3. PINGPONG OG PA­RA­GRAF­FER ...............................33

Skat, Spin og Sladder - - Indhold -

Der var sta­dig som­mer­fe­rie-stille i skat­te­kon­to­rer­ne, da Thor­ning kom hjem fra Frankrig sidst i juli, og skat­tesa­gen igen blus­se­de op i pres­sen. Men pro­duk­tions­di­rek­tør St­ef­fen Nor­mann Hansen var på ar­bej­de i de­par­te­men­tet. Ef­ter sam­råd med Pe­ter Loft vil­le han sik­re, at sags­be­hand­ler­ne i SKAT København fik fag­lig bi­stand og spar­ring, in­den de af­gjor­de den spek­taku­læ­re sag. Nor­mann Hansen send­te besked ud i Kon­cer­n­cen­tret om at få ar­ran­ge­ret et mø­de med juri­ster­ne fra SKAT København, så spe­ci­a­li­ster­ne kun­ne klæ­de SKAT Kø­ben­havns folk på til at stille de rig­ti­ge spørgs­mål i Kin­no­ck­sa­gen. Der­for skul­le mø­det først hol­des, når al­le op­lys­nin­ger om Thor­ning-Kin­no­ck-sa­gen var gra­vet frem, men­te han: Man måt­te gå så langt tilbage som mu­ligt og om nød­ven­digt og­så bru­ge de op­lys­nin­ger, Thor­ning tid­li­ge­re hav­de gi­vet til Justits­mi­ni­ste­ri­et, skrev Nor­mann Hansen, der hver­ken hav­de ind­sigt i reg­ler­ne el­ler sel­ve sa­gen.

Men så­dan et mø­de var en dår­lig idé, men­te den an­svar­li­ge kon­tor­chef. Han vid­ste ud­mær­ket, hvad det var for en vip-sag, de kø­ben­havn­ske sags­be­hand­le­re sad med. Han vid­ste og­så, at den var i kom­pe­ten­te hæn­der: Han kend­te Lis­beth Ras­mus­sen og kun­ne ik­ke fo­re­stil­le sig, at hun ik­ke selv kun­ne kla­re ju­ra­en.

Kon­tor­che­fen var der­i­mod be­kym­ret for, at mi­ni­ste­ren kom for tæt på, hvis de­par­te­men­tets folk blev ind­dra­get i sa­gen. Hans kol­le­ga Ivar Nord­land var enig: De skul­le ik­ke ri­si­ke­re at bli­ve mistænkt for at blan­de sig, så de bur­de si­ge nej til det mø­de, Nor­mann Hansen fo­re­slog på veg­ne af Pe­ter Loft. Nord­land an­be­fa­le­de kon­tor­che­fen at rin­ge di­rek­te til de­par­te­ments­che­fen.

Loft gik rundt på en strand ved Mid­del­ha­vet, da kon­tor­che­fen

rin­ge­de. De­par­te­ments­che­fen lød, som om mø­de-idéen var ny for ham, men han så ik­ke no­get pro­blem i det; det var net­op me­nin­gen med hans fu­sion at få bed­re fag­lig spar­ring mel­lem Kon­cer­n­cen­trets eks­per­ter og re­gio­ner­nes sags­be­hand­le­re. Så det kun­ne de da ro­ligt gø­re, sag­de han.

Med det o.k. fra de­par­te­ments­che­fen ac­cep­te­re­de kon­tor­che­fen det. De vil­le gå med til et mø­de, hvis Lis­beth Ras­mus­sen og hen­des hold bad om det. Og det gjor­de Lis­beth Ras­mus­sen. Hun var klar over, at kon­tor­che­fen hav­de væ­ret be­tæn­ke­lig, men når nu al­le var helt be­vid­ste om reg­ler­ne for kom­pe­ten­ce­for­de­ling, de vandtæt­te skot­ter og be­ho­vet for sær­lig om­hu i net­op den­ne sag, vil­le de næp­pe kun­ne kom­me galt af sted. Ik­ke mindst på grund af den mas­si­ve op­mærk­som­hed i pres­sen men­te di­rek­tør Er­ling Andersen, at det var na­tur­ligt at ori­en­te­re om sa­gens gang opad i sy­ste­met. Og selv om han nor­malt tal­te mest med pro­duk­tions­di­rek­tø­ren om den dag­li­ge drift, fo­re­trak han at gå di­rek­te til de­par­te­ments­che­fen i net­op den­ne, usæd­van­li­ge sag.

