DER­FOR KOM TY­SKER­NE

Skammens Dag - - Indhold -

Pla­ner­ne om en tysk be­sæt­tel­se af Dan­mark og Nor­ge stam­mer helt tilbage fra 1929. Vi­ce­ad­miral Wol­f­gang We­ge­ner be­skrev i sin bog ’Die Se­e­stra­te­gie des Welt­kri­e­ges’, hvor­dan Tys­kland hav­de be­hov for den nor­ske ve­st­kyst, hvis den ty­ske flå­de skul­le ha­ve no­gen­lun­de fri pas­sa­ge ud i Nor­dat­lan­ten.

Hvis Vest­nor­ge blev besat, kun­ne eng­læn­der­ne ik­ke hol­de linj­en Shet­land-nor­ge, men måt­te for­sø­ge at luk­ke det langt stør­re gab mel­lem Shet­land-island-færø­er­ne.

Den nor­ske ve­st­kyst var vig­ti­ge­re end svensk jer­n­malm

We­ge­ners bog gjor­de stort ind­tryk på den ty­ske søkrigs­le­del­se (Se­e­kri­egs­lei­tung), og hans søn, kor­vet­kap­ta­jn Ernst We­ge­ner, gen­tog fa­de­rens ar­gu­men­ter i mid­ten af 1930’er­ne.

Se­e­kri­egs­lei­tung var klar over, at det i en krig vil­le væ­re af­gø­ren­de at lam­me for­sy­nin­ger til Eng­land, og det kræ­ve­de en no­gen­lun­de uhin­dret ud­sej­ling til Nor­dat­lan­ten. De ty­ske ubå­de skul­le kun­ne kom­me nord om Eng­land og ha­ve mu­lig­hed for at få støt­te fra norsk ter­ri­to­ri­um.

Der­for blev be­sæt­tel­sen af Dan­mark og Nor­ge et flå­de­pro­jekt. Og det var ’all in’. Hæ­ren og luft­våb­net skul­le kun ind­sæt­te en be­græn­set del af de­res sam­le­de styr­ker i ope­ra­tio­nen, mens flå­den måt­te op­by­de næ­sten alt, hvad der kun­ne sej­le i åbent hav.

Sto­rad­miral Erich Ra­e­der gik al­le­re­de i novem­ber 1939 til rigskans­ler Adolf Hit­ler og frem­lag­de pla­ner­ne. Hit­ler var ik­ke be­gej­stret, han hav­de blik­ket ret­tet mod Ope­ra­tion Gelb, be­sæt­tel­sen af Frankrig, Bel­gi­en og Hol­land.

DAN­MARK VAR EN TRÆ­DE­STEN Dan­mark spil­le­de kun en min­dre rolle i pla­ner­ne. På grund af de van­ske­li­ge vej­r­for­hold og ti­l­is­ning af bæl­ter­ne i 1940 var Dan­mark på et tids­punkt helt ude af bil­le­det. Så blev det kortva­rigt over­ve­jet kun at be­sæt­te det nord­li­ge Jyl­land af hen­syn til luft­hav­ne­ne (Lind­holm og Rør­dal) i Aal­borg samt hav­ne­ne i Fre­de­riks­havn og Ska­gen.

Men den plan le­ve­de kun nog­le få døgn. Så var den fæl­les over­be-

vis­ning, at he­le Dan­mark skul­le be­sæt­tes. Vi skul­le væ­re en træ­de­sten på vej­en mod Nor­ge, men be­her­skel­se af bæl­ter­ne var og­så vig­tig.

I Se­e­kri­egs­lei­tung var der store dis­kus­sio­ner. Erich Ra­e­der blev støt­tet af che­fen for ubå­de­ne, ad­miral Karl Dö­nitz. Men i flå­desta­ben var der be­tæn­ke­lig­he­der til det sid­ste, og de kom og­så frem på et mø­de hos Hit­ler 21. marts 1940.

Hit­lers mi­li­tæ­re rå­d­gi­ver ge­ne­ral Al­fred Jodl skrev hå­nen­de i sin dagbog, at flå­den var præ­get af ’lun­ken­hed’ og træng­te ’til en sprøjte’.

