Fuglsang og brostenene
Nøglen til Tour-sejren kan være 9. etape på pavéerne i Nordfrankrig, hvor Jakob Fuglsang øjner chancen for at vinde afgørende tid på sine konkurrenter i den samlede stilling.
Vi haster til Warlaing og ruller ind på pavéen i bunden af et døsigt parcelhuskvarter. Vores lave Mercedes er malplaceret her, men efter en gennemkørsel af ruten dagen før ved vi nogenlunde, hvor meget den sporty bil kan klare. Ikke over 20 kilometer i timen, helst det ene hjulpar i rabatten og det andet på midten af de smalle markveje. Ellers banker de ubarmhjertigt hårde brosten buler - eller det, der er værre - i den tyske undervogn. Dette er terræn for traktorer, men det meste af året er der ingen trafik overhovedet. Vi snegler os frem til udgangen af den næste pavé og gør holdt. Kort efter hugger en landmand uden empati for sin gamle Peugeot på tværs ad en stenet grusvej og stopper for at stille sin nysgerrighed, da han ser vores kameraer på stativer. Cykelryttere i dag? Det er ugen efter Paris-roubaix, så der burde gå endnu et år, før ryttere kommer denne vej. Eller andre trafikanter, for den sags skyld. Resten af året tæller han blot fire-fem køretøjer på den ufremkommelige brostensstrækning. Tilskuere i titusindvis afgrænsede ruten i Paris-roubaix, men intet spor af dem er at finde. Ikke en kapsel, ikke en flaske. Men vi er på rette vej, forsikrer bonden. Dette er ganske rig- tigt pavéen Tilloy à Sars-et-rosières. 2,4 kilometer af ruten gennem helvedet i nord, Paris-roubaix.
LEJRET TILFÆLDIGT I MUDDERET
Pavéen er nummer 11 ud af 15 på 9. etape i årets Tour de France. Vi venter på fire ryttere fra det kasakhiske Astana-team, som nogle timer tidligere er kørt fra Arras. Jakob Fuglsang, Michael Valgren, Dario Cataldo og Omar Fraile er på rekognosceringstogt for at blive fortrolige med det vanskelige terræn. Tre pavéer ligger forude. Ingen af dem er fra Paris-roubaix. Det er i Warlaing, at Tourens helvede begynder. Derfra er etapen næsten identisk med årets finale i Paris-roubaix. Pavéerne Orchies, Carrefour de l'arbre og den lille stump i Roubaix er ikke med i Touren, og den berygtede Mons-en-pévèle er afkortet til en tredjedel, men ellers er det hele med. Fuglsang kører forrest, da de fire ryttere når frem til os. De kører med forbløffende høj fart over selv de vanskeligste passager, hvor stenene ligger, som var de i tidernes morgen tabt fra en oksekærre og siden lejret tilfældigt i mudderet. Kun i få sekunder er rytterne i syne, før de med dækkenes klasken mod brostenene som eneste lydkulisse har passeret os. De ligger tæt på hinanden som et hold i forfølgelsesløb på bane. Det gør de også på de næste pavéer, som vi haster frem til for at få endnu et glimt af dem. Endnu en fotomulighed. Auchy-lez-orchiés à Bersée. Mons-en-pévèle. Pont-thibault à Ennevelin. Cysoing à Bourghelles og igen fra Bourghelles til Wannehain. Camphin-en-pévèle. Derpå til Roubaix ad omveje på grund af vejarbejde. Sportsdirektør og brostensekspert Lars Michaelsen i Astanas
"DE KØRER MED FORBLØFFENDE HØJ FART OVER SELV DE VANSKELIGSTE PASSAGER, HVOR STENENE LIGGER, SOM VAR DE I TIDERNES MORGEN TABT FRA EN OKSEKÆRRE OG SIDEN LEJRET TILFÆLDIGT I MUDDERET"
servicevogn kender området som få og fører uhindret sine ryttere til byen, mens vi andre ryger hors course og kun lige når at fange dem i Roubaix, før teambussen sætter kurs mod Maastricht og Ardenner-klassikerne, som skal skydes i gang få dage senere. Michaelsen er tydeligt tilfreds med udbyttet af dagen, og teammanager Dmitriy Fofonov løfter anerkendende øjenbrynene i retning af rytterne, da han med et sigende blik hilser på os ved bussen. De fire ryttere i Astanas Tour-bruttotrup har understreget deres værd. “Vi kørte faktisk lige så hurtigt på nogle af pavéerne, som de gjorde i Paris-roubaix, og vi havde modvind, så ja, der var fart på,” siger Jakob Fuglsang, da vi dagen efter møder ham på teamhotellet Malpertuus nogle få kilometer sydvest for Maastricht. “Vi gav fuld gas, for netop at prøve pavéerne i løbstempo. Vi ville ikke få noget ud af at lalle igennem sådan en dag.”
