Brasilien og ar­ven fra 1-7

SPØGELSET FRA

VM Fodbold 2018 - - Indhold - Tekst: Sebastian Stanbury

Op til VM i 2014 ud­gav den bra­si­li­an­ske Bbc-jour­na­list Fer­nan­do Du­ar­te en bog. ”Sho­ck­ing Bra­zil” hed den, og den hand­le­de om de gan­ge, det gik galt for det Vm-hi­sto­ri­ens største lands­hold. Brasilien har som det ene­ste land væ­ret med ved samt­li­ge slut­run­der si­den den før­ste i 1930, og fem gan­ge har bra­si­li­a­ner­ne løf­tet tro­fæ­et – det sva­rer til sejr i en fjer­de­del af al­le tur­ne­rin­ger­ne. Men så er der de re­ste­ren­de 75 pro­cent, og det var dem, ”Sho­ck­ing Bra­zil” skul­le hand­le om.

”Ide­en var at væl­ge be­gi­ven­he­der, hvor om­stæn­dig­he­der, der ik­ke kun var be­græn­set til ba­nen, hav­de en ind­fly­del­se på re­sul­ta­ter­ne og de ef­ter­føl­gen­de kon­se­kven­ser. På grund af VM'S kul­tu­rel­le og øko­no­mi­ske be­tyd­ning som fod­bol­dens største tur­ne­ring har det væ­ret der, de mest af­gø­ren­de ne­der­lag – og de æn­drin­ger, som kom i de­res kølvand – har fun­det sted (...) Ta­ber­hi­sto­ri­er­ne er en be­ty­de­lig kil­de af ube­rørt in­for­ma­tion om ud­vik­lin­gen af spil­let i en na­tion, som fod­bol­dens ver­den har lært bå­de at be­un­dre og fryg­te,” skri­ver Fer­nan­do Du­ar­te i for­or­det.

For­si­den var et bil­le­de af Pelé; ska­det og på vej ud af ba­nen, efter at vin­de­ren af de to fo­re­gå­en­de ver­dens­mester­ska­ber hav­de tabt til Portu­gal på Goo­di­son Park i 1966. På bil­le­det har su­per­stjer­nen en stor over­frak­ke over sin el­lers ba­re over­krop, og han ser slidt og næ­sten skræmt ud, mens han kig­ger sig over skul­de­ren. Over ham står ”Sho­ck­ing Bra­zil”'s un­der­ti­tel: ”Six ga­mes that shook the Wor­ld Cup.”

Men fem må­ne­der efter Vm-slutrunden i Brasilien ud­kom bo­gen i en re­vi­de­ret ud­ga­ve. Det var gan­ske en­kelt nød­ven­digt. Den hav­de få­et en ny un­der­ti­tel, ” Se­ven ga­mes that shook the Wor­ld Cup”, og så hav­de den få­et et nyt for­si­de­bil­le­de: David Lu­iz i den gu­le lands­hold­strø­je i færd med at tør­re en tå­re bort fra si­ne hæ­ve­de, rø­de øj­ne.

OPTAKT TIL KATASTROFEN

Brasilien hav­de kun én mis­sion i 2014: Vm-guld. Fod­bol­dens mest vin­den­de lands­hold hav­de ik­ke sej­ret i VM si­den 2002, men den­ne gang var hol­det på hjem­me­ba­ne, og fol­ket for­lang­te et ver­dens­mester­skab. Det blev plan­lagt så­le­des, at vær­ter­ne først i finalen ville kun­ne kom­me til at spil­le på my­ti­ske Ma­ra­canã i Rio, og der var lagt op til, at Brasilien med 64 års for­sin­kel­se skul­le ha­ve re­van­che for det be­røm­te Ma­ra­ca­na­zo; det smer­ten­de ne­der­lag til Uru­gu­ay i 1950, der ko­ste­de gul­det før­ste gang, Brasilien af­holdt et VM. Før­ste ka­pi­tel af ”Sho­ck­ing Bra­zil” hand­ler om den kamp, og Fer­nan­do Du­ar­tes bog er de­di­ke­ret til Mo­a­cir Bar­bosa Na­sci­men­to, må­l­man­den hvis liv for evigt blev knyt­tet til den skæb­nesvan­gre dag i Rio. Slutrunden i 2014 fik ik­ke bra­si­li­a­ner­ne til at glem­me 1950 og Ma­ra­ca­na­zo. Det skul­le da li­ge væ­re for­di det alt sam­men blev over­skyg­get af Mi­neira­zo.

