Reportage fra Messis hjemby Ros­a­rio

DER VANDT SIT FOLK, MEN TAB­TE TITLERNE

VM Fodbold 2018 - - Indhold - Tekst: Sebastian Stanbury i Ros­a­rio, Ar­gen­ti­na

Den før­ste fod­bold­trø­je ved an­kom­sten til Ros­a­rio, Lio­nel Messis hjemby, er en Ri­ver Pla­te-trø­je. Den lan­ge ru­te fra ho­ved­sta­den Bu­enos Ai­res slut­ter ved en rund­kør­sel, og ved ind­kørs­len til den står en mand og til­by­der at va­ske for­r­u­den på al­le bi­ler. Det er ham, der har trøj­en på.

Den næ­ste fod­bold­trø­je til­hø­rer en mand, der kom­mer gå­en­de in­de på fort­or­vet. Det er Bar­ce­lo­nas hjem­me­ba­ne­trø­je fra sæ­so­nen 2013-14 – selv­føl­ge­lig, når man at tæn­ke. Li­ge ind­til man­den har pas­se­ret, og det er mu­ligt at læ­se, hvad der er skre­vet på hans ryg. Der står num­mer 11 og Ney­mar Jr.

JAGGER OG RICHARDS FREM FOR BYSBARNET

Hi­sto­ri­en om Lio­nel Messis kom­pli­ce­re­de for­hold til sin hjemby og -land er for­talt fle­re gan­ge, bedst i den ame­ri­kan­ske jour­na­list Wright Thomp­sons Espn-ar­ti­kel ”He­re and Go­ne” fra 2012. I den rej­ste Thomp­son til Ros­a­rio på jagt efter spor af Mes­si, men han fandt ham in­gen ste­der. På en lo­kal sports­bar var der fo­to­gra­fi­er af Muham­mad Ali, Ma­ria Sja­ra­pova og Ra­fa­el Na­dal, men in­gen af det be­røm­te by­s­barn. På den fod­bold­ba­ne, hvor Mes­si før­ste gang spar­ke­de til en bold, pry­de­de stre­e­tart af Mi­ck Jagger og Keith Richards mu­re­ne. Og på Mes­si-fa­mi­li­ens egen bar, VIP, vi­ste de ik­ke den dags Bar­ce­lo­na-kamp fra den an­den si­de af At­lan­ter­ha­vet, men i ste­det et mad­pro­gram ved navn ”Cla­si­co Shawar­ma”.

Wright Thomp­son fandt også ud af, hvor­for det for­holdt sig så­dan, at man­den, der hav­de gjort Ros­a­rio kendt i he­le ver­den, vir­ke­de som en fremmed i by­en selv. Der var fle­re år­sa­ger. For det før­ste hav­de han for­ladt by­en som 13-årig, da FC Bar­ce­lo­na til­bød at be­ta­le for de hor­mon­be­hand­lin­ger, fa­mi­li­en ik­ke selv hav­de råd til. I mod­sæt­ning til så man­ge an­dre ar­gen­tin­ske stjer­ner hav­de be­folk­nin­gen ik­ke lært ham at ken­de i den hjem­li­ge liga, in­den han rej­ste til Eu­ro­pa. Han nå­e­de kun at bril­le­re for sin år­gangs ung­doms­hold i Newell's Old Boys, kendt som ”La Máqui­na de la 87” – ”Ma­ski­nen fra 87”. Han var li­ge så meget et barn af Spanien som af Ar­gen­ti­na. Messis in­tro­ver­te per­son­lig­hed var hel­ler ik­ke no­get, der til­tal­te ar­gen­ti­ner­ne, der hol­der af lar­men­de, ty­de­li­ge ka­rak­te­rer, man kan mær­ke. Og må­ske var det vig­tig­ste det, som en bar­ten­der for­tal­te Thomp­son: ”Han har ik­ke vun­det no­get med Ar­gen­ti­na.” Der var en­gang, hvor han blev kaldt ”ca­ta­lo­ni­e­ren”, og klum­meskri­ben­ten Clau­dio Mauri skrev i avi­sen La Na­ción, at han hav­de fær­re fans end en dom­mer. Ar­gen­ti­ner­ne var fru­stre­re­de over, at ver­dens bed­ste fod­bold­spil­ler, der hav­de vun­det den ene ti­tel efter den an­den med Bar­ce­lo­na, sta­dig ik­ke hav­de sør­get for hæ­der til lands­hol­det. Hvor­for var han ik­ke li­ge så god i trøj­en med de ly­se­blå og hvi­de stri­ber som i den med de mør­ke­blå og rø­de?

