Kun­stigt kli­maks

Weekendavisen - - Ideer - Af AN­NE JEN­SEN SAND

Se­x­tek­no­lo­gi. De før­ste se­xro­bot­ter er her, og de bli­ver me­re og me­re avan­ce­re­de. For­sker­ne på om­rå­det er split­te­de, når det ga­el­der de eti­ske di­lem­ma­er, som de men­ne­ske­lig­nen­de, be­va­e­ge­li­ge og kun­stigt in­tel­li­gen­te kre­a­tio­ner rej­ser.

Min duk­ke er le­gem­lig­gø­rel­sen af den per­fek­te kvin­de, som hun ser ud i min un­der­be­vidst­hed, men som i den vir­ke­li­ge ver­den er util­ga­en­ge­lig,« skri­ver en af de ano­ny­me bru­ge­re på in­ter­net­forum­met for eje­re af se­x­duk­ker, The Doll Forum. En an­den be­skri­ver, at sex med en duk­ke fø­les som at mas­tur­be­re til po­r­no­gra­fi. En tred­je forta­el­ler, at han nu »... vid­ste, hvad der mang­le­de i mit liv. En fra­ek pi­ge, der tra­eng­te til at bli­ve straf­fet!« Se­x­duk­ker, som er men­ne­ske­lig­nen­de og pas­si­ve, har ek­si­ste­ret la­en­ge. Se­xro­bot­ter er skrid­tet vi­de­re. Nog­le af de mest avan­ce­re­de pro­du­ce­res af det ame­ri­kan­ske fir­ma Aby­ss Cre­a­tions, der sa­el­ger Re­alDolls og pri­ma­ert kvin­de­li­ge af slagsen. De ko­ster op mod 37.000 dan­ske kro­ner og har si­li­ko­ne­hud, et 18 cen­ti­me­ters hul­rum i mun­den og en ud­skif­te­lig vag­i­na og an­sigt. Re­sten af ro­bot­tens yd­re kan kø­be­ren be­stem­me ned til mind­ste de­tal­je. Snart lan­ce­rer fir­ma­et en kun­stigt in­tel­li­gent ro­bot med nav­net Har­mony, som er ble­vet pra­e­sen­te­ret på in­ter­net­tet. Hun kan la­e­re eje­ren bed­re at ken­de over tid, lag­re op­le­vel­ser, re­spon­de­re, skif­te hu­mør og be­va­e­ge si­ne lem­mer af sig selv. Et an­det ame­ri­kansk fir­ma, Tru­eCom­pa­ni­on, har ud­vik­let den kun­stigt in­tel­li­gen­te ro­bot Roxxxy, der har per­son­lig­he­der som Fri­gid Far­rah, Wild Wen­dy og Ma­tu­re Martha. Hun kan be­va­e­ge ho­ve­d­et, øj­ne­ne og sit in­dre. Hen­des per­son­lig­hed kan mo­di­fi­ce­res el­ler ud­skif­tes on­li­ne, og iføl­ge fir­ma­ets hjem­mesi­de har hun et kredsløbs­sy­stem og et hjer­te, der kan slå. Det er ik­ke tek­no­lo­gi­en, der spa­en­der ben, si­ger ro­bot­for­ske­re, men det men­ne­ske­li­ge. Det er uvist, hvad se­xro­bot­ter­ne kom­mer til at be­ty­de for dem, der bru­ger dem. »I 2014 kun­ne du ta­el­le stu­di­er­ne af ud­vik­lin­gen på to ha­en­der, og de fle­ste for­ske­re hav­de en da­ta­lo­gibag­grund. Si­den da er in­ter­es­sen vok­set mar­kant. I dag er der dis­kus­sio­nen af de ro­bot­ter, som al­le­re­de er på mar­ke­det, og så de ro­bot­ter, der er på vej, og som med al sand­syn­lig­hed bli­ver end­nu me­re men­ne­ske­lig­nen­de. Selv­om ny tek­no­lo­gi al­tid er en smu­le op­re­k­la­me­ret, er jeg over­be­vist om, at den kom­mer. Der­for er det vig­tigt af for­be­re­de sig på, hvor­dan vi vil hånd­te­re det,« si­ger Jo­hn Da­na­her, lek­tor ved School of Law ved Na­tio­nal Uni­ver­si­ty of Ire­land Galway, der for­sker i de fi­lo­so­fi­ske, lov­ma­es­si­ge og eti­ske aspek­ter af ny tek­no­lo­gi.

