Kri­gen mod Vejs­no­ri­en

Weekendavisen - - Udland - Af UF­FE GARDEL

Kri­gen brød ud tors­dag. Det er i skri­ven­de stund uklart, hvad der er sket, men styr­ker fra Vejs­no­ri­en har til­sy­ne­la­den­de over­skre­det gra­en­sen til Bel­arus, hvor de ud­fø­rer sa­bo­ta­ge- og ef­ter­ret­nings­o­pe­ra­tio­ner. De vejs­no­ri­ske styr­ker får hja­elp fra Lu­be­ni­en og Ves­ba­ri­en, og for­ud er gå­et en tid med bå­de re­li­gi­øse og et­ni­ske spa­en­din­ger. Nu bli­ver der og­så stil­let ter­ri­to­ri­a­le krav til Bel­arus. Man må si­ge, at det er dri­stigt gjort af de tre små lan­de, som er slut­tet sam­men i Al­li­an­cen af In­teres­se­re­de Lan­de. Bel­arus er jo al­li­e­ret med det ma­eg­ti­ge Rusland, og den rus­si­ske ha­er er al­le­re­de på plet­ten til at yde bro­der­lig hja­elp. Hel­dig­vis er det he­le kun en øvel­se. Sce­na­ri­et i Za­pad 2017-øvel­sen rum­mer tre små fik­ti­ve mod­stan­der­lan­de; det ene lig­ger om­trent dér, hvor Li­tau­en lig­ger i vir­ke­lig­he­den, det an­det da­ek­ker det nor­døst­li­ge hjør­ne af Po­len. Det tred­je land – Vejs­no­ri­en – lig­ger in­de på be­l­arus­sisk ter­ri­to­ri­um, og pi­kant nok fal­der fan­ta­silan­dets gra­en­ser sam­men med de di­strik­ter, hvor der bor flest ro­mer­sk­ka­to­lik­ker, og hvor op­po­si­tio­nen stod sta­er­ke­st ved det sid­ste frie valg i 1994. Det er alt­så en slags in­tern in­va­sion, Bel­arus ud­sa­et­tes for. Un­der al­le om­sta­en­dig­he­der er det he­le over­stå­et på ons­dag; så slut­ter øvel­sen.

Tro­jansk he­st?

Za­pad 2017 har la­en­ge va­e­ret en kil­de til uro hos de ve­st­li­ge na­bo­er. Øvel­sen er gan­ske vist et fast ele­ment; den gen­nem­fø­res hvert fjer­de år. Men trus­sels­bil­le­det er aen­dret si­den sidst, og sam­ti­dig be­kym­re­de det, at Rusland og Bel­arus ik­ke hav­de ta­enkt sig at in­vi­te­re ob­ser­va­tø­rer. Wi­en-do­ku­men­tet, en af­ta­le i OSCE-re­gi, be­stem­mer, at der skal in­vi­te­res ob­ser­va­tø­rer til øvel­ser, som om­fat­ter mindst 13.000 sol­da­ter, og ta­enk en­gang: Der skal li­ge ak­ku­rat del­ta­ge 12.700 mand i Za­pad 2017, iføl­ge de of­fi­ci­el­le tal. Så in­gen ob­ser­va­tø­rer. Den øver­st­be­fa­len­de for den ame­ri­kan­ske ha­er i Eu­ro­pa, ge­ne­ral­løjt­nant Ben Hod­ges, har talt om, at øvel­sen kun­ne va­e­re en »tro­jansk he­st« for en per­ma­nent be­sa­et­tel­se af Bel­arus, og den ukrain­ske for­svars­mi­ni­ster, Ste­pan Polt­o­rak, har luf­tet lig­nen­de be­kym­rin­ger: At Rusland sim­pelt­hen vil ef­ter­la­de en mas­se trop­per og ma­te­ri­el i Bel­arus, når Za­pad 2017 er for­bi. Ef­ter ve­st­lig kri­tik har Bel­arus og Rusland åb­net dø­ren lidt på klem; Bel­arus har nu in­vi­te­ret en ra­ek­ke in­ter­na­tio­na­le ob­ser­va­tø­rer, dog uden de ret­tig­he­der, Wi­en-do­ku­men­tet gi­ver. Helt så ga­est­fri har Rusland ik­ke va­e­ret: De har kun ind­budt for­svar­sat­ta­che­er­ne, og kun til at over­va­e­re øvel­sen et en­kelt sted og i et en­kelt døgn. Des­u­den har beg­ge lan­de gi­vet bri­e­fin­ger til NATO el­ler ud­valg­te NATO-lan­de. »Der er be­ty­de­li­ge for­skel­le på de rus­si­ske og de be­l­arus­si­ske bri­e­fin­ger,« si­ger Keir Gi­les, Bel­arus-ken­der og as­so­ci­a­te fel­low ved ta­en­ket­an­ken Chat­ham Hou­se. »Bel­arus har va­e­ret me­re åben om, hvad øvel­sen går ud på, og har in­vi­te­ret fle­re ob­ser­va­tø­rer end Rusland fra si­ne na­bo­lan­de, fra Est­land, fra Nor­ge og in­ter­na­tio­na­le or­ga­ni­sa­tio­ner.« Keir Gi­les si­ger dog og­så, at som må­ne­der­ne er gå­et, har man få­et me­re ind­sigt. Og be­kym­rin­gen er af­ta­get. »Be­døm­mel­sen af, hvad der vil ske un­der Za­pad, har aen­dret sig,« si­ger han. »Hod­ges gjor­de ret i at va­e­re be­kym­ret for Ruslands mu­li­ge mis­brug af øvel­sen, men kon­sensus i øje­blik­ket er dog, isa­er ef­ter de se­ne­ste bri­e­fin­ger fra Bel­arus, at det er us­and­syn­ligt, at vi vil se no­gen mi­li­ta­e­re even­tyr fra Rusland. Rusland har og­så en in­ter­es­se i at da­em­pe tin­ge­ne ned og vi­se, at fryg­ten for en ny Kold Krig er hyste­ri.«

