Et mi­nuts stil­hed

Weekendavisen - - Bøger - Af LI­SE­LOT­TE WIEMER Maks. 2000 tegn, skriv til bog­de­bat@we­e­ken­da­vi­sen.dk. An­giv ven­ligst navn og adres­se.

Par­fu­me­ret. Suc­ces­for­fat­te­ren Muri­el Bar­be­ry har ud­gi­vet sin tred­je bog på dansk. Det er der kom­met go­de hen­sig­ter og alt for man­ge ord ud af.

Muri­el Bar­be­ry: Ma­ria og Cla­ra. Over­sat fra fransk ef­ter »La vie des el­fes« af Jesper Tang. 285 si­der. 269,95 kr. Ti­der­ne Skif­ter.

agi, fan­ta­sy og forun­der­li­ge forta­el­lin­ger er brand­varmt stof li­ge nu. I ung­doms­gen­ren va­el­ter den ene tri­lo­gi ud ef­ter den an­den. Og vok­sen­lit­te­ra­e­re for­fat­te­re føl­ger li­ge i ha­e­le­ne. Evi­ge Ib Mi­cha­el, vi­dun­der­ligt ak­tu­el­le Lou­is Jen­sen og ny­e­re for­fat­te­re som Kri­sti­an Leth og Den­nis Ga­de Ko­fod – Born­holm bli­ver al­drig den sam­me ef­ter hans om­gang med de un­derjor­di­ske. Den slags forta­el­lin­ger kan strengt ta­get gå ad tre ve­je. De kan løf­te os ud over en alt for en­di­men­sio­nel vir­ke­lig­heds­op­fat­tel­se og gø­re ver­den stør­re. De kan va­ek­ke os til dåd, for­di vi ska­evvri­der til­va­e­rel­sen i men­ne­ske­ligt over­mod og va­ekst­fi­lo­so­fi­ens hel­li­ge navn. El­ler de kan gø­re det stik mod­sat­te: Slum­re os i søvn ved at for­vand­le ver­den til et par­fu­me­ret even­tyr­land. Fran­ske Muri­el Bar­be­rys se­ne­ste ro­man vil det he­le, vir­ke og va­ek­ke, men når desva­er­re ik­ke det hal­ve. Der­til er der for me­get duf­te­vand. Det ly­der el­lers loven­de. Ud­gangs­punk­tet er, at der skal byg­ges bro mel­lem men­ne­sket og al­fer­ne. Men­ne­ske­ne har kun­sten, de kan forta­el­le hi­sto­ri­er, mens al­fer­ne har tå­ger­nes uud­grun­de­lig­hed og kan fø­re men­ne­sket »ud over mar­kens gra­en­ser«, for­bin­de det med an­dre di­men­sio­ner og brin­ge det i har­moni med bå­de ån­der­ne, sig selv og na­tu­ren. Nu le­ver de ad­skilt, og ver­den er (der­for?) tru­et af krig og un­der­gang. Al­fer­nes Råd mø­des og la­eg­ger en plan. I den ind­går der to 10-12-åri­ge pi­ger, den ene halv alf, den an­den alf i men­ne­ske­kla­e­der. Og det er de to pi­ger, der er ho­ved­per­so­ner­ne i Bar­be­rys tred­je ro­man på dansk, Ma­ria og Cla­ra. Ma­ri­as far er Rå­dets for­mand, da pi­gen en nat bli­ver fun­det af en ka­er­lig, fransk bon­de­fa­mi­lie. Hos dem le­ver hun som hit­te­barn, ta­ler tra­e­er­nes og dy­re­nes sprog og kan se ting, in­gen an­dre kan se. Cla­ra er

