Ud af man­ge, én

Weekendavisen - - Opinion -

OD to­ne i sam­funds­de­bat­ten ude­luk­ke­de ind­til for gan­ske ny­lig at ta­le om as­si­mi­la­tion af ind­van­dre­re. Da de to Ven­stre-folk Sø­ren Pind og Ber­tel Haar­der i 2011 ud­bad sig me­re as­si­mi­la­tion af ind­van­dre­re og flygt­nin­ge, blev de na­tur­lig­vis ud­sat for hån, spot og lat­ter­lig­gø­rel­se. Det lig­ger li­ge­som mel­lem linjer­ne, at men­ne­sker, der ta­ler om as­si­mi­la­tion, slet og ret har en ra­ci­stisk til­gang til ind­van­dre­re: De skal fra­la­eg­ge sig al­le kul­tu­rel­le og re­li­gi­øse ken­de­tegn for at bli­ve ac­cep­te­ret. Det byg­ger på en grund­la­eg­gen­de mis­for­stå­el­se af, hvad as­si­mi­la­tion fak­tisk er. Der­for er det glim­ren­de, at pro­fes­sor Uf­fe Øster­gård i den­ne uge har spar­ket de­bat­ten i gang igen, og gla­e­de­ligt, at fle­re po­li­ti­ske par­ti­er føl­ger trop. Ser man på de man­ge kri­ti­ske re­ak­tio­ner, sy­nes det dog sta­dig nød­ven­digt at ryd­de op i be­gre­ber­ne.

NTEGRATION be­ty­der at for­e­ne for­skel­lig­ar­te­de de­le i en hel­hed – i det­te til­fa­el­de, at to be­folk­nings­grup­per fin­der fa­el­les stå­sted. I re­a­li­te­ten er det ble­vet op­fat­tet så­dan, at ind­van­dre­re in­te­gre­rer sig, når de gør sig i stand til at be­gå sig på ar­bejds­mar­ke­det, mens fler­tal­let skal gø­re plads til de nye med­bor­ge­re. Det lig­ger dybt i den tan­ke, at ar­bej­de ale­ne ska­ber den øn­ske­li­ge in­te­gra­tion – og så kan folk el­lers op­fø­re sig, som de har lyst – blot de over­hol­der loven. Men det er en me­get over­fla­disk og helt util­stra­ek­ke­lig am­bi­tion. Et samfund er hel­dig­vis me­get me­re end lov­giv­ning og ar­bej­de. Ind­van­dre­re og flygt­nin­ge mø­der jo kom­pli­ce­re­de fa­eno­me­ner i de samfund, de kom­mer til; bor­ger­ne or­ga­ni­se­rer sig på be­stem­te må­der og til­la­eg­ger en ra­ek­ke so­ci­a­le om­gangs­for­mer og nor­mer stor va­er­di. Dis­se nor­mer gen­nem­sy­rer al­le de ste­der, bor­ger­ne mø­des, i fa­el­les in­sti­tu­tio­ner, sko­ler, ar­bejds­plad­ser, bo­lig­om­rå­der – og fa­mi­li­er­ne.

ORUDSAETTER suc­ces­fuld ind­van­dring da og­så en høj grad af as­si­mi­la­tion i lan­de, der er me­re åb­ne og to­le­ran­te for im­mi­gran­ter med frem­me­de kul­tu­rer end Dan­mark? Ja, i høj grad. I USA har man si­den for­ri­ge år­hund­red­skif­te talt om »Den Sto­re Smel­te­di­gel«, den kon­stant sim­ren­de gry­de, hvori ind­van­drer­ne gli­der ned og bli­ver en del af Ame­ri­ka. Men tror man, at op­skrif­ten på den ame­ri­kan­ske gry­de­ret la­der ind­van­drer­nes so­ci­a­le ko­der og om­gangs­for­mer va­e­re in­tak­te i pa­ral­lel­le samfund, ta­ger man fejl. Som det står skre­vet hen over ør­nen i det ame­ri­kan­ske segl: Et pluri­bus unum: »Ud af man­ge, én«. Al­le ind­van­drer­grup­per – om de så har va­e­ret sy­d­eu­ro­pa­ei­ske ka­to­lik­ker, nor­d­eu­ro­pa­ei­ske pro­te­stan­ter, pol­ske jø­der, li­ba­ne­si­ske ma­ro­nit­ter, ki­ne­se­re, fi­lip­pi­ne­re el­ler lat­i­na­me­ri­ka­ne­re – har over­ra­sken­de hur­tigt til­eg­net sig den ame­ri­kan­ske ho­ved­kul­tur, de main­stream-va­er­di­er, der gen­nem­sy­rer det »gam­le« Ame­ri­ka: den hvi­de, cal­vi­ni­sti­ske kultur i form af grund­la­eg­gen­de po­li­ti­ske va­er­di­er, se­ku­la­er stat, in­di­vi­du­el ud­fol­del­se, be­gra­en­set kol­lek­ti­vis­me, stra­e­ben ef­ter ma­te­ri­el rig­dom, sta­erk pa­tri­o­tis­me og en me­get me­lodra­ma­tisk til­gang til til­va­e­rel­sen. Al­le har en chan­ce, hvis de ka­em­per for den.