En gam­mel tra­di­tion

Za­pad-øvel­ser­ne stam­mer fra Den Kol­de Krigs tid; den­gang var de gi­gan­ti­ske ud­styrs­styk­ker, som te­ste­de sam­ar­bej­det i Warszawa­pag­ten. I 1981 kul­mi­ne­re­de øvel­sen i stør­rel­se med op mod 150.000 sol­da­ter, som delt­og i et si­mu­le­ret an­greb på Vest­tys­kland. Ef­ter Mu­rens fald klin­ge­de tra­di­tio­nen ud, men fra 2009 har man gen­op­ta­get den med stor­sti­le­de øvel­ser – som dog of­fi­ci­elt hol­der sig un­der Wi­en-do­ku­men­tets gra­en­se. Re­a­li­te­ter­ne er for­ment­lig nog­le an­dre, for Rusland ple­jer at gen­nem­fø­re fle­re pa­ral­lel­le øvel­ser, for­kla­rer An­na Ma­ria Dy­ner, chef for Øst­eu­ro­pa-pro­gram­met hos PISM, den stats­li­ge pol­ske uden­rigs­po­li­ti­ske ta­en­ket­ank. »I he­le Det Ve­st­li­ge Mi­li­ta­er­di­strikt er der nu om­kring 300.000 trop­per og i Det Syd­li­ge Di­strikt 70.000. Des­u­den har Rusland som led i sin mi­li­ta­er­re­form sta­tio­ne­ret tre nye di­vi­sio­ner ta­et på sin ve­st­gra­en­se. Vi kan for­ment­lig gå ud fra, at de ik­ke al­le sam­men vil bli­ve in­vol­ve­ret i øvel­ser­ne, men man­ge af dem vil fak­tisk,« si­ger hun og kal­der det to­ta­le om­fang for »enormt«. »Des­u­den ser vi trop­per sam­ar­bej­de med ci­vi­le un­der så­dan nog­le øvel­ser. Bå­de Rusland og Bel­arus har et Mi­ni­ste­ri­um for Nød­si­tu­a­tio­ner, og dis­se mi­ni­ste­ri­er vil del­ta­ge i øvel­sen. Po­li­ti­et vil og­så bli­ve in­vol­ve­ret. Og jer­n­ba­ner­ne; man kan godt si­ge, at jer­n­ba­ner­ne vil bli­ve mi­li­ta­ri­se­re­de un­der øvel­ser­ne.« Za­pad 2009 rum­me­de en in­va­sion af Po­len og et ato­man­greb mod Warszawa. Za­pad 2013 var be­ty­de­ligt stør­re, men og­så me­re de­fen­siv og si­mu­le­re­de et an­greb på Bel­arus ud­ført af »ter­r­o­ri­ster« fra Bal­ti­kum, og det he­le blev fest­ligt af­slut­tet med af­fy­ring af Iskan­der-mis­si­ler, som kan va­e­re atom­be­va­eb­ne­de; for­ment­lig var det den­ne gang Sto­ck­holm, som var det si­mu­le­re­de mål. Ve­st­li­ge esti­ma­ter ta­ler iføl­ge den ame­ri­kan­ske ta­en­ket­ank Ja­me­stown Fo­un­da­tion om op mod 70.000 trop­per i øvel­sen, som te­ste­de kom­man­do- og kon­trol­sy­ste­mer, sam­ar­bej­de mel­lem vå­be­nar­ter og ko­or­di­na­tion mel­lem rus­si­ske og be­l­arus­si­ske styr­ker. Za­pad 2017 har for så vidt al­le­re­de én ta­ber, end­nu før den er gå­et i gang, nem­lig den be­l­arus­si­ske pra­esi­dent Lukasjenka og hans re­ge­ring. De se­ne­re år har Lukasjenka ba­lan­ce­ret hals­bra­ek­ken­de mel­lem øst og vest og møj­som­me­ligt op­byg­get en sta­tus som bro­byg­ger og freds­ska­ber; Minsk har i mod­sa­et­ning til Moskva ik­ke an­er­kendt de ge­or­gi­ske rus­sisk-kon­trol­le­re­de ud­bry­der­re­pu­blik­ker Abk­ha­si­en og Sy­dos­se­tien, man har ik­ke an­er­kendt an­nek­te­rin­gen af Krim, og man fort­sa­et­ter med at le­ve­re ud­styr og di­e­sel til Ukrai­ne, som re­elt er i en slags sted­fortra­e­der­krig med Rusland. Og nu skal man så la­eg­ge navn og land til den­ne øvel­se.

