GIK TIL DOPINGKONTROL MED FALSK URINBLÆRE
FUPMAGER I GULT:
Michel Pollentier var på vej til at vinde Tour de France, da det blev afsløret, at han forsøgte at snyde dopingkontrollen med et skjult pumpesystem, som kunne levere rene dopingprøver
Michel Pollentier var belgisk mester, da han i 1978 i Tour de France sikrede sig en storslået sejr på Alpe d’huez foran Hennie Kuiper og Bernard Hinault. Han han kom i mål et minut og 50 sekunder før Kuiper og kørte sig i løbets gule førertrøje. Det var hans karrieres højdepunkt, måske endog hans livs. Det var en sejr, som folk ville huske og tale om i årtier frem, måtte man formode. Men i stedet for Pollentier, sejrherren, blev det Pollentier, bedrageren, som gik over i historien. Som etapevinder var han selvskrevet til dopingkontrol, men endnu to timer efter at være kørt over stregen havde han ikke meldt sig. Da dopingkontrollørerne omsider fandt
ham og bragte ham og to andre, tilfældigt udvalgte r yttere til kontrol, viste det sig, at en af de to, spanieren Antoine Gutierrez, havde temmelig store vanskeligheder med at få f yldt urinprøveglasset. Dengang foregik dopingkontrollen med en vis grad af respekt for atleternes privatliv, og de fik lov at vende r yggen til og i al diskretion tisse i glasset. De fleste trak bare ud i bukselinningen og førte glasset ned i bukserne og fyldte det uden opsyn. Gutierrez fumlede imidlertid så længe med sin prøve, at en dopingkontrollant blev mistænksom og bad ham løfte op i trøjen. Da afsløredes en anordning, hvormed urin fra en ikke-dopet person gennem en gummislange kunne føres fra en gummibeholder i armhulen og ned i urinprøveglasset. Et par tryk med overarmen på beholderen i armhulen ville pumpe urin ud af slangen, som var fæstnet på undersiden af penis. Gutierrez’ slange havde imidlertid revet sig løs, og den stressede r ytter kunne ikke ubemærket finde den igen, hvilket afslørede ham. Forbløffet over sin opdagelse vendte dopingkontrollanten sig til Pollentier og bad også ham løfte op i trøjen. Han havde et tilsvarende pumpesystem klæbet fast med plaster. I sin bog ’ Breaking the Chain’ fortæller den tidligere Festina-soigneur Willy Voet, at Pollentier under sin langærmede trøje havde slangen fra gummibeholderen fæstnet ned langs sin arm til håndleddet, hvor den var lukket med en lille korkprop. Voets kilde er Pollentiers daværende teammanager, Fred de Buyne. Desperat forsøgte Pollentier at klare frisag med en fork laring om, at han havde indtaget et middel mod astma, og at han havde lavet fupnummeret med urinpumpen, fordi han ikke vidste, om midlet var ulovligt. Siden stod det dog klart, at han også havde indtaget amfetamin, skriver Carol og Bill Mcgann i ‘The Story of the Tour de France’. Pollentier blev smidt ud af Touren og senere idømt to måneders karantæne. Ydmygelsen var fuldendt, og troværdighed genvandt han aldrig, men tabet af en sikker Tour-sejr var det hårdeste slag for den belgiske mester. Han mente, at han ikke havde gjort andet, end ‘ hvad halvdelen af alle r yttere i løbet gjorde’, som han udtr ykte det ifølge Chris Sidwells i bogen ‘A Race for Madmen’. Måske var der en sandhed i det: Af de tre, der blev testet den dag på Alpe d’huez, blev de to afsløret i et forsøg på at snyde kontrollen, mens den sidste, José Nazabal, blev testet positiv. Ingen har, såvidt Willy Voet er orienteret, benyttet Pollentiers trick siden den dag på Alpe d’huez. Derimod brugte Voet i årevis derefter en mere sikker metode, skriver han. Tricket gik ud på at koble en fleksibel gummislange på et kondom, som han så umiddelbart efter et løb skubbede op i anus på den r ytter, der var udtaget til dopingkontrol. Med en stor sprøjte fyldte han derpå gennem gummislangen kondomet med ren urin, hvorefter slangen blev lukket med en prop og fæstnet bag testik lerne. For en sikkerheds skyld blev slangen påklistret falsk hår, som skjulte den, hvis nu en dopingkontrollant skulle læne sig lidt for langt ned. Kondomtricket havde den fordel, skriver Voet, at urinen hurtigt fik kropstemperatur, og at rytteren om nødvendigt kunne klæde sig helt nøgen under testen, hvis dopingkontrollørerne krævede det. Rytteren behøvede blot at fiske slangen frem og klemme ballerne sammen for at få den rene urin til at strømme ud gennem gummislangen. ’Siden Pollentiers katastrofe skulle r ytterne i princippet tage alt tøj af, så intet kunne skjules under armene eller i deres lommer.
Så måtte man jo finde et andet gemmested,’ skriver Voet og slår fast, at dopingkontrollen først i midten af 1980’erne blev så streng, at det blev umuligt at snyde med skjulte beholdere med ren urin. Michel Pollentier fejrede siden den famøse dag på Alpe d’huez store triumfer, men de vil for altid være overskygget af hans dopingsag. Han stoppede sin karriere i 1984 og åbnede et bilværksted med speciale i dækskift.