1. SKAT - SKAT IK­KE ...................................................... 8

Skat, Spin og Sladder - - Indhold -

Et punkt sprang de­par­te­ments­chef Pe­ter Loft i øj­ne­ne, da han mandag 7. ju­ni 2010 skim­me­de pres­se­kon­to­rets dag­li­ge over­sigt over, hvil­ke hen­ven­del­ser Skat­te­mi­ni­ste­ri­et hav­de få­et fra pres­sen: Chef­kon­su­lent Mi­cha­el Frank fra af­de­lin­gen for Ju­ra og Samfundsøkonomi hav­de talt med en jour­na­list fra BT, der vil­le vi­de no­get om skat­tepligt for men­ne­sker med ar­bej­de i ud­lan­det. I lø­bet af sam­ta­len hav­de jour­na­li­sten for­talt, at BT’s in­ter­es­se navn­lig hand­le­de om So­ci­al­de­mo­kra­ter­nes le­der Hel­le Thor­ning-Sch­midts mand, Step­hen Kin­no­ck, der ar­bej­de­de i Schweiz, men bo­e­de med sin ko­ne og de­res to døtre på Øster­bro i København.

Jour­na­li­ster spør­ger om så me­get, men den­ne her var al­li­ge­vel me­re in­ter­es­sant end spørgs­mål om moms på ga­lo­cher, tænk­te Loft, greb te­le­fo­nen og rin­ge­de chef­kon­su­len­ten op. Pe­ter Loft var søn af to topem­beds­mænd, blev jurist som 23-årig og hav­de væ­ret i Skat­te­mi­ni­ste­ri­et, si­den so­ci­al­de­mo­kra­ten Karl Hjort­næs var mi­ni­ster. Loft var dyg­tig, ung og an­der­le­des. Han blev mi­ni­ster­se­kre­tær for An­ders Fogh Ras­mus­sen i 80’er­ne og de­par­te­ments­chef al­le­re­de som 36-årig un­der Ole Sta­vad i 1993. Den gang var der in­gen spin­dok­to­rer, og po­li­tisk rå­d­giv­ning af mi­ni­ste­ren var en

del af job­bet for de­par­te­ments­che­fen. De to var nær­mest ét kød, uan­set mi­ni­ste­rens par­ti­far­ve. Som øver­ste em­beds­mand var han der­til chef for he­le bu­tik­ken - en le­der af den ty­pe, der kun­ne vir­ke af­slap­pet med et vist fri­s­prog i et el­lers stift sy­stem, og som sjæl­dent be­hø­ve­de mar­ke­re hver­ken sin magt el­ler sin kom­pe­ten­ce. Se­ne­st hav­de han gen­tænkt og fu­sio­ne­ret sin enor­me or­ga­ni­sa­tio­nen til en ny, mo­der­ne kon­cern-struk­tur. Men sub­jek­tiv skat­tepligt, dob­belt­do­mi­cil og den slags skat­tejuri­disk tek­nik var ik­ke no­get, han hav­de for­stand på.

“For­klar mig li­ge lidt om, hvad det kan væ­re, de bo­rer i”, bad Loft.

Frank for­kla­re­de. Han hav­de med det sam­me væ­ret klar over, at han skul­le pas­se på, da jour­na­li­sten gik fra de ge­ne­rel­le reg­ler til den kon­kre­te personsag. Så han var gle­det af på spørgs­må­le­ne. Jour­na­li­sten hav­de rin­get igen og spurgt ind til an­dre prin­cip­per i lov­giv­nin­gen - sta­dig med fo­kus på Kin­no­ck og Thor­ning. Tid­li­ge­re hav­de S-le­de­rens mand haft skat­te­mæs­sig diplo­mat­sta­tus på grund af sit job hos or­ga­ni­sa­tio­nen Bri­tish Co­un­cil, men si­den var han ble­vet di­rek­tør i Wor­ld Eco­no­mic Forum i Schweiz. Kun­ne det vir­ke­lig pas­se, at man­den ik­ke skul­le be­ta­le skat i Dan­mark, når fa­mi­li­ens hjem var her? vil­le jour­na­li­sten vi­de. Frank hav­de for­nem­met, at BT var ret op­sat på at brin­ge hi­sto­ri­en.

