So­ci­al­de­mo­kra­ti­ske fan­toms­mer­ter

Mag­tes­løs magt. På we­e­ken­dens kon­gres vil de om­ta­le hen­de som »Dan­marks kom­men­de stats­mi­ni­ster«. For­vent­nin­gen er, at hun vil genop­ret­te na­tur­til­stan­den med So­ci­al­de­mo­kra­ti­et i re­ge­ring. Hvad kan Met­te Fre­de­rik­sen la­e­re af de eu­ro­pa­ei­ske par­ti­fa­el­lers kri

Weekendavisen - - Samfund - Af HANS MORTENSEN

Isin bog Sans og sam­ling fra 1994 op­reg­ne­de Mo­gens Lyk­ke­toft en vi­sion for det po­li­ti­ske Dan­mark: So­ci­al­de­mo­kra­ti­et er det re­ge­rings­ba­e­ren­de par­ti. De bor­ger­li­ge »har kun fak­len kortva­rigt og på af­bud«. Bo­gen er skre­vet ef­ter 1980er­nes ør­ken­van­dring, hvor Poul Schlüters bor­ger­li­ge re­ge­ring fik et år­ti ved mag­ten. Det var den før­ste bor­ger­li­ge re­ge­ring, der sad me­re end en en­kelt valg­pe­ri­o­de, si­den Stau­ning før­ste gang blev stats­mi­ni­ster. Si­den bo­gens ud­gi­vel­se har So­ci­al­de­mo­kra­ti­et haft stats­mi­ni­ster­po­sten i 11 år, mens Ven­stre har haft den i 12. I den so­ci­al­de­mo­kra­ti­ske selv­for­stå­el­se er det sta­dig en af­vi­gel­se fra na­tur­til­stan­den. Som be­kendt er det ik­ke no­get dansk fa­eno­men. Et bor­ger­lig­he­dens spø­gel­se går gen­nem Eu­ro­pa. I den­ne uge led det nor­ske Ar­bei­der­par­ti­et et svi­en­de ne­der­lag til den kon­ser­va­ti­ve stats­mi­ni­ster Er­na Sol­berg ef­ter at ha­ve ført sik­kert i al­le me­nings­må­lin­ger blot få må­ne­der før val­get. I Tys­kland har par­ti­fa­el­ler ud­sigt til ne­der­lag, og tid­li­ge­re i år har fran­ske so­ci­a­li­ster og hol­land­ske so­ci­al­de­mo­kra­ter få­et bøl­le­bank af va­el­ger­ne. Da Met­te Fre­de­rik­sen ef­ter valg­ne­der­la­get i 2015 fik over­dra­get for­mand­spo­sten fra Hel­le Thor­ning-Sch­midt, var stem­nin­gen i Fal­ko­ner­sa­len på Fre­de­riks­berg na­er­mest eu­forisk som til en ro­ck­kon­cert. Men be­gej­strin­gen var og­så ud­tryk for me­get sto­re for­vent­nin­ger. Fre­de­rik­sen skul­le ik­ke blot le­ve­re mag­ten ved det na­est­kom­men­de valg. Hun skul­le og­så brin­ge So­ci­al­de­mo­kra­ti­et hjem ef­ter fi­re år, hvor man nok hav­de haft stats­mi­ni­ster­po­sten, men og­så iføl­ge man­ge i par­ti­et var kom­met på po­li­ti­ske af­ve­je med top­skat­te­let­tel­ser, be­skår­ne dag­pen­ge og DONG-salg. Med halvan­det år til na­e­ste fol­ke­tings­valg og et kom­mu­nalvalg li­ge om hjør­net, er det en slags midt­vejs­sta­tus, der gø­res, når Met­te Fre­de­rik­sen i we­e­ken­den mø­der par­ti­fa­el­ler­ne til kon­gres i Aal­borg. Gan­ske vist har hun få­et spun­det Dansk Fol­ke­par­ti ind i et ta­et og for­tro­ligt sam­ar­bej­de – se­ne­st de­mon­stre­ret, da de to par­ti­er i sid­ste uge ind­gik af­ta­le om at la­eg­ge yder­li­ge­re to mil­li­ar­der kro­ner i Tog­fon­den til gavn for den kol­lek­ti­ve tra­fik. En ud­gift, som lan­dets fi­nans­mi­ni­ster Kri­sti­an Jen­sen an­gi­ve­ligt blev ori­en­te­ret om via en sms, mens han sad til mø­de med Ven­stres fol­ke­tings­grup­pe. Men par­ti­et for­ven­ter me­get me­re end en spora­disk skyg­ge­stats­mi­ni­ster. Det er dét, par­ti­fa­el­ler­ne spør­ger sig selv om i Aal­borg i we­e­ken­den: Vil Fre­de­rik­sen le­ve­re?

