Kent Ni­el­sen og de glemte hi­sto­ri­er fra VM 1986

DEN GLEMTE

VM Fodbold 2018 - - Indhold - Tekst: Thomas Pyndt

Det var som­me­ren, hvor Frank Ar­ne­sen sang for, mens fod­bold-dan­mark stod sam­men si­de om si­de og fulg­te lands­hol­dets be­mær­kel­ses­vær­di­ge be­drif­ter ved na­tio­nens før­ste VM helt ov­re i Me­xi­co. Se­mi­fi­na­len ved EM i Frank­rig to år tid­li­ge­re hav­de gi­vet løf­ter, og i som­me­ren 86 fol­de­de de danske dy­na­mitdren­ge sig så helt ud i tre vund­ne grup­pe­kam­pe mod Skot­land, Uru­gu­ay og Ve­st­tys­kland, før be­gre­bet ”en Jes­per Ol­sen” blev født i den trau­ma­ti­ske 1/8-fi­na­le mod Spanien.

Men det var også Pre­ben Elkjær som ver­dens bed­ste an­gri­ber, Mi­cha­el Laud­rup som let­be­net ta­lent af ene­stå­en­de ka­rat, anfører Morten Ol­sen med over­blik i li­be­r­or­ol­len, en midt­ba­ne med Klaus Berg­gre­en, Sø­ren Ler­by, Frank Ar­ne­sen og den uund­vær­li­ge ”Sjøn­ne” ( Jens Jørn Ber­tel­sen) og så selv­føl­ge­lig den so­li­de stop­per­duo be­stå­en­de af Sø­ren Busk og Ivan Ni­el­sen.

Og så var der også Brøns­højs Kent Ni­el­sen, som de fle­ste rent lands­holds­mæs­sigt først og frem­mest for­bin­der med det vund­ne eu­ro­pa­mester­skab i Sve­ri­ge seks år se­ne­re. Men den den­gang 24-åri­ge for­sva­rer var alt­så også med i Me­xi­co, og selv­om han ik­ke fik ét mi­nut un­der­vejs, kan han sag­tens bru­ge en ti­mes tid af en for­års­fre­dag på at ven­de tan­ker og minder fra den­gang – også selv­om det ik­ke er no­get, der på no­gen må­de fyl­der i hver­da­gen og egent­lig kun duk­ker op, hvis der li­ge er et klip på tv, el­ler folk, der vil spør­ge om op­le­vel­sen den­gang.

”Den­gang ar­bej­de­de jeg som in­du­stri­la­bo­r­ant og spil­le­de for Brøns­høj, der hav­de et godt hold på det tids­punkt, og i ef­ter­å­ret 1985 kom jeg så med om­kring lands­hol­det og fik nog­le kam­pe som gar­de­ring for Sø­ren Busk og Ivan Ni­el­sen.”

”Jeg var nu ik­ke no­gen fast bestanddel, så da Vm-trup­pen skul­le udtages, så jeg da frem til det med spænding, men også kun et lil­le håb. Så glæ­den var enormt stor, da jeg kom med,” for­tæl­ler fortidens for­sva­rer, der alt­så stod på Sepp Pionteks li­ste mod­sat stu­den­ten Flem­m­ing Povls­en, Brønd­by-stop­pe­ren Lars Ol­sen og den fremad­stormen­de må­l­mand Pe­ter Sch­mei­chel.

”Det var ik­ke bre­aking news på den må­de. Der var et pres­se­mø­de, hvor det blev of­fent­lig­gjort, hvem der kom med. Jeg har nok væ­ret på ar­bej­de, og så er jeg vel ble­vet rin­get op af nog­le jour­na­li­ster. Jeg er i hvert fald sik­ker på, at der ik­ke var no­gen fra DBU, der rin­ge­de mig op,” si­ger Kent Ni­el­sen, der hel­dig­vis hav­de en for­stå­en­de ar­bejds­gi­ver, der gav fri i de syv uger, hvor slut­run­de­ar­bej­det stod på. Godt nok uden løn, men den dæk­ke­de DBU så.

