2. EN UAL­MIN­DE­LIG, AL­MIN­DE­LIG SAG ..................20

Skat, Spin og Sladder - - Indhold -

ISKAT København sat­te di­rek­tør Er­ling Andersen et par er­far­ne sags­be­hand­le­re til at sam­le de op­lys­nin­ger, man hav­de om Step­hen Kin­no­ck. Så var de for­be­redt, hvis der kom en egent­lig sag, el­ler hvis skat­tey­de­ren, som Thor­ning hav­de sagt til Ritzau, bad om en vur­de­ring.

De føl­gen­de da­ge kør­te BT vi­de­re med hi­sto­ri­er om Thor­ning, man­den og skat­ten, og en lind strøm af eks­per­ter vur­de­re­de, kom­men­te­re­de og sam­men­lig­ne­de. Ven­stre-po­li­ti­ke­re tal­te om hyk­le­ri, dob­belt­moral, skat­tesvig- og spe­ku­la­tion. Al­le me­di­er var op­ta­get af sa­gen i we­e­ken­den.

Som­mer­fe­ri­en nær­me­de sig, og Pe­ter Loft vil­le ik­ke ri­si­ke­re, at en hen­ven­del­se fra Thor­ning-par­ret stran­de­de på et fe­rie-for­ladt skri­ve­bord i SKAT København. Han sat­te sin pro­duk­tions­di­rek­tør på op­ga­ven.

Som pro­duk­tions­di­rek­tør i Skat­te­mi­ni­ste­ri­ets de­par­te­ment hav­de St­ef­fen Nor­mann Hansen det over­ord­ne­de an­svar for skat­te­væs­nets ar­bej­de med bor­ge­res og sel­ska­bers skat. Han hav­de den dag­li­ge kon­takt med re­gio­ner­nes di­rek­tø­rer.

Nor­mann Hansen hav­de få­et job­bet ef­ter me­re end 40 år in­den­for told- og skat­te­væs­net, hvor han var ud­dan­net og hav­de haft ad­skil­li­ge le­der­stil­lin­ger rundt om i lan­det. Han var ik­ke jurist,

men han kend­te om no­gen den dag­li­ge pro­duk­tion i den enor­me etat. Nor­mann Hansen rin­ge­de til di­rek­tø­ren for SKAT København, Er­ling Andersen, og vi­de­re­brag­te Lofts besked om at sik­re, at der var skred i sa­gen, og at der blev ta­get kon­takt til Thor­ning og Kin­no­ck.

SKAT København hav­de ik­ke hørt fra par­ret, og for­melt var der sta­dig in­gen sag. Men hvis man skrev til Kin­no­ck nu, var det for Er­ling Andersen det sam­me som at åb­ne en egent­lig kon­trolsag på ham, og det men­te han umid­del­bart ik­ke, der var grund til. Man­den kun­ne jo sta­dig nå at ind­le­ve­re en selvan­gi­vel­se in­den fri­sten 1. juli, og så vil­le der kø­re en al­min­de­lig lig­nings­sag som for al­le an­dre bor­ge­re. El­lers kun­ne SKAT al­tid ind­le­de en sag.

Nok kun­ne og skul­le SKAT nog­le gan­ge gå ak­tivt ind i sa­ger, der blev op­rul­let i pres­sen, men det var kun fem da­ge si­den, at BT lan­ce­re­de be­skyld­nin­ger­ne. Så hur­tigt ple­je­de man ik­ke at re­a­ge­re på avis­skri­ve­ri­er. Men han op­fat­te­de pro­duk­tions­di­rek­tø­rens op­ring­ning som en lodret or­dre fra de­par­te­ments­che­fen, og den fulg­te han.

28. ju­ni 2010 skrev SKAT København så­le­des til Step­hen Kin­no­ck, at man hav­de kon­sta­te­ret en be­ty­de­lig in­ter­es­se for hans per­son og spørgs­må­let om skat­tepligt og bad ham der­for in­den 2. au­gust le­ve­re op­lys­nin­ger for de se­ne­ste tre år om bo­lig­for­hold, hvil­ke da­ge han hav­de op­holdt sig i Dan­mark, og hvor­vidt han

ar­bej­de­de her, så SKAT kun­ne kon­trol­le­re hans for­hold.

