Den smuk­ke kostsko­le

Weekendavisen - - Kultur - Af LUNA SVARRER

Sans. I 30 da­ge kom­mer Den Frie Udstil­lings­byg­ning til at fun­ge­re som san­se­lig kostsko­le. Gry Wor­re Hal­l­berg og per­for­man­ce­kol­lek­ti­vet Si­sters Hope un­der­sø­ger, hvad det vil si­ge at ha­ve ae­ste­tik som sty­ren­de prin­cip i ste­det for øko­no­mi­ske og po­li­ti­ske ra­tio­na­ler.

en­tre­en til Den Frie Udstil­lings­byg­ning er der lagt nyt gulv­ta­ep­pe. Det er mør­ke­blåt med guld­blom­ster og da­ek­ket til med gen­nem­sig­tigt pla­stik. Det er godt, for det reg­ner, og folk ta­ger ik­ke sko­e­ne af, når de går in­den­for. På in­for­ma­tions­di­sken lig­ger der for­skel­li­ge pa­pi­rer, va­er­k­tøj, stof og sak­se, og mest for­styr­ren­de: en grå­grøn net­me­lon. En­tre­en le­der vi­de­re til tre an­dre rum. Et rum har få­et ny­op­sat­te ly­se­kro­ner, i et an­det er der gam­le kø­je­sen­ge af trae, de står nøg­ne, uden madras­ser og er smuk­ke. Det sid­ste rum vir­ker som et ka­em­pe­stort pul­ter­kam­mer. Jeg skal mø­de Gry Wor­re Hal­l­berg, der er le­der af per­for­man­ce­kol­lek­ti­vet Si­sters Hope og den per­for­ma­ti­ve to­tal­in­stal­la­tion Si­sters Aca­de­my – The Bo­ar­ding School, der skal ud­spil­le sig i byg­nin­gen. I va­er­ket un­der­sø­ger Si­sters Hope et frem­tids­sce­na­rie om et me­re san­se­ligt samfund. De la­der det­te sam­funds ideer ta­ge form i ram­mer­ne af en kostsko­le. Fra den 19. sep­tem­ber og en må­ned frem får ae­ste­tik­ken og dens prin­cip­per lov til at do­mi­ne­re Den Frie Udstil­lings­byg­ning. Det be­ty­der blandt an­det, at va­eg­ge dra­pe­res med tungt, blødt stof. At ly­se­ne bli­ver fil­tre­ret og får et ska­er af for­skel­li­ge vi­o­let­te og grøn­ne far­ver. At der i al­le rum in­stal­le­res lyd­land­ska­ber, der er ro­li­ge, un­der­vands­ag­ti­ge, og som da­em­rer af mystik. Vi be­va­e­ger os gen­nem de man­ge ka­o­ti­ske rum, ned i ka­el­de­ren og sa­et­ter os i kan­ti­nen. Der er ik­ke ro­ligt no­gen ste­der, i al­le rum er der folk, der ar­bej­der kon­cen­tre­ret: Nog­le om­pol­strer sto­le el­ler ska­e­rer gulv­ta­ep­per til, an­dre står på sti­ger og sa­et­ter far­ve­fil­tre på lam­per­ne. Gry Wor­re Hal­l­berg forta­el­ler, at kostsko­len ik­ke nød­ven­dig­vis er så­dan, det san­se­li­ge samfund ser ud. Det er en me­re kon­cen­tre­ret ud­ga­ve af det. »Vo­res greb er for­dy­bel­se, så vi trans­for­me­rer rum­met for at ska­be en an­der­le­des ram­me end i hver­dags­li­vet. Det be­ty­der ik­ke, at vi sy­nes, at det san­se­li­ge samfund skal se så­dan ud,« si­ger hun. »Men det er al­tid en langsom­hed og en stil­hed, som er ud­gangs­punk­tet. Og det er, for­di det er så ra­di­kalt. Apro­pos det, vi er i nu,« si­ger hun og kig­ger rundt. »Her er larm, hur­tig­hed og for­styr­rel­ser.« Et stort hold af per­for­me­re kom­mer til at va­e­re la­e­re­re for sko­lens ele­ver, som kan va­e­re dig og mig. Du skal ba­re va­e­re vil­lig til at la­de dig ind­skri­ve i mini­mum 24 ti­mer og blandt an­det und­va­e­re din mo­bil­te­le­fon og dit ur. Ud­stil­lin­gen vandt Bi­ku­ben­fon­dens

Ivi­sions­pris 2016 og tre mil­li­o­ner kro­ner til at gen­nem­fø­re pro­jek­tet. Den eni­ge jury til­del­te Si­sters Aca­de­my pri­sen, net­op for­di pro­jek­tet i høj grad ud­for­drer den tra­di­tio­nel­le op­fat­tel­se af, hvor lang tid man er en del af et va­erk. »Des­u­den åb­ner ud­stil­lin­gen en in­ter­es­sant dis­kus­sion om be­tyd­nin­gen af de ae­ste­ti­ske va­er­di­er i vo­res samfund,« skrev jury­en.