Men da Wright Thomp­son be­søg­te Newell's Old Boys, op­da­ge­de han også, at no­get var ved at ske.

”For fem må­ne­der si­den pla­ce­re­de klub­ben to små, in­dram­me­de bil­le­der af Mes­si i ca­fe­en un­der sta­dion, et af ham som vok­sen med ar­men rundt om Ma­ra­do­na, det an­det af ham i sin ”Ma­ski­nen fra 87”-dragt med øj­ne­ne ret­tet mod bol­den, der fak­tisk er stør­re end hans ho­ved. En må­ned se­ne­re i lob­by­en til kon­to­ret til­fø­je­de klub­ben et bil­le­de af Mes­si ved si­den af et af Ma­ra­do­na. I den­ne sæ­son har en grup­pe fans, for før­ste gang, med­bragt et Mes­si-ban­ner til hjem­me­kam­pe­ne. Vi an­kom midt i en for­an­dring, og jeg spe­ku­le­re­de på, hvad en, der ville gen­ta­ge min rej­se om fem år, ville fin­de.”

HÆDERSPLADS PÅ PASEO DE LA GLORIA

Ros­a­rio, april 2018. I de ve­st­li­ge kvar­te­rer, ud mod mo­tor­vej­en, lig­ger nog­le af by­ens ar­bej­der­kvar­te­rer. Her kæm­per sup­por­te­re fra de lo­ka­le

Der var en­gang, hvor ar­gen­ti­ner­ne ik­ke brød sig syn­der­ligt om Lio­nel Mes­si. Han var rejst for tid­ligt hjem­me­fra, han op­før­te sig ik­ke som en ar­gen­ti­ner, og han spil­le­de i øv­rigt ik­ke ret godt for lands­hol­det. De ti­der er for­bi. I dag er han o gså af­holdt i sit eget land og an­er­kendt for si­ne præ­sta­tio­ner i den blå og hvi­de trø­je. Han mang­ler ba­re sta­dig at vin­de no­get.

stor­klub­ber Newell's Old Boys og Ros­a­rio Cen­tral om at pø­se mest mu­lig ma­ling på mu­re­ne for at sig­na­le­re, hvem der be­stem­mer i by­en. Men på et af hu­se­ne ser man også et kæm­pe­stort gavlma­le­ri af Lio­nel Mes­si.

Han fyl­der mere i by­en, end da ame­ri­kan­ske Thomp­son var på besøg i 2012. Og in­tet sted er det mere ud­præ­get end på Newell's Old Boys' sta­dion, Esta­dio Mar­ce­lo Bi­el­sa, opkaldt efter klub­bens tid­li­ge­re spiller og træ­ner, og i øv­rigt et sted, hvor Mes­si al­drig har spil­let en of­fi­ci­el kamp. Are­na­en lig­ger i en smuk park med pal­mer, spring­vand og en bu­ste af Be­et­ho­ven. Det em­mer ik­ke af fod­bold, men det gør det, når man kom­mer ind på sta­dion, og de mest hardco­re sup­por­te­re ind­ta­ger de­res plads bag mål, mens de gyn­ger og syn­ger gen­nem en hel kamp.

De syn­ger blandt an­det om Mes­si. Newell's Old Boys har det til fæl­les med FC Bar­ce­lo­na og det ar­gen­tin­ske lands­hold, at to af spil­lets al­ler­stør­ste har bå­ret den rø­de og sor­te trø­je. Diego Ar­man­do Ma­ra­do­na var godt nok i 30'er­ne, da han an­kom og spil­le­de fem kam­pe uden at sco­re et mål, mens Lio­nel Mes­si var et barn, men det ta­ger ”Los Le­pro­sos” ik­ke så tungt. De syn­ger højt og in­tenst om, at de støt­ter en klub, hvor bå­de Ma­ra­do­na og Mes­si har spil­let. Det er et hæ­der­s­mær­ke for dem. Og i heg­net bag det ene mål hæn­ger et ban­ner bå­de på­ma­let Ma­ra­do­na i hans stor­heds­tid og nu­ti­dens skæg­ge­de Mes­si. ”Her spil­le­de de største i hi­sto­ri­en,” står der på det.

