Vm-vær­ten Rusland

Det rus­si­ske Vm-vært­skab har væ­ret pla­get af kri­tik; fra at det fun­ge­rer som po­li­tisk pro­pa­gan­da til ud­nyt­tel­se af fat­ti­ge mi­gran­t­ar­bej­de­re. ­Kri­tik­ken er ik­ke af­ta­get, som slutrunden har nær­met sig, og VM-ma­ga­si­net ser nær­me­re på Rusland og FIFA’S møgs­ag

VM Fodbold 2018 - - Indhold -

Øverst på po­di­et står Lewis Ha­milt­on, den bri­ti­ske For­mel 1-su­per­stjer­ne. Han bæ­rer en hvid kø­red­ragt, en glim­ten­de øre­ring og en sort us­hanka, den tra­di­tio­nel­le rus­si­ske pels­hat. Han buk­ker sig frem og mod­ta­ger et tro­fæ fra Ruslands præ­si­dent, Vla­di­mir Pu­tin. Så kind­kys­ser de to mænd først på den ene kind og, efter et aka­vet split­se­kund med tvivl, på den an­den.

Et par an­dre rus­si­ske po­li­ti­ke­re over­ræk­ker min­dre tro­fæ­er til num­mer to og tre i det rus­si­ske grand­prix, Sebastian Vet­tel og Ser­gio Pérez, in­den Ha­milt­on tra­di­tio­nen tro ryster sin champag­ne­fla­ske og sprøjter dens skum­men­de ind­hold ud over pu­bli­kum. Og på Pu­tin, in­den et par sto­re, nak­ke­lø­se mænd le­der præ­si­den­ten væk fra sce­nen.

Re­flected gl­ory hed­der det, når man as­so­ci­e­rer sig selv med an­dres suc­ces. Efter det rus­si­ske For­mel 1-grand­prix i 2015 ram­te sel­ve sym­bo­let på sport­s­lig suc­ces, champag­nen, Pu­tin, hvis re­ge­ring har in­ve­ste­ret mil­li­ar­der i sto­re sports­be­gi­ven­he­der, for at præ­si­den­ten kan so­le sig i skæ­ret fra idræt­tens stjer­ner.

Champag­nen er kun i spil i om­kring fem se­kun­der, en brøk­del af det 81 se­kun­der lan­ge klip, der lig­ger på Youtu­be, men den rus­si­ske stats tv-ka­nal, RT, har døbt klip­pet ”Lewis Ha­milt­on splas­hes champag­ne on Pu­tin”. Det er et ek­sem­pel på, hvad det be­ty­der for den rus­si­ske stats­magt og dens over­ho­ved at af­hol­de nog­le af klo­dens største sports­be­gi­ven­he­der. De er mest til at ska­be og fast­hol­de Pu­tins ima­ge.

”Pu­tin har op­byg­get en per­son­kult om­kring sig, som er hængt op på sport. Eli­tespor­ten er langt hen ad vejen en kulis­se for hans magtu­dø­vel­se,” si­ger Hans Bon­de, pro­fes­sor i idræts­hi­sto­rie ved Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet.

”Når Lewis Ha­milt­on står op­pe på po­di­et og sprøjter champag­ne ud, så ry­ger no­get af champag­nen hen på Pu­tin. Folk, som op­le­ver den kæm­pe fest og dyr­ker For­mel 1-hel­ten, får det ind­tryk, at Pu­tin er med i det kredsløb. Det er, som om han selv er med i sport­se­li­ten. At han selv til­hø­rer det her ce­le­bri­ty so­cie­ty, som igen lig­ger uden for det nor­ma­le po­li­ti­ske kredsløb og der­for går un­der ra­da­ren for den nor­ma­le kri­ti­ske indstil­ling, vi har, når folk prø­ver at la­ve pro­pa­gan­da.”

Den nor­ma­le kri­ti­ske indstil­ling kun­ne ek­sem­pel­vis ret­te sig mod Ruslands an­nek­te­ring af Krim-halvø­en, lan­dets ind­blan­ding i den mi­li­tæ­re kon­flikt i Østu­krai­ne, for­føl­gel­sen af ho­mo­seksu­el­le, for­gift­ning af rus­se­re på bri­tisk jord el­ler po­li­ti­ske mod­stan­de­re, der ry­ger i fængsel, for­svin­der el­ler dør plud­se­ligt.

