RIVALER KÆMPEDE INDÆDT FOR AT TABE
DEN RØDE ÆRE:
En sær prestige hviler over ‘den røde lanterne’, Tourens nummer sjok. Gerhard Schönbacher vandt nederlaget, da hans rival i 1979 kørte så langsomt, at han faldt for tidsgrænsen
Snart er det 100 år siden, at den gule førertrøje blev introduceret i løbet. Den blev snart kendt verden over, og den gule far ve blev Tourens letgenkendelige varemærke. Men den røde far ve spiller også en væsentlig, om end uofficiel, rolle i Tour-historien. Lanterne rouge kaldes den langsomste rytter i Tour de France. Den røde agterlanter- ne. Manden, som aldrig gav op, selv om alt så håbløst ud. Nogle ærgrer sig over at blive den største taber, men der findes også sære, stædige mænd, der soler sig i opmærksomheden og ligefrem kæmper for at blive nummer sjok. Det gjaldt for østrigeren Gerhard Schönbacher, som i 1979 besluttede sig for at fravriste franskmanden Philippe Tesnière positionen som Tourens langsomste. Tesnière havde ’vundet’ æren året før, og lykkelig for de betragtelige summer, han som en Tour-notabilitet havde kørt ind i gadeløb efter Touren, gik han efter en gentagelse. Dermed var der lagt i ovnen til en duel, som skulle henrykke tilskuere over hele Frankrig. Schönbachers oprindelige motivation var egentlig bare at tilfredsstille sin holdsponsor, som savnede opmærksomhed i medierne, skriver Max Leonard i bogen ‘Lanterne Rouge’. Schönbacher skulle vise sig at være en gave for sponsoren. Dag for dag voksede mediernes interesse for denne gut, som frejdigt erk lærede, at han agtede at tabe. Han begyndte, fortæller han i ‘Lanterne Rouge’, at udtænke dristige måder at tabe tid på: Han ville skjule sig under en bro, for eksempel, indtil feltet var langt ude af syne. Han gjorde det aldrig, men journalisterne elskede historierne, som de slugte råt. Hver dag var han i aviserne, men det hjalp ham ikke i striden med Tesnière, som dygtigt holdt sig inde i bundstriden. På hver etape vogtede de nidkært på hinanden. Når den ene stoppede for at tisse, gjorde den anden det samme. Foregav den ene at have defekt, ventede den anden på ham. Galt gik det imidlertid for Tesnière på den sidste enkeltstart i løbet. I tidskørsler bliver r ytterne sendt i aktion i omvendt rækkefølge, så Tesnière, der var den aktuelle nummer sjok, blev sendt først af sted. Dernæst var det Schönbachers tur.
Problemet var, at ingen kunne forudsige, hvor hurtigt dagens vinder ville køre. Tidsgrænsen bliver sat ud fra vindertiden, så de to taberkandidater måtte sjusse sig frem til dagens vindertid og køre dagens 48,8 kilometer i et tempo afpasset derefter. Da Bernard Hinault skød over stregen som vinder nogle timer senere, stod det klart, at Schönbacher havde holdt sig inden for tidsgrænsen med 30 sekunder. Tesnière, derimod, havde kørt lidt for langsomt. Så langsomt, at han var 53 sekunder uden for tidsgrænsen. Han var elimineret. Schönbacher fejrede sin sejr ved på Champs Élysées tre dage senere at stå af cyklen 100 meter fra stregen og gå i mål omsværmet af pressefolk. På stregen lagde han sig på knæ og kyssede brostenene. Året efter gentog Schönbacher sin triumf, mens det lykkedes Tesnière at slutte næstsidst i 1981. Franskmanden døde på tragisk vis af cancer i 1987 i en alder af blot 32 år, mens Schönbacher i dag er 64 år gammel. Han er arrangør af cykelevents og står blandt andet bag det kendte mountainbikeløb Crocodile Trophy i Australien.