“Find li­ge ud af, hvad der er op og ned i den sag, så vi har et pres­se­be­red­skab klar”, sag­de de­par­te­ments­che­fen.

Mi­cha­el Frank hav­de væ­ret an­sat rundt om i Skat­te­mi­ni­ste­ri­ets vidt for­gre­ne­de om­rå­de i små 25 år, se­ne­st alt­så i de­par­te­men­tets eks­pert-af­de­ling. Det var be­stemt ik­ke hver dag, han hav­de de­par­te-

ments­che­fen i rø­ret, og det var sjæl­dent, at han fik be­stil­lin­ger di­rek­te fra top­pen, så in­den han gik i gang, skrev han hur­tigt et te­le­fon­no­tat om sam­ta­len og den op­ga­ve, han hav­de få­et. Net­op den­ne sag kun­ne bli­ve øm­tå­le­lig. Det kun­ne en­hver se.

Frank un­der­søg­te, hvor­dan det rent skat­te­mæs­sigt for­holdt sig for Step­hen Kin­no­ck. Nog­le af sy­ste­mer­ne hav­de han ik­ke selv ad- gang til, for em­beds­mænd i de­par­te­men­tet skal ik­ke be­skæf­ti­ge sig med en­kel­te bor­ge­res for­hold. Men når de­par­te­ments­che­fen bad om det, skul­le Frank ik­ke væ­re den, der spurg­te, om det nu og­så var en god idé så­dan at gra­ve i en per­son­lig skat­te­map­pe, uan­set hvis det var. Det var Lofts an­svar, og de­par­te­ments­che­fen hav­de jo en god grund til at sik­re sig, at der var styr på sa­ger­ne, hvis nu pres­sen var på vej til at væl­te he­le bu­tik­ken.

Med hjælp fra en kol­le­ga fik Frank skaf­fet op­lys­nin­ger fra cpr-

re­gi­stret og Kin­no­cks skat­te­map­pe. Han gen­nem­gik reg­ler­ne og skrev en umid­del­bar vur­de­ring: Kin­no­ck var flyt­tet til Bel­gi­en i 1999 og var der­for re­gi­stre­ret som fr­af­lyt­tet fra Dan­mark og der­med fra dansk skat­tepligt. Nu ar­bej­de­de han i Schweiz og skul­le be­ta­le skat der. Der kun­ne må­ske væ­re nog­le min­dre ting om over­før­sel af per­son­fradrag til hu­stru­en, men over­ord­net så det ud til, at alt var i or­den: Step­hen Kin­no­ck var ik­ke skat­teplig­tig i Dan­mark.

Loft vend­te tilbage med fle­re spørgs­mål; kun­ne be­gre­bet ‘cen­trum for livs­in­ter­es­ser’ spil­le en rolle, når nu man­den på en må­de bo­e­de bå­de i Schweiz og Dan­mark? To­nen var sta­dig for­mel, men Frank sag­de li­geud til de­par­te­ments­che­fen, at det alt­så var et vildskud - livs­in­ter­es­ser hav­de in­gen be­tyd­ning i det re­gel­sæt, Kin­no­ck skul­le be­døm­mes ef­ter.

Pe­ter Loft føl­te, at han fam­le­de sig lidt frem i sko­ven af reg­ler. Han rin­ge­de til Franks kol­le­ga Ivar Nord­land, der var mi­ni­ste­ri­ets eks­pert i in­ter­na­tio­nal be­skat­ning og af og til trå­d­te til som sted­fortræ­der for Loft i den sam­men­hæng. De to var jæv­nal­dren­de og beg­ge kar­ri­e­rejuri­ster, men mens Loft ope­re­re­de mel­lem ju­ra­en og det po­li­ti­ske, var Nord­land gå­et spe­ci­a­list­vej­en og hav­de ti­tel af fag­di­rek­tør i de­par­te­men­tet. Han var højt respek­te­ret på sit felt og hav­de få­et en ret fri rolle i den nye or­ga­ni­sa­tion. Han var kendt for at si­ge sin me­ning - of­te med det strejf af ar­ro­gan­ce, der ken­de­teg­ner den in­tel­lek­tu­el­le spe­ci­a­list.

For Ivar Nord­land var de­par­te­ments­che­fens spørgs­mål ret sim­pelt. Dy­best set hand­le­de det om at kun­ne tæl­le til 180, for­kla­re­de han. Det er mak­si­ma­le an­tal da­ge, man må væ­re i Dan­mark om året, før skat­teplig­ten ind­træ­der.