Trup­pen blev ud­ta­get den 30. april, og fem dage se­ne­re mød­te de hjem­li­ge spil­le­re ind på træ­nings­lejr i Ved­bæk, mens ud­land­sprof­fer­ne stød­te til, ef­ter­hån­den som de­res tur­ne­rin­ger slut­te­de. Den danske liga kør­te dog sta­dig, så når we­e­ken­den nær­me­de sig, fik Kent Ni­el­sen fri til en træ­ning og en kamp med Brøns­høj som af­bræk fra det hår­de ar­bej­de ved Kyst­ba­nen. For VM var ik­ke ba­re ov­re på den an­den si­de af At­lan­ter­ha­vet i Me­xi­co, det blev også spil­let i et par ki­lo­me­ters høj­de, så der var sto­re be­kym­rin­ger for den tyn­de luft, og hvordan den ville på­vir­ke lands­holds­spil­ler­ne un­der Vm-kam­pe­ne. Der­for fik land­stræ­ner Piontek fat på nog­le il­tap­pa­ra­ter, og så blev der el­lers træ­net på tynd luft.

”Ja, det var spøjst. Vi var ble­vet te­stet fy­sisk in­de på Au­gust Krog­hIn­sti­tut­tet, og der blev la­vet en rap­port på os al­le sam­men, hvor jeg ik­ke

"JEG VAR NU IK­KE NO­GEN FAST BESTANDDEL, SÅ DA VM-TRUP­PEN SKUL­LE UDTAGES, SÅ JEG DA FREM TIL DET MED SPÆNDING MEN OGSÅ KUN ET LIL­LE HÅB"

Der er langt fra den kø­ben­havn­ske for­stad Ting­b­jerg til et VM i M exi­co, men vejen var trods alt kor­te­re i 1986, da Brøns­høj var blandt de bed­ste klub­ber i Dan­mar, og i for­svars­spil­le­ren Kent Ni­el­sen hav­de en mand, der trods fuld­tids­ar­bej­de som in­du­stri­la­bo­r­ant sta­dig gjor­de det så godt, at han kom med til Dan­marks før­ste VM. Han spil­le­de godt nok ik­ke ét mi­nut, men han har s ta­dig mas­ser af minder fra Me­xi­co, der også var med til at ba­ne vejen for for­sva­re­rens helt sto­re slut­run­de seks år se­ne­re i Sve­ri­ge.

lå sær­lig godt, og så kun­ne der så la­ves træ­nings­pro­gram­mer for at for­be­re­de os på den tyn­de luft.”

”Sepp hav­de gjort sig den sto­re an­stren­gel­se at skaf­fe de her il­tap­pa­ra­ter, men man fandt hur­tigt ud af, at det var an­stren­gen­de at ha­ve dem på, når man løb, så hvis man gjor­de mun­den lidt skæv un­der ma­sken, kun­ne man sta­dig træk­ke lidt frisk luft,” si­ger Kent Ni­el­sen med et grin og en tan­ke på de mysti­ske lø­be­tu­re i Ved­bæk, som den da­væ­ren­de Brøns­høj-stop­per røg på med de sto­re stjer­ner fra fod­bold-eu­ro­pa.

”In­derst in­de var jeg ik­ke be­æ­ret, men jeg hav­de stor respekt for al­le de her spil­le­re, der kom fra det sto­re Eu­ro­pa. Jeg kom fra Ting­b­jerg, og der kom Pre­ben Elkjær. Man­ge af dem hav­de jo nå­et se­mi­fi­na­len ved EM i 84, som jeg hav­de sid­det og fulgt på tv, og jeg hav­de væ­ret in­de at hep­pe på dem, for jeg så man­ge land­skam­pe i det gam­le Par­ken den­gang.”

”Så jeg var ab­so­lut ik­ke højtrå­ben­de. Jeg kend­te min plads og vid­ste, hvordan jeg skul­le ind at age­re i en trup med spil­le­re, der var tæt på at væ­re ver­dens­stjer­ner – det blev de i hvert fald.” ”Un­der­vejs bo­e­de jeg på væ­rel­se med Flem­m­ing Chri­sten­sen [Lyng­by-an­gri­be­ren], der også kom fra den hjem­li­ge liga, og så hav­de jeg det også godt med Ivan og med Sø­ren Busk. Man hæn­ger jo tit sam­men med dem, der spiller den sam­me plads som en selv på ba­nen, og så pas­se­de vo­res sind også meget godt sam­men. Og så så de mig nok hel­ler ik­ke som den sto­re kon­kur­rent,” si­ger Kent Ni­el­sen med end­nu et grin.