Nu var sa­gen om Kin­no­cks skat ik­ke læn­ge­re ale­ne en me­di­esag. Den var en de­ci­de­ret skat­tesag. 1. ja­nu­ar 2010 - et halvt år før BT’s før­ste hi­sto­ri­er om Kin­no­ck - var he­le Skat­te­mi­ni­ste­ri­et ble­vet om­or­ga­ni­se­ret. Hvor man før hav­de væ­ret op­delt i et de­par­te­ment, hvor mi­ni­ste­ren sad, og så SKAT’s Ho­ved­cen­ter, der sty­re­de de re­gio­na­le skat­te­cen­tre, blev alt fu­sio­ne­ret til en en­heds­or­ga­ni­sa­tion. Mi­ni­ste­ri­ets de­par­te­ment på Ni­co­lai Eigt­veds­ga­de på Chri­sti­ans­havn blev til et kon­cer­n­cen­ter, hvor fle­re stabs­funk­tio­ner som HR, øko­no­mi, kom­mu­ni­ka­tion og stra­te­gi blev sam­let med en di­rek­tion på syv per­so­ner og de­par­te­ments­chef Pe­ter Loft som kon­cer­n­chef. Den ud­vi­de­de di­rek­tion tal­te der­u­d­over di­rek­tø­rer­ne for lan­dets skat­te­re­gio­ner, der va­re­tog

al sags­be­hand­ling for skat­tey­der­ne. For København var det Er­ling Andersen.

Pe­ter Loft hav­de stå­et i spid­sen for fu­sio­nen, der skul­le sam­le eks­per­ti­sen og sik­re ef­fek­tiv, ens­ar­tet sags­be­hand­ling. Men Fol­ke­tin­gets Om­buds­mand re­a­ge­re­de med be­kym­ring: Hvor­dan vil­le Pe­ter Loft sik­re, at man over­holdt Skat­te­for­valt­nings­lo­vens på­bud om kom­pe­ten­ce­for­de­ling?

Lovens §14 si­ger nem­lig, at ‘mi­ni­ste­ren ik­ke må træf­fe af­gø­rel­se’ i kon­kre­te skat­tesa­ger. Med ‘mi­ni­ste­ren’ me­nes ik­ke ale­ne den po­li­ti­ker, der sid­der på ta­bu­ret­ten, men og­så mi­ni­ste­rens de­par­te­ment. Der skal væ­re vandtæt­te skot­ter mel­lem den po­li­ti­ske og lov­gi­ven­de sfæ­re på den ene si­de, og de udø­ven­de myn­dig­he­der - sags­be­hand­ler­ne i re­gio­ner­ne - på den an­den.

Reg­len skal be­skyt­te mi­ni­ste­ren mod pres fra bor­ge­re el­ler virk­som­he­der, der måt­te for­lan­ge sær­be­hand­ling. Sam­ti­dig skal den

sik­re mod po­li­tisk ind­blan­ding i en­keltsa­ger el­ler i yder­ste kon­se­kvens magt­mis­brug: Mi­ni­ste­ren og hans de­par­te­ment må og kan hver­ken åb­ne, be­hand­le, af­gø­re el­ler luk­ke skat­tesa­ger.

Pe­ter Loft men­te ik­ke, det var et pro­blem i hans nye en­heds­kon­cern. §14-reg­len lå så dybt i sy­ste­mets dna, og sa­ger­ne blev sta­dig be­hand­let uden­for Kon­cer­n­cen­tret i re­gio­ner­ne. Han hy­re­de Kam­me­rad­vo­ka­ten til at un­der­sø­ge og støt­te for­sik­rin­gen om, at man godt kun­ne hol­de tin­ge­ne ad­skilt ef­ter fu­sio­nen. Men Om­buds­man­den vil­le ha­ve prin­cip­pet skå­ret ud i pap og pa­ra­graf­fer, så Skat­te­mi­ni­ste­ri­et måt­te skri­ve en ny be­kendt­gø­rel­se, der slog fast, at man trods en­heds-or­ga­ni­sa­tio­nen sta­dig for­melt hav­de to, ad­skil­te myn­dig­he­der: De­par­te­men­tet og Re­gio­ner­ne.