SELVTILLID VOKSER
Sin vigtigste erfaring med cykelløb på brosten høstede han i Tour de France 2014. Også dengang havde Astana været på rekognoscering inden løbet, men da var det med hyppige stop og flere ture hen over særligt vanskelige passager. I Touren dengang brillerede Fuglsang uventet som hårdfør brostensrytter i en opvisning, der sikrede hans kaptajn Vincenzo Nibali et fastere greb om løbet, som han siden vandt samlet. Oplevelsen såede i Fuglsang en selvtillid, som han siden har ladet vokse uhindret. “Jeg frygter ikke denne etape, og det er helt klart til min fordel, at jeg ikke kører ud på etapen bævende af angst for, hvad der venter. Jeg kan køre ind på pavéerne i vished om, at jeg har været der før, og at det forløb yderst tilfredsstillende,” siger han. “Jeg ser frem til brostenene som en etape, hvor jeg kan vinde tid. Det kan blive en etape, der kan blive endnu mere vigtig, end de fleste forudser. Den ligger relativt sent i Touren, og det bliver en hård, hård etape.” “Hvis man ikke rammer dagen, så er brosten altså ikke nemme at snige sig hen over. Når man sidder en og en på de smalle veje i høj fart, så vil der helt sikkert være ryttere, der ikke kan holde hjul, og så knækker feltet. Kommer man så ikke lige med udenom, er alt tabt,” siger Fuglsang, der forventer etapen afgjort af en mindre gruppe ryttere, der er kørt væk. Et felt på 100 ryttere når aldrig sammen til Roubaix, for den trange plads på pavéerne tillader ganske enkelt ikke en så stor flok at holde
sammen, vurderer Fuglsang, som anser brostensetapen for at være en nøgleetape for ham i årets Tour.
STØRRE RISIKO FOR STYRT
Touren har holdtidskørsel, bjergfinaler og enkeltstart, men 9. etape er den, der på papiret tilbyder Fuglsang den bedste chance for at vinde afgørende tid. “Brostensstrækningerne i år er betydeligt hårdere end dem i 2014, og der er flere kilometer pavéer end dengang. Det er voldsomt, det er det altså,” siger Fuglsang. “Det bliver en herreetape. Det er der ingen tvivl om, og forhåbentlig vil jeg kunne styrke min position i klassementet. Der er så svære og så mange brostenspassager, at det bør være muligt at skabe tidsforskelle.” “Om ikke på de første, så i hvert fald på de sidste pavéer. Da begynder man at kunne mærke fingrene, hænderne og armene og føle, at benene giver efter. Kan man holde farten lidt længere, og kan man åbne et hul, så er det svært at lukke igen,” siger Fuglsang.
“Pavéerne leverer utvivlsomt god underholdning, men hører de hjemme i Tour de France?”
“Jeg har delte meninger om det, for på den ene side sikrer brostenene, at den mest komplette rytter vinder Tour de France, mens det på den anden side også bare er så specielt at køre på brosten, at det kan være svært at omstille sig til det midt i et Tour de France,” siger Jakob Fuglsang. “Løbet er farligt nok i forvejen. Folk ryger også på røv og albuer, når det går lige ud på en motorvej, men der er selvfølgelig større risiko for styrt på brosten. Der er helt sikkert kaptajner, der vil miste det hele den dag.”
“Indtil videre er det til min fordel, at der er brosten med i Touren, men lad mig vente til bagefter med at konstatere, om det er en god idé at have brosten med i Tour de France,” siger Fuglsang, hvis iphone flere gange har brummet og bimlet med beskeder og påmindelser. Massøren Cristian Valente venter, og han er tilsyneladende ikke videre tålmodig. Fuglsang giver sig dog tid til som det sidste at kaste et blik på listen over det mulige favoritfelt i årets Tour de France. Nibali, Porte, Froome, Uran, Bardet, Pinot, Dan Martin, Roclic, Majka, Zakarin, Mollema. Måske Geraint Thomas og Woet Poels, hvis Froome bliver forhindret. “Jeg synes ikke, der er nogen på den liste, der ser skræmmende ud,” siger Jakob Fuglsang.
“LØBET ER FARLIGT NOK I FORVEJEN. FOLK RYGER OGSÅ PÅ RØV OG ALBUER, NÅR DET GÅR LIGEUD PÅ EN MOTORVEJ, MEN DER ER SELVFØLGELIG STØRRE RISIKO FOR STYRT PÅ BROSTEN”