HALLØJ PÅ BA­DE­HO­TEL­LET

På den må­de blev hol­det klar til den lan­ge rej­se mod VM, som nu ik­ke var så uvant end­da for re­ser­ve­for­sva­re­ren, der tid­li­ge­re hav­de væ­ret med liga­lands­hol­det i bå­de Ni­ca­ragua og Me­xi­co, mens Co­lom­bia også blev fø­jet til li­sten af be­søg­te lan­de, for det var her, i lan­dets ho­ved­stad Bog­o­ta, at Vm-hol­det slog lejr in­den sel­ve slutrunden. ”Det var i 2800 me­ters høj­de, men det største pro­blem var næ­sten den luft­fug­tig­hed, der var derop­pe også. Det var cho­ke­ren­de, så sto­re vægt­tab folk hav­de. Man kun­ne sim­pelt hen ik­ke få væ­ske hur­tigt nok i krop­pen, så man­ge smed mel­lem tre og fem ki­lo til træ­ning og kamp.” ”Men Sepp kør­te det også hårdt. Det er jo kæm­pe for­skel på må­den, som man gjor­de det på den­gang og nu. Den­gang træ­ne­de vi of­te to gan­ge om da­gen, så fy­si­ske træ­ne­re i dag ville få hjer­te­kva­bab­bel­se over det.” Og så slut­te­de hver træ­ning al­tid med spil til to mål, og der blev gå­et til den. For ek­sem­pel dø­je­de Sø­ren Ler­by med nog­le tryk­ke­de ri­b­ben efter en du­el med Klaus Berg­gre­en. ”Jeg var også ude for, at Jes­per Ol­sen lo­ve­de mig bank til træ­ning. Han har godt nok ik­ke gjort det end­nu, og jeg kun­ne også kun gri­ne ad det, for Jes­per er jo no­get min­dre end mig. Men vi spil­le­de for at vin­de, også til træ­ning. Det be­tød no­get, og vi fik også lov til det.” ”Men el­lers kom­mer man hur­tigt ind i en ru­ti­ne. Det var spi­se, træ­ning, hvi­le, spi­se, træ­ning, hvi­le, spi­se. Det var så­dan, at det of­te kør­te, så i for lan­ge pe­ri­o­der kun­ne det godt bli­ve ener­ve­ren­de, så det gjaldt om at gø­re no­get an­det.” ”For ek­sem­pel vi­ste det sig, at der var præ­si­dentvalg i Co­lom­bia, mens vi var der, hvil­ket kom som en over­ra­skel­se for DBU, for plud­se­lig var der kæm­pe fest for et af par­ti­er­ne på det ho­tel, vi bo­e­de på, og det var en kærkom­men adspre­del­se. Vi var selv­føl­ge­lig ik­ke med til fe­sten, men så ske­te der jo no­get,” for­tæl­ler Kent Ni­el­sen om en Vm-ver­den uden mo­bil­te­le­fo­ner, in­ter­net og 100 ka­na­ler på ho­tel­lets tv.

”Men den­gang var der fak­tisk no­gen, der så sat­te sig og læ­ste i en bog, og så brug­te vi jo også en mas­se tid sam­men. Der blev spil­let kort, der blev fjol­let rundt, og så blev der også set en mas­se Fawlty Towers [ Jo­hn Cle­e­se-se­ri­en, der på dansk hed­der ”Halløj på Ba­de­ho­tel­let”]. Den hav­de vi med på vi­deobånd, og det var et sam­lings­punkt,” si­ger Kent Ni­el­sen, der føl­te sig godt til­pas i den stjer­ne­be­sat­te trup trods sin sta­tus som re­ser­ve.

”Danske trupper er jo som re­gel vel­fun­ge­ren­de. Der er for­skel på folk, ja, men der er al­li­ge­vel en in­tern respekt om­kring tin­ge­ne. Det er en del af vo­res iden­ti­tet, at hvis man op­fø­rer sig or­dent­ligt og for­sø­ger sit bed­ste, så bli­er man respek­te­ret. Så der var en af ac­cept og en respekt for hin­an­den.”

”Jeg yde­de jo ik­ke meget spil­le­mæs­sigt i kamp, men jeg var en god træ­nings­spil­ler, så jeg var med til at gø­re, at de an­dre også blev pres­set lidt. Så kan det godt væ­re, at de ik­ke al­le sam­men syn­tes, at jeg var ver­dens bed­ste fod­bold­spil­ler, men de kun­ne se, at jeg an­streng­te mig, og man vil jo al­tid gerne spil­le på hold med no­gen, der an­stren­ger sig,” som den man­ge­åri­ge Superliga-træ­ner si­ger det.