De skat­tejuri­di­ske eks­per­ter i de­par­te­men­tet var i den nye struk­tur blev sam­let i kon­to­ret for Ju­ra og Samfundsøkonomi, som skul­le stå til rå­dig­hed for re­gio­ner­nes sags­be­hand­le­re for at sik­re kva­li­tet og ens­ar­tet for­tolk­ning af reg­ler­ne. En sags­be­hand­ler kun­ne rin­ge og få fag­lig spar­ring i en van­ske­lig sag, men var det af­gø­ren­de, at der ik­ke blev talt kon­kret. De­par­te­men­tets folk måt­te ude­luk­ken­de for-kla­re reg­ler­ne - ik­ke for­tæl­le, hvor­dan en sag skul­le af­gø­res.

Be­kendt­gø­rel­sen kom midt i au­gust 2010. Da var sags­be­hand­ler­ne i SKAT København godt in­de i ar­bej­det med Step­hen Kin­no­cks sag, som var ble­vet ind­ledt med bre­vet 28. ju­ni på op­for­dring fra de­par­te­ments­che­fen. Tid­ligt om mor­ge­nen 1. juli re­a­ge­re­de Pe­ter Loft med det sam­me, da Hel­le Thor­ning blev ci­te­ret for, at hun og man­den vil­le af­le­ve­re

de­res selvan­gi­vel­ser sam­me dag. Det vil­le af­fø­de en te­le­fon­storm fra pres­sen til mi­ni­ste­ri­et, tænk­te han. Men hvis der blev af­le­ve­ret selvan­gi­vel­ser, skul­le de be­hand­les i ma­skin­rum­met som al­le an­dre lig­nings­sa­ger be­skyt­tet af skat­te­for­valt­nings­lo­vens skær­pe­de tavs­heds­pligt og uden­for de­par­te­men­tets kom­pe­ten­ce. Der­med vil­le det væ­re slut med at ud­ta­le sig fra mi­ni­ste­ri­ets si­de.

Klok­ken var kun lidt over seks, da Loft skrev til pro­duk­tions­di­rek­tør St­ef­fen Nor­mann Hansen, at der skul­le ud­sen­des en pres­se­med­del­el­se. Den skul­le helst un­der­skri­ves af di­rek­tør Andersen ude i SKAT København for at sig­na­le­re, at det nu var en sag mel­lem SKAT København og de to bor­ge­re - ik­ke en sag for de­par­te­men­tet. Men den måt­te ik­ke sen­des ud, før Tro­els Lund Poul­sen el­ler Pe­ter Ar­n­feldt var ta­get i ed, skrev Loft.

Mi­ni­ste­ren hav­de al­le­re­de un­dret sig højlydt over, at Hel­le Thor­ning-Sch­midt fik lov at slip­pe af sted med at si­ge til me­di­er­ne, at hun var i kon­takt med SKAT, når hun slet ik­ke var det. Men nu var der alt­så bå­de kon­takt og en for­mel un­der­sø­gel­se. Det skul­le mel­des ud til of­fent­lig­he­den, men­te Loft og vil­le ger­ne ori­en­te­re mi­ni­ste­ren på for­hånd.

Er­ling Andersen un­dre­de sig, da han fik be­ske­den i en sms fra pro­duk­tions­di­rek­tø­ren en lil­le ti­me se­ne­re. Hvor­for var de­par­te­ments­che­fen over­ho­ve­det op­ta­get af det? Og så før klok­ken syv om mor­ge­nen? Pres­se­med­del­el­ser om per­sonsa­ger be­hø­ve­de han kun én hånd til at tæl­le, og umid­del­bart var han imod at ud­sen­de en nu. Men ef­ter­som mi­ni­ste­ren øjensynlig skul­le ta­ges i ed, gik han ud fra, at det var mi­ni­ste­ren, der be­stem­te.