MOURINHO OG PU­TIN

Simon Chadwi­ck er pro­fes­sor i sports en­ter­pri­se, som det hed­der, på Sal­ford Uni­ver­si­ty i Man­che­ster. Her for­sker han i kryds­fel­tet mel­lem sport, for­ret­ning og po­li­tik. Han for­kla­re­de en­gang Vla­di­mir Pu­tins le­del­ses­stil med et ek­sem­pel, der bin­der net­op po­li­tik­ken og spor­ten sam­men. Sti­len minder om José Mourinho: Hævd, at he­le ver­den er imod ”os”, brug det som af­sæt til at ska­be støt­te in­ter­nt og op­byg en sam­men­hæn­gen­de iden­ti­tet over for ens mod­stan­de­re.

Det har beg­ge d’her­rer Pu­tin og Mourinho haft en vis suc­ces med. Den ene vandt knap 77 pro­cent af stem­mer­ne ved det se­ne­ste valg, den an­den har vun­det 20 sto­re tro­fæ­er gen­nem kar­ri­e­ren.

Når Rusland af­hol­der VM i fod­bold, skal det først og frem­mest ses som en må­de at styr­ke Pu­tins po­si­tion i den rus­si­ske be­folk­ning, mener Chadwi­ck. For selv om det er vig­tigt at sen­de et sig­nal til ud­lan­det, er det end­nu vig­ti­ge­re at sen­de et til hjem­lan­det. Han næv­ner som ek­sem­pel den of­fi­ci­el­le Vm-pla­kat, der af­bil­der den sov­je­ti­ske må­l­mands­le­gen­de Lev Jasjin.

Må­l­man­den, der på pla­ka­ten gri­ber en bold, er klædt helt i sort. Støv­ler, strøm­per, shorts, trø­je, hand­sker og ka­sket. For­må­let er, mener pro­fes­sor Chadwi­ck, at brin­ge min­del­ser om en svun­den tid, hvor Sov­je­tu­ni­o­nen var blandt de største. I fod­bold og i ver­dens­po­li­tik­ken.

”Det un­der­lig­gen­de bud­skab er, at ”det­te er, hvem vi var i 1950'er og 60'er­ne, og det er, hvem vi bli­ver igen”,” si­ger Simon Chadwi­ck.

Når Pu­tin for­sø­ger at væk­ke fortidens sov­je­ti­ske stor­hed, er det en vi­dere­fø­rel­se af en stra­te­gi, han har brugt, li­ge så læn­ge han har væ­ret ved mag­ten. Iføl­ge hi­sto­ri­ker Sta­nis Els­borg lyk­ke­des for­gæn­ge­ren Bo­ris Jelt­sin ik­ke med at ”bi­dra­ge af­gø­ren­de til ska­bel­sen af en ny kol­lek­tiv iden­ti­tet” i Rusland efter Sov­je­tu­ni­o­nens fald. Det tom­rum har Pu­tin ud­nyt­tet, og eli­tesport spiller en nøg­lerol­le i dan­nel­sen af en ny na­tio­nal iden­ti­tet.

”Der var brug for det. Ik­ke mindst i den æl­dre be­folk­ning, men også i den pa­tri­o­ti­ske del af den ung­dom­men i Rusland, er der en ut­ro­lig nostal­gi over for "den­gang vi var et mæg­tigt im­pe­ri­um. Den­gang vi var en su­per­magt. Den­gang vi vir­ke- lig kun­ne do­mi­ne­re." For ek­sem­pel på sport­s­fron­ten og i rum­po­li­tik­ken, og også mi­li­tær­po­li­tisk. Der er man­ge ste­der i den rus­si­ske be­folk­ning et sug efter ba­re lidt af den gran­dio­si­tet, som var den­gang,” si­ger Hans Bon­de fra KU.

”Der er Pu­tin be­gyndt at in­ve­ste­re rig­tig man­ge mil­li­ar­der rub­ler for at ska­be nog­le af de kulis­ser fra den stormagt, som var der, men som ik­ke er der i dag.”