Vm-åb­nin­gen blev ken­de­teg­nen­de for den bra­si­li­an­ske tur­ne­ring. Det var nervøst, det var fø­lel­ses­la­det med spil­le­re, der så ud som om, de var ved at bry­de sam­men, og det var usik­kert in­de på ba­nen, men tak­ket væ­re blandt an­det to mål af Ney­mar blev Kro­a­tien be­sej­ret med 3-1. Så­dan fort­sat­te det. Brasilien over­be­vi­ste sjæl­dent, og pres­set på spil­ler­ne var enormt og syn­ligt, men Ney­mar var i stor­form, og hol­det spil­le­de sig uden ne­der­lag i se­mi­fi­na­len mod Tys­kland. Men tu­ren der­til hav­de haft kon­se­kven­ser.

For i kvart­fi­na­le­sej­ren over Co­lom­bia hav­de Thi­a­go Silva – anfører, for­svars­ge­ne­ral og i øv­rigt den kamps før­ste målsco­rer – få­et et gult kort og hav­de der­for ka­ran­tæ­ne i se­mi­fi­na­len, hvil­ket in­de­bar en ro­ka­de i det cen­tra­le for­svar og en vig­ti­ge­re rol­le til David Lu­iz. Og end­nu vær­re for Brasilien var det, at Ju­an Ca­mi­lo Zúñi­ga sat­te et knæ i ryg­gen på Ney­mar og øde­lag­de én af su­per­stjer­nens ryg­hvirv­ler. Der mi­ste­de Brasilien det klart bed­ste of­fen­si­ve kort, hvil­ket gav ty­sker­ne meget min­dre at hol­de øje med i se­mi­fi­na­len, og så vir­ke­de det også til at øde­læg­ge meget af spil­ler­nes fo­kus. Trup­pen fik la­vet ka­sket­ter med hash­tag­get #ForçaNey­mar og bar hans trø­je med ind til na­tio­nal­me­lo­di­en på Está­dio Mi­neirão. Snart skul­le de få an­det at tæn­ke på.

Det var det må­ske mest cho­ke­ren­de re­sul­tat i fod­bold­hi­sto­ri­en, og alt fra bra­si­li­an­ske le­gen­der til po­r­no­hjem­mesi­der gav de­res me­ning til ken­de om trau­met. For fi­re år si­den tab­te Brasilien med 7-1 i se­mi­fi­na­len til Tys­kland, der end­te med at løf­te tro­fæ­et, mens vær­ter­ne kol­lek­tivt hang med ho­ve­d­er­ne i skam. Det ne­der­lag har be­ty­det, at bra­si­li­ansk suc­ces i Rusland er b le­vet en end­nu stør­re nød­ven­dig­hed.

GRÅD OG BANDEORD

Fer­nan­do Du­ar­tes sy­ven­de og sid­ste ka­pi­tel, ”Fald­ne eng­le og af­sved­ne vin­ger”, star­ter med Adol­fo Gonçal­ves, en af de ren­gø­rings­folk, der ord­ne­de toilet­ter­ne un­der Está­dio Mi­neirão. Han og kol­le­ger­ne hav­de få­et ud­tryk­ke­lig be­sked på ik­ke at for­la­de de­res post, når der var kamp, men de var selv­føl­ge­lig li­ge så fod­bol­din­ter­es­se­re­de og nys­ger­ri­ge som al­le de an­dre bra­si­li­a­ne­re, så for at føl­ge med lær­te de at af­ko­de til­sku­er­nes re­ak­tio­ner op­pe fra tri­bu­nen. Da Ar­gen­ti­na mød­te Iran, kun­ne de læn­ge hø­re hån fra de lo­ka­le til­sku­e­re; hån der til al­ler­sidst blev af­løst af bandeord: I en el­lers elen­dig ar­gen­tinsk ind­sats hav­de Lio­nel Mes­si i til­læg­s­ti­den sik­ret Bra­si­li­ens ær­ke­ri­va­ler en 1-0-sejr.

Men den 8. juli 2014, da Brasilien mød­te Tys­kland, kun­ne Adol­fo ik­ke ty­de ly­den. Efter den van­li­ge, enor­me larm un­der na­tio­nal­me­lo­di­en blev der hur­tigt meget stil­le, og un­der tri­bu­nen vid­ste de ik­ke, hvad det be­tød.