FOR­DI se­xro­bot­ter langt­fra er al­le­mand­se­je, og for­di vi end­nu ik­ke har set de mest so­fi­sti­ke­re­de af slagsen, er det sva­ert at for­ske i de­res kon­se­kven­ser. Dyk­ker man ned i de stu­di­er, der har for­søgt, er de of­te te­o­re­ti­ske og om­hand­ler de af­smit­ten­de ef­fek­ter. Hvis bru­ger­ne be­nyt­ter duk­ker­ne som re­k­vi­sit­ter til at ud­le­ve vol­de­li­ge se­x­fan­ta­si­er, vil de må­ske gø­re det sam­me i det vir­ke­li­ge liv. Når pro­du­cen­ter­ne af Roxxxy-ro­bot­ten skri­ver, at dens per­son­lig­hed Fri­gid Far­rah ik­ke vil »på­s­køn­ne din op­før­sel, hvis du rø­rer hen­des køns­de­le«, er det pro­ble­ma­tisk iføl­ge for­ske­re. For hvis bru­ge­ren al­li­ge­vel gør det, må­ske end­da tvin­ger hen­de til sex, er det så vold­ta­egt? Vil han el­ler hun gå ud på ga­den og gø­re det sam­me? Den­ne fløj an­ty­der, at hvis ejer­ne be­trag­ter de­res ro­bot­ter som sla­ver, vil de og­så do­mi­ne­re en kom­men­de part­ner. Ro­bot­ter­nes fal­ske lan­ge øjen­vip­per, sto­re bryster og små tal­jer kan des­u­den fø­re til en ob­jek­ti­vi­se­ring af kvin­der, som ejer­ne over­fø­rer til vir­ke­lig­he­den. Kat­hle­en Ri­chards­on, pro­fes­sor i ro­bo­te­tik og kun­stig in­tel­li­gens ved det en­gel­ske De Mont­fort Uni­ver­si­ty, an­er­ken­der, at det ik­ke er be­vist, at en be­stemt op­før­sel over for el­ler op­fat­tel­se af en ro­bot over­fø­res til an­dre men­ne­sker. Al­li­ge­vel for­sø­ger hun med sin kampag­ne, Campaign Against Sex Ro­bots, at for­by­de dem. »Sex og ka­er­lig­hed er beg­ge op­le­vel­ser med et an­det le­ven­de men­ne­ske, og det skal ik­ke gø­res til en va­re, som det bli­ver med de her ro­bot­ter,« si­ger hun. – Men se­xro­bot­ter kun­ne må­ske er­stat­te se­x­ar­bej­de­re, så de slip­per for over­greb og vold? »Så un­der­støt­ter vi en prak­sis i vo­res kultur, der er me­get øde­la­eg­gen­de for tro­en på lig­hed mel­lem men­ne­sker. Det er lidt det sam­me som at ac­cep­te­re, at ra­cis­me er en na­tur­lig del af vo­res samfund, og der­for skal vi op­fin­de sor­te ro­bot­ter, som ra­ci­ster kan få af­løb for de­res fru­stra­tio­ner på. Li­ge­som kø­be­sex er det no­get, vi i ste­det skal skaf­fe os af med.« Fel­tet er fyldt med ana­lo­gi­er, for­di der mang­ler re­sul­ta­ter. For ek­sem­pel sam­men­lig­nes der med stu­di­er, som har vist, at let­te­re og bil­li­ge­re ad­gang til po­r­no­gra­fi har med­ført fa­er­re vold­ta­eg­ter. At forsk­ning har vist, at man ik­ke bli­ver me­re vol­de­lig af at spil­le sky­de­spil, og at det kun­ne va­e­re et ar­gu­ment for, at ek­sem­pel­vis vold mod se­xro­bot­ter ik­ke vil fø­re til vold mod an­dre men­ne­sker. »No­get forsk­ning vi­ser, at selv­om du er pa­rat til at slå folk i ho­ve­d­et med en ham­mer i et spil, er du det ik­ke, når du står med en ae­g­te ham­mer i hån­den. Det er hel­ler ik­ke en­ty­digt, om po­r­no­gra­fi på­vir­ker ens seksu­el­le op­før­sel, selv­om mas­ser af stu­di­er har un­der­søgt det. Det er sva­ert at be­dri­ve på­li­de­lig forsk­ning på det her om­rå­de. En­ten skal du la­ve la­bo­ra­to­ri­e­eks­pe­ri­men­ter, som al­drig bli­ver en god gen­gi­vel­se af vir­ke­lig­he­den, el­ler du skal bru­ge po­pu­la­tions­da­ta, hvor an­dre va­ri­ab­le kan spil­le ind. Vi støt­ter os til ana­lo­gi­er, for­di vi ik­ke har re­sul­ta­ter end­nu, men det er vig­tigt at va­e­re kri­ti­ske over for dem,« si­ger Jo­hn Da­na­her. En ame­ri­kansk ro­bot­tek­no­log har fo­re­slå­et, at pa­edo­fi­le kun­ne bru­ge bør­ne­se­xro­bot­ter til at få af­løb for de­res ly­ster. I Ja­pan pro­du­ce­res og eks­por­te­res der al­le­re­de se­x­duk­ker i bør­ne­stør­rel­se. Her­til har hol­land­ske se­xo­lo­ger hen­vist til et stu­die, som har vist, at in­drap­por­te­re­de sa­ger med over­greb på børn faldt, da det i en pe­ri­o­de var lov­ligt at sø­ge, down­lo­a­de og be­sid­de bør­ne­por­no­gra­fi i Tjek­ki­et. Må­ske det sam­me vil­le ga­el­de for pa­edo­fi­le og bør­ne­se­xro­bot­ter. »At men­ne­sker med pa­edo­fi­le ten­den­ser skul­le få af­løb på den må­de byg­ger på en op­fat­tel­se af, at psy­ken har en ka­ta­r­tisk, alt­så ren­sen­de, funk­tion. At der er en trang, som byg­ger sig op i dem, og som skal ud­lø­ses, for at de ik­ke får lyst til at ud­tryk­ke den igen. Men hvis man sam­men­lig­ner det med vre­de, bli­ver du jo ik­ke nød­ven­dig­vis min­dre vred af at få lov til at va­e­re det,« si­ger Jo­hn Da­na­her.

