­te: ’Nun habt Ihr Schwe­in­hunde uns lange ge­nug schi­ka­ni­ert’ – nu har i møg­hunde chi­ka­ne­ret os læn­ge nok.

Først nu tog den ty­ske sol­dat af­fæ­re og sag­de til po­li­ti­be­tjent Ge­hrt, at han var fri til at gå. Han søg­te til­flugt hos en pen­sio­ne­ret græn­se­gen­darm.

HJEM­ME­TY­SKE­RE VI­STE VEJ Sce­na­ri­et var det sam­me i de sønderjyske by­er. Hjem­me­ty­sker­ne tro­e­de, at de skul­le ’Heim ins Reich’ og modt­og de ty­ske sol­da­ter

med ha­ge­kors­flag, ci­ga­ret­ter, cho­ko­la­de og blom­ster. ’Den tysk­sin­de­de del af be­folk­nin­gen hav­de i stort tal sam­let sig langs kø­re­ba­nen og hil­ste og hyl­de­de stærkt de ty­ske sol­da­ter, der kør­te igen­nem, og ud­del­te for­frisk­nin­ger til dem’, hed­der det i sam­me dags rap­port fra statspo­li­ti­et i Ha­der­s­lev.

Man­ge var or­ga­ni­se­ret i Sch­leswigs­che Ka­me­rads­chaft, SK, som var et rent na­zi­stisk fo­re­ta­gen­de. De stod i de­res hjem­mela­ve­de na­zi-uni­for­mer og vi­ste an­gri­ber­ne vej. Det er der billeder af fra bå­de

Tøn­der, Aa­ben­raa og Ha­der­s­lev. Især i Ha­der­s­lev skab­te det mod­by­de­lig­hed, for hjem­me­ty­sker­ne hav­de ta­get op­stil­ling ved Slotsvand­møl­len, hvor tre dan­ske sol­da­ter var ble­vet dræbt i kamp mod over­mag­ten knap en ti­me i for­vej­en.

Hjem­me­ty­sker­ne var og­så vil­li­ge til at yde vå­ben­hjælp. Da de dan­ske sol­da­ter over­gav sig og blev af­væb­ne­de, sam­le­de hjem­me­ty­ske­re de­res vå­ben op. De var mu­lig­vis klar til kamp, men de fun­ge­re­de og­så som fan­ge­vog­te­re over dan­ske sol­da­ter. Det do­ku­men­te­rer bå­de be­ret­nin­ger og billeder.

STJAL DAN­SKER­NES GE­VÆ­RER Da de dan­ske sol­da­ter hav­de over­gi­vet sig ved Slotsvand­møl­len i

Ha­der­s­lev, blev de af­væb­net. Po­li­ti­et fik en rap­port om, at der ved Slotsvand­møl­len ’lå en mæng­de bort­ka­ste­de dan­ske mi­li­tær­ge­væ­rer og ma­skin­ge­væ­rer, og at dis­se vå­ben nu af dan­ske na­zi­ster, der var iført den ty­ske Ss-uni­form, blev ta­get i be­sid­del­se, li­ge­som og­så en af dis­se na­zi­ster age­re­de færds­els­be­tjent på Møl­le­plad­sen’, skrev over­be­tjent A.N. Jen­sen i sin rap­port.

Po­li­ti­et tvang hjem­me­ty­sker­ne til at af­le­ve­re våb­ne­ne igen, men om ef­ter­mid­da­gen for­lød det, at ’ci­gar­hand­ler Paul­sen, der li­ge­le­des til­hø­rer det ty­ske par­ti’, sta­dig var i be­sid­del­se af dan­ske ge­væ­rer.

Over­be­tjent Jen­sen hen­vend­te sig til den ty­ske kom­man­dant og fik stil­let tre ty­ske sol­da­ter til rå­dig­hed, så ci­gar­hand­le­ren kun­ne af­væb­nes. Han vi­ste sig at væ­re i be­sid­del­se af seks dan­ske ge­væ­rer.

Det ty­ske min­dre­tals op­før­sel den dag skab­te i år­ti­er bit­ter­hed i Søn­derjyl­land. I Ha­der­s­lev var det ’pa­raply­ma­ge­ren fra Nør­re­ga­de’, der var en af de vær­ste. Han var min barn­doms bus­se­mand – ek­semp­let på alt, hvad der var ondt og dår­ligt.

