SÅ VAR ALLE PÅ DET"
For en professionel cykelrytter handler alt om at optimere sin præstation, og grænsen går præcis der, hvor reglerne trækker den, siger Jakob Fuglsang.
Det britiske storhold Team Sky har gjort begrebet ‘ marginal gains' berømt, men jagten på marginale gevinster har altid eksisteret i cykelsporten, og den fylder også en del i Jakob Fuglsangs karriere. “Jeg leder hele tiden efter nye måder at forbedre mig på. Hvor kan jeg hente den lille smule ekstra, som måske gør en forskel i sidste ende? Det gælder både mit udstyr og min fysik,” siger Jakob Fuglsang. “Men selvfølgelig er der en grænse, og grænsen går der, hvor reglerne trækker den. Der er ting, der lovlige, og der er ting, der ikke er lovlige. Reglerne trækker grænsen.”
“Hvis det ikke var forbudt at tage epo, ville du så gøre det?”
“Hvis epo ikke var forbudt, så ville hele feltet køre på epo, og jeg vil ikke udelukke, at jeg så også ville gøre det. Enhver cykelrytter stræber efter at optimere sin præstationsevne inden for de gældende regler, og det gør jeg også,” siger Fuglsang.
OFREDE FORMUE
I sin selvbiografi, som netop er udkommet, leverer Fuglsang et eksempel på, hvor langt han vil gå i sin stræben efter perfektion. Efter tre styrt i 2014 var han så ivrig efter at nå sin optimale form, at han betalte over 200.000 kroner af egen lomme for såkaldt ‘vegetativ træning', som nordmanden Jarl-inge Clausen tilbød ham. Clausen hævdede at kunne befri Fuglsang for smerter forårsaget af styrtene, mens han samtidig ville forbedre Fuglsangs præstationsevne med ti procent. Det opnåede Fuglsang aldrig, men han fortryder ikke sin tur ind i vegoterapiens verden. Behandlingsformen er en kropsorienteret psykoterapi, der omfatter vejrtrækningsøvelser og strækøvelser. Smerterne forsvandt, men Fuglsang ved til dato ikke, om det skyldtes Clausens øvelser eller den indsprøjtning med kortison, som han også indhentede tilladelse til at få i sine bestræbelser på at blive smerterne og sin skade kvit. ”Pengene sidder ikke løst hos mig [...] men jeg vil gerne investere i min karriere,” skriver Fuglsang i bogen. ”Om den her investering gav afkast, ved jeg [...] ikke med sikkerhed, men jeg ville ikke stå i en situation, hvor jeg fortrød, at jeg ikke havde prøvet alle muligheder for at blive min skade kvit og for at forbedre mig.”
SMÅ TING GØR FORSKELLEN
De økonomiske, familiære og undertiden også helbredsmæssige ofre, som professionelle cykelryttere må bringe, hvis de vil være med på højeste niveau, er kun vokset med årene. Træningslejrene er blevet længere og afsavnene flere. “Man gør det for at være med i gamet. Gør man det ikke, kan man pakke sammen og sætte sig hjem i sofaen og se cykelløb på tv. Så må man finde noget andet at lave,” siger Fuglsang, som i marts fyldte 33 år. “På udstyrssiden stræber alle hold i feltet efter at få det bedste af det bedste. Når Team Sky får fem mand i top ti i en enkeltstart, er det ikke, fordi de alle fem er blandt de bedste enkeltstartsryttere i verden. De er gode ryttere, men de laver også gode resultater, fordi de har det bedste udstyr, penge kan købe.” “Udstyret giver måske lige det sidste, der skal til for at lave et topresultat - men det afgørende kan også være det, man har spist dagen før. Eller det kan være åndedrætsøvelser eller kontrol af ‘ heart rate variability' (variation i hjertefrekvens, red.).” “Det er alle de små ting, som i professionel cykling nu om dage gør en forskel og er med til at afgøre, om man vinder et cykelløb eller ej,” siger Fuglsang.