Smal fø­ring

Tror man på me­nings­må­lin­ger, er den så­kaldt rø­de blok na­e­ste valgs fa­vo­rit – men med sna­ev­re fler­tal. So­ci­al­de­mo­kra­ter vil nok me­ne, at de bur­de va­e­re stør­re: Lars Løk­ke Ras­mus­sen har sva­ert ved at re­e­tab­le­re sin per­son­li­ge tro­va­er­dig­hed, og re­ge­rin­gen kø­rer ik­ke som no­gen vels­murt ma­ski­ne. Al­li­ge­vel lig­ger So­ci­al­de­mo­kra­ti­et of­test på el­ler lidt un­der val­gre­sul­ta­tet. Et kig til ugens nor­ske valg un­der­stre­ger, at fø­ring i me­nings­må­lin­ger ik­ke er ga­ran­ti for sejr. Og for Met­te Fre­de­rik­sen er der en la­e­re at dra­ge af det nor­ske valg. Den nor­ske so­ci­al­de­mo­krat Jo­nas Ga­hr Stø­re løb ind i fle­re pro­ble­mer. Et af de va­e­sent­lig­ste var, at han ik­ke for­må­e­de at pra­e­sen­te­re va­el­ger­ne for et tro­va­er­digt po­li­tisk al­ter­na­tiv til den sid­den­de re­ge­ring. Der var ik­ke no­get klart bil­le­de af, hvad et re­ge­rings­skif­te vil­le be­ty­de. Mulig­vis skat­testig­nin­ger, men der­u­d­over vil­le Stø­re i sto­re tra­ek det sam­me som den bor­ger­li­ge re­ge­ring. Det il­lu­stre­rer me­get godt Met­te Fre­de­rik­sens op­ga­ve. Hvad er den mar­kan­te for­skel på den po­li­tik, der fø­res af den nu­va­e­ren­de re­ge­ring – og den vi kan for­ven­te ef­ter et skif­te? Det sy­nes på­fal­den­de van­ske­ligt at sva­re på. Vil So­ci­al­de­mo­kra­ti­et af­skaf­fe in­te­gra­tionsy­del­sen for flygt­nin­ge og ind­van­dre­re, som de­res mu­li­ge par­la­men­ta­ri­ske grund­lag kra­e­ver? In­tet kon­kret svar. Vil man rul­le de skat­te­let­tel­ser til­ba­ge, som re­ge­rin­gen mulig­vis kom­mer igen­nem med? In­tet klart svar. Det er ik­ke en til­fa­el­dig­hed, at hver­ken Stø­re i Nor­ge el­ler Fre­de­rik­sen i Dan­mark kan le­ve­re løf­ter om sto­re po­li­ti­ske for­an­drin­ger. De vil nem­lig ik­ke no­get i den ret­ning, og det ha­en­ger sam­men med Lyk­ke­tofts om­tal­te vi­sion. So­ci­al­de­mo­kra­ter har hi­sto­risk va­e­ret vant til at re­ge­re, og i par­tiets sel­vop­fat­tel­se er det sta­dig et magt- og sty­rings­par­ti. Gen­nem 1900-tal­let vok­se­de de so­ci­al­de­mo­kra­ti­ske par­ti­er del­vis sam­men med stats­ap­pa­ra­tet. Og det er en vig­tig grund til, at par­ti­er­ne i bå­de Dan­mark og Nor­ge har det van­ske­ligt med at va­e­re i op­po­si­tion. Kort før sin død i 2009, mens der var bor­ger­lig re­ge­ring, ud­tal­te Svend Auken: »Nu har jeg sid­det her de sid­ste seks-syv år og pas­set Eu­ro­pa­po­li­tik og pra­esi­di­um og skre­vet 400 ar­tik­ler om, at man jo godt kun­ne fo­re­stil­le sig en bed­re re­ge­ring end den, vi har i øje­blik­ket. Det er jo alt sam­men så­dan set ud­ma­er­ket. Og Eu­ro­pa-po­li­tik­ken er vig­tig, og par­ti­et er vig­tigt, men det kan slet ik­ke må­le sig med det, jeg har prø­vet som ar­bejds­mi­ni­ster og se­ne­re som mil­jø- og ener­gi­mi­ni­ster – at la­ve ver­den om.« Det Auken her gi­ver ud­tryk for, er fan­toms­mer­ter­ne ved fra­va­er af magt. De sam­me fan­toms­mer­ter, der i øv­rigt før­te til hans eget fald som par­ti­for­mand, for­di han nok kun­ne le­ve­re flot­te valg, men ik­ke re­ge­rings­magt.