De to che­fer mød­tes på Lofts kon­tor midt i au­gust, da al­le var hjemvendt fra som­mer­fe­rie. Det blev det før­ste af i alt fem mø­der, de holdt, mens Kin­no­cks sag blev be­hand­let. Den­ne tirs­dag gav Loft kaf­fe, og Andersen gav et over­blik over de juri­di­ske og prak­ti­ske aspek­ter, hans sags­be­hand­le­re tum­le­de med i kort­læg­nin­gen af Kin­no­cks hver­dag. Han gav Loft et så­kaldt over­sigts­no­tat om det, man ind­til vi­de­re vid­ste, og for­kla­re­de, at

det blandt an­det skul­le af­kla­res, om man­den ar­bej­de­de i Dan­mark. Umid­del­bart lig­ne­de sa­gen en til­flyt­ter­sag, der var langt fra græn­sen for skat­tepligt.

Andersen op­fat­te­de det som en ufor­mel pingpong mel­lem to top­che­fer. Mens de juri­di­ske spe­ci­a­li­ster i de­par­te­men­tet hav­de væg­ret sig ved over­ho­ve­det at kom­me i nær­he­den af den kon­kre­te sag, så hver­ken Loft el­ler Andersen no­get pro­blem i at snak­ke om den hen over det hegn, der skul­le ad­skil­le de to myn­dig­he­der. De af­tal­te, at Loft skul­le ori­en­te­res lø­ben­de og ha­ve besked om SKAT Kø­ben­havns af­gø­rel­se se­ne­st tre da­ge før, den blev sendt til Kin­no­ck.

In­gen af de to che­fer hav­de spe­ci­fik ind­sigt i reg­ler­ne, og Loft vil­le ger­ne ha­ve et mø­de me­re, hvor mi­ni­ste­ri­ets eks­pert, Ivar Nord­land, og skat­te­di­rek­tør Lis­beth Ras­mus­sen var med til at drøf­te spørgs­må­let om ar­bej­de i Dan­mark i for­hold til skat­teplig­ten. Loft og Andersen af­tal­te, at det skul­le ske om fre­da­gen.

Da­gen før fre­da­gens mø­de kald­te de­par­te­ments­che­fen Ivar Nord­land ind på sit kon­tor. Loft for­tal­te om sit mø­de med SKAT Kø­ben­havns di­rek­tør og sag­de, at han ger­ne vil­le ha­ve Nord­land med, når Andersen kom ind igen fre­dag sam­men med Lis­beth Ras­mus­sen. Han be­hø­ve­de ik­ke for­kla­re, hvor vig­tigt det var, at der ik­ke blev

be­gå­et fejl i net­op den­ne sag.

Der gik al­le mu­li­ge ryg­ter om Thor­ning, hen­des mand og de­res sam­liv, sag­de Loft.

“Tja, ryg­ter ud­mær­ker sig jo ved at væ­re ryg­ter,” kon­sta­te­re­de Nord­land.

