Rød alarm

Far­li­ge for­bin­del­ser. Tyr­ki­et og an­dre au­to­ri­ta­e­re re­gi­mer bru­ger det in­ter­na­tio­na­le po­li­ti­sam­ar­bej­de til at for­føl­ge po­li­ti­ske dis­si­den­ter. Tryl­le­for­mu­la­ren er »ter­r­o­ris­me«.

Weekendavisen - - Berlingske Tidende - Af JOAKIM JAKOBSEN

En må­ned me­re. Fak­tisk op til 40 da­ge. Det var den be­sked, Hamza Yalcin fik ved en dom­stol i Bar­ce­lo­na i sid­ste uge. Den kur­disk-sven­ske jour­na­list blev den 3. au­gust til­ba­ge­holdt i El Prat-luft­hav­nen ef­ter en uges fe­rie i den ka­ta­lan­ske stor­by. Tyr­ki­ske myn­dig­he­der hav­de via In­ter­pol ud­sendt en så­kaldt Red Alert, så Yalcins navn blin­ke­de i pa­s­kon­trol­len. 61-åri­ge Yalcin, der er svensk stats­bor­ger, hav­de in­gen anel­se om, at han stod på In­ter­pols li­ste. Og ef­ter en må­ned i et spansk ar­re­st­hus fik han alt­så for­la­en­get va­re­ta­egts­fa­engs­lin­gen med 40 da­ge, mens den span­ske dom­stol un­der­sø­ger, om Yalcin skal ud­le­ve­res til Tyr­ki­et. Den­ne for­la­en­gel­se kan me­get vel va­e­re he­le for­må­let fra tyr­kisk si­de. »Vis­se sta­ter an­ven­der Red Alert-sy­ste­met til in­ti­mi­de­ring af po­li­ti­ske mod­stan­de­re. I sid­ste en­de hand­ler det må­ske ik­ke så me­get om re­elt at få per­so­ner­ne ud­le­ve­ret, i det­te til­fa­el­de til rets­for­føl­gel­se i Tyr­ki­et. Men så har man gjort li­vet van­ske­ligt for de på­ga­el­den­de. De ved, at de er il­de­se­te, og at de over­vå­ges,« si­ger Bru­no Oli­veira Mar­tins, for­sker ved Pea­ce Re­search In­sti­tu­te i Oslo og ved Malmö Högsko­la. »En Red Alert kan vir­ke­lig ska­de den på­ga­el­den­de per­son. Selv hvis man løsla­des, er det en stor be­last­ning,« si­ger den po­rtu­gi­si­ske for­sker. Få da­ge ef­ter at Hamza Yalcin blev ar­re­ste­ret, blev den tyr­kisk-ty­ske for­fat­ter Do­gan Ak­han­li an­holdt af spansk po­li­ti i Gra­na­da, hvor han var på fe­rie. Den 60-åri­ge Ak­han­li har li­ge­le­des ud­talt sig kri­tisk om Er­do­gan-sty­ret, og han var på sam­me må­de ef­ter­søgt af de tyr­ki­ske myn­dig­he­der via In­ter­pol. Ak­han­li, der er tysk stats­bor­ger, blev løsladt ef­ter et døgn. Men han har fort­sat for­bud mod at for­la­de Spa­ni­en, mens myn­dig­he­der­ne un­der­sø­ger de me­get lø­se an­kla­ger om blandt an­det »til­knyt­ning til en ter­r­or­or­ga­ni­sa­tion«. De tyr­ki­ske myn­dig­he­der ef­ter­sø­ger Hamza Yalcin for to for­hold. Dels »ter­r­o­ris­me«, dels »for­na­er­mel­se af Tyr­ki­ets pra­esi­dent« – hvil­ket i tyr­kisk sam­men­ha­eng er ta­et på at va­e­re sam­me sag. Yalcin har i fle­re ar­tik­ler be­teg­net pra­esi­dent Tayyip Er­do­gan som »en dik­ta­tor« og »en des­pot«. Pro­fes­sor Chri­sti­an Kau­nert fra In­sti­tu­te for Eu­ro­pe­an Stu­di­es i Bruxel­les er ik­ke i tvivl om bag­tan­ken: »Her ser vi et klart ek­sem­pel på mis­brug af ud­le­ve­rings­sy­ste­met ud fra po­li­ti­ske hen­syn. Det er po­li­ti­ske regn­ska­ber, der skal gø­res op, og sy­ste­met an­ven­des til in­ti­mi­de­ring.« Spørgs­må­let er, om det er Tyr­ki­et, det mis­bru­ger In­ter­pol – el­ler In­ter­pol, der la­der sig mis­bru­ge? »Fej­len lig­ger i det tyr­ki­ske retsva­e­sen og den må­de, ter­r­o­ris­me de­fi­ne­res på i Tyr­ki­et,« si­ger pro­fes­sor Kau­nert. »Det er så pi­vå­ben en de­fi­ni­tion, at den kan an­ven­des på hvad som helst. Den kan an­ven­des mod kri­tik af re­ge­rin­gen. Mod alt mu­ligt, som in­tet har at gø­re med, hvad vi her i Vest­eu­ro­pa vil for­stå ved ter­r­o­ris­me. Det er et red­skab, som ret­tes mod re­ge­rin­gens po­li­ti­ske mod­stan­de­re. Så fej­len lig­ger i det tyr­ki­ske sy­stem.« Iføl­ge Chri­sti­an Kau­nert kan tyr­ker­ne mis­bru­ge In­ter­pol-sy­ste­met, for­di op­fat­tel­sen af, hvad der er ter­r­o­ris­me, er fly­den­de: »Det in­ter­na­tio­na­le sy­stem har ik­ke de­fi­ne­ret ter­r­o­ris­me klart. EU har en de­fi­ni­tion, men FN har for ek­sem­pel ik­ke. Den ty­pe usik­ker­hed gi­ver re­gi­mer som Tyr­ki­et mu­lig­hed for at ud­nyt­te det in­ter­na­tio­na­le sy­stem.«

