Po­esi­de­tek­tiv

Weekendavisen - - Bøger -

BOGHOLDERIET

Vi stja­e­ler li­ge en hi­sto­rie fra The Gu­ar­di­an om at plagi­e­re: I ste­det for si­ne eg­ne dig­te er den en­gel­ske dig­ter Ira Ligh­t­man ble­vet kendt for at af­slø­re an­dre dig­te­res af­skrift af de­res kol­le­gers dig­te. Hans til da­to stør­ste scoop er af­slø­rin­gen af ind­til fle­re af­skriv­nin­ger i en sen digtsam­ling af den an­er­kend­te af­dø­de ca­na­di­ske dig­ter Pi­er­re DesRu­is­seaux. Her er be­gyn­del­sen på DesRu­is­seaux’ digt »I Ri­se«, over­sat fra fransk til en­gelsk: »You can wipe me from the pa­ges of hi­story/ with your twi­sted fal­se­hoods/ you can drag me through the mud/ but li­ke the wind, I ri­se.« Og her er be­gyn­del­sen på den kend­te ame­ri­kan­ske dig­ter Maya An­ge­lous digt »Still I Ri­se«: »You may wri­te me down in hi­story/ With your bit­ter, twi­sted lies,/ You may trod me in the ve­ry dirt/ But still, li­ke dust, I’ll ri­se.« Støv ver­sus vind – det er på små, om­hyg­ge­li­ge aen­drin­ger, man ken­der det ae­g­te plagi­at! En an­den ame­ri­kansk dig­ter, post-pro­duk­ti­vi­sten Ken­neth Golds­mith – kendt for at ha­ve af­skre­vet en hel søn­dags­ud­ga­ve af New York Ti­mes – lin­ke­de på Twit­ter til Gu­ar­di­an-ar­tik­len med kom­men­ta­ren: »El­sker ik­ke, at en dig­ter ou­ter en an­den dig­ters plagi­a­ris­me.« Se­ne­re sam­me dag til­fø­je­de han imid­ler­tid: »På den an­den si­de, det er dig­te­rens egen skyld, når han ik­ke an­non­ce­rer sin plagi­a­ri­sti­ske stra­te­gi. For­sø­ger du at skju­le no­get, bli­ver du op­da­get.« Mora­le: Det er OK at stja­e­le, hvis du ba­re an­hol­der dig selv! lb sta­er­ke au­to­fik­tion-trend«, som det hed­der i et es­say i Bokven­nen Lit­te­ra­er Avis. På tva­ers af gen­rer og lit­te­ra­er kva­li­tet vi­ser sig nog­le cen­tra­le ten­den­ser i em­ne­valg og stil: »Sva­e­re fø­lel­ser og psy­ki­ske pla­ger. Et va­eld af per­son­ligt vink­le­de forta­el­lin­ger om in­der­li­ge, of­te dår­li­ge fø­lel­ser ty­der på, at au­to­fik­tio­nens frem­me­ste fa­ne­ba­e­re­re, To­mas Espe­dal og Karl Ove Knaus­gård, har sat de­res ma­er­ke på sam­tids­lit­te­ra­tu­ren (…) Vi mø­der ho­ved­per­so­ner, der er lam­me­de af tvivl og skam, selv om de ude­fra set har det godt (…) De har ka­er­lig­heds­sor­ger, iso­le­rer sig og la­der ti­den pas­se­re (…) Nog­le gang slår de sig ned i et hus på lan­det for at flyg­te fra van­ske­li­ge fø­lel­ser og fin­de sig selv.« Gran­lund over­ve­jer, om for­fat­ter­ne kan va­e­re »me­re neu­ro­ti­ske end an­dre, men iføl­ge Fol­ke­hel­se­in­sti­tut­tet er sa­gen, at fle­re end tid­li­ge­re har psy­ki­ske pro­ble­mer, og at stig­nin­gen er størst blandt un­ge kvin­der«. Det ses, for­står man: »Isa­er un­ge kvin­der har mar­ke­ret sig sta­er­kt med po­esi om krop, køn, ka­er­lig­hed og (an­dre) psy­ki­ske pla­ger.« I fla­eng: pa­ni­kangst, skizof­re­ni, tvangs­fo­re­stil­lin­ger, anorek­si, de­pres­sion. Hvis lit­te­ra­tu­ren er et spejl af vir­ke­lig­he­den, er det i det­te til­fa­el­de et troldspejl, frem­går det af Gran­lunds es­say: »Når man la­e­ser den un­ge gar­des bøger, er det gan­ske en­kelt sva­ert at se spor af, at Nor­ge for ny­lig af FN blev kå­ret til ver­dens lyk­ke­lig­ste land.« jo­ba

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.