Loft med­gav, at de nok hel­ler ik­ke hav­de be­tyd­ning for sa­gen. Men SKAT hav­de un­der­vejs op­da­get, at Kin­no­ck i en år­ræk­ke hav­de væ­ret re­gi­stre­ret for­kert. Selv om han og fa­mi­li­en flyt­te­de til Bruxel­les 1999, hav­de man først næ­sten ti år se­ne­re - ef­ter fle­re hen­ven­del­ser fra par­rets re­visor - få­et ret­tet hans sta­tus til fr­af­lyt­tet og der­med ik­ke-skat­teplig­tig. Kin­no­ck hav­de da og­så selv af­le­ve­ret selvan­gi­vel­se i Dan­mark hvert år. I skat­te­kro­ner gjor­de det in­gen for­skel, så læn­ge han var an­sat hos Bri­tish Co­un­cil og der­for var be­skat­tet i Stor­bri­tan­ni­en. Men der var be­gå­et en re­gi­stre­rings­fejl, og den gjor­de sa­gen ik­ke enk­le­re at for­kla­re.

Det fik Pe­ter Loft ret i: Ik­ke mindst mi­ni­ste­ren bo­re­de si­den net­op i, om det over­ho­ve­det var rig­tigt, at Kin­no­ck og fa­mi­li­en var fr­af­lyt­tet Dan­mark og dansk skat i 1999.

Nord­land fik Er­ling An­der­sens over­sigts­no­tat med sig, så han kun­ne læ­se sig ind på sa­gen.

“Det kom­mer jeg tilbage med”, sag­de fag­di­rek­tø­ren, for den slags op­lys­nin­ger om en personsag var åben­lyst ik­ke no­get, han skul­le el­ler vil­le ha­ve lig­gen­de. Han brug­te et par ti­mer på at gran­ske sa­gen, in­den han gik tilbage til Loft. De­par­te­ments­che­fen stod midt i en sam­ta­le, så Nord­land af­le­ve­re­de no­ta­tet uden at ind­vie ham i sin umid­del­ba­re konklusion: In­tet ty­de­de på, at der skul­le væ­re no­get galt, hver­ken med Kin­no­cks fr­af­lyt­ning i ‘99 el­ler i hans sta­tus som ik­ke-skat­teplig­tig si­den hen.

Nord­land for­dy­be­de sig fle­re læ­rebø­ger, da­ta­ba­ser og tid­li­ge­re

af­gø­rel­ser for at væ­re helt klar til mø­det med SKAT Kø­ben­havns top­folk da­gen ef­ter.

Ef­ter we­e­ken­den fandt Ivar Nord­land den nye be­kendt­gø­rel­se om kom­pe­ten­ce­for­de­lin­gen i en­heds­kon­cer­nen frem og be­slut­te­de at rin­ge til Er­ling Andersen. Nord­land hav­de fre­da­gens mø­de på Lofts kon­tor i frisk erin­dring, og med den dug­fri­ske be­kendt­gø­rel­se i hån­den men­te han, det var på sin plads at min­de di­rek­tø­ren for SKAT København om, at det fak­tisk ale­ne var SKAT København, der be­stem­te, hvor­dan Kin­no­ck-sa­gen skul­le af­gø­res.

For Ivar Nord­land brød sig ik­ke om det, han hav­de op­le­vet ved mø­det hos de­par­te­ments­che­fen om fre­da­gen. Han hav­de ta­get no­ta­ter un­der­vejs, bå­de da Er­ling Andersen re­de­gjor­de for det fak­tu­el­le - hvor man­ge da­ge om året, fly­bil­let­ter, le­je­ind­tæg­ter fra lej­lig­he­den i Lon­don, som­mer­hu­set på Bo­gø og par­rets eg­ne op­lys­nin­ger - og da Lis­beth Ras­mus­sen gen­nem­gik ju­ra­en. Og han hav­de no­te­ret Lofts be­mærk­ning om, at de skul­le ‘hel­ve­des dybt ned’ i den sag.

Nord­land hav­de væ­ret enig i kø­ben­hav­ner­nes kon­klu­sio­ner: At der var ta­le om en til­flyt­ter­sag, og at Kin­no­ck ik­ke ram­te de græn­ser, der vil­le gø­re ham skat­teplig­tig i Dan­mark.