Ter­ror åb­ner dø­re

Iføl­ge Ja­cob Mchan­ga­ma, di­rek­tør for den juri­di­ske ta­en­ket­ank Justi­tia i Kø­ben­havn, sy­nes In­ter­pol ik­ke de­sto min­dre at va­e­re på kant med eg­ne prin­cip­per. »I In­ter­pols egen for­fat­ning står der i ar­ti­kel 2, at de­res virk­som­hed skal udø­ves i over­ens­stem­mel­se med prin­cip­per­ne i den uni­ver­sel­le Men­ne­ske­ret­tig­hed­ser­kla­e­ring. I ar­ti­kel 3 står der me­re kon­kret, at In­ter­pol skal af­hol­de sig fra at iva­er­ksa­et­te Red Alerts, hvis der er ta­le om ar­re­stor­drer, som er po­li­tisk, re­li­gi­øst el­ler ra­ce­ma­es­sigt mo­ti­ve­re­de.« Ja­cob Mchan­ga­ma på­pe­ger, at ud­vik­lin­gen har kom­pli­ce­ret tin­ge­ne for In­ter­pol: »Der er kom­met nog­le opblød­nin­ger i for­hold til ter­ror. Og dét gør bil­le­det me­re mud­ret. Her fo­re­kom­mer det jo at va­e­re sa­ger, som In­ter­pol nok bur­de ha­ve af­holdt sig fra at sen­de vi­de­re i sy­ste­met.« Én ting er, at en­kel­te sta­ter kan stemp­le po­li­ti­ske kri­ti­ke­re som ter­r­o­ri­ster. Det er der tra­di­tion for man­ge ste­der. No­get an­det er, at dis­se be­stra­e­bel­ser er ble­vet nem­me­re i dag: »I takt med, at ter­r­ortrus­len er ble­vet me­re om­fat­ten­de, har de ve­st­li­ge de­mo­kra­ti­er selv va­e­ret med til at blø­de linjer­ne op, »si­ger Ja­cob Mchan­ga­ma. »Man har for ek­sem­pel kra­e­vet, at det skul­le va­e­re nem­me­re at få ud­le­ve­ret ter­r­or­mista­enk­te.« Et par uger ef­ter Yalcins og Ak­han­lis ar­re­sta­tion gen­nem­før­te ji­ha­di­ster et ter­r­or­an­greb i net­op Bar­ce­lo­na. Så med god grund her­sker der nervø­si­tet blandt In­ter­pols 190 med­lem­slan­de. En at­mos­fa­e­re, hvor »ter­r­o­ris­me« er en tryl­le­for­mu­lar, der får myn­dig­he­der i de­mo­kra­ti­ske lan­de til at hand­le, som de nor­malt ik­ke vil­le gø­re. »Ab­so­lut. Men det er ik­ke no­get helt nyt,« si­ger Bru­no Oli­veira Mar­tins, for­ske­ren fra Oslo og Mal­mø. »Det er en ud­vik­ling, som har stå­et på si­den ter­r­or­an­gre­bet i USA 11. sep­tem­ber 2001. Ter­men »ter­r­o­ris­me« åb­ner man­ge dø­re og til­la­der man­ge ting, som ik­ke vil­le va­e­re fo­re­gå­et, hvis man ik­ke hav­de an­vendt det ord. Vi har og­så set, hvor­dan ve­st­li­ge de­mo­kra­ti­er i ter­r­or­be­ka­em­pel­sens navn har an­vendt ulov­li­ge frem­gangs­må­der el­ler fi­ret på de­res rets­prin­cip­per. Det er helt åben­lyst, at de tyr­ki­ske myn­dig­he­der gri­ber til det­te, for­di ter­r­or­ter­men åb­ner man­ge dø­re.