LETTE BEN I ME­XI­CO

Den hår­de optakt i Co­lom­bia skul­le vi­se sig at ha­ve fle­re for­de­le. Al­le spil­ler­ne kom gen­nem den ob­liga­to­ri­ske syg­doms­pe­ri­o­de på grund af ma­den og van­det, så folk var fri­ske, da man kom til Me­xi­co, der sam­ti­dig lå 600 me­ter læn­ge­re ne­de. Det gav en let­hed i be­væ­gel­ser­ne, så plud­se­lig føl­te al­le sig i de­res livs form, hvil­ket kun­ne ses i grup­pe­kam­pe­ne mod Skot­land, Uru­gu­ay og Ve­st­tys­kland,

”Kam­pen mod Uru­gu­ay er den, jeg hu­sker bedst, for der var stor nervø­si­tet in­den kam­pen, for­di man vid­ste, at de stod for et ba­stant for­svars­spil og hav­de nog­le rå spil­le­re. Så det var ene­stå­en­de at sid­de og kig­ge på så­dan en op­vis­ning fra bæn­ken,” si­ger Kent Ni­el­sen om den hi­sto­ri­ske kamp, der blev vun­det med he­le 6-1 efter åb­nings­sej­ren på 1-0 over Skot­land.

”Det var lidt sjovt, for før kam­pen mod Skot­land vi­ste det sig, at beg­ge hold hav­de boo­k­et sig ind på det sam­me ho­tel, men det ville Sepp ik­ke ha­ve, og da vi hav­de væ­ret der først, måt­te skot­ter­ne flyt­te. Men da vi så hav­de spil­let mod hin­an­den, kom skot­ter­ne til­ba­ge på ho­tel­let, og der var liv og gla­de dage. De age­re­de i hvert fald an­der­le­des i så­dan en Vm-lejr, end vi gjor­de. Der var no­gen af dem, der lå læn­ge i so­len, selv­om de var ret så mod­ta­ge­li­ge for den. Det var en an­den kul­tur,” si­ger Kent Ni­el­sen om et skotsk lands­hold, der trods Alex Fer­gu­son på si­de­linj­en som mid­ler­ti­dig land­stræ­ner røg ud af VM efter grup­pe­spil­let.

Dan­mark var til gen­gæld al­le­re­de vi­de­re før den sid­ste grup­pe­kamp mod Ve­st­tys­kland, hvor Kent Ni­el­sens navn da også blev nævnt blandt de med­rej­sen­de jour­na­li­ster som en mu­lig­hed i star­top­stil­lin­gen for at gi­ve en pau­se til en­ten Ivan Ni­el­sen el­ler Sø­ren Busk. Men Sepp Piontek gik 100 pro­cent efter sej­ren, som Dan­mark også fik. Der­med slut­te­de man som bed­ste hold i grup­pen, og så gjaldt det alt­så Spanien i 1/8-finalen.

Her stop­pe­de even­ty­ret. Jes­per Ol­sen kik­se­de en til­ba­ge­læg­ning, Emi­lio But­ragu­eño la­ve­de fi­re mål, og Dan­mark tab­te 5-1 og var plud­se­lig ude af det VM, der el­lers teg­ne­de så godt.

”Jeg har ik­ke rig­tig no­get min­de fra den kamp og stem­nin­gen bag­ef­ter, men ge­ne­relt er der al­tid meget stil­le efter så­dan et re­sul­tat. Der er al­tid no­get sgu og fan­den, når man kom­mer ind, men når man har tabt 5-1, så... Der sker jo no­get un­der­vejs i så­dan en kamp, bå­de in­de på ba­nen og ude på bæn­ken. Man har set ne­der­la­get i øj­ne­ne i et styk­ke tid, så det var mest stil­le, som jeg hu­sker det.”

”Og så prø­ver man at se det po­si­ti­ve i det. ”Okay, det er også lang tid si­den, at vi har væ­ret hjem­me.” Men da man så kom hjem, så sad man jo og tænk­te ”sa­tans også at vi ik­ke li­ge kom lidt læn­ge­re.” For selv­om det blev 5-1, føl­te vi jo, at vi var tæt på. Hvis de ik­ke hav­de sco­ret li­ge in­den pau­sen [via Jes­per Ol­sens uhel­di­ge til­ba­ge­læg­ning], tror jeg, at der hav­de væ­ret rig­tig go­de mu­lig­he­der for, at vi kom vi­de­re.”