Loft hav­de stil­let spørgs­mål til, hvor grun­digt alt blev kon­trol­le­ret, og han hav­de talt om, hvor van­ske­ligt det kun­ne bli­ve at for­kla­re sa­gen i pres­sen, hvor al­le mu­li­ge men­ne­sker hav­de ud­lagt reg­ler­ne, og Thor­ning selv hav­de teg­net et an­det bil­le­de af fa­mi­li­e­li­vet, når hun var ble­vet in­ter­viewet til al­skens avi­ser og da­me­bla­de. In­gen vil­le kun­ne for­stå det!

Lis­beth Ras­mus­sen var ble­vet lidt ir­ri­te­ret. Der var man­ge

skat­te­reg­ler, der kun­ne væ­re svæ­re at for­kla­re, men det vig­tig­ste var vel, at SKAT for­stod det. Som fag­mand var hun ude­luk­ken­de in­ter­es­se­ret i fakta. Og selv om de sta­dig ik­ke var helt fær­di­ge, pe­ge­de al­le fakta alt­så i den ret­ning, at Kin­no­ck ik­ke var skat­teplig­tig.

“Men gør hans cen­trum for livs­in­ter­es­ser ham ik­ke skat­teplig­tig al­li­ge­vel?”, spurg­te de­par­te­ments­che­fen.

“Cen­trum for livs­in­ter­es­ser er ik­ke re­le­vant, når det er en til­flyt­ter­sag”, sva­re­de Nord­land. “Men skal det ik­ke ind­for­tol­kes?” blev Loft ved. Ivar Nord­land og Lis­beth Ras­mus­sen så på hin­an­den: “Du, Ivar, vil­le det ik­ke væ­re en æn­dring af prak­sis?” spurg­te Lis­beth Ras­mus­sen neut­ralt.

“Jo. Og i så fald skal op­po­si­tio­nens le­der vel ik­ke væ­re den før­ste”, sva­re­de Nord­land tørt.

“Men så skal der vel stå, at han ik­ke er skat­teplig­tig, men at hans cen­trum for livs­in­ter­es­ser er i Dan­mark?” fo­re­slog Loft.

“Nej! Det er ik­ke re­le­vant!” sva­re­de de an­dre.

Det var Lofts spørgs­mål til så­vel de juri­di­ske be­gre­ber som til kon­trol­len med Thor­ning-par­rets op­lys­nin­ger, der hav­de na­get Nord­land i da­ge­ne ef­ter mø­det. Det vir­ke­de mær­ke­ligt, at de­par­te­ments­che­fen bå­de ef­ter­ly­ste yder­li­ge­re kon­trol og kom med for­slag, der gik stik mod SKAT Kø­ben­havns fo­re­lø­bi­ge kon­klu­sio­ner.

Der­for rin­ge­de Nord­land til Er­ling Andersen mandag ef­ter­mid­dag. Han nævn­te ik­ke Loft el­ler fre­da­gens mø­de di­rek­te, men gen­tog, at han var enig i SKAT Kø­ben­havns fo­re­lø­bi­ge kon­klu­sio­ner. Og så min­de­de han SKAT Kø­ben­havns di­rek­tør om, hvor­dan reg­ler­ne var: Det var SKAT København, der skul­le af­gø­re sa­gen. In­gen an­dre.

Andersen un­dre­de sig lidt over op­ring­nin­gen og re­fe­re­re­de den for Lis­beth Ras­mus­sen. Hun kend­te Nord­land me­get bed­re, end Andersen gjor­de, og for­stod, at det hav­de væ­ret vig­tigt for ham at af­le­ve­re sit bud­skab: At SKAT København skul­le stå fast.

Ugen ef­ter st­ud­se­de Ivar Nord­land, da han igen så de­par­te­ments­che­fen ci­te­ret i en ar­ti­kel om Kin­no­cks skat­tesag. Loft af­vi­ste over­for Po­li­ti­ken, at han el­ler mi­ni­ste­ren kun­ne blan­de sig i sa­gen: “Hvis jeg rin­ge­de til en skat­te­di­rek­tør og bad ham nå til et be­stemt re­sul­tat, vil­le han si­ge rend og hop. Der er vandtæt­te skot­ter mel­lem os og i det­te til­fæl­de Skat København” (...), “det vil­le væ­re for­kert, hvis Skat­te­mi­ni­ste­ri­et slet ik­ke måt­te ud­ta­le sig om de ge­ne­rel­le skat­te­reg­ler. Men vi skal hol­de os langt væk fra den kon­kre­te sag, som jeg ik­ke ken­der”.

