SAMARBEJDETS ÆDLE KUNST

Tour de France Magasinet - - TOUR ETAPERNE ’18 -

Holdtidskørslen blev in­tro­du­ce­ret i Tour de France i 1927, men det var ikke som så­dan en kamp mod uret. Det var sna­re­re en se­pa­rat start for de del­ta­gen­de hold i et for­søg på at øge spæn­din­gen på de fla­de eta­per. Hol­de­ne blev sendt af sted med 15 mi­nut­ters mel­lem­rum. Hver en­kelt ryt­ter fik sin egen eta­pe­tid frem for en fæl­les tid, og tan­ken var, at de sto­re fa­vo­rit­ter vil­le gi­ve mak­si­mal gas, når de ikke kun­ne se de­res kon­kur­ren­ter og alt­så ikke vid­ste, hvor hur­tigt de kør­te. I 1927 og 1928 var ho­ved­par­ten af etaperne hold­tids­kørs­ler. Der var 16 i 1927 og 15 i 1928. Beg­ge løb blev vun­det af luxem­bour­ge­ren Ni­co­las Frantz. En uhel­dig kon­se­kvens af de se­pa­ra­te star­ter var, at til­sku­er­ne blev væk, for­di det sim­pelt hen blev for ke­de­ligt at se på, og der­for blev der i 1929 skå­ret kraf­tigt ned på hold­kørs­ler, så der kun var tre. Der­på blev di­sci­pli­nen lagt på is i nog­le år. Den in­di­vi­du­el­le tids­kør­sel blev in­tro­du­ce­ret i La Ro­che-sur-yon i 1934, og så i 1935 vend­te holdtidskørslen til­ba­ge med tre styk. Året ef­ter var der fem hold­tids­kørs­ler. Nu om da­ge er holdtidskørslen, som of­te be­teg­nes som ‘cy­kel­spor­tens smuk­ke­ste di­sci­plin’, en jævn­ligt til­ba­ge­ven­den­de be­gi­ven­hed, og der er højst én i hvert løb. Den se­ne­ste hold­tids­kør­sel blev kørt i 2015 og blev vun­det af det ame­ri­kan­ske BMC Ra­cing Team.

Hvor­for blø­der Jakob Fuglsang? FOTO: RITZAU SCANPIX/NILS MEILVANG

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.