Ne­de i Bu­enos Ai­res, nær­me­re be­stemt i Bo­ca-kvar­te­ret, fin­der man på en hus­mur Mes­si af­bil­le­det i kraft­fuld ju­bel over en scor­ing og med lands­hol­dets an­fø­rer­bind på ar­men. På by­de­lens my­ti­ske sta­dion, La Bom­bo­ne­ra, blev han i ef­ter­å­ret 2017 hyl­det til en Vm-kva­li­fi­ka­tions­kamp.

”Mes­si er den største i ver­den. Vel­kom­men til La Bom­bo­ne­ra”, stod der skre­vet på et langt ban­ner.

Og på Bu­enos Ai­res' Paseo de la Gloria står Lio­nel Mes­si også. På en pro­me­na­de langs Río de la Pla­ta har by­en op­stil­let en ræk­ke sta­tu­er af Ar­gen­ti­nas største sport­s­folk for at mar­ke­re, at Bu­enos Ai­res er vært for ung­doms-ol i 2018. Blandt bok­se­re, svøm­me­re og ba­sket­ball­spil­le­re re­præ­sen­te­rer Mes­si fod­bol­den. På so­k­len har no­gen sat et kli­s­ter­mær­ke for et ca­te­ring­fir­ma. ”Ka­pitän” hed­der det. Mes­si er let for­over­bø­jet og ser de­ter­mi­ne­ret ud, i gang med et tem­poskif­te el­ler en dri­bling med bol­den for si­ne fød­der. På hans ven­stre ben kan man sta­dig se mær­ker­ne fra de­cem­ber, hvor sta­tu­en blev ud­sat for hær­værk. Den blev skå­ret over li­ge over an­k­len – vit­ti­ge sjæ­le be­mær­ke­de, at selv ik­ke der var det mu­ligt at ad­skil­le bol­den fra Messis fød­der. Nu er sta­tu­en sat sam­men igen og står ved flo­den for at sym­bo­li­se­re nog­le af de sport­s­folk, Ar­gen­ti­na er stolt af. På en fli­se er fod­bold­spil­le­rens me­rit­lis­te op­li­stet: Ol-guld­vin­der, den mest scoren­de spiller i La Liga, den mest scoren­de spiller i et ka­len­der­år, den mest scoren­de spiller på det ar­gen­tin­ske lands­hold og fem­dob­belt vin­der af Bal­lon d'or – et af de flot­te­ste cv'er i in­ter­na­tio­nal fod­bold.

Der mang­ler ba­re en ti­tel med det ar­gen­tin­ske se­ni­o­r­lands­hold.

”DU MÅ IK­KE GÅ”

Den se­ne­ste mu­lig­hed hav­de han i 2016. I den sær­li­ge Co­pa Améri­ca Cen­te­na­rio, ar­ran­ge­ret ba­re ét år efter den for­ri­ge ud­ga­ve for at mar­ke­re de sy­da­me­ri­kan­ske mester­ska­bers 100 års ju­bilæum, nå­e­de Ar­gen­ti­na finalen for an­det år i træk. Li­ge­som året før var mod­stan­de­ren Chi­le, og igen gik finalen i straf­fes­park­kon­kur­ren­ce efter en bleg ar­gen­tinsk ind­sats og 0-0 i or­di­nær spil­le­tid. Men mens Mes­si i 2015 var sit lands ene­ste målsco­rer fra plet­ten, brænd­te han den­ne gang. Han spar­ke­de over mål, og da Lucas Big­lia også mis­brug­te, tab­te Ar­gen­ti­na igen. Tv-pro­du­cer­ne of­re­de li­ge præ­cis 11 se­kun­der på at fil­me de jub­len­de chi­le­ne­re, og så klip­pe­de de over på fi­na­lens vir­ke­li­ge hi­sto­rie: Ver­dens bed­ste fod­bold­spil­ler, der for tred­je år i træk hav­de tabt en stor fi­na­le med sit land.