Ci­ta­ter­ne fik Ivar Nord­land til at fin­de si­ne pa­pi­rer med no­ta­ter fra fre­dags-mø­det hos de­par­te­ments­che­fen frem og læg­ge dem ned i en skri­ve­bord­s­skuf­fe. En slags so­u­ve­nir tænk­te han. Mandag ef­ter­mid­dag var Er­ling Andersen til mø­de i SKAT’s kon­to­rer på Øst­ba­ne­ga­de på Øster­bro, hvor han rend­te ind i Pe­ter Loft. Kun­ne de li­ge stik­ke ho­ve­der­ne sam­men? spurg­te de­par­te­ments­che­fen. Han hav­de en stak klip fra den mas­si­ve pres­seom­ta­le, der sta­dig var præ­get af utal­li­ge vur­de­rin­ger, kom­men­ta­rer og på­stan­de til bå­de reg­ler­ne og sel­ve sa­gen fra al­skens kil­der, mens man ven­te­de på SKAT’s af­gø­rel­se. Loft men­te, at det kun­ne væ­re gavn­ligt for SKAT København at ken­de de man­ge syns­punk­ter og ud­læg­nin­ger, så man kun­ne for­be­re­de sig på de spørgs­mål, der kun­ne

bli­ve rejst si­den­hen. Og må­ske var der nye vink­ler el­ler po­in­ter, sags­be­hand­ler­ne skul­le ta­ge med i be­tragt­ning.

Andersen tog bun­ken med og gav den vi­de­re til Lis­beth Ras­mus­sen. Hun ve­je­de den tre cen­ti­me­ter tyk­ke stak ko­pi­e­re­de avis­ar­tik­ler i hæn­der­ne og be­slut­te­de, at det ik­ke var no­get, hun vil­le be­byr­de sin i for­vej­en travle sags­be­hand­ler­grup­pe med. Hun hav­de hel­ler ik­ke lyst til at ud­vi­de den kreds, der be­skæf­ti­ge­de sig med sa­gen, så hun tog op­ga­ven selv. Hun læ­ste og kom­men­te­re­de ar­tik­ler­ne - ind i mel­lem i en tem­me­lig spids to­ne. Hun fandt ik­ke no­get, der kun­ne bru­ges og ar­ki­ve­re­de he­le bun­ken sam­men med den vok­sen­de sam­ling af pa­pi­rer i Kin­no­ck-sa­gen. Lis­beth Ras­mus­sen kun­ne stort set sa­gen på fin­gre­ne, da hun sam­men med to af si­ne me­d­ar­bej­de­re mød­tes med tre spe­ci­a­li­ster i De­par­te­men­tet for at te­ste de fo­re­lø­bi­ge kon­klu­sio­ner. Det skul­le in­gen pa­pi­rer el­ler kon­kre­te op­lys­nin­ger på bor­det, men hun vil­le dob­belt­tjek­ke, at al­le reg­ler var for­stå­et og for­tol­ket kor­rekt.

De seks em­beds­mænd mød­tes mandag 30. au­gust og gen­nem­gik reg­ler­ne for dob­belt­be­skat­ning, om diplo­mat­sta­tus for an­sat­te i Bri­tish Co­un­cil, 180-da­ges-græn­sen for til­flyt­te­re, lig­nings­vej­led­nin­gen, Skat­te­rå­ds­af­gø­rel­ser og rets­prak­sis.