I SE­RI­EN Westwor­ld kan men­ne­sker kø­be sig til sex med ro­bot­prosti­tu­e­re­de, ban­ke og dra­e­be dem uden kon­se­kven­ser. I fil­men Lars and the Re­al Girl hja­el­per en duk­ke ho­ved­per­so­nen med at over­kom­me sin so­ci­a­le fo­bi. I fil­men Her fo­rel­sker pro­ta­go­ni­sten sig i et kun­stigt in­tel­li­gent sty­re­sy­stem med en for­før­en­de kvin­destem­me, ind­til han fin­der ud af, at han blot er én af hen­des man­ge ma­end. I vir­ke­lig­he­dens ver­den va­el­ger fle­re og fle­re ja­pan­ske ma­end en si­li­ko­ne­ko­ne frem for et ae­g­te par­for­hold, og der bli­ver solgt over 2000 se­x­duk­ker om året i Ja­pan. Der fin­des vir­tu­el­le as­si­sten­ter, så­kald­te chat­bots, som iPho­nens Si­ri, der kan forta­el­le, hvor­dan hun har det. Dat­ing-ap­ps, di­l­do­er og webcam-sex bru­ges til at hol­de lang­di­stan­ce­for­hold i li­ve. Se­x­tek­no­lo­gi hand­ler ik­ke kun om sex, men for nog­le og­så om ka­er­lig­hed. For ek­sem­pel på Doll Forum, hvor eje­ren Broven skri­ver dag­bog for sin duk­ke An­na Ma­rie. Hun kom­mer fra Ki­na, er 27 år gam­mel og snart på vej til USA for at mø­de ham for før­ste gang. Det var hen­des fora­el­dre, der ar­ran­ge­re­de mø­det mel­lem de to og den fo­re­stå­en­de fly­ve­tur. De øn­ske­de et bed­re liv for de­res dat­ter, skri­ver hun. Hen­des ven­ner der­i­mod har kaldt hen­de en po­stor­dre­brud. Men det er hun ik­ke, for­sik­rer hun la­e­ser­ne om. In­den af­rej­se er hun »Om­gi­vet af ka­er­lig­hed, og sam­ti­dig en­som. Men mest af alt

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.