Da vi fik en elev fra min­dre­tal­let i min klas­se, syn­tes fle­re for­æl­dre, at det var for­kert, at ’så­dan en ty­sker’ kun­ne kom­me i dansk fol­ke­sko­le.

HIT­LER VIL­LE HA­VE RO He­le hjem­me­ty­sker­nes po­styr den dag var for­gæ­ves. Rigskans­ler Adolf Hit­ler hav­de ind­lem­met Østrig og op­delt Tjek­kos­lo­vaki­et og Po­len, men han hav­de ud­stedt ud­tryk­ke­li­ge or­drer om, at det ty­ske min­dre­tal i Søn­derjyl­land ik­ke skul­le stil­les en græn­se­re­vi­sion i ud­sigt.

Hit­ler hav­de brug for en fre­de­lig le­ve­ran­dør af land­brugs­va­rer. Han øn­ske­de ik­ke den uro, som en ny græn­sed­rag­ning vil­le med­fø­re, da den blot vil­le bin­de fle­re ty­ske trop­per i Dan­mark.

Ty­sker­ne hav­de grund til at ha­ve smil over he­le femøren, da de mar­che­re­de gen­nem Aa­ben­raa og modt­og hjem­me­ty­sker­nes hyl­dest. FO­TO: Na­tio­nal­mu­se­et

Hjem­me­ty­sker­ne hav­de de­res eg­ne na­zi-uni­for­mer i Slesvigsk Kam­me­rat­skab, og de mød­te op for at vi­se vej. Her er det køb­mand Kjær fra Pot­te­ga­de i Aa­ben­raa, der er vej­vi­ser. FO­TO: Na­tio­nal­mu­se­et

Fø­re­ren af hjem­me­ty­sker­ne, dyr­læ­gen Jens Møl­ler, var mødt op med si­ne me­d­ar­bej­de­re for at hil­se ty­sker­ne vel­kom­men til Dan­mark. FO­TO: Na­tio­nal­mu­se­et

Hjem­me­ty­ske­re tog op­stil­ling på Tor­vet i Ha­der­s­lev ud for Kos­mora­ma for at hyl­de de frem­ryk­ken­de ty­ske trop­per. FO­TO: Hi­sto­risk Ar­kiv for Ha­der­s­lev Kom­mu­ne

Ef­ter­hån­den som de dan­ske sol­da­ter blev af­væb­net, stjal hjem­me­ty­ske­re de­res vå­ben. I fle­re til­fæl­de til­bød hjem­me­ty­sker­ne de ty­ske trop­per at del­ta­ge i an­gre­bet mod Dan­mark, men blev af­vist. Der­i­mod fun­ge­re­de de som hjæl­pe­trop­per, der be­vog­te­de til­fan­ge­ta

Hjem­me­ty­sker­ne hav­de de­res eg­ne na­zi-uni­for­mer i Slesvigsk Kam­me­rat­skab, og de mød­te op for at vi­se vej. Her er det køb­mand Kjær fra Pot­te­ga­de i Aa­ben­raa, der er vej­vi­ser. FO­TO: Na­tio­nal­mu­se­et

Se hjem­me­ty­ske­rens til­fred­se smil. Det ty­ske min­dre­tal drøm­te om at kom­me ’Heim ins Reich’, men græn­se­æn­drin­ger ind­gik ik­ke i Hit­lers pla­ner. Hjem­me­ty­ske­ren har et ero­bret Mad­sen-ge­vær år­gang 1889 på ryg­gen. FO­TO: Hi­sto­risk Ar­kiv for Ha­der­s­lev Kom­mu­ne

Hjem­me­ty­sker­ne hav­de ta­get de­res børn med ud for at se de ty­ske trop­per, og de hav­de pænt lært at hei­le. FO­TO: Hi­sto­risk Ar­kiv for Ha­der­s­lev Kom­mu­ne.

Lyg­tepæ­le­ne i Tøn­der var knap nok hø­je nok, da be­gej­stre hjem­me­ty­ske­re hil­ste ty­sker­ne vel­kom­men. Og der blev ud­delt hånd­tryk og smil og heilet. FO­TO: Lo­kal­hi­sto­risk ar­kiv for Gl. Tøn­der

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.