Lis­beth Ras­mus­sen præ­sen­te­re­de kon­klu­sio­ner­ne, og de tre eks­per­ter på den an­den si­de af bor­det nik­ke­de: Den øm­tå­le­li­ge vipsag var ef­ter alt at døm­me en til­flyt­ter­sag, og net­op den­ne til­flyt­ter var langt fra græn­sen på 180 da­ge, der vil­le med­fø­re skat­tepligt.

En af de­par­te­men­tets eks­per­ter var Mi­cha­el Frank, der hav­de

væ­ret reg­ler­ne igen­nem ef­ter den før­ste op­ring­ning fra BTs jour­na­list to må­ne­der for­in­den og si­den hav­de gran­sket dem yder­li­ge­re op til mø­det. Un­der­vejs var han stødt på en fejl i en gam­mel sag: Skat­te­rå­det hav­de i en el­lers kor­rekt af­gø­rel­se fra 2007 skre­vet, at reg­ler­ne om skat­teplig­tens ind­træ­den for til­flyt­te­re kun gjaldt i en be­græn­set pe­ri­o­de. Den præ­mis var for­kert. Man kun­ne lov­ligt ar­bej­de i ud­lan­det i åre­vis uden at bli­ve skat­teplig­tig, hvis ba­re man var un­der græn­ser­ne for op­hold og ar­bej­de i Dan­mark. Frank og hans kol­le­ger ret­te­de fejl­en, da de nog­le må­ne­der se­ne­re re­vi­de­re­de lig­nings­vej­led­nin­gen.

Den ret­tel­se blev si­den dis­ku­te­ret ind­gå­en­de: Hav­de man re­elt æn­dret prak­sis midt i be­hand­lin­gen af net­op Step­hen Kin­no­cks skat­tesag? Nej, sag­de juri­ster­ne i Ju­ra og Samfundsøkonomi. Man hav­de fun­det en tre år gam­mel mis­for­stå­el­se, som ik­ke hav­de haft fejl­ag­ti­ge kon­se­kven­ser, men måt­te lu­ges ud. Det var uden be­tyd­ning for af­gø­rel­sen af Kin­no­ck-sa­gen, sag­de de.

Ef­ter at spørgs­må­let kom frem i ef­ter­å­ret 2012, ud­send­te SKAT et nyt så­kaldt sty­re­sig­nal, der præ­ci­se­re­de reg­ler­ne og åb­ne­de for, at skat­tey­de­re, der men­te at ha­ve få­et en for­kert af­gø­rel­se på grund af den gam­le fejl, kun­ne an­mo­de om at få gen­op­ta­get sa­ger­ne. Der kom tre an­mod­nin­ger, in­gen af dem er af­gjort end­nu.

Mi­cha­el Frank skrev et re­fe­rat ef­ter mø­det med SKAT København. Han be­skrev an­led­nin­gen, te­ma­er­ne og kon­klu­sio­ner­ne, nævn­te fejl­en i den gam­le sag og med­del­te, at SKAT København snart for­ven­te­des at kun­ne af­gø­re sa­gen. Re­fe­ra­tet blev og­så lagt til de­par­te­ments­che­fen som en af­rap­por­te­ring fra et mø­de, han selv hav­de øn­sket.

Loft be­stil­te no­ta­ter om til­flyt­ter-reg­ler­ne til brug for pres­se­be­red­ska­bet, men bad om, at al­le hen­vis­nin­ger til Kin­no­cks si­tua-

tion blev pil­let ud, for­di, skrev han: “Ret be­set ken­der vi den ik­ke end­nu”.

Sa­gen var sta­dig ik­ke af­gjort. Men Pe­ter Loft vid­ste godt, hvil­ken vej det gik, og kend­te langt fle­re de­tal­jer i Kin­no­ck-sa­gen, end de for­sig­ti­ge eks­per­ter i Kon­cer­n­cen­tret hav­de få­et del i ved mø­det med Lis­beth Ras­mus­sen. Og det var hun ef­ter­hån­den ret be­tæn­ke­lig ved.

Fag­di­rek­tør Ivar Nord­land, Skat­te­mi­ni­ste­ri­et FO­TO: Jens Dres­ling

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.