Den­ne gang blev det for meget for Mes­si. For­an til­sku­er­ne på Met­li­fe Sta­di­um i New Jer­sey og al­ver­dens tv-se­e­re be­gynd­te han at græ­de. Og bag­ef­ter med­del­te han pres­sen, at det var slut. Han hav­de spil­let sin sid­ste land­skamp.

”Jeg tror, det nu er tid til, at jeg træf­fer et valg, og jeg er fær­dig. Der har væ­ret fi­re fi­na­ler, og jeg har ik­ke kun­net vin­de no­gen af dem – jeg gjor­de mit bed­ste. Det er svært at ana­ly­se­re. Men i om­klæd­nings­rum­met vid­ste jeg, at det at spil­le for Ar­gen­ti­na var slut for mig,” sag­de Mes­si om en spon­tan be­slut­ning taget oven på end­nu en fi­na­leskuf­fel­se.

”Du må ik­ke gå,” skrev avi­sen Olé da­gen efter på sin for­si­de, og det blev be­gyn­del­sen til en kampag­ne, der skul­le få an­fø­re­ren og top­sco­re­ren til at skif­te me­ning. Reu­ters kun­ne rap­por­te­re, at hund­red­vis af fans i Bu­enos Ai­res sam­le­des for­an den sto­re obe­lisk; et var­tegn rejst i 1936 for at mar­ke­re by­ens 400-års fød­sels­dag, og lo­ka­li­te­ten hvor sto­re sports­be­gi­ven­he­der fejres. Her op­for­dre­de de med sang og ban­ne­re Mes­si til at fort­sæt­te. Selv lan­dets præ­si­dent Mauri­cio Ma­cri blan­de­de sig. ”Jeg har talt i te­le­fon med ham. Jeg er sik­ker på, at han ven­der til­ba­ge.” Det gjor­de han også. Mes­si var med, da Ar­gen­ti­na godt to må­ne­der se­ne­re ind­led­te kva­li­fi­ka­tio­nen til VM. I ef­ter­å­ret 2017 for­tal­te han om co­me­ba­ck­et til DIRECTV Sports.

”Det var en be­slut­ning, jeg traf i øje­blik­ket, men jeg var flov over at si­ge, at jeg gerne ville ven­de til­ba­ge. ”El Pa­ton” [da­væ­ren­de land­stræ­ner Ed­gar­do Bauza] og mi­ne hold­kam­me­ra­ter gjor­de det he­le nem­me­re for mig,” sag­de Mes­si.

Men selv om han alt­så fortrød, og selv om fol­ket vi­ste ham sin op­bak­ning, for­tal­te den spon­ta­ne be­slut­ning, hvor hårdt det har tæ­ret på ham, at han har tabt tre fi­na­ler med snæ­ver mar­gin. Vm-finalen i 2014 og Co­pa Améri­ca-fi­na­ler­ne i 2015 og 2016 end­te al­le sam­men 0-0 efter or­di­nær spil­le­tid, hvor­ef­ter Tys­kland vandt i den for­læn­ge­de hal­ve ti­me og Chi­le alt­så to gan­ge efter straf­fes­park. Tre tæt­te kam­pe, men i øv­rigt også tre kam­pe, hvor Mes­si efter glim­ren­de spil og af­gø­ren­de præ­sta­tio­ner i al­le tre tur­ne­rin­ger frem til fi­na­ler­ne ik­ke for­må­e­de at le­de of­fen­si­ven til mål. Og det har gjort ondt. Da han i ja­nu­ar 2016 fik over­rakt sin fem­te Bal­lon

d'or, blev han spurgt, om han ville byt­te al­le fem gyld­ne bol­de for ét ver­dens­mester­skab med Ar­gen­ti­na.

”Sik­ke et svært spørgs­mål!” lød ind­led­nin­gen på hans svar, in­den han al­li­ge­vel godt vid­ste, hvad han ville fo­re­træk­ke.

”Men VM er det hø­je­ste, man kan nå som spiller. Så helt klart VM.”

