Bål og brand uden svi­den i na­e­sen

Fol­let t. Fi­re hund­re­de år ef­ter ka­ted­ral byg­ge­ri­et i Jor­dens søj­lers v aer ger K in g s brid­ge­s­led en­de­fa­mi­li­er hin­an­den evigt fjend­skab og ud­le­ver det på 900 si­der.

Weekendavisen - - Bøger - Af BO BJØRNVIG

Ken Fol­lett: Den evi­ge ild. Over­sat fra en­gelsk ef­ter »A Co­lumn of Fi­re« af Alis Fri­is Cas­per­sen. 909 si­der. 399,95 kr. Ci­ce­ro.

Kon­flik­ten teg­nes lyn­hur­tig op i Den evi­ge ild: Køb­mands­søn­nen Ned an­kom­mer med en flod­pram til sin fø­de­by, Kings­brid­ge, som v iken­der fra ka­ted ral­byg­ge­ri­et i Ken Fol­letts ka­em­pe­suc­ces Jor­dens søj­ler, blot er vi gå­et fi­re år­hund­re­der frem til 1558. Ned har op­holdt sig hos no­get fa­mi­lie i Ca­lais i godt et år og kan ik­ke ven­te med at se sin el­ske­de, borg­mester­dat­te­ren Mar­ge­ry, som han li­ge nå­e­de at kys­se før af­rej­sen. Han går i land og iler op til hen­des fa­mi­lies hus, hvor sto­re­broren Rol­lo åb­ner og ar­ro­gant med­del­er, at Mar­ge­ry ik­ke vil se ham, hun har an­det at se til, da hun skal for­loves med Bart, jar­lens søn. Rol­lo er et par år ae­l­dre end Ned og mob­be­de ham i lat­in­sko­len, men da det tra­ek­ker op til en vol­de­lig kon­fron­ta­tion mel­lem de to i hu­sets for­hal, vi­ger Rol­lo til­ba­ge; han ved godt, at Ned nu er den sta­er­ke­ste. Og Ned ved, at han ik­ke frem­mer sin sag ved at ta­e­ve sin el­ske­des bror, så han går ra­sen­de hjem, hvor moren ven­ter ham og ma­ner til be­sin­del­se: Borg­mester­fa­mi­li­en er for magt­fuld, og så er de ka­to­lik­ker, mens Neds fa­mi­lie er pro­te­stan­ter. Ale­ne det umu­lig­gør ae­g­te­skab mel­lem Ned og Mar­ge­ry. Imens for­sø­ger Mar­ge­rys mor at over­be­vi­se sin dat­ter om, at hun skal ad­ly­de si­ne fora­el­dre og for­love sig med Bart. Men Mar­ge­ry, som selv­føl­ge­lig el­sker Ned, pro­teste­rer så vold­somt, at fa­ren til­kal­des og genop­ret­ter hu­sor­de­nen ved at løs­ne liv­rem­men og gi­ve sin dat­ter en dragt prygl. Så er grund­te­ma­er­ne slå­et an: kvin­dens un­der­tryk­kel­se, re­li­gions stri­dig­he­der­ne i kølvan­det på Re­for­ma­tio­nen, Ro­meo og Julied­ra­ma­et – og vol­den. Sce­neskift: Pi­er­re er en fat­tig stu­de­ren­de i Pa­ris, som ma­en­ger sig med ade­lens søn­ner uden at ha­ve pen­ge til det. Han mø­der den god­hjer­te­de un­ge og køn­ne bog­tryk­ker­dat­ter Syl­via, som bor li­ge op ad No­tre Da­me med sin mor og far og sa­el­ger pro­te­stan­ti­ske va­er­ker af Eras­mus af Rot­ter­dam og Bib­len på fransk. For­bud­te va­er­ker på den tid. Nok en­gang sce­neskift: Neds bror Bar­ney be­sø­ger en fjern sla­egt­ning, Car­los, i Se­vil­la. Car­los har et lil­le jern­stø­be­ri, som han dri­ver sam­men med en sla­ve fra Nord­afri­ka. By­en blom­strer, for Spa­ni­en er Eu­ro­pas ri­ge­ste land, og Bar­ney må kon­sta­te­re, hvor fat­tigt Eng­land er. Så va­el­ter ulyk­ker­ne ned: Un­der en gem­me­leg ved en stor fest hos jar­len skju­ler Ned og Mar­ge­ry sig i en stor ned­lagt ba­ge­ovn, hvor de li­ge er ved at gå til ma­kro­ner­ne, da no­get va­el­ter. Dét bli­ver urs­ce­nen i de­res liv! I ste­det for at for­e­nes med Ned, for­loves Mar­ge­ry med jar­le­søn­nen Bart, og Mar­ge­rys fa­mi­lie sny­der Neds fa­mi­lie, så den går kon­kurs. Bag­man­den