Interview: Hen­rik Dals­gaard

INTERVIEW: Som 17- årig gik Hen­rik Dals­gaard død i det hår­de ar­bej­de på eli­te­hol­det i Vi­borg, så han vend­te til­ba­ge til barn­dom­mens Møl­d­rup-To­strup IF og det lo­ka­le se­rie 4- hold. Nu 10 år s ene­re er høj­re­ba­ck­en klar til a t spil­le VM med Dan­mark.

VM Fodbold 2018 - - Indhold - Tekst: Thomas Pyndt

Lad os star­te med at kig­ge lidt til­ba­ge, for efter at ha­ve væ­ret fast mand på høj­re­ba­ck­en for lands­hol­det løb du ind i en hælska­de li­ge før de af­slut­ten­de play­off-kam­pe mod Ir­land. Så hvordan fulg­te du egent­lig med i den af­gø­ren­de kamp op­pe fra Dublin?

”Jeg sad og så den hjem­me i sofaen. Det pas­se­de li­ge med, at den største var ble­vet put­tet på det tids­punkt, og sam­ti­dig hav­de vi besøg fra Dan­mark. De hav­de taget en mas­se bland­selv slik med, så det sad vi med, mens vi så kam­pen. Og den blev set med stor spænding, det in­drøm­mer jeg blankt.”

Hvordan var det ik­ke at kun­ne væ­re med, det må ha­ve gjort ondt?

”Ja, det gjor­de det. Jeg syn­tes, at jeg hav­de bi­dra­get med meget til lands­hol­det, så jeg føl­te jo, at jeg var den bed­ste på po­si­tio­nen på det tids­punkt, så også for hol­dets skyld var det tr­æls, at jeg ik­ke var med. Det var det, vi hav­de kæm­pet for i lang tid, og jeg ville selv­føl­ge­lig rig­tig gerne ha­ve væ­ret en del af de to play­off-kam­pe, så det gjor­de lidt ondt, men det var godt, de kla­re­de det.”

Hav­de du kon­takt med hold­kam­me­ra­ter­ne op­pe i Dublin?

”Nej, ik­ke så meget. Jeg snak­ke­de lidt med Lukas Lera­ger, som jeg jo har spil­let sam­men

med i Bel­gi­en før, men el­lers ik­ke. Jeg sy­nes ik­ke, at jeg skul­le pres­se mig på. De skul­le ha­ve lov til at fo­ku­se­re på kam­pen og ny­de sej­ren bag­ef­ter.”

Hvad tænk­te du så, da sej­ren var hjem­me: VM, nu kom­mer jeg?

”Jeg tænk­te, at nu skul­le jeg ud at klø på og sør­ge for at kom­me i or­dent­lig form, så jeg kun­ne spil­le så man­ge kam­pe for Brent­ford som over­ho­ve­det mu­ligt, og der­med gø­re mi­ne eg­ne mu­lig­he­der med lands­hol­det så go­de som mu­ligt ved at spil­le. In­den ska­den hav­de jeg jo spil­let al­le kam­pe for bå­de Brent­ford og lands­hol­det, så hvis jeg ba­re kun­ne fort­sæt­te i den stil, syn­tes jeg selv, at jeg hav­de go­de mu­lig­he­der.”

Al­le dyg­ti­ge fod­bold­dren­ge har vel haft en drøm om at spil­le en slut­run­de med lands­hol­det, men hvad med dig? Du var god, men så dyk­ke­de du ned i se­ri­er­ne, så hvordan stod det til med drøm­men?

”Som helt lil­le har jeg jo nok drømt om at kom­me til at spil­le for lands­hol­det, men el­lers er det ik­ke no­get, som jeg har gå­et og tænkt på. Jeg hav­de nok ik­ke rig­tig tro­et, at det var mu­ligt. Jeg hav­de ik­ke reg­net med, at jeg skul­le ta­ge de skridt, som jeg har taget, og der­ef­ter væ­re med til at præ­ge lands­hol­det, som jeg har på det se­ne­ste.”