Rusland er in­gen­lun­de ene om at bru­ge sport til at frem­hæ­ve lan­dets kul­tu­rel­le og hi­sto­ri­ske fortræf­fe­lig­he­der. Hans Bon­de har ek­sem­pel­vis skre­vet he­le forsk­nings­ar­tik­ler om, hvordan bri­ter­ne brug­te OL i Lon­don til no­get lig­nen­de. Fak­tisk er der in­gen, der af­hol­der spor­tens me­ga­e­vents uden at ske­le til de mu­li­ge PR­ge­vin­ster, kon­klu­de­rer han. Men for­skel­len er, hvil­ke vær­di­er og hvil­ket sty­re der står bag.

TO SIDER AF SAM­ME MØNT

Spør­ger man or­ga­ni­sa­tio­ner som Am­ne­sty In­ter­na­tio­nal og Hu­man Rights Watch om det rus­si­ske sty­re, er det ik­ke et ven­ligsin­det ét af slagsen. Tag ek­sem­pel­vis sidst­nævn­tes ud­læg­ning af lan­dets for­hold til men­ne­ske­ret­tig­he­der.

”I dag er Rusland mere un­der­tryk­ken­de, end det no­gen­sin­de har væ­ret i ti­den efter Sov­je­tu­ni­o­nen. Sta­ten har stram­met kon­trol­len over yt­rings­fri­hed og for­sam­lings­fri­hed,” skri­ver or­ga­ni­sa­tio­nen på sin hjem­mesi­de.

”Au­to­ri­te­ter­ne slår ned på kri­ti­ske me­di­er, chi­ka­ne­rer ond­skabs­fuldt po­li­ti­ske ak­ti­vi­ster og fre­de­li­ge de­mon­stran­ter, del­ta­ger i smæ­de­kampag­ner mod uaf­hæn­gi­ge grup­per, bru­ger i sti­gen­de grad de­res magt til at for­by­de uden­land­ske or­ga­ni­sa­tio­ner.”

Der­til kan man læg­ge ind­skræn­ke­de ret­tig­he­der for ho­mo­seksu­el­le, po­li­ti­ske mod­stan­de­res lej­lig­heds­vi­se for­svin­den og for­gift­nin­gen af den tid­li­ge­re dob­bel­ta­gent Ser­gei Skri­pal og hans dat­ter på bri­tisk jord, som ve­st­li­ge re­ge­rin­ger er så sik­re på, at Rusland stod bag, at de i marts

ud­vi­ste over 100 rus­si­ske diplo­ma­ter. Her­un­der ud­vi­ste Dan­mark to, hvil­ket var før­ste gang, at en hæn­del­se uden for lan­dets græn­ser før­te til en diplo­ma­t­ud­vis­ning.

Blød magt er, når lan­de for­sø­ger at udø­ve diplo­ma­ti gen­nem ek­sem­pel­vis kul­tu­ren. Det kan væ­re sprog, kunst, vi­den el­ler sport. Det er bå­de blød magtu­dø­vel­se, når Lon­don af­hol­der OL, og når Rusland af­hol­der VM i fod­bold. Det hand­ler om at vi­se, at lan­det er at­trak­tivt. En slags ima­ge ma­na­ge­ment.

Men, på­pe­ger Simon Chadwi­ck, mag­tens mønt har to sider, og det er kun den ene af dem, der er blød.

”På den an­den si­de af mønt­en er hård magt. Den hår­de magt hand­ler meget om at tvin­ge folk til at gø­re no­get, om mi­li­tæ­re ak­tio­ner, om at væ­re tru­en­de. Vi ken­der til ha­ck­ing af val­get i USA. Vi ken­der til for­gift­nin­gen af Skri­pal-fa­mi­li­en. Så det er meget vig­tigt for ik­ke kun dan­ske­re, men folk over he­le ver­den at for­stå, at mens vi må­ske bli­ver char­me­ret af det Rusland, vi ser til VM, er mod­væg­ten til det, at Rusland også del­ta­ger i hård magt. Nog­le gan­ge med mi­li­tær hand­ling.”

Den sid­ste kon­fet­ti fra af­slut­nings­ce­re­mo­ni­en i til vin­ter-ol i So­tji i 2014 hav­de dår­ligt lagt sig, før de før­ste rus­si­ske trop­per ind­t­og byg­nin­ger og luft­hav­ne på Krim-halvø­en, alt­så ukrainsk ter­ri­to­ri­um. De to be­gi­ven­he­der fandt sted med fem da­ges mel­lem­rum.