Bel­arus’ in­ter­es­ser

»Bel­arus har stor in­ter­es­se i et or­dent­ligt for­hold til na­bo­er­ne. Rus­ser­ne er me­re in­teres­se­re­de i, at øvel­sen bli­ver be­trag­tet som en form for kon­fron­ta­tion. Sce­na­ri­et i øvel­sen kun­ne og­så ha­ve va­e­ret me­re ind­ret­tet på Lukasjenkas be­hov, som for ek­sem­pel af­vis­ning af far­ve­re­vo­lu­tio­ner. Det valg­te sce­na­rio er i hø­je­re grad et rus­sisk end et be­l­arus­sisk,« si­ger Flem­m­ing Splids­bo­el, som er se­ni­o­r­for­sker ved DIIS. Keir Gi­les fra Chat­ham Hou­se si­ger, at »Bel­arus’ mu­lig­he­der for at hand­le som en selv­sta­en­dig stat med eg­ne syns­punk­ter og egen uden­rigs­po­li­tik of­te bli­ver un­der­vur­de­ret. Bel­arus’ stra­te­gi­ske, lang­sig­te­de in­ter­es­se er at va­e­re en selv­sta­en­dig stat; det er ik­ke i lan­dets in­ter­es­se at op­byg­ge en lang­sig­tet kon­fron­ta­tion med Ve­sten på sam­me må­de, som Rusland gør. Så de har me­get at ta­be i til­fa­el­de af en kon­flikt og kun lidt at vin­de«. De be­l­arus­si­ske re­ak­tio­ner på kri­tik­ken har da og­så va­e­ret for­gra­em­me­de. I en let­te­re ab­surd bri­e­fing i slut­nin­gen af au­gust gen­nem­gik den be­l­arus­si­ske vi­ce­for­svars­mi­ni­ster, ge­ne­ral­ma­jor Aleg Bel­a­konjej, øvel­sen, og som ef­ter et ma­nuskript skre­vet i Moskva om­tal­te han alt det on­de, NATO har gjort: Udryk­nings­styr­ken NATO Respon­se For­ce er øget til 40.000 mand, der er de fi­re ba­ta­l­jo­ner i Po­len og de bal­ti­ske lan­de, og så er der alt de­res ud­styr, som Bel­a­konjej loy­alt rem­se­de op: så og så man­ge hau­bit­ser, så og så man­ge he­li­kop­te­re. Og så til­fø­je­de han: »Bel­arus ser ik­ke he­ri no­gen trus­sel mod den na­tio­na­le sik­ker­hed og for­hol­der sig ro­ligt.« Nog­le da­ge se­ne­re var det pra­esi­dent Lukasjenkas tur. På et mø­de ska­eld­te han ud over, at hans mi­li­ta­er åben­bart he­le ti­den skal und­skyl­de for Za­pad 2017, hvor­ef­ter han selv på det na­er­me­ste und­skyld­te: »Vi for­be­re­der os ik­ke på at an­gri­be no­gen. Og vi har in­vi­te­ret prak­tisk ta­get al­le, som er in­teres­se­re­de. De kan ba­re kom­me og kig­ge,« sag­de han. Imens la­ver be­l­arus­si­ske op­po­si­tio­nel­le sjov på Twit­ter. De har blandt an­det op­ret­tet en be­l­arus­sisk­spro­get kon­to for det fik­ti­ve Vejs­no­ri­ens uden­rigs­mi­ni­ste­ri­um, og her blev det for nog­le da­ge si­den prok­la­me­ret: »Vejs­no­ri­en er lan­det uden Lukasjenka og uden rus­sisk ha­er, og det er ven­ner med si­ne ve­st­li­ge na­bo­er. Og én ting til: Vi vil al­drig bom­bar­de­re Minsk.« Fre­den skul­le så­le­des va­e­re sik­ret.

FOTO: EPA/TATYANA ZENKOVICH

Op­po­si­tio­nen i Bel­arus pro­teste­rer mod mi­li­ta­e­rø­vel­ser­ne. »Rus­sisk sol­dat, rejs hjem! Der er in­gen vod­ka her,« står der på et af skil­te­ne.

Za­pad 2017. Stor­stilet rus­sisk-be­l­arus­sisk mi­li­ta­e­rø­vel­se be­kym­rer na­bo­er­ne i vest, som fryg­ter, at man har an­det end en øvel­se i tan­ker­ne. Den stør­ste ta­ber kan bli­ve Bel­arus selv.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.