”Så det er no­get, der er kom­met i den se­ne­ste tid, og nu går jeg ba­re og ny­der det og glæ­der mig helt vildt. Jeg vil dog gerne se mit navn i den en­de­li­ge trup først, så jeg er helt sik­ker, in­den jeg går ud og ny­der det alt for meget.”

”Men jeg sør­ger for at hol­de mig skarp, for jeg glæ­der mig da helt vildt, og jeg har sat mig op til, at jeg skal af sted, så for­hå­bent­lig bli­ver det så­dan.”

Hvad var dit før­ste slut­run­de­min­de med Dan­mark som barn med Dan­mark for­an tv?

”Det må ha­ve væ­ret VM i 1998, hvor Dan­mark spil­le­de mod Brasilien og tab­te 3-2. Den kamp er den før­ste, jeg kan hu­ske. Land­skam­pe var da en del af fa­mi­li­en in­den, men vi var i som­mer­hus, og den kamp mod Brasilien står klart. Jeg var ik­ke så gam­mel [ot­te år], men det var en ner­vepi­r­ren­de kamp, så den sat­te sig.”

Og nu er det så dig, der skal over at le­ve­re ner­vepi­r­ren­de op­le­vel­ser til na­tio­nen her­hjem­me. Hvil­ke for­vent­nin­ger ta­ger du af sted med, det er jo no­get helt nyt for dig med så­dan en slut­run­de?

”Ja, det er det, men jeg vil si­ge, at i og med jeg har spil­let no­gen­lun­de fast i kva­li­fi­ka­tio­nen, så er min am­bi­tion og for­vent­ning, at jeg får lov til at spil­le fra start, men der kom­mer selv­føl­ge­lig en del træ­nin­ger in­den, hvor jeg skal knok­le på.”

”Det er stort at væ­re med, men jeg tror, at det er end­nu stør­re at spil­le, så det går jeg 100 pro­cent efter. Den skal ba­re ha­ve en over nak­ken, og så skal jeg ud at vi­se, hvad jeg kan. Det er det, jeg har gjort ind­til vi­de­re. Jeg er gå­et til det med mas­ser af gå-på-mod og yd­myg­hed.”

I skal væ­re væk hjem­me­fra i lang tid, og I har li­ge få­et barn num­mer to. Det må trods alt væ­re lidt svært?

”Ja­men, det er der ab­so­lut in­gen tvivl om. Også for­di jeg jo ved, hvor stort et an­svar min ko­ne Li­se li­ge plud­se­lig kom­mer til at stå med. Vi har en, der ik­ke er ble­vet to end­nu, og så en på ot­te uger. Det kom­mer til at væ­re hårdt, så det er godt, at bå­de hun og jeg har en fa­mi­lie, der er klar til at hjæl­pe, når det spid­ser lidt til. For man kan godt få en smu­le dår­lig samvit­tig- hed over, at man ef­ter­la­der det he­le til hen­de.”

”Men så­dan er det nog­le gan­ge for os fod­bold­spil­le­re. Vi kan ik­ke helt til­ret­te­læg­ge vo­res liv efter det, og så må de til­ret­te­læg­ge det efter os, og det kan godt væ­re lidt svært nog­le gan­ge. Men det er ik­ke før­ste gang, hun har prø­vet det.”

Hvordan er stem­nin­gen på lands­hol­det, hvordan har det væ­ret at bli­ve en del af det un­der Åge Ha­rei­de?

”Jeg sy­nes, det har væ­ret vildt fedt, også for­di jeg har væ­ret med fra star­ten. Åge har jo godt kun­net li­de den må­de, jeg spiller på, så jeg har spil­let en del kam­pe, og det hjæl­per jo al­tid i en trup.”

”Men jeg sy­nes, at der er rig­tig god stem­ning, og Åge og Jon har væ­ret go­de til at ska­be en god stem­ning. Der har væ­ret lidt mere fri­hed, har jeg la­det mig for­tæl­le. Nu var jeg jo ik­ke så meget med un­der Ol­sen, men der er en smu­le mere fri­hed un­der an­svar. Så læn­ge man ik­ke går ud og dum­mer sig, er det okay for ek­sem­pel at ta­ge en tur i bi­o­gra­fen en af­ten, så man op­le­ver nog­le ting sam­men og kom­mer ud og slap­per af, så det ik­ke ba­re bli­ver ho­tel, ho­tel, ho­tel he­le ti­den. Det sy­nes jeg er en god må­de at gø­re det på.”