DEN OPLYSTE OG SKYGGEN

I Ar­gen­ti­na var ma­ga­si­net El Grá­fi­co en na­tio­nal in­sti­tu­tion, ind­til det op­hør­te med at ud­kom­me i trykt form i ja­nu­ar i år. Fra den før­ste ud­ga­ve i 1919 for­me­de El Grá­fi­co fod­bold­de­bat­ten med li­ge de­le pas­sion og in­tel­li­gens. I 2017 hav­de novem­be­r­ud­ga­ven en teg­net ud­ga­ve af Lio­nel Mes­si på for­si­den. Han var frem­stil­let som en hel­gen med en gl­o­rie-lig­nen­de cir­kel bag sig og tek­sten: ”Den Oplyste”. Un­der­ru­brik­ken lød:

”Lio­nel Mes­si, man­den med det uen­de­li­ge ta­lent, red­de­de ar­gen­tinsk fod­bold fra apo­ka­lyp­sen og send­te den til Rusland 2018.”

Det var efter den af­gø­ren­de Vm-kva­li­fi­ka­tions­kamp i Ecu­a­dor, hvor Mes­si hav­de vendt 1-0 til 1-3 og sør­get for kva­li­fi­ka­tion til VM med sin må­ske bed­ste og i hvert fald mest de­fi­ne­ren­de præ­sta­tion for lands­hol­det. El Grá­fi­co op­li­ste­de hans re­kor­der og spe­ku­le­re­de på, om han kun­ne spil­le he­le vejen til VM i 2026 og må­ske bli­ve den spiller, der har del­ta­get i flest Vm-slut­run­der no­gen­sin­de.

”Ind­til da, lad os ny­de ham. Han er et ar­ve­styk­ke for he­le men­ne­ske­he­den. Han er ar­gen­ti­ner.”

Ma­ga­si­net så også bag­ud. På de største øje­blik­ke – må­let i Vm-de­bu­ten mod Ser­bi­en og Mon­te­ne­gro, hat­tri­ck­et mod Brasilien i 2012 og mat­chvin­der­må­let i til­læg­s­ti­den mod Iran i 2014 – men også på de vær­ste. Og her var der kun én mu­lig før­ste­plads: Den tab­te Vm-fi­na­le på Ma­ra­canã.

”Al­drig var han så tæt på at rø­re him­len og til­ba­ge­be­ta­le en­hver tæn­ke­lig gæld til hi­sto­ri­en,” skrev El Grá­fi­co.

I åre­vis hav­de der væ­ret lagt op til, at det skul­le væ­re Messis VM. Da han som 18-årig i 2005 skul­le for­læn­ge sin af­ta­le med FC Bar­ce­lo­na, øn­ske­de han og fa­de­ren en af­ta­le til 2013. Ræ­son­ne­ment­et var, at hvis han til den tid ik­ke hav­de suc­ces på Camp Nou, ville han sta­dig ha­ve ét år til at spil­le sig i form til Vm-slutrunden. Det var den tur­ne­ring, hvor han var tæt­test på at væ­re sam­me al­der, som Ma­ra­do­na hav­de i 1986 (Diego var 25, Mes­si 26), og det var i Sy­da­me­ri­ka. Det he­le pas­se­de.

Mes­si lag­de da også ud med at sco­re fi­re gan­ge i tre sej­re i grup­pe­spil­let. Må­lkil­den tør­re­de ud i kno­ck­out­fa­sen, men Ar­gen­ti­na kla­re­de sig he­le vejen til finalen. Messis mest be­tyd­nings­ful­de øje­blik kom min­dre end to mi­nut­ter in­de i an­den halv­leg. Lucas Big­lia stak bol­den ind i fel­tet, og Ar­gen­ti­nas num­mer 10 løb bag om ryg­gen på Jero­me Bo­a­teng. Med den før­ste be­rø­ring fik han bol­den un­der kon­trol, med den næ­ste tog han yder­li­ge­re et træk ind i fel­tet, og med den tred­je spar­ke­de han den for­bi Ma­nu­el Neu­er og mod det lan­ge hjør­ne. Bol­den gik nog­le cen­ti­me­ter for­bi mål.