SI­STERS Aca­de­my har fun­det sted fle­re gan­ge før. Ty­pisk på ung­doms­sko­ler, bå­de i Dan­mark, Sve­ri­ge og Island. I Dan­mark fandt det før­ste stør­re eks­pe­ri­ment sted på VUC og HF FLOW i Oden­se i 2014. Per­for­man­cen ud­spil­le­de sig over to uger, hvor 175 ele­ver og 22 la­e­re­re delt­og. Selv­om ele­ver­ne hav­de klas­si­ske fag som dansk, ma­te­ma­tik og hi­sto­rie, fo­re­gik det he­le i aty­pi­ske ram­mer. Et af grund­ele­men­ter­ne i pro­jek­tet er ide­en om »det po­e­ti­ske selv«. Det er ik­ke en ka­rak­ter el­ler en pa­ral­lel til det nu­va­e­ren­de selv, men et po­ten­ti­a­le i al­le, der kan ak­ti­ve­res. for­kla­rer Gry Wor­re Hal­l­berg. »Det er en til­stand, hvor san­ser­ne er va­ek­ket fuld­sta­en­digt til li­ve, og man re­gi­stre­rer og for­nem­mer langt me­re.« Bå­de la­e­re­re og ele­ver har skul­let ar­bej­de med be­gre­bet, blandt an­det i ri­tu­el­le ce­re­mo­ni­er sty­ret af per­for­man­ce­grup­pen i no­get, der min­der om gu­i­de­de me­di­ta­tio­ner til­sat lidt Twin Pe­aks. Man skal for­hol­de sig til spørgs­mål som: »Hvad er dit po­e­ti­ske selvs for­hold til tid?« og »Hvad er dit po­e­ti­ske selvs for­hold til rum?« Man skal og­så gi­ve sit po­e­ti­ske selv et navn, for­stå dets la­engs­ler og na­tur. Si­sters Aca­de­my ar­bej­der med la­e­rer­ne og de­res po­e­ti­ske selv fle­re må­ne­der for­ud, i Oden­se re­sul­te­re­de det blandt an­det i, at dansk- og en­gels­kla­e­rer Pe­ter Chri­sti­an Erik­sen navn­gav sit po­e­ti­ske selv Solsor­ten. »Solsor­tens smuk­ke, ly­ri­ske sang mor­gen og af­ten kom­bi­ne­ret med dens ar­bejds­om­hed, ru­ti­nen med at op­fo­stre 2-3 kuld un­ger om året og dens kon­stan­te ro­den rundt gør den til et op­lagt bil­le­de på la­e­rer­rol­len,« har han skre­vet på Si­sters Aca­de­mys blog. Han fandt bå­de in­spira­tion og nye kon­kre­te un­der­vis­nings­me­to­der i ar­bej­det med det po­e­ti­ske selv, men han skrev og­så, at kob­lin­gen mel­lem sit kon­kre­te ar­bej­de og det po­e­ti­ske ik­ke al­tid var let at se.

IFØL­GE Gry Wor­re Hal­l­berg skab­te Oplys­ning­sti­dens ide­a­ler om ra­tio­na­li­tet et va­er­di­hie­rar­ki, der un­der­pri­o­ri­te­re­de san­se­li­ge og kro­p­s­li­ge er­ken­del­ser. Kun­sten blev et selv­sta­en­digt sy­stem, af­skå­ret fra hver­dags­li­vet, den kom ind på mu­se­er og på gal­le­ri­er­ne. »Sam­ti­dig be­gynd­te man at ta­en­ke, at kunst­ne­ren var en sa­er­lig per­so­na, i ste­det for at si­ge: Al­le men­ne­sker er san­se­li­ge,« forta­el­ler hun. »Det er der­for, vi sa­et­ter fo­kus på det san­se­li­ge samfund; lad os i det mind­ste prø­ve at ud­for­ske va­er­di­en i ae­ste­tik­ken, for det har vi slet ik­ke gjort end­nu. Den har va­e­ret luk­ket in­de i sit eget sy­stem. Hvad sker der, hvis den bli­ver luk­ket ud?« spør­ger hun. Gry Wor­re Hal­l­bergs po­e­ti­ske selv er Søste­ren, en mild kostsko­le­rek­tor, men og­så en ra­di­kal ta­en­ker, der har skre­vet det san­se­li­ge sam­funds ma­ni­fest. Hun har bru­ne øj­ne, og hun ta­ler be­gej­stret om pro­jek­tet. Hun har ba­re ta­e­er og en ne­der­del på, der min­der om en fla­men­co­dan­se­rin­des. Men hun har ik­ke dan­set fla­men­co, hun har dan­set ca­po­eira, in­tenst i ti år. Det fin­der jeg ud af, da jeg spør­ger til hen­des ud­dan­nel­se. Hun har la­est Te­a­ter- og per­for­man­cestu­di­er på Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet og kort va­e­ret for­bi In­sti­tut for Le­del­se, Po­li­tik og Fi­lo­so­fi på CBS samt An­tro­po­lo­gi. Sidst­na­evn­te for at få lov til at ta­ge på et ud­veks­lings­op­hold til Bra­si­li­en, så hun kun­ne skri­ve om dan­se­kul­tu­ren, der og­så bru­ger ele­men­ter fra kampsport. Dan­sen er me­get ri­tu­a­li­se­ret; det ska­ber et rum for dybt na­er­va­er, for­kla­rer hun. For­hol­det mel­lem kunst og vi­den ken­de­teg­ner man­ge af de pro­jek­ter, hun står bag. På Si­sters Aca­de­my vi­ser det sig blandt an­det i et ar­kiv af no­tes­bø­ger, der in­de­hol­der tid­li­ge­re ele­vers og la­e­re­res op­le­vel­ser. Op­le­vel­ser, der og­så skal fun­ge­re som em­pi­ri i den prak­sis­ba­se­re­de ph.d., som Gry Wor­re Hal­l­berg ef­ter­føl­gen­de skal skri­ve om Si­sters Aca­de­my og Do­me of Vi­sions, hvor hun og­så er kunst­ne­risk le­der og ho­ved­ku­ra­tor.