Mi­cha­el Frank hav­de al­le­re­de vendt spørgs­må­le­ne med Nord­land, og de to blev bedt om at le­ve­re et no­tat, der skar reg­ler­ne ud i pap. Loft ryk­ke­de for det næ­ste mor­gen, og de ud­byg­ge­de Franks før­ste bri­e­fing: De be­skrev reg­ler­ne om skat­tepligt for så­vel til­flyt­te­re, fr­af­lyt­te­re som bor­ge­re med dob­belt-bopæl. Der var in­gen kon­kret hen­vis­ning til Kin­no­ck ud­over at ‘en even­tu­el lø­nind­komst i Schweiz’ var nævnt. Pres­se­funk­tio­nen kun­ne skæ­re det til, hvis det skul­le ud til pres­sen, men nu vid­ste Loft og pres­se­me­d­ar­bej­der­ne, hvad de skul­le si­ge, hvis jour­na­li­ster­ne blev ved med at spør­ge.

Og det gjor­de de. BT’s nyheds­chef Si­mon Andersen for­søg­te at få Loft til at ud­ta­le sig og bad skrift­ligt om de­par­te­ments­che­fens kom­men­ta­rer til kon­kre­te spørgs­mål om Step­hen Kin­no­cks skat­tepligt. Loft sva­re­de ik­ke; det gav ik­ke me­ning at rin­ge jour­na­li­sten op for kun at si­ge, at han ik­ke kun­ne si­ge no­get.

Der blev sendt besked om BT’s in­ter­es­se for Kin­no­ck til SKAT København, hvor en even­tu­el lig­nings­sag om Kin­no­ck vil­le hav­ne. “Det er ik­ke en mi­ni­ster­be­stil­ling”, un­der­stre­ge­de pres­se­me­d­ar­bej­de­ren i mai­len. SKAT København kun­ne gø­re med oplys­nin­ger­ne, hvad de vil­le og be­slut­te­de sig for at se ti­den an. Man kun­ne jo ik­ke kø­re he­le ar­til­le­ri­et frem, hver gang nog­le avi­ser gra­ve­de i no­get, tænk­te di­rek­tø­ren. Og der var in­gen ar­tik­ler end­nu.

I de­par­te­men­tet blev skat­te­mi­ni­ster Tro­els Lund Poul­sen og­så ori­en­te­ret om BT’s in­ter­es­se for Thor­nings mand og hans for­hold til dansk skat.

Tro­els Lund Poul­sen hav­de kun væ­ret skat­te­mi­ni­ster i tre må­ne­der. Ud­næv­nel­sen blev set som en for­frem­mel­se af den kun 33-åri­ge po­li­ti­ker, der hav­de væ­ret mil­jø­mi­ni­ster i godt tre år og nu fik plads i re­ge­rin­gens magt­ful­de ko­or­di­na­tions-ud­valg. Han be­bu­de­de en ny kurs og sta­tus for det lidt stø­ve­de Skat­te­mi­ni­ste­ri­um og kald­te sin nye ar­bejds­plads for ‘en slags frem­ti­dens kamp­mi­ni­ste­ri­um’: “Skif­tet har gi­vet mig en helt an­den plat­form. Skat er helt cen­tralt i sam­fun­det, der­for er jeg me­get glad for, at jeg igen kan blan­de mig på tværs af dansk po­li­tik”, sag­de han kort ef­ter sin til­træ­den.

Tro­els Lund Poul­sen, der hav­de læst hi­sto­rie på uni­ver­si­te­tet et par se­me­stre, gav sig selv nog­le må­ne­der til at sæt­te sig ind sit nye om­rå­de og fandt sig en spin­dok­tor: Den ru­ti­ne­re­de po­li­ti­ske rå­d­gi­ver Pe­ter Ar­n­feldt, der ef­ter an­sæt­tel­ses­sam­ta­len hos de­par­te­ments­che­fen hav­ne­de i den øver­ste en­de af lønska­la­en i for­hold til si­ne kol­le­ger i an­dre mi­ni­ste­ri­er. Han fik kon­tor på mi­ni­ster­gan­gen dør om dør med mi­ni­ste­ren og de­par­te­ments­che­fen.