« Det nye er alt­så ik­ke, at au­to­ri­ta­e­re re­gi­mer jag­ter dis­si­den­ter med hen­vis­ning til net­op ter­r­o­ris­me, men at li­be­ra­le de­mo­kra­ti­er bø­jer eg­ne rets­prin­cip­per. »Det er en far­lig kom­bi­na­tion,« si­ger for­ske­ren. Bru­no Oli­veira Mar­tins un­der­stre­ger i lig­hed med bel­gi­ske Chri­sti­an Kau­nert, at det er Tyr­ki­et, ik­ke In­ter­pol, der ba­e­rer an­sva­ret i Yalcins og Ak­han­lis til­fa­el­de. »Der er ta­le om, at en pro­to­au­to­ri­ta­er stat mis­bru­ger et red­skab for in­ter­na­tio­nalt po­li­ti­sam­ar­bej­de.« Ik­ke de­sto min­dre har fle­re kri­ti­ke­re – her­un­der men­ne­ske­retsor­ga­ni­sa­tio­ner som Am­ne­sty In­ter­na­tio­nal og Fair Tri­als – på­pe­get, at In­ter­pol i 2016 fik ny pra­esi­dent, ki­ne­se­ren Meng Hongwei. Han har tid­li­ge­re va­e­ret Ki­nas vi­ce­mi­ni­ster for of­fent­lig sik­ker­hed, og hans po­si­tion har med­ført spe­ku­la­tio­ner om, at In­ter­pol er ble­vet me­re lyd­hør over for ek­sem­pel­vis Tyr­ki­et. I april i år ud­tal­te Ni­cho­las Beque­lin, Øst­a­si­en-di­rek­tør for Am­ne­sty In­ter­na­tio­nal, til Foreign Po­li­cy, at sam­men­fal­det mel­lem Mengs ud­na­ev­nel­se og In­ter­pols øge­de brug af Red Alerts »rej­ser al­vor­lig tvivl om in­te­gri­te­ten i In­ter­pols in­ter­ne pro­ce­du­rer«. Bru­no Oli­veira Mar­tins: »Det er ik­ke fair at si­ge, at ba­re for­di han er ki­ne­ser, fo­re­går der au­to­ma­tisk mis­brug. Men det er ri­me­ligt at stil­le spørgs­mål. Og der er In­ter­pol-sa­ger med ki­ne­si­ske dis­si­den­ter, som i det mind­ste åb­ner for spe­ku­la­tio­ner. Der er in­di­ka­tio­ner, som kan be­grun­de en vis tvivl.« Bå­de det ame­ri­kan­ske Foreign Po­li­cy og Hong Kong-avi­sen South China Mor­ning Post har tid­li­ge­re i år be­skre­vet sa­gen om den ki­ne­si­ske byg­ge­ma­ta­dor Guo Wengui. Han ud­tal­te sig i maj til New York Ti­mes om ne­po­tis­me i den ki­ne­si­ske par­ti­top. Tre da­ge se­ne­re var han ef­ter­søgt med Red Alert hos In­ter­pol – an­kla­get for be­stik­kel­se og vold­ta­egt. For en uge si­den søg­te Guo Wengui om po­li­tisk asyl i USA.