”Det var ik­ke før mænd, der græd som dren­ge, el­ler ban­de­de som sø­mænd, be­gynd­te at kom­me i flok­ke, at ren­gø­rings­man­den fik nys om den ka­ta­klys­me, der fandt sted uden­for,” skri­ver Du­ar­te. Det be­gynd­te med et hjør­ne­s­park efter 10 mi­nut­ter, hvor syv bra­si­li­an­ske spil­le­re dæk­ke­de op ved for­re­ste stol­pe, mens bol­den dum­pe­de ned midt for mål hos Thomas Mül­ler. En dår­lig start for bra­si­li­a­ner­ne, men det kun­ne ik­ke må­le sig med de cho­ke­ren­de bil­le­der, he­le ver­den over­væ­re­de fra det 22. til det 29. mi­nut. Først score­de Miroslav Klo­se og over­tog re­kor­den som den mest scoren­de spiller i Vm-hi­sto­ri­en – en re­kord, han ind­til da hav­de delt med Ro­nal­do, der dæk­ke­de kam­pen som eks­pert i stu­di­et hos tv-sta­tio­nen Glo­bo. Så score­de To­ni Kroos to gan­ge på to mi­nut­ter: først en flug­ter fra kan­ten af fel­tet og der­næst en flad in­der­si­de, hvor for­sva­ret var spor­løst for­s­vun­det. Iføl­ge ”Sho­ck­ing Bra­zil” var det på det tids­punkt, at Ney­mar i sit hus i kyst­by­en Gu­arujá vend­te ryg­gen til skær­men og be­gynd­te at spil­le po­ker med sit en­tou­ra­ge. Der var sta­dig ik­ke spil­let en halv ti­me, da David Lu­iz bu­se­de frem og mis­se­de en ta­ck­ling, hvor­ved han solg­te re­sten af for­sva­ret, så Sa­mi Khe­dira kun­ne sco­re til pau­sestil­lin­gen 5-0. Igen og igen vi­ste tv-ka­me­ra­er­ne græ­den­de bra­si­li­an­ske til­sku­e­re. I The Gu­ar­di­ans mi­nut-for-mi­nut-reportage skrev jour­na­li­sten Bar­ry Glen­den­ning, at ”hvis Brasilien var en he­st, ville man ka­ste et tæp­pe over dem, rej­se de grøn­ne skær­me og væl­ge den hu­ma­ne løs­ning.” Bra­si­li­ens VM var for­bi, men det blev kun vær­re efter pau­sen, da An­dré Schür­r­le score­de to gan­ge, in­den Oscar i til­læg­s­ti­den re­du­ce­re­de. 7-1. Syv. Ét. Brasilien var ude af VM på hjem­me­ba­ne, og det efter det må­ske mest cho­ke­ren­de re­sul­tat i fod­bold­hi­sto­ri­en. Trau­met fra 1950 blev ik­ke glemt, i ste­det blev det sup­ple­ret af et nyt og po­ten­ti­elt end­nu stør­re. Til­ba­ge stod to spørgs­mål: Hvordan kun­ne det gå så galt? Og hvad så nu?

DEN VÆR­STE DAG I VERDENSMESTERENS LIV

Den sjove­ste re­ak­tion på re­sul­ta­tet i Belo Horizonte kom, gan­ske over­ra­sken­de, fra po­r­no-po­r­ta­len Porn­hub, der twe­e­te­de: ”Hold ven­ligst op med at up­lo­a­de kam­pens høj­de­punk­ter til Porn­hub. Vo­res ka­te­go­ri om of­fent­lig yd­my­gel­se er fuld. #Bra­zilvs­ger­ma­ny”. Og der var en tragi­ko­mik for­bun­det med ne­der­la­get. Det var så lat­ter­ligt, at no­get så­dant kun­ne fin­de sted, at bra­si­li­a­ner­ne var nødt til også at gri­ne ad det. Fod­bold­ma­ga­si­net Four­fourtwo har i en ar­ti­kel om kam­pens kon­se­kven­ser be­skre­vet, hvordan ty­sker­nes stor­sejr er ble­vet en del af bra­si­li­a­ner­nes må­de at ta­le på. ”Ik­ke en dag er gå­et, uden at be­gi­ven­he­der­ne i Belo Horizonte på den skæb­nesvan­gre af­ten er ble­vet

nævnt på bra­si­li­ansk tv. Det skyl­des, at jour­na­li­ster, fans og re­sten af be­folk­nin­gen ny­der at jo­ke hver gang CBF [ det bra­si­li­an­ske fod­bold­for­bund], lan­dets præ­si­dent Dil­ma Rous­seff [ af­gik 31. au­gust 2016] el­ler en­hver an­den med an­tyd­nin­gen af magt la­ver en fejl: '... og Tys­kland scorer igen' [ si­ger man så i Brasilien, Red.],” skrev Four­fourtwo i 2015.