Op ad da­gen god­kend­te han ud­ka­stet fra mi­ni­ste­ri­ets pres­se­kon­tor. Det ba­lan­ce­re­de på kan­ten, men over­t­rå­d­te ik­ke tavs­heds-

plig­ten, men­te han: “Iføl­ge da­gens pres­se vil Hel­le Thor­ning-Sch­midt og Step­hen Kin­no­ck af­le­ve­re en selvan­gi­vel­se for Kin­no­ck for 2009. ‘Vi læ­ser og­så avi­ser, og den mas­si­ve om­ta­le i pres­sen gør, at vi na­tur­lig­vis er helt op­mærk­som­me på pro­blem­stil­lin­ger­ne i Step­hen Kin­no­cks skat­tesag. Jeg kan ik­ke ud­ta­le mig spe­ci­fikt om den kon­kre­te sag, men vil se på de ind­send­te op­lys­nin­ger, og sags­gan­gen fort­sæt­ter der­for uæn­dret’, for­kla­rer Er­ling Andersen, SKAT København”, stod der.

Da Skat­te­mi­ni­ste­ri­et si­den blev kri­ti­se­ret for den pres­se­med­del­el­se, med­gav man i en ud­ta­lel­se, at den kø­ben­havn­ske di­rek­tør nok hav­de sagt for me­get. Er­ling Andersen var i Fin­land, da han hør­te om det, og hans re­ak­tion vil­le nær­mest ha­ve kun­net hø­res i København uden te­le­fon: Først hav­de han få­et stop­pet den pres­se­med­del­el­se ned i hal­sen, og nu skul­le han af al­le så be­brej­des at ha­ve væ­ret for åben­mun­det?

Sidst på da­gen 1. juli blev der ind­le­ve­ret to selvan­gi­vel­ser til SKAT København på Slu­se­hol­men i Kø­ben­havns Syd­havn. En fra Hel­le Thor­ning-Sch­midt og en fra Step­hen Kin­no­ck. Kin­no­ck, der tid­li­ge­re hav­de væ­ret be­skat­tet i Stor­bri­tan­ni­en, for­di han var an­sat ved Bri­tish Co­un­cil, hav­de ef­ter jobs­kif­tet til Wor­ld Eco­no­mic

Forum ik­ke læn­ge­re skat­te­mæs­sig diplo­mat­sta­tus og an­gav sig nu som skat­teplig­tig i Dan­mark. Nu var det op til SKAT at vur­de­re, om det var kor­rekt.

Der­med kun­ne SKAT skrot­te den kon­trolsag, der var ble­vet ind­ledt få da­ge før med det brev, de­par­te­men­tet hav­de få­et di­rek­tø­ren til at sen­de. Kin­no­cks skat­te­for­hold skul­le i ste­det gran­skes i af­de­lin­gen for Kun­de­ser­vi­ce som en al­min­de­lig lig­nings­sag.

Er­ling Andersen var klar over, at den­ne sag ik­ke kun hand­le­de om skat. Han kend­te bå­de til po­li­tik og til skat­te­væs­nets in­ter­ne krin­kelkro­ge. Han blev ud­dan­net som skat­te­re­visor i 1981 og hav­de i 12 år væ­ret for­mand for tje­ne­ste­mæn­de­ne i Told & Skat, ind­til han for­lod fag­for­e­nings­spo­ret til for­del for chef-kar­ri­e­ren. Som di­rek­tør for SKAT København hav­de han an­sva­ret for 900.000 kø­ben­hav­ne­res skat­tesa­ger, her­i­blandt Step­hen Kin­no­cks.

Nu skul­le Andersen vi­se, at hans folk kun­ne hånd­te­re den ce­le­bre sag pro­fes­sio­nelt, kor­rekt og grun­digt - og med al­le sik­ker­heds­for­an­stalt­nin­ger in­tak­te. Og han skul­le sik­re, at ik­ke et kom­ma blev sat for­kert i den af­gø­rel­se, som sten­sik­kert vil­le bli­ve un­der­ka­stet mi­nu­tiøs gransk­ning.

Tre er­far­ne sags­be­hand­le­re sad pa­ra­te til at hånd­te­re Kin­no­cks sag: To juri­ster, beg­ge af­de­lings­le­de­re, og en mer­ko­nom i re­vi­sion og regn­skab, der til­sam­men hav­de om­trent 100 års an­sæt­tel­se i skat­te­væs­net bag sig - al­le med sær­li­ge kom­pe­ten­cer in­den­for ud­lands­be­skat­ning, dob­belt­be­skat­ning, til- og fr­af­lyt­nings­reg­ler og an­dre skat­tepligts­spørgs­mål.

