Magt­for­drej­ning

Skat, Spin og Sladder - - Forord -

Den­ne hi­sto­rie hand­ler om magt og de men­ne­sker, der dag­ligt sid­der med mag­ten mel­lem hæn­der­ne.

Det be­gynd­te for fi­re et halvt år si­den med en af de mest spek­taku­læ­re, po­li­ti­ske per­sonsa­ger i ny­e­re tid: Sa­gen om Hel­le Thor­ning-Sch­midts og navn­lig hen­des mand Step­hen Kin­no­cks skat. Og den re­sul­te­re­de i nog­le af de mest al­vor­li­ge an­kla­ger, der kan rej­ses mod det sy­stem, der for­val­ter mag­ten: Magt­for­drej­ning og mis­brug

af for­tro­li­ge op­lys­nin­ger. Det har ind­til vi­de­re ta­get næ­sten tre år og ko­stet over 20 mil­li­o­ner kro­ner at un­der­sø­ge, om der er hold i an­kla­ger­ne om magt­mis­brug i Skat­te­mi­ni­ste­ri­et. Og vi har sta­dig ik­ke få­et sva­ret. Men for­di en del af Skat­tesagskom­mis­sio­nens un­der­sø­gel­se er fo­re­gå­et for åb­ne dø­re, har vi få­et mu­lig­hed for at hø­re, hvor­dan de men­ne­sker, der var in­vol­ve­ret, selv op­le­ve­de be­gi­ven­he­der­ne.

Den­ne for­tæl­ling er ba­se­ret på de­res vid­ne­for­kla­rin­ger for Kom­mis­sio­nen.

De fle­ste af dem ken­der vi ik­ke. Vi ser dem sjæl­dent i me­di­er­ne. De slås ik­ke om man­da­ter og mi­ni­ster­po­ster, og de er al­drig på valg. De går un­der den lidt dif­fu­se fæl­les­be­teg­nel­se ‘em­beds­mænd’ og ar­bej­der i vid ud­stræk­ning bag luk­ke­de dø­re i en hie­rar­kisk kul­tur, som er byg­get på tra­di­tio­ner og ru­ti­ner, skrev­ne og uskrev­ne reg­ler, be­fø­jel­ser og be­græns­nin­ger som skal sik­re, at mag­ten ik­ke mis­bru­ges.

Af­hø­rin­ger­ne har gi­vet en unik mu­lig­hed for at kig­ge ind i en ver­den, der kan lig­ne en Ber­m­u­da-tre­kant mel­lem po­li­ti­ker­ne, pres­sen og de ano­ny­me em­beds­mænd. En ver­den, hvor de­tal­jer­ne er af­gø­ren­de, for­di græn­sen mel­lem det lov­li­ge og det ulov­li­ge kan væ­re van­ske­lig at se med det blot­te øje. En ver­den, hvor in­gen er i tvivl om magtstruk­tu­ren og hvor kom­man­d­ovej­en sy­nes me­re ens­ret­tet end i mi­li­tæ­ret, og sam­ti­dig en ver­den, hvor og­så per­son­li­ge re­la­tio­ner, am­bi­tio­ner og de­fi­ni­tio­ner uund­gå­e­ligt spil­ler ind, når sy­ste­met for al­vor skal stå sin prø­ve.

Det er et dra­ma i tre etaper: Den før­ste ud­spil­ler sig i de knap tre må­ne­der, der gik, fra Step­hen Kin­no­ck blev be­skyldt for at sny­de i skat, til hans sag blev af­gjort af SKAT København i 2010. Ar­bej­det blev fulgt tæt af Skat­te­mi­ni­ste­ri­ets top. Spørgs­må­let er, om de­par­te­ments­chef Pe­ter Loft og med ham skat­te­mi­ni­ster Tro­els Lund Poul­sen kom så tæt på, at de over­skred græn­sen mel­lem pro­fes­sio­nel om­hu og ulov­lig ind­blan­ding.

Den sid­ste del hand­ler om, hvor­dan tavs­heds­plig­ten slog rev­ner, og en si­ven­de strøm af for­tro­li­ge op­lys­nin­ger og slad­der kul­mi­ne­re­de, da Kin­no­cks af­gø­rel­se blev læk­ket til BT kort før fol­ke­tings­val­get i 2011. Spørgs­må­let er, hvem der hav­de mo­tiv og mu­lig­hed for at gø­re det.

Mel­lem de to for­løb har Kom­mis­sio­nen af­slø­ret et mel­lem­spil af mørklæg­ning og løgn, da højt­pla­cer­de em­beds­mænd i fæl­les­skab skjul­te sand­he­den for Fol­ke­tin­gets Om­buds­mand. Spørgs­må­let er hvor­for.

45 vid­ner er ble­vet af­hørt af kom­mis­sio­nen. Kun hver fjer­de af dem hav­de vid­nepligt - alt­så pligt til at sva­re og sva­re sand­fær­digt. Re­sten var hver­ken for­plig­te­de til at sva­re el­ler til at si­ge sand­he­den. Det be­ty­der ik­ke nød­ven­dig­vis, at de løj, li­ge­som man ik­ke nød­ven­dig­vis får den skin­bar­li­ge sand­hed fra de vid­ner, der har pligt til at sva­re og kan straf­fes, hvis de ly­ver.

In­gen har på­ta­get sig skyld el­ler an­svar for at ha­ve gjort no­get ulov­ligt før, un­der el­ler ef­ter be­hand­lin­gen af Kin­no­cks skat­tesag.

Kom­mis­sio­nen har ik­ke fun­det ‘ry­gen­de pi­sto­ler’, og de man­ge vid­ner har i fle­re til­fæl­de haft for­skel­li­ge op­fat­tel­ser af, hvad der egent­lig fo­re­gik og hvor­for. De kan umu­ligt ha­ve ret al­le sam­men.

Vi ved end­nu ik­ke, hvad kon­se­kven­ser­ne bli­ver. Det af­hæn­ger i høj grad af Skat­tesagskom­mis­sio­nens kon­klu­sio­ner, som Justits­mi­ni­ste­ri­et snart mod­ta­ger og of­fent­lig­gør, så vi kan se, hvad de tre, er­far­ne juri­ster i Kom­mis­sio­nen me­ner om ar­bejds­me­to­der­ne i Skat­te­mi­ni­ste­ri­et og om­egn.

Vi ved hel­ler ik­ke, om an­dre em­beds­mænd i an­dre mi­ni­ste­ri­er og myn­dig­he­der un­der an­dre mi­ni­stre age­rer på sam­me må­de, som de­res kol­le­ger gjor­de i den­ne sag.

Men vi ved, at sa­gen om Kin­no­cks skat langt fra er den ene­ste sag, der har ud­for­dret cen­tra­lad­mi­ni­stra­tio­nen og vo­res til­lid til den. Der­for har vi brug for at vi­de me­re om de men­ne­sker, der be­man­der mag­tens ma­skin­rum. Og der­for var det væ­sent­ligt at lyt­te, da de skul­le for­kla­re sig.

Her er den hi­sto­rie, jeg hør­te.

Ma­rie Lou­i­se Toks­vig, jour­na­list. København, ok­to­ber 2014.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.