”Rus­ser­ne har sim­pelt­hen be­nyt­tet lej­lig­he­den i for­læn­gel­se af OL og de pa­ra­lym­pi­ske le­ge i So­tji til at gå i krig først på Krim-halvø­en og si­den­hen i de­le af det øst­li­ge Ukrai­ne,” si­ger Hans Bon­de med hen­vis­ning til de pro-rus­si­ske om­rå­der, som Rusland af­vi­ser at ha­ve hjul­pet med at gø­re op­rør mod Ukrai­ne.

”He­le den na­tio­na­le rus­si­ske eu­fori, han [ Pu­tin] får skabt i lø­bet af De Olym­pi­ske Le­ge i So­tji, får han ka­na­li­se­ret over i en krigs­be­gi­ven­hed.”

I So­tji top­pe­de Rusland me­dal­je­sta­ti­stik­ken på hjem­me­ba­ne og stil­le­de sig der­med i et at­trak­tivt lys for bå­de si­ne eg­ne bor­ge­re og den be­sku­en­de om­ver­den.

Li­ge ind­til det stod klart, at re­sul­ta­ter­ne blev til på bag­grund af om­fat­ten­de stats­sty­ret do­ping.

FIFA NØLER

Det stod klart, så­dan for al­vor, i de­cem­ber 2016. Da ud­kom an­den del af den så­kald­te Mcla­ren-rap­port, som den ca­na­di­ske ju­rapro­fes­sor Ri­chard Mcla­ren hav­de ud­ar­bej­det på veg­ne af det in­ter­na­tio­na­le an­tido­ping-agen­tur, WADA.

Mcla­ren og hans hold hav­de af­hørt vid­ner, gen­nem­set tu­sind­vis af do­ku­men­ter, ana­ly­se­ret hard­di­ske og nær­stu­de­ret urin­prø­ve­fla­sker. De kon­klu­de­re­de ”hæ­vet over en­hver ri­me­lig tvivl”, som det hed i rap­por­ten, at det rus­si­ske sport­s­mi­ni­ste­ri­um, ef­ter­ret­ning­s­tje­ne­sten FSB og det el­lers Wada-god­kend­te an­tido­ping-la­bo­ra­to­ri­um i Moskva over knap fi­re år hav­de dæk­ket over mere end 1000 rus­si­ske at­le­ter.

Rap­por­ten blev blandt an­det til på bag­grund af en cen­tral fi­gur, bå­de i det stats­sty­re­de do­ping­pro­gram og i af­slø­rin­gen af det: Dok­tor Gri­go­rij Rodtjen­kov. Han var di­rek­tør for det la­bo­ra­to­ri­um, der i sam­ar­bej­de med myn­dig­he­der­ne fu­ske­de med prø­ver og dæk­ke­de over dope­de sport­s­u­dø­ve­re.

Bå­de WADA og IOC, den in­ter­na­tio­na­le olym­pi­ske ko­mité, har si­den fast­slå­et, at rap­por­ten og Rodtjen­kov tal­te sandt.

Mcla­ren-rap­por­ten kon­klu­de­re­de også, at 34 rus­si­ske fod­bold­spil­le­re hav­de glæ­de af Rod- FO­TO: PE­TER HOVE OLESEN/SCAN­PIX tjen­ko­vs be­skyt­tel­se, før han alt­så blev whi­st­le­blower, og do­ku­men­ta­ren om ham, Icarus, vandt en Oscar. Kron­vid­net i sa­gen mod Ruslands do­ping­pro­gram har des­u­den gen­nem lang tid hæv­det, at han har be­vi­ser for, at du­sin­vis af rus­si­ske fod­bold­spil­le­re blev be­skyt­tet af pro­gram­met, her­un­der lands­holds­spil­le­re, der var med til VM i 2014.

Det var ik­ke den ene­ste kob­ling til fod­bold, som fand­tes i rap­por­ten. En af de re­ge­rings­folk, der op­t­rå­d­te med navns næv­nel­se, var Vi­ta­lij Mut­ko. Han var sport­s­mi­ni­ster, med­lem af ko­mitéen, der or­ga­ni­se­rer VM, og for­mand for det rus­si­ske fod­bold­for­bund.