De tre pas­se­de godt på sa­gen, der elek­tro­nisk var skærmet for al­le an­dre i SKAT. Fy­si­ske pa­pi­rer blev låst in­de, så snart me­d­ar­bej­der­ne for­lod skri­ve­bor­de­ne, nøg­len sik­kert op­be­va­ret, og in­gen af

dem kun­ne drøm­me om at små­slud­re om sa­ger­ne over froko­sten i kan­ti­nen. De var vant til at gra­ve i bor­ge­res pri­va­te for­hold og fulg­te en en­kel for­tolk­ning af skat­te­for­valt­nings­lo­vens skær­pe­de tavs­heds­pligt: Man holdt mun­den luk­ket.

Med sa­gen lagt i kom­pe­ten­te hæn­der tog Er­ling Andersen på som- mer­fe­rie. Det sam­me gjor­de skat­te­mi­ni­ste­ren, hans sær­li­ge rå­d­gi­ver og de­par­te­ments­che­fen. Stats­mi­ni­ste­ren kør­te syd­på med fa­mi­li­en og en au­to­cam­per, fa­mi­li­en Thor­ning-Kin­no­ck rej­ste til Frankrig.

Men i slut­nin­gen af juli måt­te Thor­ning rej­se hjem og sva­re på fle­re spørgs­mål: Hvor­for hav­de hun i en an­den sam­men­hæng op­lyst til Justits­mi­ni­ste­ri­et, at hen­des mand var hjem­me på Øster­bro hver we­e­kend, når hun i for­bin­del­se med skat­te-an­kla­ger­ne sag­de, at han var i lan­det min­dre end 180 da­ge om året?

Thor­ning und­skyld­te sig med sjusk, da hun mød­te pres­sen i luft­hav­nen i Ka­strup. Hun hav­de skældt sig selv ud over det, sag­de hun og af­vi­ste igen, at hun hav­de for­søgt at fi­f­le med tal­le­ne for at op­nå øko­no­mi­ske for­de­le.

1. au­gust fik af­de­lin­gen for Kun­de­ser­vi­ce i SKAT København ny chef. Den nye skat­te­di­rek­tør var 50-åri­ge Lis­beth Ras­mus­sen, der hav­de væ­ret an­sat i skat­te­væs­net si­den 1978. Hun var em­beds­mand til fin­ger­spid­ser­ne og var først ud­dan­net skat­te­re­visor, si­den jurist. Hun hav­de ar­bej­det med lov­giv­ning i de­par­te­men­tet un­der Pe­ter Loft som kon­tor­chef i Stats­skat­te­di­rek­to­ra­tet med sær­lig fo­kus på in­ter­na­tio­nal be­skat­ning og som fag­chef i mi­ni­ste­ri­ets rets­af­de­ling, hvor hun hav­de og­så væ­ret med i ar­bej­det med en tid­li­ge­re fu­sion. Hun var kom­met til SKAT København i 2007, og da hun blev for­frem­met til skat­te­di­rek­tør, fik hun 130 mand un­der sig, tre an­dre skat­te­di­rek­tø­rer ved si­den af sig og Er­ling Andersen som sin nær­me­ste over­ord­ne­de.

Lis­beth Ras­mus­sen blev le­der for den tre-mands­grup­pe, der skul­le ku­le­gra­ve Kin­no­cks sag. De hav­de Kin­no­cks ka­len­der og

kun­ne kryd­stjek­ke oplys­nin­ger­ne med fly­bil­let­ter for at do­ku­men­te­re, hvor han hav­de væ­ret hvor­når.

På grund af tavs­heds­plig­ten kun­ne de ik­ke gå til an­dre kil­der - fly­sel­ska­ber, ar­bejds­gi­ve­re el­ler sam­ar­bejds­part­ne­re - men måt­te ta­ge ud­gangs­punkt i det ma­te­ri­a­le, par­ret selv kun­ne le­ve­re og så be­de om yder­li­ge­re do­ku­men­ta­tion. Når der ik­ke var fly­bil­let­ter, bad de om kon­to-op­lys­nin­ger, der kun­ne vi­se, hvor i ver­den Kin­no­ck hav­de brugt kre­dit­kort be­stem­te da­ge.