An­dre gri­ne­de ik­ke. Avi­sen O Glo­bo gav al­le spil­ler­ne ka­rak­te­ren 0 på en ska­la til 10. For før­ste gang i 39 år hav­de Brasilien tabt en be­tyd­nings­fuld kamp på hjem­me­ba­ne. Og det var kun an­den gang i hi­sto­ri­en, at et bra­si­li­ansk lands­hold hav­de luk­ket syv mål ind. Før­ste gang var i 1934 i en ven­skabs­kamp mod Ju­goslavi­en, der vandt 8-4. En af dem, der hav­de ho­ve­d­ansva­ret for de ind­kas­se­re­de scor­in­ger, græd på græs­set på Está­dio Mi­neirão.

”Jeg øn­ske­de ba­re at gi­ve no­get lyk­ke til mit folk. Til det folk, der har lidt så meget al­le­re­de. Desvær­re kun­ne vi ik­ke gø­re det. Jeg er ked af det, al­le­sam­men. Und­skyld til al­le bra­si­li­a­ne­re,” frem­stam­me­de David Lu­iz hul­ken­de i et tv-interview.

Lu­iz Fe­lipe Sco­la­ri var mere af­dæm­pet, men også på­vir­ket. Han sad på en pres­se­kon­fe­ren­ce med si­ne 30 års træ­ne­rer­fa­ring, si­ne 20 vund­ne tit­ler og sit ver­dens­mester­skab fra 2002 og vid­ste, at hans kar­ri­e­re hav­de få­et et ar, der al­drig ville he­le.

”Hvis jeg skal tæn­ke på mit liv som fod­bold­spil­ler, som træ­ner, som idrætslæ­rer, tror jeg, det var den vær­ste dag i mit liv. Jeg vil bli­ve hu­sket, for­di jeg tab­te 7-1; det vær­ste ne­der­lag i Bra­si­li­ens hi­sto­rie, men det var en ri­si­ko, jeg kend­te, da jeg tog job­bet.”

”Jeg be­der det bra­si­li­an­ske folk om at til­gi­ve os for den­ne fejl. Jeg er ked af, at vi ik­ke kun­ne kom­me i finalen. Min be­sked til det bra­si­li­an­ske folk og fan­se­ne er, at vi for­søg­te at gø­re, hvad vi kun­ne, vi tab­te til et godt hold, der luk­ke­de kam­pen med fi­re mål på ba­re seks-syv mi­nut­ter,” sag­de Sco­la­ri.

De und­skyld­te, de bad om til­gi­vel­se, men de hav­de svært ved at for­kla­re. I ”Sho­ck­ing Bra­zil” skri­ver Fer­nan­do Du­ar­te, at han i må­ne­der­ne efter VM end­nu ik­ke hav­de hørt no­gen, der re­elt kun­ne for­tæl­le, hvor­for det gik så galt, ud­over at hol­det fik en kol­lek­tiv ned­t­ur.

”Man kan ik­ke for­kla­re det ufor­klar­li­ge. Det var smukt ind­til det­te øje­blik. Spil­ler­ne kom­mer til at und­skyl­de over for fan­se­ne, men de [ Tys­kland] var stær­ke, og det må vi an­er­ken­de. Efter det før­ste mål fik vi et bla­ck­out, in­gen for­ven­te­de det,” sag­de for ek­sem­pel ke­e­per Júlio Cés­ar.

An­dre fak­to­rer spil­le­de ind, for ek­sem­pel fra­væ­ret af Thi­a­go Silva og Ney­mar. Der­til kom, at der næp­pe er et lands­hold, der har væ­ret ud­sat for så stort et pres, in­ter­nt og ek­ster­nt, som bra­si­li­a­ner­ne i 2014. Der var også tak­ti­ske pro­ble­mer. I den sid­ste træ­ning op til se­mi­fi­na­len af­prø­ve­de Sco­la­ri seks for­skel­li­ge for­ma­tio­ner. An­gi­ve­ligt valg­te han en, han ik­ke hav­de te­stet – en hvor Sjakh­tar Do­netsk-spil­le­ren Ber­nard er­stat­te­de Ney­mar i ste­det for en ek­stra midt­ba­ne­spil­ler til at gar­de­re over for de dyg­ti­ge ty­ske­re. Men selv hvis man læg­ger al­le om­stæn­dig­he­der­ne sam­men, vir­ker det ut­ro­ligt fi­re år se­ne­re.