IOC ude­luk­ke­de ham fra den olym­pi­ske be­væ­gel­se på liv­s­tid i kølvan­det på Mcla­ren-rap­por­tens af­slø­rin­ger, og i de­cem­ber 2017 blev han så pres­set til at træ­de ud af Vm-ko­mitéen. Mut­ko er dog fort­sat præ­si­dent for fod­bold­for­bun­det og blev i ok­to­ber 2016 for­frem­met til vi­ce­pre­mi­er­mi­ni­ster.

Bå­de Rodtjen­ko­vs ad­vo­kat og che­fen for det ame­ri­kan­ske an­tido­ping-agen­tur har be­skyldt FIFA for at syl­te opkla­rin­gen af sa­gen og den af­hø­ring af Rodtjen­kov, som syn­tes op­lagt. I ja­nu­ar i år kom­men­te­re­de ad­vo­ka­ten, Jim Wal­den, en tids­linje over ef­ter­forsk­nin­gen, som FIFA hav­de ud­gi­vet.

”Med al den tid og ar­bej­de, FIFA har brugt på den­ne de­fen­si­ve tids­linje, kun­ne de ha­ve taget te­le­fo­nen og ar­ran­ge­ret en af­hø­ring af dr. Rodtjen­kov ti gan­ge,” sag­de han til New York Ti­mes.

FIFA ud­gav i fe­bru­ar en skri­vel­se, hvor det hæv­des, at for­bun­det hav­de sendt en ræk­ke spørgs­mål til Rodtjen­kov mere end et år efter Mcla­ren-rap­por­tens ud­gi­vel­se. Fifa-præ­si­dent Gi­an­ni In­fan­ti­no har des­u­den slå­et fast, at for­bun­dets un­der­sø­gel­se af do­pin­gankla­ger­ne først bli­ver fær­dig efter VM.

Da rap­por­tens 2. del så da­gens lys i de­cem­ber 2016, sag­de Mi­cha­el Ask, di­rek­tør for An­ti Do­ping Dan­mark, at Rusland bur­de ude­luk­kes fra al in­ter­na­tio­nal sport, her­un­der som ar­ran­gør. Han tviv­le­de dog på, at pro­ble­mer­ne kun­ne lø­ses.

”Kul­tur er svær at æn­dre fra dag til dag. Det kræ­ver først og frem­mest, at

DE­CEM­BER 2010

FIFA til­de­ler Rusland VMvært­ska­bet for­an Stor­bri­tan­ni­en, Hol­land/bel­gi­en og Portu­gal/spanien.

FE­BRU­AR 2014

Vin­ter-ol i So­tji slut­ter, og Rusland an­nek­te­rer Krim-halvø­en få dage se­ne­re.

DE­CEM­BER 2014

En Ard-do­ku­men­tar an­kla­ger rus­sisk sport for gen­nem­gri­ben­de kor­rup­tion og sy­ste­ma­tisk do­pings­nyd. WADA ned­sæt­ter en kom­mis­sion.

NOVEM­BER 2015

WADA of­fent­lig­gør sin rap­port, der pe­ger på stats­støt­tet do­ping. Det in­ter­na­tio­na­le at­le­tik­for­bund ude­luk­ker Rusland.

Rusland er­ken­der, at der har væ­ret et pro­blem. Mit gæt er, at det bli­ver svært for Rusland at er­ken­de, for det går helt op i den po­li­ti­ske top, og det ville væ­re det sam­me som at er­ken­de, at de­res in­ter­na­tio­na­le po­li­tik ge­ne­relt har fejl­et,” sag­de han til DR.

Selv om Rusland som na­tion blev ude­luk­ket fra vin­ter-ol tid­li­ge­re på året, be­næg­ter rus­ser­ne fort­sat, at der fandt stats­sty­ret do­ping sted.

Mi­cha­el Ask har dog ik­ke æn­dret me­ning. Stod det til den danske an­tido­ping-chef, skul­le Rusland fort­sat ude­luk­kes fra al in­ter­na­tio­nal sport, her­un­der at ar­ran­ge­re tur­ne­rin­ger. Han be­grun­der det med, at Rusland ik­ke har le­vet op til to af WADA’S krav: at gi­ve ad­gang til la­bo­ra­to­ri­et i Moskva, hvor en ræk­ke prø­ver sta­dig er op­be­va­ret, og at er­ken­de si­ne do­ping­syn­der.