Mvir­tuos mu­si­ker, vi­dun­der­barn og bor hos sin Ma­e­stro i Rom. Når hun spil­ler, kan hun se Ma­ria, skønt hun al­drig har mødt hen­de. I kon­cen­tri­ske cirk­ler fol­der Bar­be­ry nu sin sto­re dre­jes­ce­ne ud, svan­ger med tru­en­de kra­ef­ter, vilds­vin, ga­l­op­pe­ren­de he­ste, ha­rer, et mystisk digt, ka­er­li­ge hja­el­pe­re, luf­ti­ge va­es­ner og sa­e­re sy­ner. I cen­trum er ti­tel­bla­dets to pi­ger. Samt Rå­det. Muri­el Bar­be­rys gi­gan­ti­ske gen­nem­brud med Pinds­vi­nets ele­gan­ce – en hånd­fast og vels­murt forta­el­ling om up­stairs og down­stairs i en pa­ri­sisk op­gang – var ef­ter an­mel­del­ser­ne at døm­me bå­de fi­lo­so­fisk og mor­som. Den fan­ta­sti­ske forta­el­ling om Ma­ria og Cla­ra har da og­så si­ne øje­blik­ke af skøn­hed og god vil­je. Be­ha­en­digt og ved­va­ren­de prik­ker den så­le­des til ver­dens ån­de­li­ge og øko­lo­gi­ske uba­lan­ce, hvil­ket er et og det sam­me. Og of­te kan man med en vis gen­ken­del­sens gla­e­de hen­te bå­de Tolki­en og Pot­ter frem af si­ne la­e­se­gem­mer. Men spro­get! Spro­get står i vej­en som tang for­an det åb­ne hav. Vi over­da­en­ges med ord. Vi va­der til kna­e­e­ne i forta­enk­te ud­tryk som »om­ven­ding af ver­dens ko­der«, »la­e­se mel­lem til­va­e­rel­sens linjer«, »ska­eb­nens be­va­e­gel­ser« og (med al respekt for for­før­en­de fran­ske for­si­rin­ger) uli­de­li­ge kli­che­er om »sja­e­lens dyb«, om et blik, hvori »myste­ri­ets en­gel sang«, el­ler tå­rer, der er »som fly­den­de di­a­man­ter«. Om det skyl­des for­fat­te­ren el­ler over­sa­et­te­ren el­ler en ulyk­ke­lig al­li­an­ce mel­lem de to, ved jeg ik­ke. Men når jeg har la­est en sa­et­ning som den­ne: »Moren hav­de, da hun trak sig til­ba­ge fra det pul­se­ren­de liv og luk­ke­de sig in­de i kloste­ret for re­sten af si­ne da­ge, sør­get for, at det ene­ste min­de, hun hav­de om en gl­or­va­er­dig for­tid, da de gri­ske hø­ge hav­de slup­pet ta­get, blev flyt­tet ned til hen­des sø­ster, en gam­mel­jom­fru, der bo­e­de i et hus langs by­mu­ren« – ja, så la­en­ges jeg ef­ter ba­re et ene­ste mi­nuts stil­hed. Hi­sto­ri­en om Ma­ria og Cla­ra løf­ter sig lidt un­der­vejs. Der er spek­taku­la­e­re na­turskil­drin­ger, hvori der op­står en form for hel­hed og hen­sigt, og spro­get står min­dre i vej­en. Men uden om det kom­mer man al­drig. al­li­e­re­de stormag­ter, nem­lig Eng­land. Det hav­de han fle­re grun­de til. Dels var det en or­dre fra hø­je­re sted med det for­mål la­engst mu­ligt at hol­de Øster­sø­en åben for hjem­trans­port af ty­ske trop­per og flygt­nin­ge. Dels har ud­sig­ten til et sov­je­tisk fan­gen­skab i Si­bi­ri­en for ham og hans sol­da­ter nok og­så ve­jet tungt. Som det gik, blev de fle­ste ty­ske sol­da­ter ret hur­tigt sendt hjem til Tys­kland, mens of­fi­ce­rer­ne blev sendt i sov­je­tisk fan­ge­lejr – von Kamp­tz i ni år.

ILLUSTRATION FRA SPANSK OMSLAG

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.