No­get at stå imod med

Weekendavisen - - Kultur - Af ASKE MUNCK

FÅ har med så stor ka­er­lig­hed og uden egent­lig ma­li­ce hud­flet­tet si­ne lands­ma­end som for­fat­te­ren Flem­m­ing Bergsøe. I sit un­der­fun­di­ge va­erk Dan­ske­re fra 1948 be­skri­ver han blandt an­det, hvor­dan »det lu­ne­ful­de bar­ske vejr sik­kert har sin sto­re an­del i dan­sker­nes ap­pe­tit. Vi be­hø­ver no­get at stå imod med«. Og fort­sa­et­ter: »Den dan­sker der ik­ke sli­der hårdt le­gem­ligt, den så­kald­te ånds­ar­bej­der, er til­bø­je­lig til at bli­ve no­get kor­p­u­lent i den en­de han ik­ke ta­en­ker med.« Vist så. Men på Bergsø­es tid fand­tes ej hel­ler hver­ken fjern­var­me el­ler dy­nejak­ker, så la­ve tem­pe­ra­tu­rer er ik­ke la­en­ge­re no­get ar­gu­ment for et yd­re spa­e­klag. Og når man som ånds­ar­bej­der na­er­mer sig de 50, skal man som be­kendt va­re sig for fri­stel­sen til at druk­ne hus­mand­sko­sten i øds­le ma­eng­der sovs og al­ko­hol – isa­er når man her i sep­tem­ber plud­se­lig bli­ver over­man­det af råkol­de høstaf­te­ner. Hel­dig­vis er der let­te al­ter­na­ti­ver, som på én og sam­me gang stil­ler sul­ten og gør det mu­ligt at hol­de styr på livvid­den. Den før­ste er en en­kel ret med spa­ghet­ti med pan­cet­ta og kål, som vi i fa­mi­li­en har brugt så la­en­ge, at jeg al­de­les har glemt dens op­rin­del­se. Man ska­e­rer et par hund­re­de gram pan­cet­ta i fi­ne strim­ler og smi­der dem på en pan­de. Når de er bru­net, til­sa­et­ter man et hak­ket løg, et til to fed hvid­løg og en halv chi­li, der ste­ges sam­men med en kvist ti­mi­an. Når lø­ge­ne er svit­se­de, vip­per man et halvt fintsnit­tet sa­voy­kå­l­ho­ved ved, og til sidst ven­der man det he­le med et glas hvid­vin og la­der det boble­ko­ge i et par mi­nut­ter. Til sidst smi­der man en god po­r­tion fris­kla­vet spa­ghet­ti på pan­den, ven­der det he­le og sma­ger til med salt, pe­ber og even­tu­elt tør­re­de chi­li­fla­ger samt lidt man­do­linjernstyn­de par­mesan­fla­ger. Bergsøe per­si­f­le­rer og­så de ka­rak­te­ri­sti­ske dan­ske »på­fyld­nings­or­gi­er«, hvor man ik­ke mø­der no­gen »ae­d­le­re for­stå­el­se for ga­stro­no­mi­ens kunst«. Thi for man­ge dan­ske­re er rig­tig mad ik­ke frugt og grønt, men kød. El­ler som hans ven – ba­nan­man­den på Rå­d­hus­plad­sen for­mu­le­re­de det: »Naar jeg kom­mer hjem til den lang­haa­re­de, for­staar Du, vil jeg ha’ staj (steg, red.)«. Nuvel, sa­la­ter kan va­e­re et vel­eg­net re­me­die til at hol­de linj­en. Men det stil­ler krav til de­res smags­ma­es­si­ge fyl­de. Her by­der ef­ter­å­ret hel­dig­vis på et man­ge­fold af op­lag­te op­skrif­ter. Som for ek­sem­pel den­ne simp­le, men ve­l­o­p­lag­te sa­lat med mozza­rel­la, fer­sken og luft­tør­ret skin­ke. Til fi­re per­so­ner skal man bru­ge to sto­re kug­ler bøf­fel­mozza­rel­la, som man bry­der op i min­dre styk­ker og kry­drer med lidt tør­re­de chi­li­fla­ger, tre-fi­re vel­mod­ne fer­sk­ner, som man pil­ler og ska­e­rer i tern. Her­til kom­mer sa­latbla­de – ger­ne en blan­ding af hjer­tesa­lat og sen­nep­skål, hvis bit­ter­hed spil­ler op mod fer­sk­nens sød­me, og som ven­des i lidt olie­ed­di­ke-li­medres­sing. Det he­le top­pes med pa­pirstyn­de ski­ver af luft­tør­ret skin­ke. Må man al­li­ge­vel smi­de ser­viet­ten i rin­gen og over­gi­ve sig til den me­re ba­stan­te kød­trang, kan man jo nø­jes med at ser­ve­re en en­kelt bøf på ja­pansk fa­con: på et min­dre fad i tyndtskår­ne ski­ver. Til en så­le­des an­ret­tet bøf kan man pas­sen­de ser­ve­re en de­li­kat sa­lat af me­lon el­ler mango, fe­ta og gra­na­ta­e­b­ler. Man ta­ger først en halv vel­mo­den net­me­lon el­ler en mo­den mango, hvis man har så­dan en, og ska­e­rer den i tom­mel­finger­tyk­ke tern, plus ker­ner­ne fra et helt gra­na­ta­e­b­le. Her skal det na­ev­nes – da man­ge sta­dig und­går den­ne frugt, for­di dens sprøjt er umu­li­ge at få af tøj og hvi­de va­eg­ge – at hem­me­lig­he­den er at pil­le den un­der vand i en skål: det ubru­ge­li­ge, gul­li­ge git­ter­va­erk, der ind­kaps­ler ker­ner­ne, fly­der nem­lig oven­på, mens ker­ner­ne bli­ver lig­gen­de på bun­den og er li­ge til at »hø­ste« – uden ge­ne­ren­de far­veu­lyk­ker. Til sidst kom­mer man en pla­de god og vels­ma­gen­de fe­ta ved, som først ska­e­res i tern. Det he­le an­ret­tes på en for­nuf­tig po­r­tion blan­de­de sa­latbla­de (igen kan sen­nep­skål gi­ve god ba­lan­ce og mod­spil til den sø­de me­lon el­ler mango). Og bru­ger man ik­ke sen­nep­skål, kan man even­tu­elt til­sa­et­te lidt di­jon­sen­nep i den olie­ed­di­kedres­sing, som man ven­der sa­latbla­de­ne i, før man an­ret­ter det he­le.

Tor­tur: Flå­nin­gen af dom­mer Cam­by­ses. Af Ge­rard Da­vis 1487/1488. Dyg­ti­ge bød­ler kun­ne flå hu­den af folk i ét styk­ke.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.