”Så læn­ge det ude­stå­en­de er der, bur­de Rusland i den bed­ste af al­le ver­de­ner væ­re uden for det go­de sel­skab,” si­ger Mi­cha­el Ask.

WADA’S reg­ler er si­den ble­vet la­vet om, så lan­de nu ik­ke kan bli­ve til­delt sto­re idræts­be­gi­ven­he­der, hvis de ek­sem­pel­vis har om­fat­ten­de do­ping­pro­ble­mer. Men de reg­ler gæl­der ik­ke med til­ba­ge­vir­ken­de kraft.

An­ti Do­ping Dan­mark-di­rek­tø­ren er hel­ler ik­ke im­po­ne­ret over FIFA’S ind­sats for at un­der­sø­ge den rus­si­ske do­ping til­bunds el­ler for­søg på at gen­nem­fø­re en me­nings­fuld af­hø­ring af Rodtjen­kov.

”Det sid­ste, jeg har hørt, er, at WADA for fle­re må­ne­der si­den send­te en skri­vel­se til FIFA, li­ge­som de har gjort til en lang ræk­ke an­dre spe­ci­al­for­bund, om at føl­ge op over for de­res med­lem­mer. Jeg snak­ker ik­ke med FIFA selv, men jeg ta­ler jo med WADA, og jeg har ik­ke ind­tryk af, at der er no­get svar,” si­ger Ask.

”Jeg sy­nes, vi mang­ler, at FIFA kom­mer ud med en er­klæ­ring el­ler en un­der­sø­gel­ses­rap­port. Det har man ik­ke hørt no­get til. Det er jo be­mær­kel­ses­vær­digt, og det sy­nes jeg selv­føl­ge­lig er stærkt pro­ble­ma­tisk.”

FE­BRU­AR 2016

Tid­li­ge­re di­rek­tør i Ruslands an­tido­ping-agen­tur Niki­ta ­Ka­may­ev fin­des død. Det kom­mer frem, at han i en bog ville for­tæl­le sand­he­den om rus­sisk do­ping.

DE NORDKOREANSKE ROBOTTER

For­sin­ke­de Vm-sta­dio­ner; an­kla­ger om kor­rup­tion for mil­li­ar­der; uden­land­ske ar­bej­de­re, der sny­des for de­res løn, fra­ta­ges de­res pas og ar­bej­der un­der sla­ve­lig­nen­de for­hold; mysti­ske døds­fald; man­gel­fuld ind­sats fra myn­dig­he­der­ne.

Det er ik­ke en be­skri­vel­se af byg­ge­pro­ces­sen for­ud for VM i Qa­tar 2022, men for­ud for VM i Rusland. Mens Qa­tar har væ­ret mål for en by­ge af kri­tik for blandt an­det lan­dets be­hand­ling af de fat­ti­ge ar­bej­de­re, der byg­ger Vm-are­na­er­ne, er den sam­me kri­tik i man­ge til­fæl­de ble­vet ret­tet mod Rusland.

Iføl­ge VM’S or­ga­ni­sa­tions­ko­mité er om­trent halv­de­len af de ar­bej­de­re, der har byg­get el­ler renove­ret de 12 Vm-sta­dio­ner, mi­gran­ter. De kom­mer fra lan­de som Us­be­ki­stan, Kir­gi­si­stan, Hvi­derusland, Mol­d­ova, Ukrai­ne og Nord­korea. Un­der­sø­gel­ser fra me­di­er så­vel som men­ne­ske­ret­tig­heds­or­ga­ni­sa­tio­ner vi­ser, at tu­sind­vis af dem har le­vet og ar­bej­det un­der for­hold, som be­skri­ves som sla­ve- og krigs­fan­ge­lig­nen­de.

I sin om­fat­ten­de rap­port fra som­me­ren 2017 do­ku­men­te­re­de Hu­man Rights Watch ud­nyt­tel­se af de uden­land­ske ar­bej­de­re i form af: in­gen el­ler min­dre løn end af­talt, for­sin­ket løn i tre-fi­re må­ne­der, uden­dørs ar­bejds­op­ga­ver i far­ligt la­ve tem­pe­ra­tu­rer og mang­len­de an­sæt­tel­ses­kon­trak­ter, hvil­ket er i strid med loven.