”Jeg hu­sker den chan­ce, jeg hav­de for at sco­re, og hvor skræk­ke­ligt jeg skød; den må­de jeg po­si­tio­ne­re­de min fod. Hvis ba­re jeg hav­de ramt den bold på en an­den må­de, må­ske som jeg gjor­de mod Chel­sea,” sag­de Mes­si i marts til Fox Sports Ar­gen­ti­na, kort efter han to gan­ge hav­de spar­ket bol­den mel­lem be­ne­ne på Thi­baut Cour­tois i Cham­pions Le­agu­es ot­ten­de­dels­fi­na­ler.

”At gå for­bi tro­fæ­et var for­fær­de­ligt. Vi øn­sker at fjer­ne den dår­li­ge smag og vin­de VM. At væ­re så tæt på og ik­ke kun­ne løf­te tro­fæ­et var en stor skuf­fel­se for os al­le.” Og så kig­ge­de han fremad mod Rusland. ”Vi fø­ler, at det er nu el­ler al­drig. For det er nu, vi er nødt til at tæn­ke på, at det her kan væ­re sid­ste gang for den­ne grup­pe spil­le­re. Vi har en gæld til os selv. Vi skyl­der ik­ke fan­se­ne no­get, for vi gi­ver os al­tid 100 pro­cent, og vi er nå­et til tre fi­na­ler,” sag­de Mes­si og in­drøm­me­de så, at hol­det ik­ke var fa­vo­rit.

”Li­ge nu er vi ik­ke blandt kan­di­da­ter­ne til at vin­de VM. Der er meget bed­re hold som Spanien, Tys­kland, Brasilien og Frank­rig.”

In­ter­viewet fandt sted i en lands­holdsu­ge, hvor Ar­gen­ti­na tab­te 6-1 til Spanien. Men Mes­si var ik­ke med, og land­stræ­ner Jor­ge Sampa­o­li har gjort det klart, at det er Bar­ce­lo­na-spil­le­ren, det står og fal­der med, og at han har til­lid til sin su­per­stjer­ne. Det er­klæ­re­de han i marts.

”Det kom­mer til at bli­ve hans hold. Han er den bed­ste af dem al­le og har nå­et en mo­den­hed, hvor han kan bæ­re hol­det på si­ne skul­dre. Det kom­mer til at bli­ve hans hold,” gen­tog han.

Mes­si fyl­der 31 år to dage før den sid­ste grup­pe­kamp mod Ni­ge­ria. Selv hvis han, som El Grá­fi­co fo­re­slår, skul­le del­ta­ge ved VM i 2026 som 39-årig, er han langt over halvvejs i kar­ri­e­ren, der har budt på så meget, men mang­ler den for­lø­sen­de ti­tel med lands­hol­det. Hans kon­trakt med FC Bar­ce­lo­na ud­lø­ber i 2021. Må­ske han til den tid vil gø­re al­vor af drøm­men om at spil­le for Newell's Old Boys. Må­ske han vil ven­de hjem til Ros­a­rio, by­en som en­gang ik­ke ville ken­des ved ham, men som i dag for­tæl­ler om ham med stolt­hed. Må­ske han vil træ­de ind til en hjem­me­kamp på Esta­dio Mar­ce­lo Bi­el­sa. Må­ske han en dag, hvor so­len står lavt på him­len, vil mær­ke en skyg­ge fra den syd­li­ge en­de­tri­bu­ne, hvor­fra de al­le­re­de i dag syn­ger hans navn. Må­ske han vil kig­ge op og se nav­net, tri­bu­nen er opkaldt efter. Det står med me­ter­hø­je bog­sta­ver al­le­rø­verst op­pe: Diego A. Ma­ra­do­na.

MES­SI TIL VM 2006 I TYS­KLAND

3 KAM­PE 1 KAMP FRA START 1 MÅL 1 ASSIST EXIT I KVART­FI­NA­LEN 2010 I SYD­AFRI­KA

5 KAM­PE 5 KAM­PE FRA START 0 MÅL 1 ASSIST EXIT I KVART­FI­NA­LEN 2014 I BRASILIEN

7 KAM­PE 7 KAM­PE FRA START 4 MÅL 1 ASSIST SØLVMEDALJE

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.