DEN SIDSTE ORIGINAL: TOUR-DIREKTØR BEGRAVET SOM EN STATSMAND
Med den excentriske Tour-direktør Jacques Goddets død blev et mørkt kapitel lukket for altid, nemlig det om hans rolle i en af de fr ygteligste begivenheder under besættelsen
Præsident Jacques Chirac hyldede ham som en ‘opfinder af fransk sport’, og premierminister Lionel Jospin slog fast, at Frankrig havde ‘mistet en exceptionel mand’, da tidligere Tour-direktør Jacques Goddet i december 2000 fik en statsmands begravelse fra Les Invalides-kirken i Paris. Også Tour-helte som Laurent Fignon og Bernard Hinault udtrykte deres dybe re-
spekt for den sidste original på posten som direktør for verdens største cykelløb. I årtier var hans Tourens ansigt og vakte moro og opsigt, når han i sit safarikostume og sin uundværlige tropehjelm på hovedet dirigerede r yttere på plads i startområdet, før han sendte dem af sted på etape efter etape. Ingen talte den decemberdag om den mørke skygge, som Goddet lagde over løbet under den tyske besættelse. Da de tyske tropper havde løbet Frankrig over ende på få uger i 1940, skrev Goddet i L’auto en svulmende hyldest af marskal Philippe Pétain, som følgagtig over for nazisterne oprettede Vichy-regeringen i det ubesatte Frankrig. Pétains regering ydede velvilligt t yskerne hjælp med at indfange jøder, og to år senere overlod Goddet cyklebanen Vélodrome d’hiver i Paris til nazisterne, så de kunne fylde den med jøder på vej til gaskamrene. Forhistorien er denne: Goddets far, Victor Goddet, grundlagde sammen med Henri Desgrange avisen L’auto-vélo i 1900. Desgrange var notorisk højreorienteret og glødende patriot, og grundlæggelsen af L’auto-vélo var ansporet og finansieret af højreorienterede forretningsfolk. Avisen grundlagde Tour de France, som blev skudt i gang i 1903. På samme tid åbnede Desgrange og Victor Goddet en indendørs sportsarena nær Eiffeltårnet i Paris, og i 1909 rykkede makkerparret til Rue Nélaton, hvor en ny arena blev navngivet Vélodrome d’hiver, Vinterbanen. Jacques Goddet overtog siden ejerskabet af banen, som i folkemunde blot blev kaldt Vel d’hiv. Han begyndte at skrive om cykling i L’auto i 1928, og få år senere blev han chefredaktør. Han overtog ledelsen af Tour de France, da Desgrange i 1936 blev for syg til at varetage sine opgaver, og det gjorde han med udtalt respekt for sin læremester. Med sin skarpe pen skosede Goddet enhver, der viste svaghed i løbet eller på anden vis udfordrede de idealer, som den gamle despot havde udstukket for sit løb. I juli 1942 iværksatte den nazistiske besættelsesmagt med hjælp fra et velvilligt fransk politikorps en aktion rettet mod franske og indvandrede jøder i Paris. Over 13.000 mennesker, heraf 4.000 børn, blev indfanget, og da tyskerne manglede et opsamlingscenter i selve Paris, opsøgte de Jacques Goddet. Han gav dem råderet over Vélodrome d’hiver. Aktionen mod jøderne er siden blevet kendt som rafle du Vel ’ d ’Hiv – Vel ’ d’hiv-opsamlingen. Over 8.000 mennesker blev indespærret i hallen i fem dage i den ulidelige julivarme under umenneskelige forhold. Kun én vandhane var tilgængelig, og de mange mennesker fik ingen forplejning og havde ikke adgang til toiletter. Omkring 100 mennesker begik selvmord under indespærringen. De overlevende blev fragtet til lejre i Drancy, Pithiviers og Beaune-la-rolande, før de i kreatur vogne blev sendt til aflivning i dødslejren Auschwitz nær Krakow i det nuværende Polen. De nærmere omstændigheder omkring Goddets overdragelse af nøglerne til t yskerne er aldrig fuldt belyst, og det vides derfor ikke, om han velvilligt ydede hjælp til nazisterne. Selv blotlagde han aldrig sit virke under krigen og skøjtede i sin selvbiografi, som han udgav et halvt århundrede senere, let hen over begivenhederne under krigen. Da Paris blev befriet af amerikanerne i august 1944 var Goddet pludselig at finde i modstandsbevægelsen, som han lige akkurat nåede at tilslutte sig i de sidste dage af besættelsen. Det talte til hans fordel, da regnskabet skulle gøres op, og det gjorde det også, at han havde afvist tyskernes ønske om fortsat at afvik le Tour de France under krigen.
L’auto blev dog t vangslukket, da den var kommet under tysk kontrol og i et vist omfang var blevet brugt som nazistisk talerør. Goddet gik imidlertid fri, idet avisens tr ykkeri, tilsyneladende uden hans vidende, var blevet brugt intenst af modstandsbevægelsen. Desuden var to af hans journalister kendte modstandsfolk. Dette var Goddet øjensynligt heller ikke klar over, fremgår det af bogen ‘The Tour De France, 19032003: A Century of Sporting Structures, Meanings and Values’. Efter krigen indledte Goddet en kamp for at genvinde retten til at arrangere Tour de France, idet rettighederne til løbet med lukningen af L’auto var bragt i spil for enhver, der turde binde an med den enorme opgave. Goddet bød sig til som chefredaktør på en nystiftet avis, nemlig L’équipe. Hans største aktiv var den støtte, han opnåede fra den prominente modstandsmand Émilien Amaury, som havde spillet dobbeltspil under krigen, idet han sad i marskal Pétains Vichy-regering, mens han i det skjulte kæmpede for et frit Frankrig. Amaury havde i krigens sidste dage lanceret avisen Le Parisien Libéré og udbyggede i efterkrigstiden sin position og endte som fransk mediekonge. I 1947 vandt Goddet retten til at arrangere Tour de France. 20 år senere købte Émilien Amaury en andel i L’équipe og indsatte Félix Lévitan som Tour-direktør sideordnet med Goddet. Siden overtog Amaury-koncernen hele foretagendet, altså både avis og Tour, og stadig i dag drives Tour de France af Amaury Sport Organisation, ASO. Goddet var Tour-direktør helt frem til 1988. Han var 95 år, da han døde. Vélodrome d’hiver blev revet ned i 1959. Siden blev en mindeplade til ære for de deporterede jøder opsat på stedet.