Kej­se­ren vend­te cen­sur in­dad

Weekendavisen - - Bøger - Af THOR ESKILSTUNA

Ana­gram 257. »Han åb­ne­de mun­den gan­ske lidt. Han øn­ske­de, hun vil­le gø­re det sam­me, så de­res ån­de­d­rag kun­ne mø­des...«

HAVETÖS: »Hej Thor Eskilstuna. To Z’er og et J og nog­le I’er gav straks as­so­ci­a­tion til ja­zz og Knud Søn­der­bys Midt i en ja­zz­tid. Har al­drig sendt no­get ind før, men har vist få­et blod på tan­den nu.« Hen­rik Ljung­berg: »Pe­ter Hasvig ’cut­ter’ i sig selv for at ma­er­ke sig selv, for at fin­de me­nin­gen i og med sig selv, men han ta­en­der al­li­ge­vel den evi­ge ci­ga­ret og la­ver den sa­ed­van­li­ge skil­ning for­an spej­let, og så er ro­ma­nen slut. Den er ik­ke i Kul­tur­ka­no­nen og hel­ler ik­ke i un­der­vis­nings­ka­no­nen for fol­ke- og gym­na­siesko­len, men den er ak­tu­el. Et li­ge så godt lit­te­ra­ert for­bil­le­de som så man­ge an­dre: Midt i en ja­zz­tid af Knud Søn­der­by.« Ju­bel­fri­sch Han­rej: »Ka­e­re Thor. Uden hver­ken at ha­ve la­est bo­gen el­ler ken­de for­fat­te­ren le­ve­rer jeg sva­ret her: Midt i en ja­zz­tid af Knud Søn­der­by. Jeg har ik­ke tjek­ket, om det er rig­tigt, men er ri­me­ligt over­be­vist om, at det er det rig­ti­ge svar. Jeg er den ty­pe, der ik­ke vil bru­ge in­ter­net­tet til at lø­se op­ga­ver­ne, for så vil­le jeg vel na­e­sten kun­ne lø­se dem al­le uden be­sva­er. Og det er der ik­ke me­get sport i!« Jy­den Ane: »Hej Thor! Med 2 z’er, et ø og et y rå­ber ana­gram­met li­ge­frem Midt i en ja­zz­tid af Knud Søn­der­by. Ci­ta­tet stam­mer fra den coo­le­ste ro­ma­n­af­slut­ning i dansk lit­te­ra­tur. Ho­ved­per­so­nen, Pe­ter Hasvig, svøm­mer, ror, ta­ger koldt styr­te­bad (som det hed den­gang), ka­e­de­ry­ger og bi­der sig til blods, alt imens hans hjer­ne kun rum­mer to tan­ker, hvor den ene er, at den an­den helst ik­ke må ta­en­kes: ’Han hav­de la­det hen­de gå...’. El­len, som er det ene­ste ’ae­g­te’ men­ne­ske i hans liv, har han ik­ke valgt til, mens tid var. Det er­ken­der han her i en blan­ding af selv­med­li­den­hed og selv­foragt, og for­fat­te­ren la­der ham køligt re­pa­re­re sig selv med jod, lom­me­tørkla­e­de, ci­ga­ret og skil­ning.« Hans Ben­dix Pedersen: »Bo­gen hø­rer til no­get af min ynd­lings­lek­tu­re og blev på et tids­punkt ana­ly­se­ret af Ralf Pit­tel­kow med tit­len ’Narcis­sus og ka­pi­ta­len’, som jeg ik­ke helt for­stod. Men det var vist og­så på et tids­punkt, hvor Uni­ver­si­te­tet var ble­vet vendt på ho­ve­d­et, og det hed ide­o­lo­gik­ri­tisk ana­ly­se med klas­se­be­vidst­hed og falsk be­vidst­hed og an­dre fi­ne be­teg­nel­ser. Det var nok, da R.P. var marxist, og det er han vist­nok ik­ke me­re. Men bo­gen hol­der sta­dig­va­ek.« Stin­ke-sni­ge­ren og Anus­sers Larm: »Ka­e­re Thor. Der er to z’er i ja­zz! Midt i en ja­zz­tid er tit­len på Knud Søn­der­bys ge­ne­ra­tions- og de­but­ro­man fra 1931 og løs­nin­gen til ugens ana­gram. Bo­gen skil­drer et nyt fri­gjort ung­domsi­de­al med ud­gangs­punkt i hel­lerupsk over­klas­se. En sam­ti­dig ge­ne­ra­tions­ro­man er En haand­fuld ba­bies af Kel­vin Lin­de­mann. Her hen­tes stof­fet fra for­fat­te­rens egen kunst­n­er­kreds på Fre­de­riks­berg. Iføl­ge sin egen selv­bi­o­gra­fi er Eb­be Ro­de ho­ved­per­so­nen og han ’po­rtra­et­te­re­des som en ui­mod­ståe­lig bal­kon-en­tren­de even­ty­rer’.« An­dre go­de svar kom fra Pe­ter Ba­o­bab, R. Gl­or Bab­ser og Ar­ri­ge Beb­be Holst, Kir­sten Ber­nt­sen, Den fod­bold­g­la­de te­o­log, Ma­ri­an­ne Ber­tel­sen, nem fa­el mands­ling, Anet­te Lewin­sky, Han­ne M. Han­sen, Lur­e­gop­le, Miss Ele­na Husshob, Jet­te In­ger­s­lev, Lars Sand­berg, Han Shand­ler og Hvas­se Ger­tr­ud, Ma­ta­dor. Hvem har skre­vet det­te? For­fat­ter­navn og ti­tel ud­be­des: »Han åb­ne­de mun­den gan­ske lidt. Han øn­ske­de, hun vil­le gø­re det sam­me, så de­res ån­de­d­rag kun­ne mø­des, og han kun­ne få hen­des luft helt ned i hen­des lun­ger og tra­ek­ke vej­ret gen­nem det, der var hen­de. Det var som en druk­ning. Men gen­nem van­det kun­ne han ik­ke ån­de. Nu åb­ne­de han sig for et an­det ele­ment, der og­så skul­le fyl­de ham. Han ma­er­ke­de, hvor­dan hun fulg­te ham, og lod si­ne la­e­ber skil­les gan­ske let. De ån­de­de gen­nem hin­an­dens mun­de og drog luft fra hin­an­dens lun­ger. Han kys­se­de miss Sop­hie, han kys­se­de ver­den, og den kys­se­de igen, og han blev fyldt af dens sø­de ån­de.«

Svar sen­des til ana­gram@we­e­ken­da­vi­sen.dk se­ne­st tirs­dag. Se løs­nin­gen na­e­ste uge.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.