”Jeg ved godt, at det har væ­ret frem­me før, at vi må­ske ik­ke var så de­di­ke­re­de til, at vi ville vin­de, men det var ik­ke min for­nem­mel­se, og det kun­ne jeg hel­ler ik­ke se, da jeg så kam­pen ef­ter­føl­gen­de,” si­ger Kent Ni­el­sen, der efter VM hav­de taget fe­rie, som han og fru­en som al­tid efter en

slut­run­de til­brag­te i fred og ro i et som­mer­hus i Dan­mark.

Her kun­ne han også for før­ste gang for­nem­me, hvor meget VM hav­de fyldt på hjem­me­ba­nen, og hvordan hol­det hav­de løf­tet na­tio­nens som­mer og få­et an­dre end Tips­bla­dets Per Høy­er Han­sen til at over­ve­je, om de her danske dy­na­mitdren­ge i den sær­præ­ge­de kamp­trø­je må­ske end­da kun­ne gå he­le vejen og bli­ve ver­dens­me­stre. Men så­dan gik det alt­så ik­ke, og den for­nem­mel­se hav­de man hel­ler ik­ke haft på hol­det i Me­xi­co.

”Der hav­de væ­ret en for­nem­mel­se af, at vi kun­ne nå et styk­ke vej. Man hav­de jo væ­ret i se­mi­fi­na­len til EM mod toppen af toppen, så man hav­de al­le­re­de vist, at man kun­ne no­get, men en be­vidst­hed om, at man kun­ne bli­ve ver­dens­me­ster, var der ik­ke.”

”Si­den har man jo spe­ci­elt i me­di­e­kred­se snak­ket meget om, hvor­vidt 86- el­ler 92-hol­det var bedst, og der er in­gen tvivl om, at 86-hol­det hav­de nog­le fan­ta­sti­ske in­di­vi­du­a­li­ster, der også for­må­e­de at få det til at hæn­ge godt sam­men som hold. Og jeg er da enormt glad for, at jeg fik lov til at op­le­ve det på tæt­te­ste hold, og at jeg fik kam­pe med dem før og efter VM.”

”VM 86 var jo kun den an­den slut­run­de, som Dan­mark var med til, og hvis man som land el­ler hold har prø­vet at spil­le slut­run­der, så gi­ver det et el­ler an­det. Så uden at man kan sæt­te fin­ge­ren på no­get kon­kret, så tror jeg, at man kun­ne ha­ve få­et end­nu mere ud af det, hvis man hav­de haft en stør­re er­fa­ring,” si­ger Kent Ni­el­sen, der så hø­ste­de frug­ter­ne af Vm-tu­ren seks år se­ne­re, da han sam­men med Jo­hn Si­ve­bæk og Hen­rik An­der­sen fra den­gang blev eu­ro­pa­me­ster - i øv­rigt med Em-finalen som den sid­ste af hans 54 land­skam­pe for Dan­mark.

”Det gav no­get til det he­le, at man hav­de væ­ret med før. Til hol­det, til for­bun­det. Hvordan an­gri­ber vi en slut­run­de, hvordan skal hver­da­gen væ­re? Der er en an­den ro og må­ske også et an­det selv­bil­le­de, for man ved, at vi godt kan, og at der er en grund til, at vi er her. For vi har væ­ret der før, vi har præ­ste­ret, og det kan vi gø­re igen. Vi er ik­ke ba­re lil­le Dan­mark, som al­le kan li­de, for­di vi er nå­et langt, selv­om vi er små. Man får over­le­ve­ret det, selv­om man ik­ke har væ­ret en del af det. Så ja, det hav­de en be­tyd­ning,” si­ger den glemte Dynamitdreng, der et halvt år se­ne­re skif­te­de til Brønd­by og si­den kom til Aston Vil­la, før han seks år efter VM i Me­xi­co op­le­ve­de sin stjer­ne­stund med lands­hol­det i Em-finalen mod Tys­kland.

X I P N A C S U A Z T I R : O T O F

DAN­MARKS VM-TRUP ANNO

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.