EU i af­magt

Bru­no Oli­veira Mar­tins me­ner, at In­ter­pol har en va­e­sent­lig op­ga­ve i at ren­se sig for dis­se mi­stan­ker: »Når der har fun­det mis­brug sted, bør In­ter­pol ty­de­ligt la­eg­ge af­stand til for­lø­bet. Man bør og­så klart ta­ge for­holds­reg­ler til at fore­byg­ge, at det skul­le gen­ta­ge sig. Man bør ty­de­ligt er­kla­e­re: Vi blev mis­brugt – vi mis­brug­te ik­ke.« I mel­lem­ti­den må de tre be­rør­te EU-lan­de – Tys­kland, Sve­ri­ge og Spa­ni­en – se pas­sivt til, mens rets­ma­ski­ne­ri­et går sin gang. Den slags blan­der pa­e­ne, de­mo­kra­ti­ske sta­ter sig ik­ke i. Den 6. sep­tem­ber send­te uden­rigs­mi­ni­stre­ne fra Sve­ri­ge og Tys­kland, Mar­got Wall­ström og Sig­mar Ga­bri­el, dog et fa­el­les op­råb til EUs uden­rigs­chef, Fe­de­ri­ca Mog­he­ri­ni. »Vi fryg­ter, at hr. Ak­han­li og hr. Yalcin er ef­ter­søgt af Tyr­ki­et ud fra po­li­ti­ske mo­ti­ver,« skrev de to uden­rigs­mi­ni­stre. I bre­vet, som hvi­ner af af­magt, op­for­drer Wall­ström og Ga­bri­el til, at uden­rigs­chef Mog­he­ri­ni sna­rest ind­le­der sam­ta­ler blandt samt­li­ge EU-lan­de: »Vi har et an­svar for, at de en­kel­te med­lem­slan­des retsva­e­sen ik­ke bli­ver gen­stand for po­li­tisk mo­ti­ve­ret mis­brug.« Pro­fes­sor Chri­sti­an Kau­nert kal­der skri­vel­sen »et tem­me­lig us­a­ed­van­ligt skridt«. »Men den tyr­ki­ske re­ge­ring har og­så gen­nem la­en­ge­re tid op­t­rå­dt me­get pro­vo­ke­ren­de over for fle­re EU-lan­de: Hol­land, Spa­ni­en, Østrig og nu Tys­kland og Sve­ri­ge. For mig at se for­sø­ger pra­esi­dent Er­do­gan be­vidst at ud­lø­se en re­ak­tion, hvor EU indstil­ler for­hand­lin­ger­ne om tyr­kisk EU-med­lem­skab. Er­do­gan går ef­ter en for­va­er­ring af for­hol­det til EU, så Tyr­ki­et i ste­det kan ori­en­te­re sig mod øst, ik­ke mindst Rusland.« Chri­sti­an Kau­nert frem­ha­e­ver dog, at EU-lan­de­ne må tra­e­de var­somt, når det ga­el­der In­ter­pol: »Det er den ene­ste or­ga­ni­sa­tion, vi har, når det ga­el­der rets­sam­ar­bej­de med lan­de som Tyr­ki­et el­ler Rusland. Der­for må vi va­e­re lidt for­sig­ti­ge. For så­dan­ne lan­de kan ha­ve ten­dens til brat at rej­se sig og af­bry­de sam­ar­bej­det. Og dét skal vi for alt i ver­den for­sø­ge at und­gå. El­lers vil det in­ter­na­tio­na­le po­li­ti­sam­ar­bej­de li­de ska­de.« Ja­cob Mchan­ga­ma med­gi­ver, at In­ter­pol har kom­pli­ce­re­de ar­bejds­for­hold: »Man ar­bej­der med lan­de over he­le klo­den med me­get for­skel­li­ge po­li­ti­ske kul­tu­rer og ret­li­ge stan­dar­der.« Iføl­ge Ja­cob Mchan­ga­ma er der ud­sigt til, at den­ne ba­lan­ce­gang bli­ver end­nu van­ske­li­ge­re. »I takt med, at Ve­sten og de li­be­ra­le de­mo­kra­ti­er mi­ster ind­fly­del­se til an­dre ak­tø­rer, er der en over­ha­en­gen­de fa­re for, at for­tolk­nin­gen af ar­ti­kel 3 og­så vil aen­dre sig. At man ik­ke la­en­ge­re vil la­eg­ge så me­gen va­egt på den be­skyt­tel­se, der lig­ger i ar­tik­len. Og det vil be­ty­de, at dis­si­den­ter kom­mer i fa­rezo­nen.« På In­ter­pols hjem­mesi­de her­sker be­stemt og­så diskre­tion. In­gen tegn på selvransa­gel­se, ik­ke et ord om den se­ne­ste tids kri­tik. Un­der nyheds­fa­nen op­reg­nes ba­re vel­lyk­ke­de ope­ra­tio­ner og frugt­ba­re se­mi­na­rer rundt om i ver­den. Alt sam­men un­der et slo­gan, som fo­re­kom­mer du­b­i­øst med tan­ke på Hamza Yalcins og Do­gan Ak­han­lis op­le­vel­ser: Con­necting Po­li­ce For A Sa­fer Wor­ld.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.