To ve­je

An­ders Fogh Ras­mus­sen blev en­gang be­rømt for at si­ge, at hans par­ti skul­le va­e­re bå­de re­ge­ring og op­po­si­tion på sam­me tid: En bor­ger­lig re­ge­ring skul­le og­så va­e­re i op­po­si­tion til »sy­ste­met«. Med So­ci­al­de­mo­kra­ti­et er det na­er­mest om­vendt. De kan godt va­e­re i par­la­men­ta­risk op­po­si­tion, men de vil al­drig va­e­re egent­li­ge sy­stem­kri­ti­ke­re. De har jo selv skabt sy­ste­met. Der­for er or­det »re­for­ma­mok« vel og­så et af de mest uso­ci­al­de­mo­kra­ti­ske, man kan fo­re­stil­le sig. So­ci­al­de­mo­kra­ter som om­styr­te­re hø­rer til en fjern for­tid. De har det bedst med ad­gang til sam­fun­dets be­tje­nings­hånd­tag og stil­leskru­er. Op­po­si­tions­rol­len er una­tur­lig, hvil­ket kan hånd­te­res på to må­der, der beg­ge er pro­ble­ma­ti­ske. Den ene er den, Jo­nas Ga­hr Stø­re for­søg­te i Nor­ge. At hol­de igen med de sto­re for­an­drings­pro­jek­ter og sat­se på at bli­ve valgt på stør­re tro­va­er­dig­hed og re­ge­rings­ev­ne end de sid­den­de. Det far­li­ge er, at va­el­ger­ne kan få sva­ert ved at se be­ho­vet for en ud­skift­ning. I Nor­ge kun­ne de ik­ke. Den an­den vej er den, ven­strepo­pulis­men an­vi­ser. Den fulg­te bri­ti­ske La­bour og dets le­der Je­re­my Cor­byn ved det sid­ste valg. Be­løn­nin­gen var frem­gang og be­gej­string – ik­ke magt. Og den han­del lig­ger ik­ke til skan­di­na­vi­ske so­ci­al­de­mo­kra­ters na­tur. Der var en snert af ven­strepo­pulis­me i pro­gram­met Fair Løs­ning, som So­ci­al­de­mo­kra­ti­et og SF gik til valg på i 2011. De Ra­di­ka­le stod for­melt for at gravla­eg­ge det, men so­ci­al­de­mo­kra­ter gra­e­der tør­re tå­rer over, at de ik­ke hang på pro­gram­mets over­bud og ska­e­ve be­reg­nin­ger. Fre­de­rik­sens So­ci­al­de­mo­kra­ti for­sø­ger at und­gå beg­ge ve­je. I ste­det sat­ser hun på rol­len som vel­fa­erds­sta­tens ope­ra­ti­ve be­skyt­ter – i al­li­an­cen med Dansk Fol­ke­par­ti. Mulig­vis er hun vel­sig­net af, at re­ge­rin­gen ak­tu­elt har vist sig vil­lig til at rok­ke ved dog­met om mest mu­lig lig­hed. Hånd i hånd med Kri­sti­an Thu­le­sen Da­hl vil hun hin­dre sto­re skat­te­let­tel­ser for de hø­je­ste ind­kom­ster fi­nan­si­e­ret af la­ve­re of­fent­li­ge ud­gif­ter. Når det går bedst, er hun – el­ler Thu­le­sen Da­hl – en slags skyg­ge­stats­mi­ni­ster, der re­ge­rer ved si­den af re­ge­rin­gen. I