7-1.

BRA­SI­LI­AN­SKE SCHWEINSTEIGER'E OG KLO­SE'R

Mens få kun­ne bli­ve eni­ge om år­sa­gen, var al­le eni­ge om, at det skul­le ha­ve kon­se­kven­ser.

”Brasilien skal le­de efter løs­nin­ger - og ik­ke kun på lands­holds­ni­veau. Lad os væ­re yd­my­ge nok til at ro­se, hvordan Tys­kland har genop­fun­det sig selv i ste­det for kun at sto­le på, at tra­di­tion vil væ­re nok til at sty­re dem gen­nem tur­ne­rin­ger,” sag­de leg­en­den Zi­co. Også Ju­nin­ho kræ­ve­de for­an­dring ”Tys­kland lær­te os at spil­le fod­bold. De spil­le­de på den må­de, vi en­gang kun­ne li­de, så vi skal træ­de et skridt til­ba­ge og se, hvad der er i vejen med bra­si­li­ansk fod­bold – spe­ci­elt på aka­de­mi­er­ne; må­den vi læ­rer dem at spil­le fod­bold. Me­gen for­an­dring vil væ­re nød­ven­dig,” sag­de den tid­li­ge­re Mid­dles­brough-spiller.

"... OG TYS­KLAND SCORER IGEN”

Beg­ge frem­hæ­ve­de de ty­sker­ne som for­bil­le­der, og en af de spøj­se ef­fek­ter af se­mi­fi­na­len var bra­si­li­a­ner­nes be­gej­string for alt, der var tysk. Ét var, at de se­ne­re ver­dens­me­stres ta­len­t­ud­vik­ling blev en må­le­stok, men det gik meget læn­ge­re end det.

”Så stor er den ny­fund­ne respekt for ty­sker­nes spil, at spil­le­re i den bra­si­li­an­ske liga nu bli­ver opkaldt efter Jo­a­chim Löws hel­te. Fla­mengos Jo­nas er kendt som ”Schweinsteiger do Nor­de­ste” (”Schweinsteiger fra nor­døst”), mens Al­mir klod­set bli­ver kaldt ”Al­miroslav Klo­se”, og Cea­ras Uil­li­an Cor­reia nu er ”Uil­li­an Kroos­reia”. In­gen kald­te Ro­nal­din­ho for 'Den Stortan­de­de Bal­la­ck',” skrev Four­fourtwo i ar­tik­len fra 2015.

Det ser­vi­ce­ef­ter­syn, som den bra­si­li­an­ske ta­len­t­ud­vik­ling skul­le ha­ve, har ik­ke haft ef­fekt på det hold, der spiller i Rusland. Bort­set fra Man­che­ster Ci­tys Ga­bri­el Jesus var al­le spil­ler­ne på det nu­væ­ren­de lands­hold fyldt 20 un­der VM i 2014 og alt­så fær­di­ge med fod­bol­dens ung­doms­ud­dan­nel­se. Men no­get er der sket. Sco­la­ri sag­de op kort efter, at Brasilien tab­te bron­ze­kam­pen med 3-0 til Hol­land, og in­gen for­søg­te at få ham til at æn­dre me­ning. Car­los Dun­ga fik job­bet for an­den gang, men efter fi­a­sko ved bå­de Co­pa Améri­ca i 2015 og 2016 blev han fy­ret. Den nu­væ­ren­de træ­ner, Ti­te, over­tog, og han sør­ge­de for, at Brasilien var det før­ste hold efter vær­ter­ne, der sik­re­de kva­li­fi­ka­tion til slutrunden i Rusland.

Hol­det har også skif­tet ud­se­en­de. Mar­ce­lo og Fer­nan­din­ho samt ind­skif­ter­ne Paulin­ho og Wil­li­an er de ene­ste spil­le­re fra Está­dio Mi­neirão, der er med end­nu. Men kam­pen er ik­ke glemt.