A USA som ek­si­stens er ind­van­drer­land, har ame­ri­ka­ner­ne stu­de­ret fa­eno­me­net as­si­mi­la­tion la­en­ge. Den klas­si­ske mo­del be­skri­ver, hvor­dan im­mi­gran­ter gen­nem ti­den kom­mer til at lig­ne ma­jo­ri­te­ten, når det ga­el­der nor­mer, va­er­di­er, op­før­sel og ka­rak­te­ri­sti­ka. Jo la­en­ge­re ind­van­drer­ne har va­e­ret i lan­det, de­sto me­re aen­drer de sig. Et va­eld af for­ske­re har be­skre­vet det­te møn­ster, der for­mer sig om­kring fi­re grund­la­eg­gen­de om­rå­der: So­cioø­ko­no­misk: ind­van­drer­ne flyt­ter sig med ti­den op på si­den af den »op­rin­de­li­ge« be­folk­ning. Bosa­et­ning: Ind­van­drer­ne hol­der op med at bo i om­rå­der med høj kon­cen­tra­tion af men­ne­sker med sam­me bag­grund som de selv. Sprog: Ind­van­drer­ne til­eg­ner sig ma­jo­ri­te­tens sprog; an­den ge­ne­ra­tion er tospro­get, tred­je ge­ne­ra­tion har det nye sprog som mo­der­s­mål. Og ae­g­te­skab: Ind­van­drer­ne be­gyn­der at gif­te sig uden for grup­pen, hvil­ket op­lø­ser man­ge af de nor­mer, der blev bragt med fra hjem­lan­det. Det mest åben­ly­se sym­bol på ind­van­drer­nes til­eg­nel­se af det ame­ri­kan­ske: De ame­ri­ka­ni­se­re­de de­res ef­ter­nav­ne og gav straks de­res børn ame­ri­kan­ske for­nav­ne. Uden at over­dri­ve suc­ce­sen er det helt ind­ly­sen­de, at den­ne as­si­mi­la­tion i høj grad for­kla­rer den po­si­ti­ve im­mi­grant­hi­sto­rie i USA. Det er ik­ke nød­ven­digt at skif­te re­li­gion el­ler skju­le kul­tu­rel iden­ti­tet. Man kan end­da si­ge, at as­si­mi­la­tio­nen har be­ty­det, at ame­ri­ka­ner­ne ik­ke par­tout og kon­stant be­hø­ver at ta­le om ame­ri­kansk ver­sus frem­me­de kul­tu­rer, ja, as­si­mi­la­tio­nen har li­ge­frem sik­ret, at ame­ri­ka­ner­ne med sinds­ro kan fejre kul­tu­rel for­skel­lig­hed uden at fryg­te, at den tru­er de vig­tig­ste fa­el­les in­sti­tu­tio­ner, nor­mer og om­gangs­for­mer.

SSIMILATION er godt. De grup­per, der har as­si­mi­le­ret sig mindst, le­ver mest iso­le­ret. Og i små ho­mo­ge­ne lan­de med en vel­fa­erds­stat og fa­el­les in­sti­tu­tio­ner, som f.eks. fol­ke­sko­len, der net­op er af­ha­en­gig af sta­er­ke fa­el­les nor­mer for so­ci­al om­gang, er det ind­ly­sen­de, at sto­re, iso­le­re­de grup­per, ik­ke kan fun­ge­re. Det bør be­kym­re al­le, at de ind­van­drer­grup­per, der har va­e­ret i Dan­mark i tre ge­ne­ra­tio­ner, ik­ke føl­ger den vel­kend­te, sta­er­ke mo­del for as­si­mi­la­tion og møn­stre for so­cioø­ko­no­mi, bo­lig, sprog og ae­g­te­skab. As­si­mi­la­tion er ik­ke ba­re af­gø­ren­de, men en for­ud­sa­et­ning for, at in­te­gra­tio­nen kan lyk­kes. Den bør styr­kes så me­get som mu­ligt. kras

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.