Pe­ter Ar­n­feldt var lidt æl­dre end Lund, hav­de rå­d­gi­vet en ræk­ke po­li­ti­ke­re og par­ti­er, og hav­de ry for at væ­re en af de vir­ke­lig hår­de dren­ge i spin­dok­tor-bran­chen. De to kend­te ik­ke hin­an­den i for­vej­en, men Ar­n­feldts hu­stru hav­de tid­li­ge­re væ­ret rå­d­gi­ver for Lars Løk­ke Ras­mus­sen.

For­melt skul­le der ik­ke ske no­get sær­ligt på skat­te­o­m­rå­det; en re­form var ved­ta­get, VKre­ge­rin­gens skat­te­stop var sta­dig urok­ke­ligt, og Lofts fu­sion af or­ga­ni­sa­tio­nen var net­op im­ple­men­te­ret. Men po­li­tisk var skat­ten hed. Op­po­si­tio­nen tord­ne­de mod re­ge­rin­gens skat­te­let­tel­ser, og ef­ter ni år med bor­ger­li­ge re­ge­rin­ger så me­nings­må­lin­ger­ne go­de ud for S og SF. Der skul­le kæm­pes, og Lund, der blev om­talt som en af Ven­stres kron­prin­ser, var klar til at gå for­re­st.

I for­å­ret fik mi­ni­ste­ren og rå­d­gi­ve­ren en idé: Hvis der vir­ke­lig var dan­ske­re, der ger­ne vil­le be­ta­le me­re i skat, kun­ne man da la­ve en kon­to til de­res fri­vil­li­ge ek­stra-bi­drag? Lund Poul­sen tal­te med et par par­ti­fæl­ler om idéen; det kun­ne væ­re sjovt at spør­ge Hel­le Thor­ning og Vil­ly Søvn­dal, om de så vil­le de­le de pen­ge, de selv hav­de få­et i skat­te­let­tel­se.

Mi­ni­ste­ri­ets em­beds­mænd be­trag­te­de mest pro­jek­tet som en po­li­tisk gim­mi­ck; in­gen reg­ne­de med, at der no­gen­sin­de vil­le kom­me

sær­ligt man­ge pen­ge ind på kon­to­en. Det var hel­ler ik­ke me­nin­gen. Men set med em­beds­mand­søj­ne var det us­ag­ligt - og der­til juri­disk og tek­nisk be­svær­ligt at gen­nem­fø­re.

De­par­te­ments­chef Pe­ter Loft så ik­ke no­get pro­blem i at bru­ge mi­ni­ste­ri­et til at or­ke­stre­re den ty­pe po­li­tisk manifestation, så læn­ge det var lov­ligt og ik­ke ko­ste­de alt for man­ge pen­ge. Så­dan var det po­li­ti­ske spil.

Ad­skil­li­ge em­beds­mænd fra mi­ni­ste­ri­ets web-an­svar­li­ge og til Fi­nans­mi­ni­ste­ri­ets øko­no­mi­af­de­ling måt­te in­vol­ve­res for at sik­re, at den ut­ra­di­tio­nel­le plan over­holdt al­le reg­ler. Det tog tid, men i maj var kon­to­en til fri­vil­li­ge ek­stra ind­be­ta­lin­ger til SKAT klar. Spin­dok­tor Pe­ter Ar­n­feldt tip­pe­de Ek­stra Bla­dets jour­na­list Jan Kjær­gaard, der sva­re­de, at avi­sen ger­ne vil­le la­ve hi­sto­ri­en om ‘kon­to­en og Hel­le’. Kon­to­en i sig selv var ik­ke no­gen sær­lig stor nyhed, men hvis han gem­te den et par uger, kun­ne den bru­ges som en an­der­le­des vin­kel, når han skul­le dæk­ke Fol­ke­tin­gets af­slut­nings­de­bat 2. ju­ni. Og af­ta­len var, at Ek­stra Bla­det hav­de nyhe­den so­lo, så den kun­ne godt ven­te.

Un­der af­slut­nings­de­bat­ten tal­te Tro­els Lund Poul­sen med par­ti­fæl­len Ja­cob Jen­sen i Fol­ke­tings­sa­len, for­tal­te ham om kon­to­en og fo­re­slog ham at stille et spørgs­mål, da op­po­si­tio­nens le­der var på ta­ler­sto­len: “Be­ta­ler Fru Hel­le Thor­ning-Sch­midt for lidt i skat?”

