Op­varm­ning.

De før­ste kli­ma­mo­del­ler hol­der sta­dig – selv om in­gen tro­e­de på dem for 50 år si­den.

Weekendavisen - - Berlingske Tidende - Af GUNVER LYSTBAEK VESTERGÅRD

Mens in­du­striskor­ste­ne pul­se­de driv­hus­gas­ser ud i at­mos­fa­e­ren ved over­gan­gen til det 20. år­hund­re­de, bak­se­de den sven­ske fy­si­ker og ke­mi­ker Svan­te Au­gust Ar­r­he­ni­us med at for­stå is­ti­der­ne. Ar­r­he­ni­us var en kendt for­sker i sam­ti­den – ik­ke mindst for­di han var med til at op­ret­te no­bel­pri­ser­ne og flit­tigt ud­del­te dem til si­ne ven­ner. Selv fik han en i ke­mi i 1903. Ar­r­he­ni­us stu­de­re­de ind­hol­det af kul­dioxid i at­mos­fa­e­ren, og han kom hur­tigt frem til, at jo me­re kul­dioxid i at­mos­fa­e­ren, jo hø­je­re gen­nem­snit­stem­pe­ra­tur på Jor­den. Han blev der­med den før­ste til at be­skri­ve driv­hu­s­ef­fek­ten. I før­ste om­gang ig­no­re­re­de han skor­ste­ne­ne, og da sam­men­ha­en­gen mel­lem den men­ne­ske­skab­te røg og klo­dens mid­del­tem­pe­ra­tur se­ne­re gik op for ham, så han det som en po­si­tiv ting: Var­me­re vejr var lig med me­re grønt og me­re mad. In­gen tog den­gang kli­ma­for­an­drin­ger al­vor­ligt. Selv da tem­pe­ra­tu­ren fak­tisk be­gynd­te at sti­ge om­kring år 1920, rok­ke­de det ik­ke ved for­sker­nes over­be­vis­ning. Den en­gel­ske in­ge­ni­ør Guy Cal­len­dar be­kra­ef­te­de el­lers Ar­r­he­ni­us’ te­o­ri i 1930rne, men og­så han så frem til fle­re som­mer­da­ge. Et nyt høj­tek­no­lo­gisk va­er­k­tøj, com­pu­te­ren, skul­le ta­ges i brug, før ver­den en­de­lig i 1970er­ne våg­ne­de op, og fra da af tog det blot et år­ti at få na­e­sten samt­li­ge kli­ma­for­ske­re

FOTO: NOAA

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.