TOURENS HÅRDESTE HUND: BLÆST AF CYKLEN OG SPARKET OMKULD AF EN HEST

François Faber vandt Touren i 1909 og har stadig rekord i flest etapesejre i træk. Han døde på vestfronten i Første Verdenskrig

Mindetavlen hænger på fremtrædende plads til venstre for alteret i Notre Dame de Lorette på den nationale kirkegård nord for Arras. Blandt titusinder af døde franskmænd er en luxembourger fremhævet for at have ofret sit liv for Frankrig i Den Store Krig fra 1914-1918. ‘François Faber, Fremmedlegionens 1. regiment, vinder af Tour de France Cycliste 1909, død for Frankrig i maj 1915 ved Carency,’ lyder indskriften på mindetavlen. Der var intet gravsted at sætte Fabers navn på. Hans store, livløse legeme forsvandt i mudderet i Slaget ved Artois, men hans jordiske rester må formodes at befinde sig i kirkegårdens ‘ benhuse’ blandt de talløse knogler, der i årene efter krigen dukkede frem af mulden. ‘Giganten fra Colombes’ blev han kaldt, den knapt 180 centimeter høje og 90 kilogram tunge cykelrytter, som vandt det måske hårdeste Tour de France nogensinde.

Han var en af cykelsportens læderhalse. Den hårdeste hund, Touren endnu har kendt. I 1909 stillede Faber op som favorit, og den 22-årige kraftkarl skuffede ingen. Løbet gik over 4.497 kilometer og blev for en stor del af vik let i et forr ygende uvejr med bidende kulde, strid blæst og piskende regn, som for vandlede de uasfalterede veje til hullede mudderpøle. Faber tog hånd om løbet på anden etape, da han i det forbistrede uvejr kørte solo de sidste 200 af etapens 398 kilometer i barsk terræn fra Roubaix til Metz. Det tog ham lidt over 14 timer at gennemføre etapen på sin jernhest, som i overensstemmelse med reglerne kun havde ét gear. De fire følgende etaper vandt Faber også, og han satte med disse fem etapesejre i træk en rekord, der stadig står. På fjerde etape fra Belfort til Lyon knækkede Fabers kæde halvanden kilometer fra målstregen, og de tusinder af tilskuere, der var mødt frem for at få et glimt af superhelten, så ham løbe over stregen trækkende sin tunge cykel. Næste etape drev feltet ud på 311 kilometer til Grenoble. Hagl piskede ned over Alperne, og vinden var så strid, at Faber to gange blev blæst af cyklen. Senere blev han sparket omkuld af en hest, men han kom i sadlen igen og kørte alene over stregen i Grenoble. Touren i 1909 anses for at være den koldeste nogensinde, og det gjorde strabadserne så umenneskelige, at over halvdelen af løbets 150 r yttere var udgået efter sy vende etape. Faber var den første udlænding, der vandt Touren. Han var dog født i Frankrig som søn af en fransk mor og en luxembourgsk far. Hele sit korte liv levede han i Frankrig, herunder en lang periode i Paris-forstaden Colombes. Som luxembourger kunne han være sluppet for den meningsløse nedslagtning ved fronten, men han meldte sig frivilligt til den franske fremmedlegion for at kæmpe for det land, der havde givet ham alt. Myten vil vide, at Faber blev dræbt, da han pr. telegram fik besked om, at han hans kone havde født ham en datter, og at han beruset af lykke sprang op i skyttegraven og blev skudt af en tysk snigskytte. Graham Healey konstaterer imidlertid i bogen ‘The Shattered Peloton’, at Faber havde fået besked om sin datters fødsel fire dage før, han døde. Soldaterkammerater så Faber blive ramt af fjendtlig ild 9. maj 1915. En rapport melder, at 28-årige Faber blev skudt i r yggen, da han i ingenmandsland forsøgte at undsætte en såret kammerat. Faber blev efter sin død tildelt hædersbevisningen Médaille Militaire, og siden 1918 er cykelløbet Grand Prix François Faber i Luxembourg kørt til hans ære.