er Rol­lo, og krigs­dan­sen mel­lem Ned og Rol­lo og Bart kan be­gyn­de og va­re de na­e­ste 40 år og 800 si­der. I Se­vil­le gør Car­los nye smel­te­o­vn de an­dre i me­tal­lau­get mis­un­de­li­ge, de an­mel­der han til In­k­vi­si­tio­nen, og så er der kun ét at gø­re: flyg­te ud af by­en, men li­ge in­den må Bar­ney se den yn­di­ge Jeróni­ma bli­ve tvun­get til at flyt­te ind hos en li­der­lig pra­est, ef­ter at selv­sam­me pra­est har an­meldt hen­des far for ka­et­te­ri. En­de­lig for­fø­rer bed­ra­ge­ren Pi­er­re i Pa­ris bog­hand­ler dat­te­ren Syl­via, og det er blot star­ten på den on­de­ste kar­ri­e­re la­en­ge set. Dis­se per­so­ners ska­eb­ne­for­løb vik­les ef­ter­hån­den ind i hin­an­den på hver si­de i den sto­re eu­ro­pa e i ske­re­li­gions kon­flikt, h vor­de ka­tol­ske kra­ef­ter til sidst sam­les i et ma­eg­tigt op­gør med Eng­lands dron­ning Eliza­beth I. Dja­ev­leyng­len i men­ne­ske­skik­kel­se bol­trer sig: Ka­to­lik­ker og pro­te­stan­ter an­gi­ver hin­an­den, og of­re­ne flå­es el­ler bra­en­des le­ven­de el­ler stra­ek­kes på pi­ne­ba­en­ken, så alt går af led, el­ler de tra­ek­kes fra hin­an­den at fi­re he­ste. Og de­res for­mu­er og ejen­de­le går of­te til dem, der an­gi­ver dem. Imens er de un­ge pi­ger frit byt­te, de magt­ful­de ta­ger, hvem de vil, og når de ik­ke gi­der dem me­re, ka­ster de dem på po­r­ten el­ler bort­gif­ter dem mod be­ta­ling til brudg­om­men. Ik­ke en­gang kvin­der højt på strå er fre­det: Da en ade­lig gift frue vold­ta­ges af svi­ger­fa­ren, ad­va­rer pra­e­sten hen­de mod at an­gi­ve ham. Hun spør­ger: »’Hvad gør jeg nu?’ ’Be­der om til­gi­vel­se.’ ’Hvad i al­ver­den me­ner I?’ ’Bed om til­gi­vel­se for je­res synd. Gud vil va­e­re nå­dig.’ Men Fol­letts kvin­de­skik­kel­ser er børn af det 21. år­hund­re­de og slår sig tap­pert i tøj­ret ... Hel­te­ne i det sto­re dra­ma er dron­ning Eliza­beth I, som Ned bli­ver mester­spion for, den fran­ske dron­ning Ka­ta­ri­na og stat­hol­de­ren i Ne­der­lan­de­ne, Mar­gre­te af Par­ma. Skur­ke­ne er fa­na­ti­ker­ne, som for­føl­ger de­res re­li­gi­øse mod­stan­de­re med bål og brand: den ma­eg­ti­ge fran­ske adels­fa­mi­lie Gu­i­se, Phi­lip 2. af Spa­ni­en og den en­gel­ske dron­ning Ma­rie Tu­dor. Bo­gens øv­ri­ge per­son­gal­le­ri er på sam­me må­de op­delt i to­le­ran­te og fa­na­ti­ke­re. Det gør per­son­teg­nin­gen lidt flad – for nu at si­ge det pa­ent. Og så mang­ler der hi­sto­risk saft og kraft i skil­drin­ger­ne af det fy­si­ske: a flug­te, land­ska­ber, in­te­r­i­ø­rer, ga­de­liv, v a erts hus­stem­nin­ger, sø­mands stra­bad­ser, må­l­ti­der og­så vi­de­re. Det er der alt sam­men, men kun an­ty­det og ma­er­ke­ligt »ren­set«, så det ik­ke em­mer og stin­ker og duf­ter. Når Den evi­ge ild al­li­ge­vel er en no­gen­lun­de un­der­hol­den­de ma­sto­dont, er det, for­di Fol­lett me­strer at ko­ge ind­vik­le­de stor­po­li­ti­ske in­tri­ger ned til for­holds­vis enk­le, spa­en­den­de forta­el­lin­ger, så der kom­mer en slags me­ning i gal­ska­ben, og man for­står, hvor galt det stod til. Og står til og­så i dag, for det lig­ner selv­føl­ge­lig no­get, vi ken­der.

Eliza­beth 1. (1533-1603), hel­tin­den i Ken Fol­letts hi­sto­rie om 1500-tal­let.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.