Thor­ning sva­re­de ja, og det gjor­de Vil­ly Søvn­dal og­så. Ar­n­feldt mai­le­de Søvn­dals svar til Kjær­gaard, der spurg­te beg­ge par­ti­for­mænd, hvor me­get de så vil­le ind­be­ta­le på Skat­te­mi­ni­ste­ri­ets nye kon­to. In­gen­ting, sva­re­de de. ‘Vendekåber’ lød over­skrif­ten da­gen ef­ter.

Tro­els Lund Poul­sen fik lej­lig­hed til at kom­men­te­re: “End­nu en gang er S og SF’s for­mænd ta­get i en gang dob­belt­moral. Det med, at de ger­ne vil be­ta­le lidt me­re i skat, var alt­så ba­re snak.”

Tro­els Lund Poul­sens kon­to blev luk­ket to år se­ne­re. Da hav­de der væ­ret i alt 350 ind­be­ta­lin­ger, der sam­let løb op i 92.000 kro­ner. Men for­di nog­le bor­ge­re hav­de for­veks­let ek­stra-kon­to­en med mu­lig­he­den for fri­vil­lig ind­be­ta­ling af re­stskat, måt­te SKAT bru­ge tid og kræf­ter at fin­de pen­ge­ne og flyt­te dem til de rig­ti­ge kon­ti. Tre uger ef­ter af­slut­nings­de­bat­ten, 22. ju­ni, rin­ge­de en me­d­ar­bej­der fra Skat­te­mi­ni­ste­ri­ets pres­se­kon­tor først på af­te­nen til di­rek­tø­ren for SKAT København, Er­ling Andersen, for at for­tæl­le, at BT vil­le brin­ge hi­sto­ri­en om Step­hen Kin­no­cks skat­te­for­hold da­gen ef­ter. Pe­ter Loft hav­de be­slut­tet, at han selv vil­le ta­ge al­le hen­ven­del­ser fra pres­sen i den for­bin­del­se. Det un­dre­de Andersen. For man kun­ne

al­li­ge­vel ik­ke si­ge an­det end ‘in­gen kom­men­ta­rer’ til en personsag. “BT af­slø­rer Hel­le Thor­ning og man­den: SCO­RER KAS­SEN I SKAT­TE­LY” stod der på BTs forside 23. ju­ni 2010. Hi­sto­ri­en fyld­te fem si­der in­de i avi­sen, hvor fle­re skat­tejuri­ster, -re­viso­rer og -rå­d­gi­ve­re vur­de­re­de, at Kin­no­ck ri­si­ke­re­de en skat­tesag i Dan­mark. He­ad­hunte­re skød hans årsløn til om­kring tre mio. kro­ner, og for­skel­len på dan­ske og schweizi­ske skat­te­pro­cen­ter var til at få øje på.

“So­ci­al­de­mo­kra­ter­nes for­mand, Hel­le Thor­ning-Sch­midt, gør alt for at ud­nyt­te de dan­ske skat­te­reg­ler så kre­a­tivt, at hen­des mand, den 40-åri­ge Step­hen Kin­no­ck, slip­per for at be­ta­le skat af sin mil­l­li­onga­ge”, hed det.

I avi­sen af­vi­ste Hel­le Thor­ning-Sch­midt be­skyld­nin­ger­ne og for­kla­re­de, at hen­des mand ik­ke skul­le be­ta­le skat i Dan­mark, med­min­dre han var hjem­me me­re end 180 da­ge om året. Og det var han ik­ke.

BT på­pe­ge­de, at Thor­ning tid­li­ge­re selv hav­de for­talt, at man­den var hjem­me hver we­e­kend og i fe­ri­er­ne. Det gav me­re end

180 da­ge på et år. Men, hed det: “Hel­le Thor­ning-Sch­midt tæl­ler da­ge og gør sig uma­ge med ik­ke at bru­ge for me­get tid sam­men med sin mand, Step­hen Kin­no­ck, i de­res hjem i København. Alt sam­men for at und­gå at be­ta­le dansk skat af Kin­no­cks mil­li­onga­ge. (...) men ka­len­der-gym­na­stik­ken er spildt ar­bej­de. Det fast­slår fle­re skat­te­eks­per­ter”.

