Op­varm­ning.

De før­ste kli­ma­mo­del­ler hol­der sta­dig – selv om in­gen tro­e­de på dem for 50 år si­den.

Weekendavisen - - Berlingske Tidende - Af GUNVER LYSTBAEK VESTERGÅRD

Mens in­du­striskor­ste­ne pul­se­de driv­hus­gas­ser ud i at­mos­fa­e­ren ved over­gan­gen til det 20. år­hund­re­de, bak­se­de den sven­ske fy­si­ker og ke­mi­ker Svan­te Au­gust Ar­r­he­ni­us med at for­stå is­ti­der­ne. Ar­r­he­ni­us var en kendt for­sker i sam­ti­den – ik­ke mindst for­di han var med til at op­ret­te no­bel­pri­ser­ne og flit­tigt ud­del­te dem til si­ne ven­ner. Selv fik han en i ke­mi i 1903. Ar­r­he­ni­us stu­de­re­de ind­hol­det af kul­dioxid i at­mos­fa­e­ren, og han kom hur­tigt frem til, at jo me­re kul­dioxid i at­mos­fa­e­ren, jo hø­je­re gen­nem­snit­stem­pe­ra­tur på Jor­den. Han blev der­med den før­ste til at be­skri­ve driv­hu­s­ef­fek­ten. I før­ste om­gang ig­no­re­re­de han skor­ste­ne­ne, og da sam­men­ha­en­gen mel­lem den men­ne­ske­skab­te røg og klo­dens mid­del­tem­pe­ra­tur se­ne­re gik op for ham, så han det som en po­si­tiv ting: Var­me­re vejr var lig med me­re grønt og me­re mad. In­gen tog den­gang kli­ma­for­an­drin­ger al­vor­ligt. Selv da tem­pe­ra­tu­ren fak­tisk be­gynd­te at sti­ge om­kring år 1920, rok­ke­de det ik­ke ved for­sker­nes over­be­vis­ning. Den en­gel­ske in­ge­ni­ør Guy Cal­len­dar be­kra­ef­te­de el­lers Ar­r­he­ni­us’ te­o­ri i 1930rne, men og­så han så frem til fle­re som­mer­da­ge. Et nyt høj­tek­no­lo­gisk va­er­k­tøj, com­pu­te­ren, skul­le ta­ges i brug, før ver­den en­de­lig i 1970er­ne våg­ne­de op, og fra da af tog det blot et år­ti at få na­e­sten samt­li­ge kli­ma­for­ske­re

FOTO: NOAA

Driv­hu­s­ef­fekt. 'D WHPSHUDWXUHQ VWHJ WURHGH LQJHQ Sn NOLPDIRUDQGULQJHU 'D WHPSHUDWXUHQ IDOGW QGUHGH IRUVNHUQH PHQLQJ 'H EOHY RPYHQGW DI GH I¡UVWH NOLPDPRGHOOHU RJ nU HIWHU KROGHU IRUXGVLJHOVHUQH VWDGLJ

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.