ET SPØGELSE

I marts må­ned mød­tes Brasilien og Tys­kland i en ven­skabs­kamp i Ber­lin. Det var før­ste ind­byr­des op­gør si­den Belo Horizonte, og re­van­chen fyld­te selv­føl­ge­lig op­tak­ten.

”Det har stor psy­ko­lo­gisk be­tyd­ning – in­gen skal for­sø­ge at nar­re sig selv til at tro an­det. 7-1-kam­pen fra VM er som et spøgelse. Det er til ste­de, folk ta­ler sta­dig om det, men jo mere man ta­ler om det, de­sto min­dre for­svin­der det­te 'spøgelse',” sag­de Ti­te.

”Det vil ik­ke kun væ­re en sport­s­lig ud­for­dring, men en emo­tio­nel ud­for­dring også. Vi for­be­re­der os på at gø­re vo­res bed­ste, hvil­ket vil væ­re vig­tigt, men selv­føl­ge­lig vil jeg også ha­ve et godt re­sul­tat,” sag­de land­stræ­ne­ren i en optakt, hvor han også for­tal­te, at hans ko­ne var be­gyndt at græ­de for­an tv'et den juli­ef­ter­mid­dag i 2014. Hans ty­ske kol­le­ga tal­te ik­ke li­ge så meget om spø­gel­ser. ”7-1-kam­pen spiller en meget stør­re rol­le for Brasilien end for os. For os var kam­pen selv­føl­ge­lig en stor suc­ces, men det var kun ét skridt på vejen mod tit­len. Når jeg ser til­ba­ge, hav­de vi al­le­re­de glemt kam­pen da­gen efter. Vo­res fo­kus ret­te­de sig mod finalen og Bra­si­li­ens ær­ke­ri­va­ler, Ar­gen­ti­na. Det var det vig­tig­ste mål.”

”Selv­føl­ge­lig vil Brasilien vil gerne ha­ve en form for re­van­che og for­sø­ge at genop­ret­te de­res tab, men det er ik­ke mu­ligt. Man kan ik­ke få se­mi­fi­na­len til­ba­ge,” sag­de Jo­a­chim Löw.

Det hav­de han ret i. Brasilien vandt 1-0 på et mål af Ga­bri­el Jesus, men det var et re­sul­tat, som ty­sker­ne godt kun­ne le­ve med. De var sta­dig ver­dens­me­stre. Og det er det, som Brasilien skal gå efter at bli­ve den­ne som­mer.

”Vi får den sjet­te ti­tel i Rusland,” twe­e­te­de Pelé få timer efter se­mi­fi­na­len i 2014. Og for for­fat­te­ren til ”Sho­ck­ing Bra­zil” er det den­ne som­mer, det hand­ler om.

”Med­min­dre det ty­ske fod­bold­for­bund og det bra­si­li­an­ske for­bund har af­talt, at Vm-po­ka­len skif­ter hæn­der efter kam­pen, hvis Die Na­tio­nal­manns­chaft ta­ber til Ti­tes dren­ge, er det her ik­ke no­gen re­van­che,” skrev Fer­nan­do Du­ar­te i en Espn-ar­ti­kel in­den ven­skabs­kam­pen.

”Selv hvis Phi­lip­pe Cou­tin­ho, Ro­ber­to Fir­mi­no og Wil­li­an smadrer mod­stan­de­ren 7-1 (…) vil der ik­ke væ­re no­gen hævn for Se­leção. Det ne­der­lag, som er umu­ligt at slet­te, vil fort­sat væ­re der.”

”Hvad an­går re­van­che, vil den bed­ste må­de at op­nå det ik­ke væ­re en 7-1-sejr på tirs­dag el­ler ba­re en sejr, men i ste­det et sjet­te ver­dens­mester­skab til Brasilien i Rusland,” skrev Du­ar­te.

Sejr i Rusland vil genop­ret­te no­get af stolt­he­den hos det folk, der måt­te ty til tragi­ko­mik for at kom­me sig efter tur­ne­rin­gen på hjem­me­ba­ne. Og må­ske vil det ik­ke væ­re nok. For selv med et sjet­te ver­dens­mester­skab vil Brasilien al­tid væ­re det land, der tab­te en Vm-se­mi­fi­na­le med 7-1 på hjem­me­ba­ne.

Fer­nan­din­ho græm­mer sig over end­nu et tysk mål i Belo Horizonte. Man­che­ster Ci­ty-spil­le­ren er en af de få gen­gan­ge­re fra se­mi­fi­na­len i 2014, der er med i Rusland.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.