Men flå­den hav­de no­get at ha­ve be­tæn­ke­lig­he­der­ne i. Om­kring en tred­je­del af de ind­sat­te trans­port­ski­be gik tabt. Og krigs­ma­ri­nen hav­de store tab, som kun­ne mær­kes se­ne­re i kri­gen.

Pro­ble­met for flå­den var, at den ved en af­ta­le i 1935 hav­de for­plig­tet sig til kun at ha­ve en styr­ke på 35 pro­cent af den bri­ti­ske flå­des styr­ke. Der­for var den ty­ske flå­de end­nu me­re af­hæn­gig af støt­te­punk­ter på land.

Og her var Nor­ge eg­net. Sam­ti­dig fryg­te­de ty­sker­ne, at eng­læn­der­ne vil­le kom­me dem i for­kø­bet og be­sæt­te f.eks. Nord­nor­ge. Det vil­le ha­ve sat en prop i At­lan­ten.

DAN­MARK UDEN RE­SER­VER Tys­kland be­sat­te Dan­mark med ca. 40.000 mand. Over for dem stod en for­svars­styr­ke på 14.000 mand, men ved ind­kal­del­se af fem år­gan­ge af vær­neplig­ti­ge kun­ne Dan­mark ha­ve stil­let med 57.000 mand, men re­ge­rin­gen tur­de ik­ke rok­ke med ører­ne.

En ind­kal­del­se vil­le ha­ve van­ske­lig­gjort de ty­ske pla­ner om at nå frem til Nor­ge som lyn og tor­den. Luft­bro­en fra Aal­borg-luft­hav­ne­ne til Nor­ge var af­gø­ren­de vig­tig.

Så er der jer­n­mal­men fra Sve­ri­ge, som har spil­let en stor rolle i ef­ter­krig­sti­dens dis­kus­sion. Det er først sent i for­lø­bet, at vær­ne­mag­ten skæn­ker det en tan­ke, at kon­trol over de in­dre nor­ske far­van­de er vig­tig for at sik­re, at den sven­ske jer­n­malm kan sej­les fra Nar­vik ned langs nor­ske­ky­sten.

Ar­gu­men­tet var ik­ke af­gø­ren­de. Øster­sø­en var jo is­fri store de­le af året og util­gæn­ge­lig for en­gel­ske krigs­ski­be, og Tys­kland modt­og kun ca. 20 pro­cent af sin jer­n­malm fra Sve­ri­ge.

Men jer­n­mal­men blev og­så brugt som ar­gu­ment. Den dan­ske prins Axel var ta­get til Ber­lin 8. april for at fin­de ud af, hvad ty­sker­ne hav­de i sin­de. Da han mød­tes med rigs­marskal Her­mann Göring 9. april, hen­vi­ste Göring til jer­n­mal­mens be­tyd­ning.

Men han brug­te ar­gu­men­tet for at sand­syn­lig­gø­re, at Tys­klands hen­sigt al­de­les ik­ke var at udføre krigs­hand­lin­ger mod Eng­land fra dansk el­ler norsk ter­ri­to­ri­um. Det var et spørgs­mål om at sik­re for­sy­nin­ger. Men over­vej­el­ser­ne var he­le ti­den stra­te­gi­ske.

Nor­ge var ho­ved­må­let, og det var ero­brin­gen af Nor­ge, der kom til at ko­ste Tys­kland. 6000 sol­da­ter om­kom, og man­ge druk­ne­de, da den svæ­re slag­kryd­ser Blü­cher blev sæn­ket i Oslo Fjord. Den ty­ske ma­ri­ne led tab, som var fø­le­li­ge re­sten af kri­gen. FO­TO: Ulls

Fra før­ste færd var det den ty­ske flå­de, især sto­rad­miral Erich Ra­e­der, der pres­se­de på for at få hav­ne i Nor­ge og Dan­mark. Rigskans­ler Adolf Hit­ler var skep­tisk, og felt­marskal Her­mann Göring blev holdt uden for plan­læg­nin­gen. Erich Ra­e­der ses i mid­ten l

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.