op­po­si­tion og re­ge­ring på sam­me tid. Fa­ren er, at den tra­ek­ker So­ci­al­de­mo­kra­ti­et sta­dig la­en­ge­re va­ek fra de par­ti­er, der skal gø­re Met­te Fre­de­rik­sen til stats­mi­ni­ster. Her – og i bre­de­re kred­se – tri­ves drøm­men om et så­kaldt »cen­trum-ven­stre-pro­jekt«. Et fa­eno­men, der byg­ger på den hi­sto­ri­ske al­li­an­ce mel­lem So­ci­al­de­mo­kra­ti­et og De Ra­di­ka­le med ven­stre­fløj­en som let­te­re mod­vil­li­ge støt­ter. Sid­ste gang, det be­greb var funk­tions­dyg­tigt, var i Poul Nyrup Ras­mus­sens re­ge­rin­ger, men Thor­ning-Sch­midts re­ge­rings­tid vi­ste, at der ik­ke går no­gen hem­me­lig sti til­ba­ge til 90er­ne. I dag er ik­ke man­ge par­ti­er la­en­ge­re fra hin­an­den end So­ci­al­de­mo­kra­ti­et og De Ra­di­ka­le. Fa­el­les­ma­eng­den for cen­trum-ven­stre er i det sto­re og he­le re­du­ce­ret til øn­sket om mi­ni­ster­po­ster. Den syn­lig­ste skil­le­linje er ud­la­en­din­gepo­li­tik­ken. Met­te Fre­de­rik­sen har be­vidst og kon­se­kvent ar­bej­det på, at over­be­vi­se va­el­ger­ne om, at hun ik­ke har i sin­de at lem­pe den sid­den­de re­ge­rings ud­la­en­din­gepo­li­tik. Par­tiets eg­ne un­der­sø­gel­ser vi­ser, at det er lyk­ke­des. Til gen­ga­eld vi­ser sam­me un­der­sø­gel­ser, at der sta­dig er en be­ty­de­lig tvivl om, hvor­vidt Fre­de­rik­sen for­mår at hol­de fast, hvis hun dan­ner re­ge­ring på En­heds­li­stens, Al­ter­na­ti­vets, SFs og De Ra­di­ka­les stem­mer. Der­med er Fre­de­rik­sen til­ba­ge ved en klas­si­ker: Det er be­sva­er­ligt med De Ra­di­ka­le og umu­ligt uden. Imid­ler­tid sy­nes det sta­dig at va­e­re us­and­syn­ligt gra­en­sen­de til umu­ligt, at Dansk Fol­ke­par­ti ef­ter na­e­ste valg vil skif­te Lars Løk­ke Ras­mus­sen ud med Met­te Fre­de­rik­sen som den fo­re­truk­ne stats­mi­ni­ster­kan­di­dat. I tors­da­gens Ber­ling­s­ke sag­de Thu­le­sen Da­hl helt åbent, at han sat­ser på en re­ge­ring med Ven­stre og Dansk Fol­ke­par­ti. I det mind­ste kan hun se frem til en we­e­kend i Aal­borg, hvor man­ge vil om­ta­le hen­de som »Dan­marks kom­men­de stats­mi­ni­ster«. Det skal for­stås som en for­vent­ning om, at den na­tur­li­ge or­den snart vil ind­fin­de sig.

FOTO: SCANPIX

Kan Fre­de­rik­sen und­gå sin nor­ske par­ti­fa­el­les fejl? Fre­de­rik­sen be­sø­ger Jo­nas Ga­hr Stø­re før ne­der­la­get.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.