MAN­GE af Gry Wor­re Hal­l­bergs tan­ker og ana­ly­ser byg­ger vi­de­re på sam­me af den ame­ri­kan­ske pro­fes­sor og myto­log Jo­seph Camp­bell (1904-1987), der blandt an­det er kendt for ro­ma­nen The Hero with a Thous­and Fa­ces (1949). Han me­ner, at et samfund be­står af fi­re søj­ler: re­li­gion, po­li­tik, øko­no­mi og ae­ste­tik, og at man kan se, hvil­ken søj­le der do­mi­ne­rer, i byg­nin­gers høj­de. Føl­ger man den be­tragt­ning, har sam­fun­det si­den An­tik­ken og op til Mid­delal­de­ren va­e­ret do­mi­ne­ret af den re­li­gi­øse di­men­sion, ken­de­teg­net ved, at kir­ketår­net var det hø­je­ste. Så kom rå­d­hu­står­net, der in­di­ke­re­de, at det po­li­ti­ske sty­re­de. Si­den in­du­stri­a­li­se­rin­gen har det va­e­ret de fi­nan­si­el­le cen­tre, der har ra­get hø­jest op. Det er i af­run­din­gen af det­te ar­gu­ment, at Gry Wor­re Hal­l­berg på­står, »at den ae­ste­ti­ske di­men­sion al­drig har do­mi­ne­ret«. Må­ske har hun ret, ta­en­ker jeg. Men man kan og­så på­pe­ge, at vi le­ver i en me­get ae­ste­ti­se­ret ver­den i dag. Hvor skøn­hed står cen­tralt i vo­res hver­dags­liv. Ik­ke? Får jeg ind­ført. »Jo,« sva­rer hun. »Men det, me­ner jeg, ha­en­ger sam­men med re­k­la­mer­nes ind­t­og, som bru­ger ae­ste­tik­ken til ka­pi­ta­lens for­mål. For­må­let med Si­sters Aca­de­my er ik­ke at gø­re ka­pi­ta­len smuk. Vi øn­sker at sa­et­te spørgs­måls­tegn ved det nu­va­e­ren­de sy­stem og sa­et­te ae­ste­tik­ken først: Hvor­dan kan vi tvin­ge skøn­hed ud af øko­no­mi­en? Og hvis vi ik­ke kan det, så smi­der vi den va­ek.« Det ly­der en­kelt, men og­så ab­strakt og uhånd­gri­be­ligt. Gry Wor­re Hal­l­berg er ik­ke me­get for at si­ge, hvor­dan det san­se­li­ge samfund kon­kret kom­mer til at fun­ge­re el­ler se ud, for »vi har ik­ke le­vet det end­nu«, ly­der ar­gu­men­tet. »Men det er vig­tigt at for­stå, at det ae­ste­ti­ske samfund ik­ke er en uto­pi,« for­kla­rer hun. »Der er man­ge skyg­ge­si­der ved det øko­no­mi­ske sy­stem, og det vil der og­så va­e­re ved det ae­ste­ti­ske.«

Si­sters Aca­de­my – The Bo­ar­ding School er en to­tal­in­stal­la­tion, der fin­der sted i Den Frie Udstil­lings­byg­ning fra den 19. sep­tem­ber 2017.

Luna Svarrer er jour­na­list og so­cio­lo­gi­stu­de­ren­de.

Gry Wor­re Hal­l­berg er kostsko­lens stren­ge, men dog mil­de for­ta­ler for Det po­e­ti­ske selv.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.