”Og så sy­nes jeg ba­re, at det er nog­le go­de dren­ge, der er i trup­pen. Det er nog­le meget for­skel­li­ge dren­ge, men vi fun­ge­rer sam­men.”

Ja, du kom­mer fra en lil­le by med un­der 1000 ind­byg­ge­re, mens for ek­sem­pel ”Zanka” og Dela­ney kom­mer fra Kø­ben­havn. Hvordan fin­der man et fæl­les fod­slag?

”Vi skal jo ba­re fun­ge­re sam­men på fod­bold­ba­nen. ”Zanka” og jeg bli­ver nok al­drig ver­dens tæt­te­ste ven­ner uden for ba­nen, men man respek­te­rer hin­an­den og snak­ker sam­men om tin­ge­ne, også selv om man nok al­drig kom­mer til at se hin­an­den uden for fod­bol­den. Og det er også helt okay.”

”Man er sam­men om et fæl­les mål, og al­le har respekt for hin­an­den – el­ler det er må­ske mere den an­den vej, de har også respekt for det, som jeg har le­ve­ret. Det sy­nes jeg også, at jeg kan mær­ke. Al­le har respekt for hin­an­den, og det be­ty­der meget.”

Hvad tæn­ker folk fra Roum og Møl­d­rup om, at en af de­res eg­ne skal til VM?

”Jeg har fak­tisk ik­ke rig­tig væ­ret der­ne­de end­nu, for der har ik­ke væ­ret tid, så jeg har ik­ke hørt det på den må­de, men jeg tror da, at de sy­nes, det er fedt. Det er da stort for en lil­le klub fra en lil­le by, at væ­re re­præ­sen­te­ret så­dan et sted. Det er fedt for dem at ha­ve en for­bil­le­de at vi­se de un­ge dren­ge. Det må også gi­ve no­get mo­ti­va­tion til dem, at de kan se, at man ik­ke skal spil­le i en kæm­pe klub for at bli­ve til no­get. Man kan godt gå en lidt alternativ vej, hvis det er det, de skal til.”

Ja, du har gi­vet se­rie 4-spil­le­re no­get at drømme om?

”He he, ja se­rie 4 var må­ske li­ge lavt nok, men det var det, der skul­le til for, at jeg fik fod­bold­g­læ­den igen, og så kan man se, hvad det nu har ført til. Så det er må­ske et af de bed­ste skift, jeg no­gen sin­de har la­vet, at ryk­ke til­ba­ge og spil­le se­rie 4.”

Og her til sidst, hvad tæn­ker du om grup­pen med Peru, Au­stra­li­en og Frank­rig?

”Jeg tæn­ker, at det er op til os selv. Jeg sy­nes umid­del­bart, at det er en fin grup­pe, og jeg har det også så­dan, at hvis vi spiller op til det ni­veau, som jeg sy­nes, vi har gjort fra Po­len-kam­pen og frem, så lev­ner jeg os go­de chan­cer. Så er det li­ge­som op til os selv at få gjort pulj­en fær­dig.”

”Frank­rig ser selv­føl­ge­lig svær ud på pa­pi­ret, men for­hå­bent­lig kan det væ­re af­gjort på det tids­punkt med at kom­me vi­de­re. Det er det, vi ar­bej­der på. Jeg sy­nes i hvert fald, at vi har to kam­pe, som vi skal vin­de, og så gæl­der det for os om at fo­ku­se­re på os selv, om at vi står snor­li­ge al­le sam­men. Så er jeg sik­ker på, at det nok skal gå.”

"ÅGE OG JON HAR VÆ­RET GO­DE TIL AT SKA­BE EN GOD STEM­NING. DER HAR VÆ­RET LIDT MERE FRI­HED, HAR JEG LA­DET MIG FOR­TÆL­LE"

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.