I au­gust hav­de de ef­ter­hån­den styr på grund­la­get: Step­hen Nat­han Kin­no­ck var rejst ud af Dan­mark og dansk skat­tepligt, da han i 1999 flyt­te­de til Bruxel­les med sin ko­ne, der var ble­vet valgt til Eu­ro­pa-Par­la­men­tet. Si­den var hun flyt­tet tilbage, var ble­vet med­lem af Fol­ke­tin­get og par­ti-for­mand og hav­de købt fa­mi­li­ens hus på Øster­bro. Step­hen Kin­no­ck ar­bej­de­de rundt om i ver­den for Bri­tish Co­un­cil, hvis an­sat­te be­skat­tes i Stor­bri­tan­ni­en, uan­set hvor de er ud­sta­tio­ne­ret. I 2008 blev han di­rek­tør i Wor­ld Eco­no­mic Forum i Genève, hvor han bo­e­de i hver­da­ge­ne.

Der var to mu­lig­he­der: En­ten var Kin­no­ck så at si­ge skat­teplig­tig i bå­de Dan­mark og Schweiz, og så skul­le de to lan­de de­le de pen­ge, han be­tal­te i skat, ef­ter reg­ler­ne i en så­kaldt dob­belt­be­skat­nings­ove­renskomst, der af­gjor­de, hvor me­get hvert land skul­le ha­ve.

For­de­lin­gen vil­le blandt an­det af­hæn­ge af, hvor Kin­no­ck hav­de sit ‘cen­trum for livs­in­ter­es­ser’ - det be­greb, som BT hav­de skre­vet om, og som og­så Pe­ter Loft hav­de spurgt til, da han fik et no­tat om sa­gen, før den over­ho­ve­det var en sag.

Den an­den mu­lig­hed var, at Kin­no­ck ik­ke var skat­teplig­tig i Dan­mark, for­di han var flyt­tet ud i ‘99 og end­nu ik­ke var flyt­tet tilbage. Så skul­le han ale­ne be­ta­le sin skat i Schweiz, hvor han ar­bej­de­de, mens han i Dan­mark vil­le væ­re at be­trag­te som en ‘til­flyt­ter’ ef­ter Kil­de­skat­te­lovens §7. Der­med vil­le han først bli­ve ind­fan­get af dansk skat­tepligt, hvis han op­holdt sig i lan­det me­re end 180 da­ge om året, bo­e­de her i me­re end tre må­ne­der ad gan­gen el­ler ar­bej­de­de her. Hvis han ram­te græn­sen, vil­le den dan­ske skat­tepligt bli­ve reg­net fra den dag, hans op­hold el­ler ar­bej­de i Dan­mark var be­gyndt. Hvis ik­ke, vil­le han fort­sat væ­re skat­teplig­tig i Schweiz.

Sags­be­hand­ler­ne hæl­de­de til, at det var til­flyt­ter-reg­ler­ne, der gjaldt for Kin­no­ck. Der­med vil­le spørgs­må­let om, hvor­vidt han blev skat­teplig­tig i Dan­mark ude­luk­ken­de hand­le om, hvor of­te han var

hjem­me hos fa­mi­li­en, og om han ar­bej­de­de her. Det skul­le un­der­sø­ges.

Di­rek­tør Er­ling Andersen, SKAT København FO­TO: Jens Dres­ling

St­ef­fen Nor­mann Hansen, fhv. pro­duk­tions­di­rek­tør, Skat­te­mi­ni­ste­ri­et. FO­TO: Finn Frand­sen

Skat­te­mi­ni­ste­ri­et, Ni­co­lai Eigt­veds­ga­de, Kbh K. FO­TO: Karsten Bid­strup

FO­TO: Tho­mas Bor­berg

30. juli 2010: Hel­le Thor­ning-Sch­midt af­bry­der sin som­mer­fe­rie og mø­der pres­sen i Kø­ben­havns luft­havn. FO­TO: Astrid Da­lum

Skat­te­di­rek­tør Lis­beth Ras­mus­sen, SKAT København. FO­TO: Tho­mas Sjørup

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.