Det var nem­lig man­dens ‘livs­in­ter­es­ser’, der af­gjor­de, hvor han skul­le be­ta­le skat, skrev BT.

In­gen fra Skat­te­mi­ni­ste­ri­et var ci­te­ret, for in­gen i mi­ni­ste­ri­et hav­de ud­talt sig om Kin­no­cks skat­te­for­hold.

In­den Hel­le Thor­ning-Sch­midt sam­me af­ten skul­le hol­de Sankt Hans-ta­le fra la­det af en last­bil på Ama­ger Strand, skrev hun en mail til Ritzau som re­ak­tion på BT’s forside-brag: “Vi kan ik­ke ac­cep­te­re, at der ska­bes ube­ret­ti­get tvivl om min mands skat­te­for­hold. Vi vil nu be­de SKAT om at be­kræf­te vo­res for­tolk­ning af reg­ler­ne”.

Nu var spørgs­må­let ude i of­fent­lig­he­den, hvor al­skens me­re el­ler min­dre skat­te­kyn­di­ge ud­tal­te sig om sa­gen - så nyt­te­de det ef­ter Pe­ter Lofts me­ning ik­ke, at net­op Skat­te­mi­ni­ste­ri­et for­holdt sig tavs, når mi­ni­ste­ri­et måt­te for­modes at rå­de over de frem­me­ste eks­per­ter.

Sa­gen bul­dre­de vi­de­re i avi­ser­ne, og Pe­ter Ar­n­feldt, hvis ar­bej­de el­lers pri­mært hand­le­de om pres­se­kon­takt, var til­freds med, at Loft tog pres­sen. Selv føl­te Ar­n­feldt sig for­vir­ret på et hø­je­re plan, når han for­søg­te at for­stå de reg­ler, jour­na­li­ster­ne tal­te om. Pe­ter Loft gled og­så lidt i re­gel­sæt­te­ne un­der­vejs, når han for­søg­te at ud­læg­ge reg­ler­ne for me­di­er­ne.

Loft un­der­stre­ge­de over­for pres­sen, at han in­tet kend­te til Kin­no­cks skat­te­for­hold, men for­kla­re­de, at “per­so­nen vil som ud­gangs­punkt væ­re skat­teplig­tig i Schweiz” og “et hus i Dan­mark gi­ver i sig selv ik­ke skat­tepligt. Bo­li­gen kan bru­ges til fe­ri­er og an­dre kor­te op­hold. Men hvis man har hjem­me­ar­bejds­da­ge, så tip­per ba­lan­cen. For hvis man og­så ar­bej­der her, så er Dan­mark ik­ke ba­re en fe­ri­e­mu­lig­hed”.

Ivar Nord­land læ­ste de­par­te­ments­che­fens ud­ta­lel­ser i Po­li­ti­ken og tænk­te, at den bed­ste pres­se­hånd­te­ring i en personsag var at tie stille.

Loft an­så det ik­ke for en mu­lig­hed at luk­ke ned og si­ge “in­gen kom­men­ta­rer”, når sa­gen var så stor. Avi­ser­ne skrev ik­ke om an­det. Tek­nisk set var der jo hel­ler ik­ke en sag un­der be­hand­ling i SKAT. Til gen­gæld var der en me­di­esag, og den tord­ne­de der­ud­af. Loft vil­le ger­ne for­sø­ge at af­ba­lan­ce­re nog­le af de me­get skråsik­re ud­læg­nin­ger af skat­teju­ra­en, der kom fra det, han iro­nisk kald­te ‘al­le vagt­ha­ven­de eks­per­ter’.

Han tal­te og­så med mi­ni­ste­ren om sa­gen, men me­re om de mu­li­ge po­li­ti­ske kon­se­kven­ser end om skat­teju­ra­en.

De­par­te­ments­chef Pe­ter Loft FO­TO: Per Folkver

Hel­le Thor­ning-Sch­midt og Step­hen Kin­no­ck i de­res hjem på Øster­bro. FO­TO: Finn Frand­sen

Fe­bru­ar 2010: Tro­els Lund Poul­sen (V) bli­ver ny skat­te­mi­ni­ster. FO­TO: Tho­mas Lek­feldt

Sær­lig rå­d­gi­ver Pe­ter Ar­n­feldt FO­TO: Sti­ne Bid­strup

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.