Fag­for­e­nin­gen Bu­il­ding and Wood Wor­kers’ In­ter­na­tio­nal op­gjor­de i april 2018 dødstal­let på Vm-sta­dio­ner­ne til 21. Til sam­men­lig­ning dø­de 70 i for­bin­del­se med byg­ge­ri­et til vin­ter-ol i So­tji, 13 til OL i Rio, 6 til OL i Bei­jing og 0 før OL i Lon­don.

Hu­man Rights Watch mener, at ud­nyt­tel­sen af byg­nings­ar­bej­de­re er ud­bredt i den rus­si­ske byg­ge­in­du­stri. De be­kym­rin­ger har or­ga­ni­sa­tio­nen luf­tet over for de rus­si­ske myn­dig­he­der i fem år, skrev den i fjor. Men, kon­klu­de­re­de Hu­man Rights Watch, det or­gan, som FIFA og de rus­si­ske myn­dig­he­der op­ret­te­de for at in­spi­ce­re for­hol­de­ne på byg­ge­plad­ser­ne, er næp­pe ef­fek­tivt. Det be­gynd­te ek­sem­pel­vis først, efter byg­nings­ar­bej­det for længst var gå­et i gang, byg­ge­sel­ska­ber­ne blev varsko­et om in­spek­tio­ner på for­hånd, og kun Vm-sta­dio­ner un­der­søg­tes – ik­ke op­fø­rel­sen af ve­je, me­troog tog­sta­tio­ner el­ler an­dre byg­ge­pro­jek­ter med for­bin­del­se til Vm-slutrunden.

Og så er der nord­kore­a­ner­ne. Bå­de nor­ske Jo­si­mar og bri­ti­ske The Gu­ar­di­an har do­ku­men­te­ret, at nordkoreanske ar­bej­de­re har væ­ret travlt be­skæf­ti­get med at byg­ge de are­na­er, som den­ne som­mer læg­ger græs til VM. Af al­le mi­gran­t­ar­bej­der­ne har de de dår­lig­ste for­hold. Som en kil­de si­ger til Jo­si­mar:

”De er som robotter. Det ene­ste, de la­ver, er ar­bej­de, ar­bej­de, ar­bej­de. De ar­bej­der fra syv om mor­ge­nen til mid­nat. Hver ene­ste dag. De har al­drig fri. De er rig­tig go­de ar­bej­de­re, men de ser tri­ste ud. De har in­tet liv.”

Der­u­d­over mod­ta­ger det nordkoreanske re­gi­me en hel del af de pen­ge, som ar­bej­der­ne tje­ner. Op til 90 pro­cent af de­res løn går til den fat­ti­ge nordkoreanske stat, der iføl­ge FN ind­brin­ger om­kring 14 mil­li­ar­der kro­ner om året på at sen­de of­te ufag­lær­te ar­bej­de­re til pri­mært Ki­na og Rusland.

Iføl­ge bå­de Jo­si­mar og The Gu­ar­di­an går pen­ge­ne blandt an­det til at fi­nan­si­e­re Nord­koreas atom­pro­gram. Ar­bej­der­nes løn bli­ver brugt til at ”fa­ci­li­te­re lan­dets for­svar”, som en kil­de, der ar­bej­der med at sen­de nord­kore­a­ne­re til Rusland, si­ger til den en­gel­ske avis.

WAKEUPCALL

Jes­per Møl­ler er for­mand for DBU, og han re­præ­sen­te­rer dansk fod­bold i FIFA. Han kri­ti­se­rer ik­ke ver­dens­for­bun-

MAJ 2016

Gri­go­rij Rodtjen­kov står frem og for­tæl­ler om sy­ste­ma­tisk do­ping i Rusland og går i ek­sil i USA.

JULI 2016

Før­ste del af Mcla­ren-rap­por­ten of­fent­lig­gø­res. WADA kræ­ver Rusland ude­luk­ket fra al in­ter­na­tio­nal sport.

DE­CEM­BER 2016

An­den del af Mcla­ren-rap­por­ten ser da­gens lys. Mere end 1000 rus­si­ske at­le­ter i over 30 sports­gre­ne har væ­ret in­vol­ve­ret i do­pings­nyd, ly­der det.

FO­TO: MAXIM SHEMETOV/SCAN­PIX

FO­TO: BELOUSOV VITALY/SCAN­PIX

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.